M A G A Z I N E / NO.14 / OKT / 2013 / EN DEL AF P-TRÆNERENS EKSAMENSOPGAVE TOPSCORER PÅ ET BUNDHOLD FODBOLDENS NØRDEMEDIER KLUBLÆGENS BORD LÆGETJEK TIL EFTERSYN ANALYSE: KAN 4-4-2 KLARE EVOLUTIONEN OG MEGET MERE...
ANALYSE KAN 4-4-2 KLARE EVOLUTIONEN? Den har været øverst på pensumlisten i manges introduktion til fodboldens taktiske spil, men fremover er det måske i fodboldens historiebøger, at vi kommer til at høre om den. 4-4-2-formationen befi nder sig i disse år i en bemærkelsesværdig krise. Kontra har undersøgt den populære formation. 100 KONTRAMAGAZINE
TEKST: JONAS LUND KONTRAMAGAZINE 101
Hver måned siden 1994 har FourFourTwo, et engelsk fodboldmagasin, berettet om fodboldverdenens største begivenheder, nyeste tendenser og mest karismatiske hold, trænere og spillere. Således har blandt andet Josep Guardiola, Lionel Messi, Arsenal og Dortmund prydet forsiden af det kendte magasin i løbet af de sidste to år. Men det er formentlig også et af de ganske få steder, at man inden for de seneste år ser disse markante fodboldskikkelser stå side om side med betegnelsen 4-4-2. For tager man et blik på de bedste fodboldrækker i England, Italien og Spanien siden årtusindeskiftet, taler tallene et klart sprog, i hvert fald hvis man skal tro den verdensomspændende, brugerdrevne database football-lineups.com: 4-4-2-formationen, den vel nok mest navnkundige og tidligere så udbredte fodboldformation, er ved at blive en taktisk sjældenhed, der tilsyneladende ikke rimer på høj boldbesiddelse, falsk 9 er, brudte linjer og andre af fodboldens øjeblikkelige modeord. I tiki-taka-fodboldens vugge, Spanien, var 4-4-2 allerede marginaliseret i årene 2001-2004. Pr. sæson i de år var det ikke mere end to La Liga-hold, der spillede 4-4-2 i halvdelen eller fl ere af sine kampe, mens det tilsvarende tal for den italienske Serie A, fra 2000 til 2003, var ca. fi re hold i gennemsnit pr. sæson. I den engelske Premier League var 4-4-2 imid- Premier League - Udbredelsen af 4-4-2, 2000-2013 25 20 15 0-10 kampe 21-38 kampe 10 5 0 2000/2001 2001/2002 2002/2003 2010/2011 2011/2012 2012/2013 102 KONTRAMAGAZINE
lertid stærkt dominerende i 2000-2003, hvor kun 1-2 hold pr. sæson ikke spillede mere end halvdelen af sine kampe i den opstilling. I dag ser billedet markant anderledes ud, særligt i England. I sidste sæson, 2012/2013, spillede 19 ud af 20 Premier League-hold således 10 kampe eller færre i 4-4-2, og det tilsvarende antal for La Liga og Serie A var henholdsvis 19 og 20. Udfordret af nye spillertyper Den klassiske 4-4-2 er altså i hvert fald på det højeste plan blevet til en regulær fodboldtaktisk undtagelse, udkonkurreret af opstillinger som 4-3-3, 4-2-3-1, 3-5-2 og varianter herimellem. En af hovedforklaringerne bag den udvikling er de spillertyper, som især Spanien har været med til at udklække, mener Claus Møller Henriksen, der er analytiker hos eye- 4TALENT. set så meget til før. Det er små, hurtige teknikere, som har nemt ved at nedbryde en 4-4-2, som står i to lige linjer«, konstaterer han og nævner Andrés Iniesta, David Silva, Theo Walcott, Samir Nasri og Lionel Messi som de klareste eksempler på de nye spillertyper, der gør livet surt for 4-4-2-hold. Dertil bliver En hurtig og teknisk stærk spillertype som David Silva kan være medårsag til at 4-4-2 bliver besværlig at holde fast ved, mener Claus Møller Henriksen. Foto: Dmitry Neymyrok»Overordnet set er der blevet udviklet nogle nye spillertyper, som vi ikke har KONTRAMAGAZINE 103
