1. september 2014 Arbejdsulykker 2013 FaldENDE ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er et fald i forhold til 2012, hvor ulykkesfrekvensen var 14,4. For arbejdere alene var ulykkesfrekvensen 23,0 i 2013, hvilket er et fald sammenlignet med året før, hvor den lå på 24,1, jf. figur 1 og tabel 2 på side 3. Fraværet, som følge af arbejdsulykker, for alle medarbejdere var 1,4 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer i 2013 inden for DAområdet. Ulykkesfraværet lå på 1,6 for alle medarbejdere i 2012. For arbejdere var ulykkesfraværet 2,4 i 2013 mod 2,7 året før, jf. figur 2 og tabel 3 på side 4. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2013 var 12,8 dage pr. ulykke for alle medarbejdere. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,4 dag kortere i forhold til 2012, hvor den gennemsnitlige varighed var 13,2 dage pr. ulykke, jf. tabel 4. For arbejdere var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykke i 2013 på 12,9 mod 13,1 i 2012, jf. tabel 6. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere Statistikken over arbejdsulykker har siden 20 omfattet alle medarbejdere, dvs. arbejdere og funktionærer. Resultaterne af årets statistik er opgjort både for alle medarbejdere og for arbejdere alene. Det er derved muligt at sammenligne med statistikker fra før 20 samtidig med, at statistikken er udvidet, så den beskriver alle typer af ansættelsesvilkår under ét. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og i 2013 omfatter den lønmodtagere svarende til ca. 93.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at statistikken dækker ca. 15 pct. af beskæftigelsen inden for DA-området. Ud af de ca. 93.000 fuldtidsbeskæftigede er knap 50.000 arbejdere, hvilket svarer til knap 15 pct. af arbejderne på DA-området. Arbejdere er ligeligt repræsenteret i Arbejdsulykker og i DA s StrukturStatistik. 53 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i Arbejdsulykker 2013 er arbejdere, hvilket svarer til andelen af arbejdere i StrukturStatistikken 2013. 50 FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million præsterede timer 5 FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer 40 4 30 Arbejdere 3 Arbejdere 20 Alle 2 1 Alle 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 11 12 13 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 11 12 13
arbejdsulykker 2013 Side 2 Tabel 1 nøgletal Brancher Antal 2012 2013 Deltagende virksomheder 364 354 Deltagende arbejdssteder 556 543 Præsterede timer 149.356.471 156.027.261 heraf arbejdere 82.394.933 83.339.308 Helårsbeskæftigede 88.897 92.972 heraf arbejdere 49.042 49.637 Ulykker 2.150 1.991 heraf arbejdere 1.982 1.855 Tabte arbejdsdage 32.758 28.394 heraf arbejdere 29.888 26.540 Ulykker de sidste 5 år arbejdere 11.806.918 Ulykkesfrekvensen er faldet inden for to hovedbrancher fra 2012 til 2013, jf. figur 3. Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere faldet fra 11,5 i 2012 til,6 i 2013. De tilsvarende tal for arbejdere lå hhv. på 21,0 og 20,1, jf. tabel 2. For serviceprægede erhverv faldt ulykkesfrekvensen fra 18,1 i 2012 til 13,8 i 2013 for alle medarbejdere, mens gruppen af arbejdere faldt fra 25,5 til 20,8. Tallene for bygge- og anlægsvirksomhed viser en stigning i ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere fra 21,8 i 2012 til 22,1 i 2013. Ses der på arbejdere alene for denne hovedbranche er ulykkesfrekvensen steget fra 31,9 til 33,1. