P-projekt Søren Randa-Boldt

Transkript

1 P-projekt 1-11 Søren Randa-Boldt 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Arbejdsspørgsmål, der danner grundlag for det videre arbejde... 4 Afgrænsning... Metode... 6 Analysen... 7 orklaring på analysebegrebsforkortelser... 7 Positionsoversigt... 8 Hvem får den analyserede spiller bolden fra?... 1 Delkonklusion og kommentarer Hvilken position spiller den analyserende spiller bolden til? Delkonklusion og kommentarer berøringer for den analyserende spiller... Delkonklusion og kommentarer Orientering eller ikke orientering før boldmodtagelse Delkonklusion og kommentarer Retvendt eller fejlvendt i boldmodtagelse... Delkonklusion og kommentarer... 1 Pasningens retning... Delkonklusion og kommentarer... 3 Pasningens længde fra medspiller... 4 Delkonklusion og kommentarer... Området hvor den analyserede spiller modtager bolden... 6 Delkonklusion og kommentarer... 7 Diskussion af alt ovennævnte... 7 Samlet konklusion på analyse-delen... 8 Interview... 9 Delkonklusion... 3 Studieture og træningsobservation... 3 Delkonklusion... 3 Samlet konklusion Trænerfaglige overvejelser Vurdering af mine tre spillere berøringer?... 3 Orientering, øvelsesvalg og coaching erens særlige kompetencer og muligheder (afhængighed af medspillerne)... 3 At opsøge en (eller to) modstandere... 3 Når det brænder på... 3 Træningsmængde Kan man spille landsholdets system, hvis man ikke gør det i klubben? Bilagsliste... 37

3 Indledning Det har altid undret mig, at de bedste centrale midtbanespillere stort set altid er spilbare. Hvordan kan modstanderen bare tillade dette, når netop disse centrale midtbanespillere er iscenesættere af de forreste spillere, som oftest er dem, der scorer målene? Hvorfor har Xavi Hernandez (efterfølgende kaldet Xavi) så ofte afgørende fødder med i Barcelonas offensiv og scoringer? Hvordan skaber de sig pladsen, disse midtbanekreatører? Hvorfor mister de så forholdsvis få bolde selv bolde der spilles frem i banen? Xavi er måske det ypperste eksempel på en midtbanespiller, der stort set er uundværlig for holdet og dets spilkoncept. Så når jeg har valgt at fordybe mig i Xavi, er det ikke fordi, jeg er Barcelonafan men derimod fordi han efter min mening er en af de dygtigste centrale midtbanespillere i verden, hvilket jo også ifa s indstilling af ham til titlen som kåring af ham understøtter.. Han er altid spilbar med plads omkring sig, og han mister stort set aldrig bolden. Han må gøre et eller andet smart Uden at sammenligne en dansk U19-kvindelandsholdsspiller, Julie Trustrup Jensen, med C Barcelonas måske bedste spiller, -hvilket nok også ville være mere end naivt-, finder jeg det relevant at se på danske hold, der også, som det er tilfældet på både de danske kvinde- og herrelandshold, gerne vil spille bolden op gennem midten og på den måde sætte deres midtbanespillere i scene. Udover Xavi og førnævnte Julie Jensen er en spiller som Mike Jensen (begge særdeles talentfulde midtbanespillere, der har været/er på igennem DBU-skolingen i kraft deres deltagelse på diverse ungdomslandshold) fra Brøndby og det danske u1-landshold for herrer interessant, da det netop er spiltyper som disse, der gør possession-fodbold og opspil via den centrale midtbane muligt. Således vil U19-kvindelandsholdet, hvor jeg er træner, Danmarks U1- herrer og Barcelona samt de tre førnævnte spillere være et godt afsæt for mine analyser og undersøgelser. Jeg vil gerne se nærmere på, hvilke elementer vi danskere mangler ifht. verdens bedste. Hvor skal vi lægge til og bygge ovenpå for bare at nærme os? Hvilke tekniske finesser kan bringe os et stykke videre? Er der nogen fysiske ting, der spiller ind? Hvordan med det taktiske? Det holdtaktiske det individuelt taktiske de relationelle færdigheder. Hvordan udvikles denne spilforståelse og dette høje niveau af spilintelligens? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene forhåbentlig både interessante og brugbare? ascinationen for det flotte, hurtige possession-fodbold har efterhånden vundet over den fysiske fodbold og den mere afventende tilgang til fodboldspillet. Se blot på herrernes VM med Spanien som vinder, U1 EM også med Spanien som mester, og det seneste eksempel i den internationale fodboldverden, hvor kvindernes nye verdensmester blev Japan, der med meget fint spil vandt over de fysiske hold som Tyskland, Sverige og i finalen USA. Dette er absolut med til at understøtte min filosofi om, at det rigtige, det mest hensigtsmæssige og ikke mindst det mest underholdende så vidt muligt er at være spilstyrende i kraft af boldbesiddelse (medmindre andre fordelagtige taktiske forhold indtræffer i kampens forløb). Denne form for fodbold kræver naturligvis, at man har holdet til det og ikke tror, at ALLE kan spille som Spanien, Barcelona og Japan i kvindefodbold. I forlængelse af denne fodboldfilosofi, som er kendetegnet af stort ønske om boldbesiddelse i længere perioder af en kamp, tænker jeg possessionfaserne (både i holdets forsvarskæde og midtbaneled) som værende det, der skaber de bedste betingelser for at skabe det farligste afslutningsspil, idet possessionsspillet jo netop gennemføres i relevant tempo (boldens tempo og spillernes berøringsantal pr. station ), således at tiden og pladsen udnyttes med henblik på at gøre det endelige gennembrud og i forlængelse heraf (forhåbentlig) scoringschancen så stor som muligt. 3