de teknisk stærke spilleres kompetencer simpelthen bedst udnyttet i eksempelvis en 4-3-3 frem for i 4-4-2, mener Boye Habekost, der er ungdomstræner i SønderjyskE og for nylig har afsluttet DBU s P-træneruddannelse med en eksamensopgave under titlen 4-4-2 vs. 4-3-3.»I 4-3-3 er kanterne og midtbanespillerne meget mere markante end i 4-4-2, hvor angriberne oftest har den største stjerne. Eksempelvis er kantspillerne i 4-4-2 primært indlægsspillere, som skal kunne gå forbi sin direkte modstander og servicere de to angribere. Men i et 4-3-3-system vil en kantspiller mere gå efter at komme til afslutning selv, eller alternativt kan han måske spille en bold i dybden«, forklarer Boye Habekost. Udviklingen af bestemte spillertyper kan også være en forklaring på, hvorfor tendensen med færre 4-4-2-hold først er ved at komme til Danmark nu.»i Superligaen er det stadig størstedelen af holdene, der spiller 4-4-2, og det kan blandt andet skyldes, at vi har haft tradition for at udvikle typer som Morten Skoubo, Morten Duncan Rasmussen, Peter Møller og Ebbe Sand. De fylder godt i landskabet og er udpræget boksangribere, som bliver fodret bedst i et 4-4-2-system. Men vi er måske på vej med nogle af de spillere, der er røget til Ajax (Viktor Fischer, Christian Eriksen La Liga - Udbredelsen af 4-4-2, 2000-2013 20 18 16 14 12 10 8 0-10 kampe 11-20 kampe 21-38 kampe 6 4 2 0 2001/2002 2002/2003 2003/2004 2010/2011 2011/2012 2012/2013 104 KONTRAMAGAZINE
og Lucas Andersen, red.), samt Rasmus Falk, Nicolai Jørgensen osv.«, siger Claus Møller Henriksen. Forsvarsmæssigt svag En anden forklaring på 4-4-2 s tilbagegang er ifølge Boye Habekost, at den på højeste plan ganske enkelt har vist sig at producere for få chancer og give for mange chancer væk.»baseret på kampene fra EM-slutrunden i 2012 viste min undersøgelse, at 4-4-2-holdene konsekvent skabte for få chancer. Portugal lå med et snit på 16 chancer pr. kamp, mens England, der spillede 4-4-2, tilsvarende var nede på at skabe ni. Samtidig havde Portugal 9,4 chancer mod sig, mens England havde 20 chancer imod sig. Det er også meget sigende, at de tre målmænd, der havde fl est redninger under EM, spillede på de tre hold, der spillede en form for 4-4-2«, pointerer han. Også Claus Møller Henriksen bider mærke i, at 4-4-2 især har defensive kvaler.»4-4-2 kommer ofte i problemer forsvarsmæssigt, fordi man har de to fi re-kæder, som kan være lidt for nemme at bryde igennem, hvis de står snorlige. Og moderne fodbold handler om at bryde linjer hele tiden, også forsvarsmæssigt«, siger han. Endelig har en noget mere konkret begivenhed også bidraget til udviklingen, mener Claus Møller Henriksen. Før 1990 var en angriber offside, hvis han blot stod på linje med den bagerste forsvarsspiller, men i 1990 fi k angriberen fordelen og var nu ikke længere offside, hvis han stod på linjen. Den ændring har ifølge Claus Møller Henriksen faktisk haft betydning for det taktiske spil. Filippo Inzaghi var kendt for at lukrere på kanten af offside. Ændringen af offsidereglen kan have haft betydning for 4-4-2. Foto: Delfort»Du kunne før tillade dig at holde en højere forsvarslinje, og det fordrede et mere simpelt og kompakt system som 4-4-2. Men at angriberen har fået fordelen har været med til at præge spillet, fordi forsvarslinjen er blevet rykket lidt længere tilbage for at undgå at afgive det farlige bagrum bag forsvaret. Og for at nedbryde en lavere forsvarslinje har man behov for en anden type spillere«, forklarer han. KONTRAMAGAZINE 105
