Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune Side 1 af 14

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets andel af de samlede udgifter... 6 2.3 Nettodriftsudgifter i forhold til aktivitet... 6 2.4 Modtagerandel... 7 2.5 Projektmidler... 9 3 BILAG 1: PROJEKTMIDLER... 9 4 BILAG 2: DATA FOR ESBJERG KOMMUNE... 10 5 METODE... 11 5.1 Overordnet tilgang... 11 5.2 Dataafgrænsning... 11 5.3 Dataindsamling... 13 5.4 Forudsætninger og forbehold... 13 5.5 Databehandling... 14 Side 2 af 14

1 Indledning Rådet for Socialt Udsatte (efterfølgende Rådet) skal være talerør for socialt udsatte, herunder hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og alkoholmisbrugere. Rådet har blandt andet til opgave at følge udviklingen i tilbud til målgruppen og stille forslag til forbedringer. Et vigtigt tema er kommunernes budgetter til udsatteområdet. Rådet samarbejder med 19 lokale udsatteråd, blandt andet med at kortlægge og analysere udsatte gruppers økonomiske betingelser. Et element i dette arbejde er at lave landsdækkende og lokale analyser af udgiftsudviklingen på udsatteområdet. Analyserne bruges både landspolitisk og lokalt til at kvalificere drøftelserne med folketingsmedlemmer og kommunalpolitikere om udsatte gruppers økonomiske betingelser. Formålet med denne rapport er at understøtte de lokale udsatteråd, så der kan gennemføres dialog om den økonomiske udvikling på udsatteområdet på et objektivt grundlag. I undersøgelsen af udgiftsudviklingen har alle 19 kommuner med et lokalt udsatteråd indvilliget i at deltage. På grund sygdom m.v. kan tre kommuner desværre ikke deltage i analysen, hvorfor gennemsnitsberegninger i rapporten er baseret på de resterende 16 kommuners tal. I analysen er udgifterne opgjort i udgifter pr. indbygger i kommunen og i udgifter pr. modtager af ydelserne. Der anvendes desuden en opgørelse med udgifter pr. helårsmodtager, hvilket gør det muligt at sammenligne udgifterne mellem kommunerne 1. Herudover er opgjort, hvor stor en andel af kommunens borgere, der modtager ydelser indenfor udsatteområdet. Selvom nogle borgere modtager flere ydelser fra kommunen, giver nøgletallet et mål for, hvor stor en andel af borgere, der er udsatte. Beskrivelser af metode til grund for dataindsamling og -bearbejdning findes sidst i denne rapport. I den tilhørende budgetvejledning kan der læses mere om det kommunale budget, budgetlægningsprocessen samt hvor i budgetlægningen, det lokale udsatteråd vil have mulighed for at deltage. 2 Lokal rapport: Esbjerg Kommune Her præsenteres den lokale rapport for Esbjerg Kommune. Rapporten indeholder nøgletal om udgifterne til socialt udsatte grupper. Data er indsamlet og kvalificeret i samarbejde med kommunen, og de anvendte vægte er udledt på baggrund af kommunens materiale. 1 En borger, der modtager et midlertidigt botilbud i 7 måneder af 2011, tæller således som 7/12 helårsmodtager. Hvis en anden borger modtager tilbuddet i årets resterende 5 måneder, er der tale om to modtagere, der tilsammen udgør én helårsperson. Side 3 af 14

2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger Udgifterne til socialt udsatte og sindslidende i kommunen er pr. indbygger faldet lidt fra 2010 til 2011 og forventes i budget 2012 at stige lidt igen. Figur 1: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. indbygger 18-64 år, løbende priser. Udgifter pr. indbygger (løbende priser) Esbjerg Gns. Kr. pr. indbygger 18-64 år 3.200 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 R2010 R2011 B2012 År Når tallene bliver korrigeret for pris- og lønudviklingen forventes nogenlunde samme udgiftsniveau i 2012 som i 2011, der begge forventes at være under 2010-niveauet jf. nedenstående figur. Figur 2: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. indbygger 18-64 år, faste priser. Udgifter pr. indbygger (2012-priser) Esbjerg Gns. Kr. pr. indbygger 18-64 år 3.200 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 R2010 R2011 B2012 År I tabel 1 og 2 nedenfor er udviklingen i udgifterne vist fordelt efter områder i kontoplanen ( funktioner ), i løbende henholdsvis faste priser. Side 4 af 14