4 or at dette sker, må og skal man som hold turde og magte at spille bolden ind i det centrale område, ind i de små rum, hvilket betyder, at modstanderholdets organisation trækkes sammen og dermed skabes den fornødne plads og frie områder på kanterne (til enten kantspilleren eller en fremadstormende back). Xavi er fantastisk til at finde rum i de små rum (se klip nr. 13). Han er eminent til at spille med det optimale antal berøringer og dermed beherske og kontrollere bolden i disse små rum. Han har overblikket til at søge væk fra de små rum, så andre kan bruge dem og ikke mindst synes han at have fuldstændig styr på, hvor både med- og modstanderne befinder sig. Jeg har valgt Xavi af de ovenfor nævnte grunde, OG fordi alle centrale midtbanespillere i DK, uanset køn, alder, højde og drøjde kan lære meget fodbold af ham. Ikke blot i kraft af en glæde over hans tekniske og taktiske evner, men ikke mindst i kraft af nogle (i virkeligheden) ret konkrete og lette virkemidler. Han gør det ikke sværere, end det er, og tager ikke de store ricisi, men alligevel er han iscenesætteren over alle. Ovenstående overvejelser og refleksioner bringer mig til følgende problemformulering: Problemformulering Hvad sker der før, under og efter boldmodtagelse for den centrale midtbanespiller på højeste internationale niveau, og hvordan adskiller disse spilleres fodboldfærdigheder i denne del af spillet sig fra danske spillere på højeste danske ungdomslandsholdsniveau? Arbejdsspørgsmål, der danner grundlag for det videre arbejde 1. Hvad sker der før boldmodtagelse? Orientering Længde på pasning, der modtages af analyserede spiller?. Hvad sker under boldmodtagelse? berøringer Hvor på banen modtages bolden? Retvendt eller fejlvendt 3. Hvad sker der efter boldmodtagelsen? Hvor spilles bolden hen? 4

5 Afgrænsning or at afgrænse denne opgaves omfang har jeg fortaget følgende valg for at sikre mig, at jeg kan fordybe mig grundigt og nørdet med enkelte elementer: Spilsystemer og specifikke taktiske overvejelser i de enkelte kampe har jeg fravalgt, selv om dette selvfølgelig kan have større eller mindre konsekvenser for de punkter, jeg har valgt at koncentrere mig om. Spilsystemer har jeg valgt ikke at gå op i, primært fordi det i moderne topfodbold ikke længere er så konstant gennem kampen og kampens faser. Herunder har jeg også fravalgt at indtænke modstanderens defensive system og organisation. I forhold til specifikke spillestils- og holdtaktiske overvejelser kender jeg af naturlige årsager ikke til Barcelonas, DBU s U-1 landshold eller til Brøndby I s tilgang til de enkelte kampe. Umiddelbart er mit kendskab dog så stort, at jeg ved, at det gælder for alle tre hold og de valgte spillere, at de ønsker at bruge midtbanen i det opbyggende possessionspil. På denne måde bliver holdene og spillerne sammenlignelige, selv om de langt fra er identiske i tilgangen til spillet og i færdighederne til at praktisere spillet. Jeg har også fravalgt at fokusere på kampens forløb det vil sige, hvordan målene falder. Det kunne være oplagt, at der for det observerede hold, og for modstandere, vil være justeringer i spillestil, men for at have tilstrækkelig mængde sammenlignelig data er alle kampe og kampenes minutter analyseret ens. let af målgivende afleveringer eller af scoringer fra de enkelte spillere har jeg heller ikke haft fokus på. Dette kan selvfølgelig have en indflydelse på antallet af fejlpasninger for den enkelte spiller, hvis det ofte er netop denne spiller, der leverer assisten til holdets scoringer, og derfor presser sine pasninger lidt (eller holder igen med de mere risikobetonede pasninger), men det er ikke med i denne opgaves målsætning at kortlægge midtbanespillernes målfarlighed. Jeg har som udgangspunkt forsøgt at ramme kampe (primært for Barcelona, der nogle gange vinder stort i La Primera Division), der burde være relativt lige. Det er ikke altid sådan, at denne tænkte styrke-lighed kan aflæses på det endelige resultat, men det har været min intention. Af praktiske årsager er der en mindre skæv fordeling mellem klub- og landskampe for Xavi (to landskampe og seks klubkampe) Den samme skævhed gælder for Julie Jensen, dog omvendt antal (seks landskampe og to klubkampe). or Mike Jensens vedkommende har jeg analyseret fire landskampe og fire klubkampe. Jeg har ikke valgt at differentiere mellem Champions League-kampe, ligakampe, slutrundekampe for landshold eller venskabskampe. Der kan sikkert være forskelle i både motivation, mod, taktisk tilgang osv., men for de fleste hold på elitært nationalt eller internationalt niveau gælder, at man har en overordnet plan for sit hold med små justeringer fra kamp til kamp. Hvilket løb tager den analyserende spiller efter sin pasning? Dette spørgsmål er jo endog meget interessant, men jeg har valgt ikke at inddrage det i min analyse, da det vil blive for omfattende. Man kan ikke se løbet på tv-billeder, så det vil blive en særdeles besværlig proces at analysere.