R.I.P. 4-4-2? Med udviklingen in mente er det nærliggende at få den tanke, at 4-4-2 i øjeblikket ikke bare er en taktisk bænkevarmer, men at den inden for en overskuelig fremtid kan tage plads på tribunen som en del af fodboldens forhistorie på linje med den 4-2-4, som formationen var en videreudvikling af. Hverken Boye Habekost eller Claus Møller Henriksen vil dog på nogen måde være med til at udstede en dødsdom over 4-4-2. Men vi vil komme til at se ændringer i måden, man spiller 4-4-2 på, forudser de begge.»jeg tror, at den bliver modifi ceret på den måde, at du kan spille 4-4-2 offensivt, men at du defensivt vil ligge i en 4-5-1, og det er du nødt til for at kunne klare dig mod eksempelvis en tremandsmidtbane«, siger Boye Habekost. Og i Danmark har vi faktisk ifølge Claus Møller Henriksen lige nu et hold, der byder sig til med en aktuel form for 4-4-2, der er modstandsdygtig over for de moderne strømninger i fodboldens verden.»aab spiller 4-4-2 på en ny og frisk måde, hvor de er meget i bevægelse. De klemmer deres kanter helt vildt meget ind og dropper én af deres angribere ned i banen, så de spiller med rigtig mange spillere centralt. De overbefolker faktisk det antal spillere, som 4-3-3-holdene har inde centralt. Spiller man det sådan, så synes jeg, at 4-4-2 i allerhøjeste grad sin berettigelse. Men det handler basalt set om, hvordan man bruger sine to angribere defensivt og offensivt, så de ikke bliver for stationære«, påpeger Claus Møller Henriksen. 106 KONTRAMAGAZINE
Serie A - Udbredelsen af 4-4-2, 2000-2013 25 20 15 0-10 kampe 11-20 kampe 10 21-38 (34) kampe 5 0 2000/2001 (18) 2001/2002 (18) 2002/2003 (18) 2010/2011 2011/2012 2012/2013 KONTRAMAGAZINE 107
108 KONTRAMAGAZINE
4-4-2: - 3 FOR OG 3 IMOD De to angribere To angribere giver muligheden for at opbygge stærke makkerpar, der kender hinandens mønstre og supplerer hinanden godt. Særligt kombinationen af en stor og fysisk stærk angriber med en mindre og mere bevægelig type kan være effektiv. For det første bliver en stor angriber bedst udnyttet i 4-4-2, hvor der som regel kommer mange indlæg fra kanterne. For det andet kan en stor angriber tiltrække sig så meget af modstanderforsvarets opmærksomhed, at det giver plads til den mindre angriber, der kan arbejde i de rum, der opstår. Den centrale midtbane De to centrale midtbanespillere udgør en risiko i 4-4-2. For det første kan de risikere at blive overbefolket og udspillet, hvis man står over for et hold, der stiller med tre centrale midtbanespillere. For det andet åbner der sig store huller, hvis den ene centrale midtbanespiller trækker ud mod siden for at bakke en back eller kantspiller op i sit pres. Det kræver således kraftig sideforskydning for at lukke det hul, der kan opstå centralt på banen. KONTRAMAGAZINE 109
110 KONTRAMAGAZINE
4-4-2: - 3 FOR OG 3 IMOD Overtal på kanterne I mange tilfælde vil 4-4-2 gå i afslutningsspil ved at skabe et overtal på kanterne, ved at backen trækker med op, så enten kantspilleren eller backen kan komme til indlæg. Har man således kantspillere og backs, der er hurtige, gode 1-mod-1 og slår gode indlæg, vil 4-4-2 være en oplagt formation. Det kræver så selvfølgelig igen, at man har de rette angribere til at møde indlæggene. Afstanden mellem kæderne Spiller man 4-4-2 meget ufl eksibelt, så bliver der nemt stor afstand mellem kæderne. Særligt området mellem forsvars- og midtbanekæden er sårbart, fordi der som i 4-3-3 ikke ligger en decideret 6 er med ansvar for det område, og de to centrale forsvarsspillere er for bundet af at beskytte det farlige bagrum til at kunne gå frem i pres. KONTRAMAGAZINE 111
112 KONTRAMAGAZINE
4-4-2: - 3 FOR OG 3 IMOD Nem at strukturere Rollerne i 4-4-2 er enkle at afklare, og der er hele tiden to spillere, der understøtter hinanden på tværs af banen. Går en spiller i pres, er der altid en nærliggende spiller til at gå i opbakning. Det kræver dog en kraftig sideforskydning, så hele holdet bakker op ved at rykke mod den side, hvor bolden er i spil på modstandernes fødder. De to angribere De er ofte en styrke i 4-4-2, men bliver de to angribere for stationære, kan det være en svaghed. Særligt i forhold til at bakke de to centrale midtbanespillere op defensivt er det afgørende, at en af de to angribere falder ned i banen og støtter midtbanen, når modstanderholdet er på bolden. KONTRAMAGAZINE 113