Omlægninger i kommunens tilbud har betydning for, hvordan fordelingen af udgifterne ser ud. BDO har erfaret, at mange kommuner f.eks. omlægger ydelser efter Servicelovens 107 og 108 midlertidige og længerevarende botilbud til bostøtte efter 85, hvilket vil påvirke fordelingen af udgifter mellem kontoplanens funktioner 5.38.50, 5.38.52 og 5.32.33. Det samlede fald fra 2010 til 2011 var på ca. 2 %, mens budgettet for 2012 ligger på 2011 niveau. Udsvingene dækker over stigende udgifter på 5.32.33, hvor bostøtte efter 85-støtte bliver konteret, samt faldende udgifter til behandling af stofmisbrugere, aktivitets- og samværstilbud samt længerevarende botilbud. Tabel 1: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. indbygger 18-64 år, løbende priser. Funktion R2010 R2011 B2012 Udgifter til udsatte og sindslidende i alt 2.927 2.900 2.966 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede (herunder 85-støtte) 509 569 645 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 497 510 496 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 58 59 59 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 510 439 464 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold 556 561 535 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 440 412 442 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 31 35 35 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 118 96 112 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 207 219 179 Noter: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte for 2010 og 2012 er estimeret med udgangspunkt i en vægtning baseret på forholdet mellem de respektive funktioners samlede nettodriftsudgifter og nettodriftsudgifter vedr. specifikt sindslidende og socialt udsatte for 2011. Følgende vægte er anvendt for funktionerne med vægtningen angivet i parentes: 5.32.33 (26 %), 5.38.42 (100 %), 5.38.44 (100 %), 5.38.45 (100 %), 5.38.50 (28 %), 5.38.52 (31 %), 5.38.53 (32 %), 5.38.58 (34 %), 5.38.59 (24 %). Tabel 2: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. indbygger 18-64 år, faste priser. Funktion R2010 R2011 B2012 Udgifter til udsatte og sindslidende i alt 3.021 2.961 2.966 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede (herunder 85-støtte) 525 581 645 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 513 520 496 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 59 60 59 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 526 449 464 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold 574 573 535 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 454 421 442 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 32 35 35 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 122 98 112 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 214 224 179 Noter: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte for 2010 og 2012 er estimeret med udgangspunkt i en vægtning baseret på forholdet mellem de respektive funktioners samlede nettodriftsudgifter og nettodriftsudgifter vedr. specifikt sindslidende og socialt udsatte for 2011. Følgende pris- og lønsatser er anvendt for årene med satsen angivet i parentes: 2010 (1,03223), 2011 (1,02100) samt 2012 (1,00000). Side 5 af 14

2.2 Udsatteområdets andel af de samlede udgifter De samlede udgifter til socialt udsatte og sindslidende er i tabel 3 nedenfor opgjort som en andel af kommunens samlede udgifter samt andelen af kommunens udgifter på det sociale område. Opgørelsen er baseret på regnskab 2010. Tabel 3: Udgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte opgjort som andel af kommunens samlede udgifter og sociale udgifter (R2010). Udgifter vedr. målgruppen, R2010 Andel af samlede Andel af udgifter på det udgifter sociale område Esbjerg Kommune 2,80 % 4,30 % Gns. 2,48 % 3,81 % Noter: Beregningen er baseret på kommunernes nettodriftsudgifter (dranst 1) vedr. målgruppen sindslidende og socialt udsatte for regnskab 2010. Samlede udgifter er hovedkonto 0-6. Det sociale område er hovedkonto 5. 2.3 Nettodriftsudgifter i forhold til aktivitet I tabel 4 og 5 nedenfor er udgifterne på udsatteområdet opgjort pr. helårsperson henholdsvis pr. modtager. Nogle kommuner har haft vanskeligheder ved at opgøre antallet af helårspersoner, hvilket kan have betydning for, om data mellem kommunerne er helt sammenlignelige. For bostøtte efter 85 har kommunerne forskellige opfattelser af begrebet helårsperson og indenfor de åbne tilbud, hvor folk kommer og går (herunder aktivitets- og samværstilbud efter 104, konto 5.38.59), har en del kommuner ikke p.t. en registreringspraksis, der gør det muligt at følge med i antallet af modtagere og helårspersoner. Tabel 4: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. helårsperson. Funktion R2011 Gns. 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede (herunder 85-støtte) 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 361.485 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 24.340 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 85.890 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold 593.712 580.988 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 664.521 466.037 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger - 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 103.502 95.784 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud - Noter: 2011-priser. Der er kun medtaget gennemsnitstal for de funktioner, hvor der på tværs af kommunerne er en pålidelig registreringspraksis. For kommunen er angivet - for de funktioner, hvor aktivitetsopgørelsen ikke vurderes pålidelig. - Side 6 af 14