6 Metode or at komme i dybden med min problemformulering, herunder mine arbejdsspørgsmål, har jeg valgt følgende metodiske elementer: Videoanalyse af de tre udvalgte spillere med fokus på de væsentlige elementer ifm. possessionfasen (se arbejdsspørgsmål) Studieture med fokus på spillestilens sammenhæng med den daglige træning Observation af træning i udvalgte klubber og udvalgte trænere Interviews med trænere, dels en spillers træner, dels trænere, der er kendte for at praktisere possessionfodbold og megen boldbesiddelse som afsæt for afslutningsspillet. Disse metodevalg er truffet i forlængelse af følgende overvejelser: Videoanalyse af den enkelte spiller er, udover at skabe overblik og bevidstgørelse for den analyserende, et fantastisk pædagogisk redskab for spilleren. Han/hun kan i ro og fordybelse ved selvsyn konstatere, hvilke konsekvenser og muligheder spillerens handlinger og aktioner har. I særlig grad bliver det særdeles synligt, at perception og orientering er afgørende faktorer for at få succes som iscenesættende midtbanespiller. Studieturenes fokus på sammenhængen mellem træningen og spillestilen er valgt ud fra den (udbredte) overbevisning, at man nødvendigvis må træne, som man spiller kamp. Dette gælder i særlig grad, tror jeg, når spillestilen er lagt an på mange aktører i spilsekvenserne. Man må i sagens natur opnå større trænerfaglighed, når man ser dygtige trænere og spillere praktisere den form for fodbold, man gerne vil spille. Observation af enkeltstående træninger (Guti, ikke mindst) er inddraget for at blive klogere på trænerens rolle, herunder valg af fokuspunkter, regler/betingelser og coaching-strategi i dennes bestræbelser på at optimere udviklingen af de valgte elementer. Interviews med de valgte trænere, Peer Lisdorf, Brøndby 3-liga-træner og u- trænere/akademi-ledere i Valencia og Real Madrid, har jeg valgt for at skabe forståelse for og indsigt i den træningsvirkelighed, som en af de observerede spiller, Julie Jensen, befinder sig i. Julie er en absolut central spiller på U19-landsholdet, hvorfor denne interview-del kan og skal anvendes som en indgang til den individuelle udvikling af hende. Jeg har i praksis gjort følgende: Analyseret otte kampe med Barcelona/Spanien og Xavi Analyseret otte kampe med Brøndby I/U1 LH og Mike Jensen Analyseret otte kampe med Brøndby I/U19-kvinder og Julie Jensen ilmet den enkelte spiller *Xavi (i klip) mod CK i Parken med kameraet udelukkende indstillet på ham *Julie T. Jensen i en landskamp mod Litauen og i en klubkamp mod ortuna Hjørring med kameraet udelukkende indstillet på hende Studietur Real Madrid nov. 9 (før opstart på P-træner-kursus) Studietur Valencia dec. 1 Overværet træning med Guti, tidligere talentudviklingschef i Real Madrid ifm. træningsseminar i Danmark. Overværet klubtræninger i Brøndby I superliga og U-hold forår 11med følgende fokuspunkter i træningen Interview af Valencias talenttrænere om træningsprincipper ift. at bevidstgøre og udvikle spillerne Interviewet Peer Lisdorf, 3-liga-træner i Brøndby angående BI og Julie T. Jensen 6

7 Analysen Jeg har taget afsæt i følgende analyse-elementer: Hvem får den analyserede spiller bolden fra? Hvilken position spiller den analyserende spiller bolden til? berøringer for den analyserende spiller Orientering eller ikke orientering før boldmodtagelse Retvendt eller fejlvendt i boldmodtagelse Pasningens retning Pasningens længde fra medspiller Området hvor den analyserede spiller modtager bolden orklaring på analysebegrebsforkortelser ra: Den spiller, der spiller Xavi, Mike eller Julie Til: Den medspiller/modspiller Xavi, Mike eller Julie spiller bolden til Touch: berøringer for den analyserede spiller O: Orientering foretages af den analyserede spiller før boldmodtagelse O %: Orientering foretages IKKE af den analyserede spiller før boldmodtagelse R: Den analyserede spiller er retvendt mod modstanders mål ved boldmodtagelse e: Den analyserede spiller er fejlvendt mod modstanders mål ved boldmodtagelse : Bolden spilles fremad på banen af analyserede spiller i område B T: Bolden spilles tilbage på banen af analyserede spiller i alle områder A, B og C S: Bolden spilles fremad i siderne på banen af analyserede spiller i område A og C Afstand: Afstanden i meter fra spilleren der afleverer til den analyserede spiller Område: Området hvor den analyserede spiller modtager bolden (se banens opdeling i zoner nedenfor) Se side 8! Anvendte positioner: Se hjemmebane-opstilling nedenfor. Se side 9! I de anvendte grafiske illustrationer kan aflæses de analyserede spilleres samlede tal. Tallene fra de enkelte kampe findes i bilagene. (Bemærk: Når der står M, betyder det modstanderen). 7

8 C4 B4 A4 C3 B3 A3 C B A C1 B1 A1 8

9 Positionsoversigt 9

10 Hvem får den analyserede spiller bolden fra? Xavi samlet M Mike samlet M Samlet Julie M 1

11 Delkonklusion og kommentarer Xavi: I syv ud af otte kampe modtager Xavi bolden mest fra nummer 6. Xavi har over alle otte kampe 81 berøringer, hvilket giver et snit på 7,6% kamp. De fleste modtagninger har han i kampen mod Arsenal i London i Champions League kvartfinalen i 1. ærrest bolde (3) får han mod Sevilla, men her spiller den faktor ind, at han blev udskiftet i det 61. minut. Havde han fortsat med at få det antal pasninger over 9 minutter, var han kommet op på I kampen mod Panathinaikos fik Xavi 6 pasninger, og her blev han udskiftet i det 78. minut. Havde han fortsat det snit gennem 9 minutter, ville han have modtaget 7 pasninger. Derfor bliver kampene mod CK i København 1 og VM-finalen mod Holland de kampe, hvor han modtager bolden færrest gange Xavi placerer sig ofte på blindsiden af modstander. Se klip nr. 9,11 og 18. Mike: I seks af de otte kampe får Mike bolden mest fra en modstander, mens det i landskampen mod Hviderusland i 11 er den offensive midtbanespiller (nummer 1, Christian Eriksen), der spiller bolden mest til Mike. I kampen mod Randers i Brøndby er det markant, hvor ofte Mike modtager bolden fra højre back (nummer ). Det sker 13 gange, hvilket svarer til mere end 7% af de bolde, han modtager. I alt modtager han 319 bolde gennem de otte kampe, hvilket svarer til lidt under 4 gange pr. kamp. Den medspiller, Mike modtager bolden mest fra over de otte kampe, er delt mellem venstre back (nummer ) og den offensive midtbanespiller (nummer 1). Julie: Den, Julie oftest får bolden fra gennem alle sine kampe, er faktisk modstanderen! Trækker man hendes bolderobringer fra, er kampen mod Litauen klart den kamp, hvor hun bliver spillet mest (4 gange) af spillere fra sit eget hold. Danmark vinder 9-. 3% af de bolde, hun modtager fra medspillerne, spilles fra bagkæden, klart mest fra backs. Den medspiller, hun oftest får bolden fra, er højre back (nummer ). Dette gælder i fem ud af otte kampe. Procentvis svarer det 13,9% gange af det samlede antal gange, hun modtager bolden fra højre back, mens det ligger på 7,% fra venstre back. Årsagerne til denne skævvridning kan være flere, men da forskellen er størst på landsholdet, der har en højrebenet venstre back i forhold til Julies klubhold, der har en venstrebenet venstre back, kunne dette meget vel være en stor del af forklaringen. Diskussion af hvem de får bolden fra En bagvedliggende årsag til de store forskelle på Julie, Mike og Xavi skal helt sikkert findes dels i deres kompetencer, dels i deres holdkammeraters. Hvad angår kompetencer, så er det et holds styrke at finde den enkelte spillers kompetencer og få dem frem i holdet, og der er ingen tvivl om, at Xavi er en af verdens bedste pasningsspillere. Julie er også en udmærket pasningsspiller, men en anden af hendes store styrker ligger i erobringsspillet, hvor hendes tal antyder, at medspillerne er dygtige til at få modstanderne til at spille bolden ind der, hvor Julie er. Mike fremstår også som en god erobringsspiller, da størstedelen af hans første berøringer kommer efter, at modstanderne har haft bolden. Barcelona og Spanien er desuden kendt for at have bolden meget, ofte i et forhold der er større end 6:4. Der bliver ikke taget procenter på possession i 3-ligaen eller med landsholdet, men subjektivt er der overhovedet ingen tvivl om, at det kun er i kampen mod Litauen, at Julie spiller på et hold, der bare nærmer sig de procenter. Yderligere er Barcelonas tre forreste spillere utroligt gode til at lave et genpres, hvilket måske betyder, at modstanderne ikke tør spille ind centralt, hvor Xavi 11