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabel 2. Af diskretions- og præcisionshensyn er opgørelsen på delbranche niveau kun vist for brancher med minimum fem deltagende virksomheder i 2012 og/ eller i 2013. Ulykkesfravær Ulykkesfraværet er tilsvarende faldet inden for to hovedbrancher, jf. figur 4. For alle medarbejdere faldt fraværet inden for fremstillingsvirksomhed fra 1,1 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer i 2012 til 0,9 i 2013. For arbejdere lå ulykkesfraværet på hhv. 1,9 og 1,6. Fraværet faldt inden for serviceprægede erhverv fra 2,6 i 2012 til 1,9 i 2013 for alle medarbejdere. For arbejdere alene var tallene hhv. 3,7 og 3,0, jf. tabel 3. Fraværet inden for bygge- og anlægsvirksomhed er uændret i forhold til sidste års opgørelse. For alle medarbejdere ligger ulykkesfraværet på 2,6 i 2012 og 2013, mens det tilsvarende er 3,9 for arbejdere. Udviklingen i ulykkesfraværet inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år - både for alle medarbejdere og arbejdere, jf. tabel 3. Forskydninger mellem brancher Variationen mellem år inden for de enkelte delbrancher afspejler også den tilgang og afgang, som finder sted blandt de deltagende virksomheder/arbejdssteder fra år til år. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og der sker forskydninger i branchernes repræsentation mellem årene, da kredsen af deltagende virksomheder ændrer sig. 60 50 40 30 20 FIGUR 3 ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv 6 5 4 3 2 1 FIGUR 4 ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv 0 97 98 99 00 01 02 03 04 Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle 05 06 07 08 09 11 12 13 0 97 98 99 00 01 02 03 04 Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle 05 06 07 08 09 11 12 13
arbejdsulykker 2013 Side 3 De præsterede arbejdstimer for de virksomheder, som har deltaget i statistikken i de seneste 3 år, fordelt efter branche, fremgår af tabel 11 på side 9. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer i DA s StrukturStatistik for året 2013. Det fremgår af tabellen, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 2013 afviger fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik. Samtidig fremgår det, at den relative andel af præsterede arbejdstimer ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder dvs. virksomheder som har deltaget i statistikken i både 2012 og 2013. For alle medarbejdere ligger ulykkesfrekvensen på DA-området på 13,1 i 2013 for de identiske virksomheder - altså næsten det samme som for alle deltagere i året. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvensen hhv.,6 for fremstillingsvirk- Tabel 2 Ulykkesfrekvens Ulykker pr. 1 million præsterede timer Arbejdere Alle Brancher Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste 5 år 2012 2013 Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste 5 år 2012 2013 Råstofudvinding m.v. 330 18,1 12,8 12,6 586 6,5 7,1 Fremstillingsvirksomhed 26.927 21,8 21,0 20,1 54.664 11,5,6 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* 2.051 27,5 27,3 27,6 3.160 17,0 18,1 Træ- og papirindustri 2.632 19,3 17,1 17,6 3.525 13,1 13,8 Kemisk industri 6 16,7 15,6 13,7 2.232 7,7 4,0 Plast- og gummiindustri 1.227 29,2 25,3 24,7 1.881 16,9 16,5 Sten-, ler- og glasindustri 1.959 26,9 19,2 19,1 3.226 13,0 12,4 Jern- og metalindustri 4.228 34,2 35,0 32,8 6.216 23,2 23,2 Elektronikfremstilling 3.080,8,6 8.217 5,2 4,9 Maskinfremstilling 7.076 19,8 18,7 15,7 14.511,6 8,5 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 2.396 13,8 17,1 13,1 6.144 7,9 5,5 Bygge- og anlægsvirksomhed.442 33,3 31,9 33,1 15.892 21,8 22,1 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 6.434 33,9 33,0 35,9.515 21,3 22,4 Bygningsinstallation 4.009 32,2 29,6 28,5 5.377 23,3 21,6 Serviceprægede erhverv 11.937 26,1 25,5 20,8 21.829 18,1 13,8 Engroshandel med fødevarer m.v. 422 14,1 12,1 21,2 1.593 5,0 7,8 Engroshandel med it m.v. 279 35,4 43,7 25,6 1.071,4 8,9 Øvrig engroshandel 316 12,4 21,6 9,4 825 4,1 4,3 Transportvirksomhed** 584 19,5 20,6 19,4 773 16,1 15,4 Forretningsservice*** 4.326 26,7 14,4 9,5 9.701 16,2 7,2 Andre serviceprægede erhverv 5.642 30,5 30,6 27,0 7.4 24,6 21,3 I alt 49.637 25,1 24,1 23,0 92.972 14,4 13,3 Anm. Der er alene vist ulykkesfrekvens for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2012 og/eller i 2013. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for 2013 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i 2012.