Tabel 5: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. modtager. Funktion R2011 Gns. 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede (herunder 85-støtte) 57.202 35.794 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 103.577 62.403 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 11.760 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 51.280 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold 423.178 515.364 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 562.287 379.381 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger - 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 52.954 71.785 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud - Noter: 2011-priser. Der er kun medtaget gennemsnitstal for de funktioner, hvor der på tværs af kommunerne er en pålidelig registreringspraksis. For kommunen er angivet - for de funktioner, hvor aktivitetsopgørelsen ikke vurderes pålidelig. 2.4 Modtagerandel I nedenstående tabel er opgjort andelen af personer i målgruppen af indbyggere mellem 18 og 64 år, der i 2011 modtog en kortere- eller længerevarende ydelse indenfor udsatteområdet. Modtagerandelen viser, om kommunen har relativt mange eller få borgere, der modtager en ydelse. Tabel 6: Andel personer inden for målgruppen, der modtager en ydelse. Funktion Kommunen Gns. 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede (herunder 85-bostøtte) 1,00 % 0,70 % 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 0,49 % 0,36 % 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 0,50 % 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 0,86 % 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold 0,13 % 0,13 % 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 0,07 % 0,12 % 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger - 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 0,18 % 0,06 % 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 0,37 % Jf. tabel 6 ovenfor er antallet af modtagere af ydelser et ud af flere mål for, hvordan kommunen kan siges at være socialt belastet. Derfor er også kommunens socioøkonomiske indeks præsenteret i tabel 7 nedenfor. Det socioøkonomiske indeks har været anvendt til den kommunale udligning mellem kommunerne siden 1996. Værdierne er udtryk for kommunens relative udgiftsbehov i forhold til gennemsnittet af kommunerne, hvor landsgennemsnittet er fastsat til 1,00. Værdier over 1 viser således et større udgiftsbehov end landsgennemsnittet, mens værdier under 1 viser et udgiftsbehov under gennemsnittet. Det socioøkonomiske indeks beregnes med baggrund i en række parametre: Side 7 af 14

antal 20-59-årige uden beskæftigelse antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse antal udlejede beboelseslejligheder antal diagnosticerede psykiatriske patienter antal børn i familier med lav uddannelse antal enlige over 65 år antal personer med lav indkomst antal handicappede uden for arbejdsstyrken antallet af indvandrere etc. Tabel 7: Udgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte pr. indbygger (R2011) og socioøkonomisk indeks. Funktion Udgifter pr. indbygger Socioøkonomisk indeks Københavns Kommune 2.978 1,37 Frederiksberg Kommune 1.910 1,01 Høje-Taastrup Kommune 3.179 1,16 Helsingør Kommune 2.754 1,08 Slagelse Kommune 2.607 1,18 Nyborg Kommune 1.102 0,99 Odense Kommune 1.997 1,16 Svendborg Kommune 1.798 0,96 Esbjerg Kommune 2.900 1,14 Fredericia Kommune * 1,09 Horsens Kommune 2.532 1,03 Herning Kommune 1.705 0,85 Randers Kommune 2.013 0,96 Aarhus Kommune 1.572 1,10 Viborg Kommune 1.808 0,79 Aalborg Kommune 2.533 1,01 Vægtet gennemsnit 2.355 Simpelt gennemsnit 2.226 Kilde: De Kommunale Nøgletal, Socioøkonomisk indeks (i pct.) for 2011. Note: Udgiften pr. indbygger vedrørende sindslidende og socialt udsatte er en gengivelse fra tabel 1 (R2011). Det vægtede gennemsnit er vægtet med indbyggertallet. *Fredericia Kommune er ikke medtaget pga. forskelle i konteringspraksis. Side 8 af 14