12 er, og da Barcelona heller ikke er meget i etableret forsvar, så får han ikke så mange bolde fra modstanderne. ælles for alle tre spillere er, at antallet af boldmodtagelser er faldende fra første til anden halvleg. Det sker for Mike i fem ud af otte kampe, for Julie i seks ud af otte kampe og for Xavi i syv ud af otte kampe. Årsagerne kan være mange, træthed en mulig faktor. 1

13 Hvilken position spiller den analyserende spiller bolden til? Xavi samlet M Mike samlet M Julie samlet M 13

14 Delkonklusion og kommentarer Xavi: Generelt må det siges, at Xavi er meget varierende i, hvem han afleverer til. em forskellige positioner er den mulighed, han benytter flest gange set over alle otte kampe. Tre af de gange er det dog til højre back (nummer ), der også gennemsnitlig modtager bolden flest gange med 14,%, mens højre kant (nummer 7) gennemsnitlig er Xavis foretrukne mål, nemlig i 1,9% af tilfældene. Det tal, der springer mest i øjnene, er det antal af bolde, han mister, eller bedre formuleret: antallet af bolde han ikke mister. 6,7% af hans pasninger havner i fødderne på andre end hans medspillere, og ud over målmanden er det kun venstre forsvarsside, der modtager bolden færre gange end modstanderholdet, når bolden runder Xavi.93,3% af Xavis pasninger finder en medspiller Mike: Mikes mest anvendte modtager er modstanderne. I syv ud af de otte kampe er det modstanderne, der modtager de fleste pasninger fra Mike. 4% af Mikes afleveringer rammer en modstander. Det er kun i kampen på Brøndby Stadion mod CK, at Mike rammer den samme medspiller mere, end han afleverer til en modstander. I det tilfælde er Mikes primære mål højre back (nummer ). I seks af de otte kampe findes den medspiller, der modtager bolden mest fra Mike i bagkæden (nummer, 3, 4, ). Gennemsnitlig er det højre og venstre back, der modtager bolden mest fra Mike med hhv. 11,6% og 11,3% af pasningerne. Julie: Julie er også varierende i sine mål for pasninger, men har en klar favorit, som desværre er modstanderen.,8% af de gange spillet runder Julie, eller næsten det der svarer til hver fjerde gang hun spiller bolden, får modstanderne den. Diskussion af, hvem de afleverer til: Kender man lidt til Barcelona, ved man, at Guardiolas foretrukne højre back er Dani Alves, der ofte er den øverste spiller i holdet, eller i hvert fald i siden, så selv om Xavi afleverer meget til højre back, så er det ikke nødvendigvis bagud. Det samme kan være gældende for Mike, der har sin foretrukne pasning til medspillere på back-positionen. Diskussion af hvem de afleverer til og det der har stået tidligere Når man ser statistikken på, hvem Xavi, Julie og Mike har fået bolden fra, og ser på, hvem de afleverer til og sætter det i sammenhæng, er der en tanke, der slår mig (men denne er langt uden for denne opgaves målsætning at beskrive): Umiddelbart er Barcelona helt naturligt, set på et kontinuum, et relativt mandsorienteret hold i omstilling og også i mindre grad i det etablerede forsvar. De klubber, som Mike og Julie præsenterer, og sandsynligvis også de landshold, de spiller på, er måske lidt mere zone- eller blokforsvarsorienteret. Det kunne være interessant at se på sammenhænge i at orientere sig efter medspillere og bold i forhold til fejlpasninger, og sætte det op mod at orientere sig efter en modstander og bold, i forhold til fejlpasninger. Men det hører som sagt ikke til her 14

15 berøringer for den analyserende spiller Xavi samlet 4+ 18% 1 16% 3 3% 43% Mike samlet 4+ 1% 3 1% 1 3% 34% 3 % Julie samlet 4+ 9% 1 3% 34%