arbejdsulykker 2013 Side 4 Tabel 3 ulykkesfravær Fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer Arbejdere Alle Brancher Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste 5 år 2012 2013 Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste 5 år 2012 2013 Råstofudvinding m.v. 330 3,2 2,8 1,9 586 1,7 1,1 Fremstillingsvirksomhed 26.927 2,2 1,9 1,6 54.664 1,1 0,9 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* 2.051 2,5 1,9 2,7 3.160 1,2 1,8 Træ- og papirindustri 2.632 2,1 2,2 1,9 3.525 1,6 1,4 Kemisk industri 6 2,2 0,9 1,0 2.232 0,4 0,3 Plast- og gummiindustri 1.227 2,3 1,0 1,9 1.881 0,7 1,2 Sten-, ler- og glasindustri 1.959 2,5 1,4 1,3 3.226 1,3 1,0 Jern- og metalindustri 4.228 4,0 3,7 2,8 6.216 2,4 1,9 Elektronikfremstilling 3.080 0,8 0,7 0,9 8.217 0,3 0,5 Maskinfremstilling 7.076 1,7 1,7 1,1 14.511 1,0 0,7 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 2.396 1,4 1,9 1,0 6.144 1,0 0,4 Bygge- og anlægsvirksomhed.442 4,3 3,9 3,9 15.892 2,6 2,6 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 6.434 4,4 4,4 5,2.515 2,8 3,2 Bygningsinstallation 4.009 4,2 2,8 1,8 5.377 2,2 1,3 Serviceprægede erhverv 11.937 3,5 3,7 3,0 21.829 2,6 1,9 Engroshandel med fødevarer m.v. 422 2,0 1,0 2,9 1.593 0,4 0,8 Engroshandel med it m.v. 279 4,7 3,7 1,2 1.071 0,8 0,5 Øvrig engroshandel 316 1,8 3,2 0,9 825 0,6 1,7 Transportvirksomhed** 584 2,4 1,2 2,8 773 0,9 2,1 Forretningsservice*** 4.326 3,0 1,3 1,0 9.701 1,7 0,7 Andre serviceprægede erhverv 5.642 4,2 4,9 4,4 7.4 4,0 3,4 I alt 49.637 2,9 2,7 2,4 92.972 1,6 1,4 Anm. Der er alene vist ulykkesfravær for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2012 og/eller i 2013. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for 2013 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i 2012. somhed, 23,9 for bygge- og anlægsvirksomhed og 14,1 for serviceprægede erhverv. Laves en tilsvarende beregning for arbejdere fås en ulykkesfrekvens for hele DA på 23,2 i 2013 for de identiske virksomheder. Inden for fremstillingsvirksomhed er frekvensen på 20,2, mens bygge- og anlægsvirksomhed nu ligger på 33,8. Serviceprægede erhverv har en ulykkesfrekvens for arbejdere på 21,3 for de identiske virksomheder i 2013. Korrigeret for en ændret sammensætning af deltagende virksomheder ligger ulykkesfrekvenserne for alle medarbejdere og arbejdere altså lavere i 2013 end i 2012 inden for fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv.
arbejdsulykker 2013 Side 5 Tabel 4 Hovedarbejdsfunktioner Alle medarbejdere Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde 2012 2013 2012 2013 Ledelsesarbejde 0,7 0,4 12,7 18,6 Højt kvalifikationsniveau 1,5 1,6 11,8 15,3 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 4,7 5,0 14,6 15,2 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 1,2 1,1,6 14,5 Service- og salgsarbejde 11,0 9,0 22,0 18,5 Arbejde inden for landbrug mv. 0,2 0,3 20,4 19,6 Håndværkspræget arbejde 29,7 33,0,9,3 Operatør-,monterings- og transportarb. 