2.5 Projektmidler Kommunerne kan modtage eksterne midler typisk fra statslige puljer, EU eller private fonde, hvilket kan udgøre en væsentlig del af finansieringen på udsatteområdet. Kommunerne modtager midler fra blandt andet satspuljen til projekter, der ofte strækker sig over flere år. I nedenstående tabel er vist, hvor mange projektmidler Esbjerg Kommune modtog i 2011 samt hvad det svarer til i forhold til kommunens skattefinansierede udgifter. Det fremgår, at I Esbjerg Kommune udgør eksterne midler cirka 11 % af kommunens udgifter på udsatteområdet, svarende til 23,2 mio. kr. Tabel 8: Projektmidler vedr. sindslidende og socialt udsatte. Projektmidler i kr. Andel ift. udgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte R2011 R2011 Gns. (vægtet) 23.245.444 11,3 % 8,4 % Note: 2011-priser. Vægtning ift. indbyggertal. 3 Bilag 1: Projektmidler Tabel 9: Projektmidler vedr. sindslidende og socialt udsatte. Projekttitel Projektmidler i kr. R2011 Samlede projektmidler 23.245.444 Hjemløsestrategi 9.380.958 Skæve boliger - 11 boliger til kvinder (Gormsgade) 1.520.229 Botilbud Sjællandsgade, Hjemløsestrategien - Hjemløsestrategi, fase 2 866.700 Hjemløsestrategi, fase 3 6.759.029 Hjemløsestrategi, fase 4 (Ribegade 4) 235.000 Akuttilbud for sindslidende 6.757.263 Fønix - Akuttilbud Patriciahuset 6.757.263 Psykosocialt rådgivningsteam 433.392 Projekter vedrørende misbrug 6.673.831 Esbjerg arrest 414.331 Sundhedsfaglig indsats over for sværest belastede misbrugere 1.206.355 Prævention til stofmisbrugere 4.933 Fotoprojekt - Hus Forbi - Projekt Idrætskraftcenter 1.369.326 Heroinklinikken, Center for Misbrug 3.678.886 Noter: 2011-priser Side 9 af 14

4 Bilag 2: Data for Esbjerg Kommune Tabel 10: Dataafgrænsning. Esbjerg Kommune Funktion Nettodriftsudgifter i alt m. overhead Nettodriftsudgifter vedr. målgruppe m. Vægtning Antal personer Antal overhead helårspersoner 2010 2011 2012 2010 2011 2012 2011 2011 2011 I alt 548.909.000 553.649.000 564.736.000 208.422.905 205.751.211 209.853.291 2.557 1.521 5.32.33 137.870.000 153.604.000 173.467.000 36.248.213 40.384.931 45.607.229 26% 706 545 5.38.42 35.416.000 36.149.000 35.116.000 35.415.471 36.148.460 35.115.475 100% 349 100 5.38.44 4.097.000 4.185.000 4.193.000 4.098.397 4.186.427 4.194.430 100% 356 172 5.38.45 36.315.000 31.177.000 32.796.000 36.316.193 31.178.024 32.797.077 100% 608 363 5.38.50 142.580.000 143.260.000 136.391.000 39.589.886 39.778.700 37.871.399 28% 94 67 5.38.52 99.553.000 92.849.000 99.239.000 31.350.088 29.238.941 31.251.206 31% 52 44 5.38.53 7.029.000 7.727.000 7.784.000 2.228.261 2.449.534 2.467.604 32% (manglende data) (manglende data) 5.38.58 24.678.000 20.040.000 23.184.000 8.412.080 6.831.108 7.902.815 34% 129 66 5.38.59 61.371.000 64.658.000 52.566.000 14.764.317 15.555.086 12.646.055 24% 263 164 Note: Udgifterne er inklusiv overhead, som er tillagt nettodriftsudgifterne, hvis ikke kommunen selv har udkonteret disse fra konto 6. Vægtning angiver forholdet i 2011 mellem udgifterne vedrørende målgruppen og samlede udgifter, og anvendes til at estimere udgifter vedrørende målgruppen i regnskab 2010 og budget 2011. Der er anvendt løbende priser. Side 10 af 14