16 Delkonklusion og kommentarer Xavi: I syv ud af de otte kampe, hvor jeg har registreret Xavi, er hans mest foretrukne antal af berøringer på bolden to. I kampen i London mod Arsenal bruger han mest tre berøringer. I 9% af tilfældene spiller han på et eller to, men hans mest sjældne aktion i forhold til berøringer på bolden er, når han spiller på sin førsteberøring. Han spiller oftere på 3 eller 4+, end han gør på 1. Mike: I alle Mikes landskampe og i en enkelt klubkamp spiller Mike mest på sin førsteberøring. I tre klubkampe spillede Mike mest bolden på sin anden berøring. I næsten 7% af sine aktioner spiller Mike på en eller to, vurderet over alle otte kampe Julie: I fire ud af de otte kampe spiller Julie mest på sin førsteberøring. I kampen mod Holland er hendes foretrukne antal af berøringer på bolden tre, mens det i de resterende kampe er to berøringer, der er hendes foretrukne. 6,8 af hendes aktioner er med en eller to berøringer. Diskussion af hvor mange touch de har: Den største forskel, jeg opleverer, at Mike og Julie klart oftere spiller på deres første berøring, end Xavi gør. Det er endda Mikes klart foretrukne antal af berøringer på bolden og i halvdelen af kampene også Julies, mens det er Xavis absolut mindst foretrukne antal af berøringer. En måde at aflæse antallene af touch er, at Julie og Mike spiller hurtigere, end Xavi gør, og det er i hvert fald et faktum, at de hurtigere kommer af med bolden. Bag tallene, og det at Julie og Mike afleverer bolden hurtigere, kunne der også ligge den kendsgerning, at Xavi skal være mere presset for at spille bolden, eller han netop ønsker at få modstanderne tæt på sig, inden han afleverer bolden videre. Diskussion af hvor mange touch de har, og det der har stået tidligere Xavi spiller ikke så ofte på sin førsteberøring, og hvis han gør, er det ikke, fordi hans fejlprocent øges specielt i faktiske tal, mens hans procentvise øgning er ret stor. Generelt har han en fejlprocent på 6,7% i sine pasninger, og når han afleverer på sin førsteberøring, er fejlprocenten steget til 8,6%. Det samme gælder for Mike og Julie, der også stiger mere i fejlprocenterne, når de spiller på deres førsteberøring. Mike laver i gennemsnit 38% fejlafleveringer, når han spiller på sin første berøring, og Julie laver 36% fejlpasninger, mens de laver henholdsvis 4,% og,8% generelt set. 16

17 Orientering eller ikke orientering før boldmodtagelse Xavi Samlet o% 3% o 97% o% 4% Mike Samlet o 76% Julie samlet o% 39% o 61% 17

18 Delkonklusion og kommentarer Xavi: De tal, jeg har fundet for Xavis orienteringsevne, er ganske enkelt imponerende, og de bekræfter den hypotese, jeg har haft, da jeg tit på fjernsyn syntes, hans hoved drejede hele tiden. (Se klip nr.,3,4,,,1, og 3). 97,% af gangene han modtager bolden, har han orienteret sig inden. I to kampe er det hver eneste gang, han får bolden, at han har orienteret sig inden boldmodtagelse. I seks af de halvlege jeg har analyseret, har han 1% orientering, inden han får bolden. Mike: Mike orienterer sig forholdsvis fint og har en gennemsnitsprocent af orientering på 76%. Den kamp, hvor Mike orienterede sig mest i, var kampen mod CK, hvor det var på 83%, mens den kamp han orienterede sig mindst i, var kampen for U-1 landsholdet mod Island, hvor det var på 1%. Julie: Julie orienterer sig i gennemsnit lidt over halvdelen af gangene (6,8%), hun får bolden, men set over de enkelte kampe er det meget varieret. Mod Litauen er det hendes højeste procent af orientering i forhold til ikke orientering der er den cirka 8%. Mod Schweiz og mod Holland er den lavest på hhv. 4% og 3%. Går man lidt ind i disse kampe, kan det fortælles, at Danmark vandt 9- over Litauen, mens Danmark spillede uafgjort - mod Schweiz og tabte 3- til Holland. Diskussion af orientering orskellen på Xavi og de to danskere angående orientering er helt ekstrem. Eller måske er det på Xavi og alle andre, men at han stort set ikke modtager bolden uden at orientere sig, er imponerende. Julie kan se ud til at have en tendens til at glemme at orientere sig netop i de tætte kampe, hvor det er allermest nødvendigt, mens det bliver lettere for hende i de kampe, hvor modstanden er dårlig. Umiddelbart kunne man få den tanke, at orientering for Julie endnu ikke er en god vane, men noget der kræver overskud, før hun husker på det. Ligesom hos Julie er Mikes orienteringsevne varieret, men fx i kampen mod CK, der er hans bedste kamp hvad angår orienteringsprocent, tyder det ikke på, at det bliver mindre for ham i de pressede kampe, selv om det er Danmarks skæbnekamp ved U-1 EM, at han orienterer sig mindst. Diskussion af orientering og det, der har stået tidligere Den kamp, hvor Mike procentvis orienterer sig bedst, nemlig kampen mod CK, er også den kamp, hvori han spiller bolden færrest gange til modstanderen set over alle otte kampe. Den kamp han orienterer sig procentvis færrest gange, kampen mod Island, er også der, hvor han har flest afleveringer til en modstander set over alle otte kampe. or Julie er tendensen lidt den samme, idet kampen, hvor hun orienterer sig procentvis mindst, er kampen, hvor hun har flest fejlafleveringer. I kampen mod Litauen, hvor hun orienterer sig mest, har hun dog lige så mange fejlafleveringer som i kampen mod Schweiz, hvor hun orienterede sig mindst. Til gengæld så har hun næsten dobbelt så mange pasninger (6) i kampen mod Litauen end i kampen mod Schweiz (31), lige som næsten halvdelen af hendes pasninger (7) forsøges at blive spillet frem mod Litauen, mens antallet kun er seks mod Schweiz. Alt andet lige vil modstanderholdet oftest undgå, at modstanderne spiller bolden forbi dem, og der vil derfor være flere, der forsvarer et område, som Julie forsøger at spille ind i, når hun spiller frem. Krydser man de situationer, hvor spillerne ikke orienterer sig med antallet af afleveringer til modstandere, ser man en interessant tendens. Xavi orienterer sig ikke inden boldmodtagelse 17 18