29,3 28,0,9 11,5 Andet manuelt arbejde 21,7 21,6 14,9 15,2 I alt 0,0 0,0 13,2 12,8 Arbejdsfunktioner Fra og med 2011 er arbejdsfunktioner baseret på den nye nomenklatur, DISCO-08. Derfor er det kun muligt at sammenligne arbejdsfunktionerne over en kortere årrække, da de foregående år udelukkende er baseret på den gamle nomenklatur. Fordelingerne på arbejdsfunktioner er uvægtede og afspejler således den underliggende sammensætning i datamaterialet. Omkring seks ud af af arbejdsulykkerne i 2013 var inden for håndværkspræget arbejde og operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. Det samme var tilfældet i 2012. Håndværkspræget arbejde står for den største andel af arbejdsulykkerne i 2013 med 33 pct., mens operatør-, monteringsarbejde og transportarbejde tegner sig for 28 pct. jf. tabel 4. Der var færre ulykker inden for andet manuelt arbejde - knap 22 pct. De sidste godt 17 pct. af arbejdsulykkerne var inden for de øvrige, mere funktionærtunge, hovedarbejdsfunktioner, hvilket er lidt lavere sammenlignet med 2012. Det skyldes et fald i andelen af arbejdsulykker inden for service- og salgsarbejde. Opgørelsen over detaljerede arbejdsfunktioner viser, at operatørarbejde ved forarbejdning af metal, andet rednings- og overvågningsarbejde og elektrikerarbejde er de tre arbejdsfunktioner, der stod for den største andel af antal ulykkestilfælde i 2013 med hhv. 5,3, 5,0 og 4,7 pct. af alle. De tre arbejdsfunktioner havde også den største andel i 2012, jf. tabel 5. tabel 5 Detaljerede arbejdsfunktioner Alle medarbejdere Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde 2012 2013 2012 2013 Redningsarb., ambulancebehandl. 2,7 2,6 18,6 19,1 And. redn.- og overvågn.arb. 6,4 5,0 21,8 20,0 Tømrer- og snedk.arb., byggeri 3,2 3,2 13,3,5 VVS-arb. 2,4 3,8 15,2 8,5 Svejsearb. og skærebrænding 3,0 1,5 9,0 13,5 Smedearb. 2,1 2,3 13,9 12,8 Operatørarb. mv. metalforarb.maskiner 2,8 3,2 11,4 7,8 Elektrikerarb. 5,7 4,7 8,2 7,4 Operatørarb. forarb. metal 4,9 5,3 8,3 8,1 Operatørarb. frem. plastprodukt. 2,4 2,2 7,0 11,4 Indus. slagteriarb. mv., fjerkræ 2,2 2,6 11,4 8,2 Arb. færdigv.prod. i næringsmidl. m.v. 3,4 2,1 8,4 12,4 Operatørarb. træforarb. 2,8 2,4 13,8 14,6 Andet monteringsarbejde 1,8 2,6 7,9 6,9 Jord-, kloak- og and. anlægsarb. 3,9 3,2,9 17,1 Beton- jernbeton og montagearb. 2,3 1,6 14,9 7,2 Opsætning og nedtagning stilladser 3,5 3,1 21,9 13,9 Medhj. and. bygningsarb. 2,5 4,1 9,9 21,1 Lager- og pakhusarb. 2,3 2,1 15,8 5,7 I alt 0,0 0,0 13,2 12,8 Anm. Der er alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde i 2012 og/eller i 2013. Derfor summer procentvis fordeling ikke til totalen. Medhjælp ved andet bygningsarbejde har krævet det største antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i 2013 med 21,1 i gennemsnit efterfulgt af andet rednings- og overvågningsarbejde og redningsarbejde (ambulancebehandler) med hhv. 20,0 og 19,1. I 2012 lå opsætning og nedtagning af stilladser, andet rednings- og overvågningsarbejde og redningsarbejde (ambulancebehandler) højest ved sammenligning af tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde - med hhv. 21,9, 21,8 og 18,6 dage. I 2013 lå opsætning og nedtagning af stilladser sjette højest blandt de detaljerede arbejdsfunktioner med 13,9 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. ULYKKESTILFÆLDE Statistikken indeholder desuden oplysninger om årsagen til skaden, hvilken del af legemet som er skaderamt og skadens art. Overbelastning og gruppen fald i samme niveau var de hyppigst forekommende årsager til skader i 2013 med hhv. 22,5 og 16,8 pct. af alle ulykkestilfælde opgjort på alle medarbejdere, jf. tabel 6.