5 Metode 5.1 Overordnet tilgang Figur 3: Proces Kvantitative data Kvalitative data Kvalificering via interviews Dataindsamling Databehandling Vægtning af R2010 og B2012 Korrektioner Budgetvejledning Tværgående og kommunespecifikke nøgletalsanalyser Afrapportering 5.2 Dataafgrænsning I nøgletalsanalysen indgår regnskabstal fra 2010 og 2011 samt budget 2012. Regnskabstal 2010 samt budgettal 2012 er tilgængelige via Danmarks Statistikbank, som også BDO s analyseredskaber tager udgangspunkt i. Regnskabstal fra 2011 er ikke tilgængelige i statistikbanken i dataindsamlingsperioden februar marts 2012, og er derfor indsamlet via direkte kontakt til de 19 kommuner, men er senere verificeret via Danmarks Statistik. Ligeledes er et revideret budget for 2012 indsamlet i de fleste kommuner, idet en del kommuner opdaterer budgettet efter indberetningen til Danmarks Statistik. Det bemærkes i øvrigt, at budgettal generelt ikke er fuldt sammenlignelige med regnskabstal. Ofte placeres en række udgifter budgetmæssigt centralt og udkonteres senere regnskabsmæssigt. Dette indebærer en risiko for at underestimere udgifterne, hvis man anvender budgettal. Endvidere rammer budget og regnskab sjældent hinanden helt. Analysen er afgrænset til at indeholde kommunernes udgifter til socialt udsatte og sindslidende, der konteres på nedenstående funktioner og grupperinger jf. tabel 11. Side 11 af 14

Tabel 11: Dataafgrænsning Konto Lovgrundlag 5.32.33: Forebyggende indsats for ældre og handicappede Gruppering 003: Afløsning, aflastning og hjælp mv. til ældre og til personer med betydelig nedsat funktionsevne - her konteres typisk bostøtte- og hjemmevejlederordninger til borgere i eget hjem. Serviceloven 84, 85, 102 5.38.42 Botilbud til personer med særlige sociale problemer Serviceloven 109 og 110 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Sundhedsloven 141 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere Serviceloven 101 Sundhedsloven 142 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold Serviceloven 108 Gruppering 001: Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer. Gruppering 003: Længerevarende botilbud for sindslidende. 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold Serviceloven 107 Gruppering 001: Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer Gruppering 003: Midlertidigt botilbud for sindslidende 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger Gruppering 002 Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende ( 99) Gruppering 005 Kontakt- og støtteperson for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse ( 99) Serviceloven 99 Serviceloven 99 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103 Gruppering 001: Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer Gruppering 003: Beskyttet beskæftigelse til personer under alkohol- og stofmisbrugsbehandling 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 Gruppering 001: Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer Gruppering 003: Aktivitets- og samværstilbud til personer under alkohol- og stofmisbrugsbehandling På nogle af funktionerne og grupperingerne herunder typisk 5.32.33 ( 85-bostøtte) konteres både udgifter, der vedrører socialt udsatte og sindslidende, samt udgifter, der vedrører ældre eller handicappede (personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser). BDO s nøgletalsanalyse omhandler socialt udsatte og sindslidende, afgrænset i dataudtræk fra de medvirkende kommuner. At adskille udsatteområdet fra handicapområdet har været en del af hensigten med at indsamle data direkte i kommunerne. Side 12 af 14

Det er BDO s vurdering, at kommunerne i rimelig høj grad foretager denne skelnen, hvorfor de indsamlede data indeholder udgifter og aktiviteter vedrørende udsatteområdet og ikke handicapområdet. BDO har endvidere indsamlet oplysninger om eventuelle uautoriserede grupperinger med udgifter, der vedrører sindslidende eller socialt udsatte. I de offentligt tilgængelige kilder er det ikke muligt at undersøge hvilken målgruppe, som udgifterne på de uautoriserede grupperinger vedrører. Udgifter på uautoriserede grupperinger, der vedrører målgruppen, er således en væsentlig del af BDO s nøgletalsanalyse. 5.3 Dataindsamling BDO har i samarbejde med Rådet taget kontakt til de 19 kommuner, der har nedsat et lokalt udsatteråd. Alle kommuner har givet tilsagn om at medvirke i analysen, men 3 kommuner har blandt andet på grund af sygdom måtte opgive at deltage. Analysen er således baseret på data fra 16 kommuner. Kommunerne har tilvejebragt regnskabstal med udgangspunkt i ovennævnte afgrænsning jf. tabel 11. Der er endvidere indsamlet aktivitetstal, som korresponderer til udgifterne. BDO har været i dialog med alle medvirkende kommuner og drøftet konteringspraksis, kommunespecifikke forhold samt validitet og pålidelighed vedrørende data. Der er konstateret en række forskelle i konteringspraksis kommunerne imellem, som er forsøgt imødegået med korrektioner i databehandlingen og supplerende oplysninger fra kommunerne. BDO har i den direkte kommunekontakt indsamlet den viden, der danner grundlag for vejledningen om kommunale budgetprocesser og budgetlægning på udsatteområdet. De medvirkende kommuner har beskrevet budgetlægningsmetoder og proces, herunder inddragelse og høring af interessenter på udsatteområdet. 5.4 Forudsætninger og forbehold Nøgletalsanalyserne er baseret på data leveret af kommunerne. En række typiske konteringsmæssige udfordringer og forskelle er blevet undersøgt, men der er ikke foretaget en revisionsmæssig gennemgang. Der kan således optræde konteringsfejl, ligesom der kan være forskelle i definitioner kommunerne imellem. Det har blandt andet vist sig, at der med hensyn til 85-støtte er forskellige opfattelser i kommuner af, hvad en helårsperson er. I opgørelsen af antal CPR-numre, vil nogle borgere som nævnt i ovenstående optræde flere gange, såfremt de modtager flere ydelser indenfor udsatteområdet. BDO har i dataindsamlingen vurderet pålideligheden af aktivitetstallene. I nogle tilfælde er anvendt normeringstal frem for faktisk registrerede aktiviteter. Endvidere er der ikke journalpligt på enkelte tilbudstyper. Hvor kommunen ikke kan/skal opgøre det faktiske antal CPR-numre, er tilbuddenes normeringstal benyttet, såfremt dette har været muligt. Side 13 af 14