19 gange set over otte kampe (en vild tendens i sig selv), og i de otte af tilfældene afleverer han efterfølgende til en modstander. En fejlprocent i Xavis spil på 47 % må siges at være overvældende, når han generelt kun har 6,7 % fejlpasninger. or Mike er der også en tendens, der peger i retning af, at han laver flere fejl, når han ikke orienterer sig, end han gør generelt. 78 gange orienterer Mike sig ikke inden boldmodtagelse, hvor han efterfølgende rammer en modstander 41 gange, hvilket giver en fejlprocent uden orientering på 3%, mens han generelle fejlprocent var på 4,%! Julie har den samme tendens som sine to mandlige kolleger. Hun laver således flere pasningsfejl uden orientering end generelt, selv om hendes forskel er mindre markant. Hele 13 gange orienterer Julie sig ikke inden boldmodtagelse med 44 afleveringer til modstanderen til følge. Generelt har hun 7,8% fejlpasninger, mens hun altså uden orientering har 36 % afleveringer til modstanderen. Desuden er der en anden interessant sammenhæng i de observationer, jeg har lavet. Den kamp (mod Island), hvor Mike orienterer sig procentvis færrest gange i forhold til bolde, han modtager, er den kamp, hvor han spiller procentvis (44%) flest gange på sin første berøring. Det antal berøringer, som Xavi oftest benytter sig af, er to, og selv om det ikke nødvendigvis er det rette antal berøringer at bruge, så er det konstant det antal verdens måske bedste midtbanespiller benytter sig af i alle observerede kampe. Den kamp, hvor Mike orienterer sig procentvis bedst, er kampen mod CK, som også er den kamp, hvor han procentvis spiller oftest på sin andenberøring (39%). 19

20 Retvendt eller fejlvendt i boldmodtagelse Xavi samlet e % R 7% Mike samlet e 38% R 6% e 6% Julie samlet R 74%

21 Delkonklusion og kommentarer Xavi: 74,9% af de gange, Xavi modtager bolden, sker det i retvendt stilling, dvs. sige mere med fronten mod modstanderens mål end med ryggen til. Mike: 6,4% af gangene Mike modtager bolden, er han det retvendt. Julie: 74,1% af de gange Julie modtager bolden, foregår det med fronten mod modstandernes mål. Diskussion af retvendt eller fejlvendt Alt andet lige må det være mere hensigtsmæssigt at modtage bolden med front mod mål end med ryggen til. Julie er overraskende tæt på Xavi, hvad denne faktor angår, mens Mike er lidt bagefter. or alle spillere gælder det dog, at de oftere modtager bolden retvendt end fejlvendt. Diskussion af retvendt eller fejlvendt og det der har stået tidligere 17 gange orienterer Xavi sig ikke, og i de 13 af tilfældene har det (blandt andet?) den konsekvens, at bolden modtages fejlvendt. Generelt set er tallet i procent 74,9% retvendt i modtagelsen, mens han uden orientering modtager bolden i 76,% af tilfældene i fejlvendt position eller kun 3,% med front mod mål! Den samme tendens er der også for Julie og Mike. Mike modtager bolden 6,4% i retvendt position, mens han kun modtager bolden retvendt i 4% af de tilfælde, hvor han ikke orienterer sig. Julie modtager bolden retvendt i 3% af tilfældene, hvor hun ikke orienterer sig, mens hun generelt modtager bolden med front mod mål i 74,1% af tilfældene. 1

22 Pasningens retning Xavi samlet S 36% 4% T % Mike samlet S 7% 4% T 31% Julie samlet S 3% 44% T 4%

23 Delkonklusion og kommentarer Xavi: I samtlige Xavis otte kampe spiller han mere frem og til siden, end han spiller tilbage. Generelt set afleverer han mere frem end tilbage, og han afleverer også mere til siden end tilbage. Han afleverer frem eller til siden mere end tre ud af fire gange, han spiller bolden (77,6%), og set over alle kampene afleverer han mest frem (41,3%). Mike: Mikes foretrukne pasning går også frem af banen set over alle hans kampe (41,7%), mens hans næstmest anvendte pasning går tilbage (31,%). Kamp for kamp er det hans foretrukne retning at spille frem i tre af kampene, tilbage i tre af kampene og til siden i en af kampene. I kampen mod CK er der lige mange pasninger, der går frem som til siden. Han næstmest foretrukne spilretning er i fire af kampene til siden, i to kampe frem af banen, og i en kamp tilbage. Julie: Julie spiller som de andre to mest frem i banen. Den næstmest anvendte retning er til siden for hende, mens kun i hver fjerde pasning spilles tilbage (7,3%). Set over alle kampene er det i fire kampe Julies foretrukne retning at spille frem, to gange til siden og en gang tilbage. I kampen mod Italien spiller hun lige meget tilbage som til siden som hendes foretrukne retninger. Ser man på Julie i hendes klubkampe i forhold til hendes landskampe, er der en klar tendens til, at Julie ikke spiller så meget tilbage på klubhold, da det er den pasningsretning, der bliver anvendt færrest gange i begge klubkampe (7% og 6%), mens denne retning i fire ud af seks landskampe er den mest eller næstmest anvendte retning på Julies pasninger. Diskussion af frem, tilbage eller til siden: Som mange af de andre observerede punkter så er dette også et, der kan være meget påvirket eller måske nærmere bestemt af modstandernes pres og af spillestilen på holdet. At spille til siden var for nogle år siden langtfra velset af mange trænere, da den primært dæmpede spilhastigheden i længderetningen. Set over Mikes kampe er der dog ikke et tydeligt mønster, der adskiller hans valg på klubhold væsentligt fra hans valg på landshold, så det kunne tyde på, at det er ham, der er bestemmende for valget, mere end det er holdets spillestil. Eller også kan det være, at der bruges den samme spillestil på klubhold og landshold. Mike spiller faktisk mere frem end Xavi, hvis man ser på procenterne. 3