arbejdsulykker 2013 Side 6 Tabel 6 hvordan skaden skete Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 Stødt imod gods o.lign Klemt af eller fanget i maskindele o.lign Fald i samme niveau Fald til lavere niveau Trådt på skarpe genstande Overbelastning Kontakt med høj eller lav temperatur Kontakt med el-spænding Kontakt med kemikaler Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted Andet I alt 15,4 15,9 16,2 15,7 15,7,5,9 11,1 11,8 11,7,0,3 11,6 9,8 11,0 13,3 13,5 13,4 13,4 13,2 15,1 13,9 15,9 14,4 16,8 14,0 14,7 14,5 14,7 14,3 12,8 12,8,2 13,0,6 16,7 13,2 15,5 13,4 14,8 5,7 5,7 6,9 5,3 6,9 8,3 9,1 8,0 9,1 7,5 20,7 21,3 22,9 21,3 22,5 13,9 15,5 15,0 15,3 14,5 1,2 0,9 1,5 0,8 1,5 8,7 6,2 12,4 6,2 12,1 0,7 0,9 0,9 0,8 0,9 9,3 3,2 13,8 3,2 13,1 0,9 1,0 0,7 0,9 0,7 4,1 4,3 3,0 4,3 2,8 0,2,7 17,3 17,4 13,0 18,0 13,4 11,4 13,1,1 12,9,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,8 13,1 12,9 13,2 12,8 Tabel 7 Skadet del af legemet Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 Hoved, undtagen øjne 6,0 5,9 6,2 6,6 6,7 7,8 6,3 8,3 6,3 8,2 Øjne 5,2 4,0 5,5 3,8 5,3 3,3 2,6 5,5 3,0 6,6 Hals 1,2 1,5 0,9 1,5 1,0 18,5 16,6 12,3 15,5 19,1 Ryg, rygrad 17,8 17,4 17,5 17,0 17,1 15,3 16,7 14,9 17,0 14,6 Brystkasse, brystorganer 1,9 1,8 2,3 2,0 2,2 12,4 12,4 15,3 13,4 15,6 Bug, bugorganer 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 12,6 2,2 12,0 5,3 12,0 Skulder, overarm, albueled,4,4,8,5,9 16,4 16,2 16,2 15,9 15,9 Underarm, håndled 2,4 2,4 3,0 2,5 3,0 17,5 24,1 17,9 22,9 17,3 Hånd, håndrod 6,4 6,3 5,0 6,0 4,8,5 13,8 11,4 13,6 11,2 Fingre 18,0 18,5 18,5 17,6 17,9,1 9,9 9,4 9,8 9,2 Hofteled, lår, knæskal 0,9 0,5 1,0 0,6 0,9 13,1 9,1 22,1 8,4 22,1 Knæled, underben, knyster,4,9,7 11,0 11,0 16,1 13,9 14,4 14,3 14,3 Fod, ankel 12,4 12,4 11,9 12,7 11,5 11,5 12,0 13,7 12,1 13,3 Tæer 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 12,1 9,7 14,1 9,3 12,3 Omfattende dele af legemet 3,4 4,2 3,0 4,4 3,6 15,9 15,5 16,3 16,4 16,3 Anden skade 2,5 2,8 2,1 2,9 2,4 16,7 18,6 14,3 18,4 15,8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,8 13,1 12,9 13,2 12,8
arbejdsulykker 2013 Side 7 FIGUR 5 SKADET DEL AF LEGEMET FIGUR 6 SKADENS ART Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Arbejdere Alle Arbejdere Alle Andet 5,6 Hoved 12,6 Arm/hånd 37,3 Krop 20,1 Andet 6,5 Hoved 13,0 Arm/hånd 36,6 Krop 19,6 Andet 21,7 Sårskade 19,1 Forstuvning o.lign 42,3 Andet 22,6 Sårskade 18,8 Forstuvning o.lign 41,8 Ben 24,4 Ben 24,3 Bløddelsskade 7,2 Knoglebrud 9,7 Bløddelsskade 6,9 Knoglebrud 9,9 Tabel 8 Skadens art Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 Bløddelsskade 9,0 8,4 7,2 8,3 6,9 6,1 5,2 5,0 5,0 4,9 Hjernerystelse, indre kvæstelser 2,1 2,1 2,2 2,5 2,5 12,5 6,7 14,3 6,6 13,5 Sårskade 18,9 18,5 19,1 17,6 18,8 7,1 6,7 7,1 6,7 6,9 Mistet legemesdel 0,6 0,9 0,5 0,9 0,5 30,7 28,2 40,6 27,1 40,6 Åbent knoglebrud 0,8 1,0 0,5 0,9 0,6 41,2 33,0 41,7 32,8 38,0 Lukket knoglebrud 8,7 9,4 9,2 9,8 9,3 29,3 32,8 28,1 31,8 27,7 Forskydning af led 3,0 3,3 2,6 3,3 2,7 24,4 25,1 13,5 25,0 12,6 