Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter de minimumskrav til kvalitetsrapporten, der fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelses arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Under hver datadel er defineret de specifikke data, der indgår heri, ligesom der er redegjort for opgørelses- og beregningsmetoder. Dels i forhold til de data, I som skole er forpligtiget til at levere, dels i forhold til de data leveret herfra, som I har til opgave at verificere. Det fremgår af de enkelte datadele, hvilke data, I som skole er forpligtiget til at levere. Vi beder jer dog om at verificere samtlige data, således at dataenes validitet sikres i størst muligt omfang. Samtlige indberetninger omhandler skoleåret 2009/2010. Datadel 1: Dataene erhverves bl.a. fra forvaltningen. Datadel 2: De data, I som skole er forpligtet til at levere. Under de enkelte data er det henvist til den specifikke tabel i det vedhæftede regneark, der skal udfyldes eller verificeres. Vedrørende jeres indberetninger er det vigtigt, at I er særligt opmærksomme på beregnings- og opgørelsesmetoder vedrørende datadel 2 (egne indberetninger). Børn og Skole sommeren 2010 2

Datadel 1 Denne datadel indeholder de data, der fremgår af bekendtgørelsen vedr. rammebetingelser og resultater og er bl.a. indhentet fra forvaltningen. Antal klassetrin (tabel 1): Angiver hvilke klassetrin der er på den enkelte skole fra 0-10. Antal spor pr. klassetrin (tabel 1): Angiver antallet af fuldt årgangsdelte klasser på hvert enkelt klassetrin pr. skole. Uoplyst betyder, at skolen ikke inddeler i spor på klassetrinnet. Antal normalklasseelever fordelt på klassetrin (tabel 1): Normalklassekvotienten dækker ikke specialklasser eller klassetrin på skoler med ikke årgangsdelte elever (dvs. elever i normalklasser, men hvor klassens elever kommer fra forskellige årgange). Gennemsnitlig antal elever pr. klassetrin (normalklassekvotient) (tabel 1): Normalklassekvotienten beregnes på baggrund af antallet af fuldt årgangsdelte elever (dvs. elever i normalklasser, hvor hver årgang bliver undervist i adskilte klasser) delt med antallet af klasser pr. årgang. Normalklassekvotienten dækker ikke specialklasser eller klassetrin på skoler med ikke årgangsdelte elever (dvs. elever i normalklasser, men hvor klassens elever kommer fra forskellige årgange). Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. og 10. klasse (tabel 4): Karaktergennemsnit fordelt på fag og klassetrin (afgangsprøver fra 2009). Børn og Skole sommeren 2010 3

Datadel 2 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år gamle) med netopkobling (tabel 2): Antal elever inklusive specialklasseelever (skæringsdato 31. december 2009). Antal tosprogede elever der undervises af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andet sprog eller tilsvarende kompetencer (tabel 5a). I skal indberette det samlede antal elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog. Undervisning kan antage forskellige former, ligesom omfanget af undervisningen kan variere. Eksempler på undervisning i dansk som andet sprog: Modtagerklasser, alm. specialundervisning, timer til enkeltintegration eller støtte på klassen, lektiecafe m.f. Definition af tilsvarende kompetencer: lærere med minimum fem års undervisningserfaring i et givent fag eller årskurser. Antal specialklasser der undervises af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer (tabel 5b) Definition af tilsvarende kompetencer: lærere med minimum fem års undervisningserfaring i et givent fag eller årskurser. Planlagte udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere (tabel 6): Samlede planlagte lønudgifter til efteruddannelse af lærere. Efteruddannelse omfatter bl.a. temadage, pædagogiske dage, teamudvikling eller andre eksempler, hvor der er tilknyttet en eksterne underviser (interne kurser på skolen medregnes således ikke). I de tilfælde hvor skolen har afsat en given akkord til efteruddannelse (pr. lærer) medregnes denne ligeledes i udgiften til efteruddannelse. I den samlede udgift er medregnet tid til kørsel samt kørselsrefusion. Afledte udgifter i form af vikardækning medregnes ikke. Elevernes årlige skemalagte klokketimer (undervisningstimer) fordelt på klassetrin og fag (tabel 7): Opgørelse over de årlige skemalagte klokketimer (60 minutter) fordelt på klassetrin og fag. Der skal ikke ganges op i forhold til antal spor pr. klassetrin. De skemalagte klokketimer (undervisningstimer) skal ses i forhold de årlige vejledende klokketimer fordelt pr. klassetrin og fag. Børn og Skole sommeren 2010 4

Antal klokketimer af lærernes samlede arbejdstid, der er planlagt til undervisning (tabel 8): Rådighedslærere og ressourcer til vikardækning medregnes ikke. I skal indberette de årlige klokketimer, der er planlagt til undervisning (det klassiske undervisningsbegreb). Udmeldingen skal ses i forhold til den samlede udmelding dvs. 40 tiden + 60 tiden (punkt 1,2,3,4 og 5 i time-tildelingen). Det klassiske undervisningsbegreb indbefatter traditionel klasseundervisning og lignende opgaver. I denne kategori indgår ordinær- og specialundervisning samt vikartimer. Dertil er halvdelen af den tid, der anvendes til henholdsvis ekskursioner og anden undervisning, samt en tredjedel af tid anvendt til lejrskoler indbefattet under det klassiske undervisningsbegreb. Antal årsværk på skolen inklusive børnehaveklasseledere (eksklusiv specialklasser og tosprogsundervisning) (tabel 10): Rådighedslærere og ressourcer til vikardækning medregnes ikke. Der udregnes årsværk specifikt i forhold til følgende punkter i den enkelte skoles timetildelingen, hvorefter der udregnes et samlet antal årsværk: Punkt 1: Normalundervisning Punkt 2: Specialundervisning Punkt 3: Specifikt i forhold til tildelingen af timer til enkelt/ og eller gruppeintegration Punkt 5: Anden undervisning Beregningen af antallet af årsværk er baseret på lærernes planlagte (klokketimer) i forhold til nedenstående punkter. I skal således indberette lærernes planlagte klokketimer. Punkt 1: Samlet planlagte timer til normalundervisning set i forhold til den samlede timetildeling. Punkt 2: Samlet planlagte timer til specialundervisning set i forhold til den samlede timetildeling. Punkt 3: Specifik tildelingen af timer til enkeltintegration. Punkt 5: Planlagte timer til evt. anden undervisning. Efterfølgende udregnes der et årsværk for hver af de fire kategorier, ligesom der udregnes et samlet årsværk. Børn og Skole sommeren 2010 5

Skolerne opdeles ud fra de tre forskellige tildelingsmodeller, der eksister: Gammel Randers, Purhus, Assentoft. Antal elever pr. lærerårsværk (tabel 11): Antal elever på skolen delt med antallet af årsværk. jf. antal årsværk på skolen. Børn og Skole sommeren 2010 6