24 Pasningens længde fra medspiller Xavi samlet Afstanden i meter Mike samlet Afstanden i meter Julie samlet Afstanden i meter Samlet 4

25 Delkonklusion og kommentarer Xavi: I alle kampe er Xavis primære og sekundære afstand på de modtagne pasninger -1 meter eller 1- meter på nær i kampen mod CK i Parken, hvor hans primære afstand på den modtagne pasning er 1 m., mens den længde, der er næstflest gange, kun er meter. 77,8% af alle de pasninger, Xavi modtager, har en længde på mellem og meter. Mike: I alle kampe, Mike spiller, har den oftest spillede pasning, han modtager, en længde på - meter. Hans procentandel af denne længde er set over alle kampe er 69%. Julie: I alle Julies kampe er hendes første og andet tal på længden af modtagne pasninger -1 meter eller 1- meter, på nær en kamp, som er kampen mod rankrig, hvor den oftest forekommende afstand er 1- meter, mens det næstmest forekommende er - meter. I 6,9% af alle tilfældene har Julies modtagninger en afstand på mellem og meter Diskussion af afstanden i den modtagne pasning Som tese kunne man måske have haft, at afstanden i de pasninger, Julie modtager, ville være kortere end dem, som Xavi og/eller Mike modtager. or det første fordi hun stadig er en yngre ungdomsspiller, og for det andet fordi hun er pige, der alt andet lige sparker kortere, og procentvis skal bruge flere kræfter end en herrespiller for at flytte bolden X meter. Diskussion af afstanden i den modtagne pasning og alt ovenstående Som udgangspunkt ser det ikke ud til, at længden af pasningen, som der modtages, har betydning for, om spillerne orienterer sig eller ej. Det kunne umiddelbart være fristende at sige, at det er afgørende for tiden til at orientere sig, om pasningen er, 1 eller meter, og selv om det også har en indflydelse, så ser mine observationer ikke ud til at vise noget afgørende på dette punkt.

26 Området hvor den analyserede spiller modtager bolden Xavi samlet 1 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Mike samlet 1 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Samlet Julie samlet 1 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område 6

27 Delkonklusion og kommentarer Xavi: or Xavi gælder det, at han modtager bolden mest i område B3 (4,8%), mens hans som nummer to modtager bolden i B (31,7%). I alt er det 77,% af de modtagne bolde, der sker i disse to områder. Mike: Mike modtager ligesom de to andre spillere bolden primært i de samme områder. 31,7% af tilfældene i B3 og 31,3 i B. Mikes funktion ser ud til at være forskellig fra landshold til klubhold, idet Mike i tre ud af fire landskampe modtager flere bolde på den defensive centrale position, og i alle fire klubkampe modtager flere bolde på den offensive centrale del af banen. Julie: Julie modtager bolden tæt på lige ofte i B3 (3,1%) og B (3,8%), som i alt udgør 7.9% af hendes modtagninger. Julies tal skævvrides måske en lille smule af kampen mod Litauen, da hun i denne kamp modtager bolden 36 gange i B3 og kun seks gange i B. Tager man denne kamp ud af sammenligningen, modtager Julie faktisk kun bolden i 9% af tilfældene i B3, mens hun i 48% af tilfældene modtager bolden i B. Diskussion af område-aktioner or alle tre spillere gælder det således, at deres primære område for modtagelser er centralt, hvilket ikke umiddelbart er overraskende. Der er ikke den store forskel i dette for de tre spillere. Der hvor der er en mindre forskel, er ved, at Xavi modtager procentvis flere bolde på den offensive centrale midtbane, end det de to andre spillere gør. Mange årsager kan føre til denne tendens, som fx spilmæssig overlegenhed, modstandernes pres osv., men uanset årsagen, så er det et faktum. En anden mindre forskel mellem de tre observerede spillere er, at det område, hvor Julie modtager bolden tredje oftest, er i siden i A3, mens Mike og Xavi er mere offensive og har B4 som det område, hvor de modtager bolden tredjeoftest. Diskussion af alt ovennævnte At Julie har så mange registrerede pasningsfejl, skal måske også ses i den sammenhæng, at hun vinder mange bolde for sit hold. Det er måske i den situation, hvor man som central spiller har mindst overblik over med og modspillernes placering, hvilket ofte kan føre til et boldtab. 7

28 Samlet konklusion på analyse-delen Jeg har forsøgt med min opgave at belyse, hvilke færdigheder centrale spillere på højeste internationale niveau forsøger at bringe i spil, i forbindelse med modtagne og afgivne afleveringer. Set i et sekventielt perspektiv har jeg set på: Hvem de fik bolden fra, afstanden de fik bolden fra, orientering inden modtagelse, hvor på banen de modtog bolden, om de var retvendte eller fejlvendte ved modtagelsen, antallet af berøringer, og hvor de spillede bolden hen samt sammenfattet nogle af faserne. Disse områder har jeg analyseret på og diskuteret i opgaven Som jeg yderligere har beskrevet i mine diskussionsafsnit er der tre centrale punkter, der adskiller Xavi fra Julie og Mike. Dette er evnen til at orientere sig inden bolden modtages, antallet af fejl i pasningerne og antallet af foretrukne berøringer Det er skræmmende, at Julie og Mikes mest anvendte modtager af bolden er en modstander, mens Xavis fejlprocent er forsvindende lille. Der er selvfølgelig ikke taget højde for medspillernes evne til at placere sig godt, men alt andet lige må det siges, at Xavis pasningsfærdigheder er klart bedre end de to andres. Set isoleret på dette parameter må det derfor konkluderes, at Xavi er en klart mere pasningsstærk spiller end Mike og Julie, hvilket selvfølgelig ikke er overraskende, men den store forskel er måske. Den anden markante forskel mellem Xavi og de to danske U-landsholdsspillere er Xavis omfattende orienteringsevne, og de to andre spilleres dårligere udviklede vaner til at se, hvad der foregår omkring dem, inden de modtager bolden. 17 gange ud af 81 gange orienterer Xavi sig ikke, hvilket giver Xavi en ekstrem fordel i at kende sine muligheder, når bolden modtages. Der er nok ingen tvivl om, at hans formelle pasningsfærdigheder er gode, og sikkert også bedre end både Julies og Mikes, men han giver sig selv fantastiske betingelser for at lykkes med sine næste aktioner, når områderne omkring ham er scannet, inden han får bolden. På følgende klip ses det, at Mike og Julie drages hen imod bolden uden at orientere sig, mens Xavi finder et tomt område i stedet for (se klip nr. og 8 Mike, klip nr.33 Julie samt klip nr.1 med Xavi og klip med Julie, hvor hun forsøger at blive spilbar (klip nr.34)). Generelt er det for alle tre spillere, at manglende orientering medfører langt større grad af fejlpasninger. Den tredje markante forskel, der kan aflæses mellem spillere på højeste internationale niveau og spillere på højt dansk U-landsholdsniveau, er antallet af berøringer, der foretrækkes. Som ventet stiger andelen af fejlpasninger, når der spilles på førsteberøringen, og det er Xavis mindst foretrukne pasningsform, mens det er Julie og Mikes mest foretrukne. Om det skyldes, at Julie og Mike ikke orienterer sig, ville være en nærliggende konklusion, så de egentlig spiller bolden fra sig, inden de er specielt pressede, eller måske også fordi der skal mere pres på Xavi, før han føler sig for presset til at beholde bolden 8