Forstuvning o.lign. 40,6 40,8 42,3 40,6 41,8 12,3 12,9 13,1 13,0 13,0 Truende kvælning, drukning 0,0 0,0 Forgiftning 0,8 0,8 0,5 0,7 0,6 4,5 4,1 6,7 3,9 5,7 Varme og kuldeskade 2,0 1,2 2,3 1,3 2,2,8 8,8 11,2 8,7 11,2 Ætsning 0,3 0,1 0,3 0,1 0,3 5,8,0 2,7,0 2,7 Strålepåvirkning 0,1 0,1 0,1 9,2 14,0 14,0 Kvæstelse ikke konstateret 1,0 1,0 1,6 1,1 1,6 11,5 17,3 11,1 18,8 11,2 Andet 12,4 12,7 11,4 13,0 12,1 11,8 9,6 12,5,3 13,1 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,8 13,1 12,9 13,2 12,8 Gennem årene er overbelastning generelt den mest forekommende årsag til skader. I 2013 førte årsagen Overbelastning til det næsthøjeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 14,5. Årsagen Fald til lavere niveau havde i 2013 det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 14,8 for alle medarbejdere. Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde varierer mellem de enkelte typer alt efter, hvilket år der betragtes, jf. tabel 6. Skader relateret til arm/hånd var de hyppigst forekommende med 36,6 pct. af ulykkestilfældene for alle medarbejdere i 2013, jf. figur 5. Skader på benene stod for knap en fjerdel (24,3 pct.).
arbejdsulykker 2013 Side 8 Tabel 9 Fraværets længde Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Procentvis fordeling af antal tabte arbejdsdage Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 De sidste 5 år 2012 2013 2012 2013 1 dag 16,4 16,1 16,3 16,3 16,7 1,3 1,2 1,3 1,2 1,3 2 dage 14,5 14,0 12,9 13,9 13,2 2,3 2,1 2,0 2,1 2,0 3 dage 11,3 11,4 12,0 11,4 11,9 2,6 2,6 2,8 2,6 2,8 4 dage 7,6 7,8 7,7 7,5 7,7 2,4 2,4 2,4 2,3 2,4 5 dage 6,6 6,8 6,0 6,7 6,1 2,6 2,6 2,3 2,6 2,3 6 dage 4,1 4,0 3,8 4,0 3,8 1,9 1,8 1,8 1,8 1,8 7 dage 4,0 4,4 3,7 4,3 3,8 2,2 2,3 2,0 2,3 2,1 8 dage 2,9 2,3 3,7 2,2 3,4 1,8 1,4 2,3 1,4 2,1 9 dage 2,5 2,2 3,1 2,1 3,0 1,8 1,5 2,1 1,5 2,1 dage 3,0 2,9 2,8 3,1 2,8 2,4 2,2 2,1 2,3 2,1 11 15 dage 7,5 8,2 7,3 8,2 7,1 7,7 8,2 7,3 8,1 7,2 16 20 dage 4,0 4,6 4,6 4,4 4,4 5,7 6,4 6,5 6,0 6,4 21 25 dage 3,1 3,1 3,0 3,1 3,2 5,6 5,4 5,4 5,4 5,7 26 65 dage 8,8 8,2,2 8,7 9,8 27,4 24,3 32,0 25,2 30,8 66 dage eller flere 3,6 4,1 3,4 4,1 3,4 32,4 35,5 27,8 35,3 29,0 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 tabel alder Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år 2013 2013 De sidste 5 år 2013 2013 0 19 2,0 1,1 1,0 6,6 6,1 6,1 20 24 6,7 7,1 6,8,2 9,8 9,5 25 29 8,4 8,4 8,1,7 13,1 12,7 30 34 9,8 8,9 9,1 12,3 12,5 11,7 35 39 13,0 12,7 13,1 12,5 11,7 11,5 40 44 14,5 14,6 14,6 11,5 11,3 11,9 45 49 16,0 16,1 16,1 12,5 13,3 13,7 50 54 12,6 12,9 12,8 14,2 14,9 14,5 55 59,7,9 11,2 15,4 15,0 14,7 60 64 5,1 5,9 5,7 16,0 14,8 14,4 65 eller mere 1,1 1,4 1,6 24,8 16,6 18,3 I alt 0,0 0,0 0,0 12,8 12,9 12,8 Tilsvarende var forstuvning og lignende den hyppigste skadeart med 41,8 pct. opgjort på alle, mens f.eks. sårskader lå på 18,8 pct. jf. figur 6. I lighed med årsag til skaden svinger antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra år til år inden for de forskellige typer, både hvad angår skadet del af legemet og skadeart.