Foto: www.fotograf-randers.com 4-4-2-TRÆNEREN - MANGE TRÆNERE HAR DET SVÆRT MED VORES MÅDE AT SPILLE PÅ Randers FC s cheftræner, Colin Todd, er om nogen i dansk fodbold indbegrebet af en træner, der er solidt skolet i en klassisk 4-4-2-formation. Spillestilen er dog ikke et spørgsmål om fi losofi, men slet og ret et spørgsmål om dine spilleres kvaliteter, mener han. 114 KONTRAMAGAZINE
På topplan i international fodbold er 4-4-2 blevet mere og mere marginaliseret over de seneste år, men i Danmark kan du stadig fi nde hold, der holder fast i 4-4-2 og gør det med succes. F.C. København har med udgangspunkt i 4-4-2 domineret dansk klubfodbold i mere end ti år, og i sidste sæson var oprykkeren Randers FC den store åbenbaring, da de tog Superligaens bronzemedaljer. Manden bag den succeshistorie, var engelske Colin Todd. En mand med erfaring fra fl ere årtier som spiller og træner i engelsk topfodbold, hvorfor man nemt kunne anklage ham for, at hans 4-4-2 er et udtryk for fodboldmæssig konservatisme og modstand mod taktisk evolution. Men spørger man ham selv, er det bestemt ikke tilfældet.»der er mange gode grunde til at spille 4-4-2, men jeg mener i bund og grund, at de spillere, jeg har i min klub, passer bedst til 4-4-2«, fastslår Colin Todd, der samtidig klart afviser at ændre sin formation og tilgang til spillet, blot fordi mange andre klubber har gjort det inden for de seneste år. I slutningen af 90 erne, hvor han stod i spidsen for Bolton og netop havde sikret holdet oprykning til Premier League, forsøgte han sig inden sæsonstarten med at skifte formation fra 4-4-2 til 3-5-2. Men reaktionen kom prompte fra spillerne.»jeg kunne ud fra deres kropssprog og signaler se på spillerne, at de ikke var tilfredse. Så 1-2 uger før sæsonstarten fi k jeg sat dem ned på træningsbanen og sagde: Måske tager jeg fejl, men I lader ikke til at bryde jer om den måde, vi spiller på. Det indrømmede de, og så tog jeg beslutningen om at gå tilbage til 4-4-2, hvor jeg vidste, de var tilfredse og kendte deres roller«, husker Colin Todd. 4-4-2 er stærk mod 4-3-3 Selvom spillerne altså er afgørende for ens spillesystem, så mener han stadig, at 4-4-2 i sig selv sagtens kan være modstandsdygtig over for eksempelvis den populære 4-3-3.»Jeg er overbevist om, at når du har bolden, vil 4-4-2 give 4-3-3 problemer. I 4-4-2 har du altid fl ere spilmuligheder, og på kanterne kan du nemt skabe overtalssituationer. Samtidig kan du hurtigt trække folk tilbage, og så har du de to angribere, som sammen kan udfordre modstanderen«, påpeger Colin Todd og fortsætter:»en anden grund, til at jeg spiller 4-4-2, er, at vi har mange hurtige kantspillere og vi kan derfor hurtigt indlede kontraangreb, som altid er et vigtigt våben. Skulle jeg spille med tre centrale midtbanespillere, ville jeg miste de hurtige kantspillere,«siger han. Han indrømmer dog, at en svaghed ved 4-4-2 er, at den centrale midtbane ofte kan blive overbefolket, men at det er et af vilkårene.»alle formationer har sine fordele, og måske jeg engang vil lave ændringer, men alt jeg kan sige er, at 4-4-2 har fungeret godt i Randers, mens jeg har været her. Ser man på resultaterne sidste sæson, var den jo også en succes, og jeg ved, at mange trænere i Danmark har det svært med den måde, som vi spiller på«, slutter Colin Todd. KONTRAMAGAZINE 115