En udfordring har bestået i, at nogle kommuner udkonterer udgifter til IT, ejendomsdrift og puljer, mens andre kommuner ikke gør. BDO har valgt at lægge den regionale eller lokale overheadprocent (typisk fastlagt i den regionale rammeaftale) til i de kommuner, hvor udgifterne ikke eller i begrænset omfang er udkonteret. Dette kan medføre en overvurdering af udgifter i kommuner, der køber mange ydelser i andre kommuner. Den takst, kommunen betaler, vil ved eksterne køb allerede indeholde et bidrag til overhead i salgskommunen. Nogle kommuner har delvist udkonteret overhead udgifterne. BDO har i disse tilfælde vurderet om hovedparten af udgifterne var udkonteret eller ej og på denne baggrund besluttet, om der skulle tillægges overhead eller ej. En anden udfordring i nøgletalsanalyser, at de fleste kommuner modtager en del midler blandt andet fra Folketingets satspuljer til projekter til udsatte. Projektmidlerne indgår i de fleste kommuner i regnskabet på ovennævnte funktioner og forøger således udgifterne til området. I analyserne indgår derfor en opgørelse over eksternt finansiererede projekter i 2011, således at det er muligt at se, hvor stort et beløb, der er tale om. Herudover er oplyst, hvor stor en andel de eksterne midler udgør af de samlede udgifter til udsatteområdet. Som bilag er vedlagt en oversigt over de eksterne projekter i 2011. Der er ikke foretaget en systematisk dataindsamling vedrørende kommunale tilskud til private og foreninger jf. Lov om Social Service 18, som for en dels vedkommende kan tilgå udsatteområdet. I nogle kommuner udgør disse en relativ stor andel af udgifterne på området, og kan betragtes som en del af det kommunale serviceniveau. 5.5 Databehandling De indsamlede økonomidata er blevet systematiseret og viderebehandlet. For funktioner med blandet målgruppe er der udledt en vægtning af udgifterne på baggrund af regnskab 2011, som også er anvendt på regnskab 2010 og budget 2012. Vægtene er således udledt på baggrund af det materiale, kommunerne har stillet til rådighed. Vægtene afspejler således forholdet mellem udgifter til udsatteområdet i forhold til de samlede udgifter på den enkelte funktion i 2011. BDO har adspurgt kommunerne, om væsentlige afvigelser i regnskab 2010 og budget 2012 fra regnskab 2011. Vægtene kan således ikke uden forbehold anvendes på øvrige regnskabs- og budgettal. De konkrete vægte fremgår af tabelnoterne. I kommuner, hvor projektmidlerne ikke indgår på de funktioner, der er afgrænset i ovenstående, er projektmidlerne i analysen fordelt på funktionerne for at sikre sammenlignelighed. I kommuner, hvor udgifter til ejendomsdrift, IT-drift og hardware ikke er udkonteret, er den regionale eller lokale overheadprocent tillagt. Side 14 af 14