arbejdsulykker 2013 Side 9 Tabel 11 Procentvis fordeling af præsterede timer Arbejdere Alle medarbejdere brancher Ulykkesstatistik Strukturstatistik Ulykkesstatistik Strukturstatistik 2011 2012 2013 2013 2011 2012 2013 2013 Råstofudvinding m.v. 1,4 1,9 0,7 0,4 1,5 2,4 0,7 0,3 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,8 6,5 5,7,5 3,4 5,7 4,4 7,1 Tekstil- og beklædningsindustri 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,1 0,1 0,4 Træ- og papirindustri 5,2 6,6 5,5 2,1 3,9 4,9 4,0 1,5 Grafisk industri 0,2 0,2 0,2 0,6 0,4 1,2 0,1 1,9 Kemisk, gummi- og plastindustri 5,9 4,7 5,0 2,9 7,9 6,2 7,1 3,5 Sten-, ler- og glasindustri 4,2 4,0 4,1 2,1 3,8 3,5 3,6 1,6 Jern- og metalindustri 7,1 6,6 8,8 8,1 5,8 5,7 7,0 5,3 Maskin- og elektronikfremstilling 21,4 22,7 21,2 7,1 24,0 25,6 25,6 7,6 Transportmiddelindustri 2,8 0,5 0,7 0,8 2,3 0,5 0,7 0,6 Anden fremstillingsvirksomhed 5,4 5,7 4,9 3,3 8,0 8,8 8,9 4,1 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 12,6 15,1 13,4 11,7 11,7 13,5 11,8 7,9 Bygningsinstallation 5,3 6,8 8,4 5,6 5,5 4,9 6,1 4,0 Bilhandel og -værksteder m.v. 1,5 0,2 0,1 2,5 1,2 0,2 0,1 2,6 Engroshandel 1,5 1,9 2,1 6,8 2,6 3,9 3,9,3 Detailhandel 0,0 0,0 0,0 4,3 0,0 0,0 0,0,4 Hotel- og restaurationsvirksomhed 0,6 0,3 0,6 3,0 0,4 0,2 0,4 2,2 Transportvirksomhed 2,4 1,2 1,2 14,7 1,8 0,9 0,9 12,3 Forretningsservice 8,4 3,2 5,4,2 8,3 3,1 6,4 12,9 Andre serviceprægede erhverv,3 11,8 11,8 2,8 7,4 8,6 8,3 3,6 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Længden af fraværet Langt de fleste af ulykkestilfældene fører til fravær af kortere varighed, dvs. en til tre dage, mens omkring en ud af otte arbejdsulykker har en fraværslængde på mere end 25 dage. Arbejdsulykker med langt fravær til følge står for den største andel af det samlede fravær. Fravær på mere end 25 dage står således for ca. 60 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage i 2013, jf. tabel 9. Alder Aldersfordelingen af ulykkestilfældene viser, at der skete flest arbejdsulykker for gruppen mellem 45 og 49 år i 2013 - det gælder både for alle medarbejdere og arbejdere. Det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde lå i aldersgrupperne fra 50 år og opefter, jf. tabel.
arbejdsulykker 2013 Side Boks 2 Metode og begreber Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra 20. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 2013 samt tabte timer i 2013 på grund af ulykker indtruffet i 2012. Tabte arbejdsdage i 2013 som følge af ulykker indtruffet i 2012 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner præsenteres som indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst fem deltagende virksomheder. I tabellen Detaljerede arbejdsfunktioner er der alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde. DA statistik Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på din arbejdsgiverorganisations hjemmeside. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.) og Henrik Lynge Hansen Produktion: Henriette A. R. Petersen Abonnement for ikke-medlemmer: 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, e-mail: DAForlag@da.dk eller tlf. 33 38 92 24.