29 Interview or at videreudvikle Julies talent har jeg valgt at interviewe Peer Lisdorf, som er træner for hende og Brøndby I. Jeg har stillet følgende spørgsmål til ham: ordele og ulemper ved indspil til centrale midtbanespillere Hvorfor ser du fordele ved at spille bolden ind centralt? Hvornår prioriterer du IKKE at gøre det? Hvilke spillere fra bagkæden vil du helst have til at spille bolden derind? Disse spørgsmål er valgt for at få forståelse for Peers tanker og dermed den træning, som skal bidrage til at udvikle Julies talent generelt og hendes kompetencer ift. at være den iscenesættende midtbanekreatør. Man skal være målrettet og bevidst i udviklingen af talenterne, og derfor er samarbejdet mellem klub- og landstræner af største vigtighed. Peer Lisdorf, Brøndby 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at spille bolden op til den centrale midtbane fra bagkæden? ordelene ved at spille bolden frem/ind: Modstanderholdets spillere samles, og dermed kan den frie plads i siderne eller fremme på banen udnyttes. Der er flere muligheder for at spille bolden til begge sider, når boldens befinder sig centralt i banen. Der kan vendes til modsatte back eller kant. Der kan være forskel på, hvilke af de centrale spillere der har en fordelagtig position ift. modstandernes placering, alt efter om de spiller med to eller tre spillere centralt, og om de centrale spillere er placeret ved siden af hinanden eller lodret i banen. Ulemper ved at spille bolden frem/ind: Ved boldtab centralt i banen, specielt lige foran egen forsvarskæde, kan opstå situationer, hvor modstanderne hurtigt og simpelt kan skabe farlige situationer.. Hvorfor vil BI spille fodbold på den måde? Det er en del af vores fodboldfilosofi/spillestil at spille teknisk positionsfodbold, hvor vi vil være spilstyrende og dermed forbedre mulighederne for at bestemme kampens forløb. Vi har ofte haft teknisk dygtige, men mindre fysisk stærke spillere, og vil derfor bedre kunne udnytte spillernes gode teknik til at spille imellem og forbi vores modstandere. I BI har der fra tidligere tider været udsagn som Vi syntes, det er den rigtige og sjove form for fodbold, som vi også tror tilskuere kan lide, og vi vil gerne underholde og når vi har bolden, kan vores modstander ikke score, der har beskrevet spillestilen og tilgangen til fodboldspillet. 3. Hvornår skal vi ikke spille bolden ind centralt? Hvis vi er i undertal centralt på midten af banen, kan der være større risiko for at tabe 9

30 bolden og dermed give modstander gode omstillingsmuligheder. Hvis modstander presser højt og hårdt og står tæt og kompakt på midten med en høj bagkæde omkring midterlinjen, skal bolden spilles i dybden. Specielt i starten af kampen kan det være en fordel at tage trykket ud af modstanderens pres ved at spille dybt, og efterfølgende når de falder længere tilbage med bagkæden, kan bolden spilles ind centralt. Det er vigtigt, at holdet kan spille varieret ud fra de situationer og muligheder, der opstår. Bolden skal spilles hen, hvor der er plads, eller hvor der er gode muligheder for, via indbyrdes forståelse og bevægelser fra spillerne (relationelle færdigheder), at skabe plads. Dette kunne være et krydsløb eller rotation imellem to/tre spillere. 4. Hvem skal helst spille bolden i centralt fra forsvarskæden? Hvis modstanderne presser med to angribere, skal backs spille bolden ind centralt enten til 6 er bag de to angribere. 6 er kan vende bolden til modsatte back (spille bolden foran backen) eller til modsatte kant (spille bolden under/lige på/dybt). Hvis modstanderne spiller med to lodret placerede centrale spillere bag de to angribere, vil det være en fordel, at backs tager udgangspunkt længere fremme oppe på siden af det centrale område, således at de offensive centrale spillere kan møde og modtage bolden i et frit område med siden til modstander. De to centrale forsvarere kan spille bolden med vinkel mellem de to angribere diagonalt til offensiv midtbanespiller, som falder ned i det område, 6 eren netop har forladt. Hvis modstanders bagkæde står lavt, og de to centrale midtbanespillere er placeret sidelæns, kan bolden spilles foran modstanders forsvar enten med en hård flad bold eller følt aflevering hen over midtbanen (op til angriberen/offensiv midt), som spiller støttespil/lægger bolden af. Derfra kan spilles enten bredt eller dybt. Hvis modstanderne spiller med en angriber, skal de to centrale forsvarsspillere spille bolden frem, ofte på siden af det centrale område, så midtbanespillerne kan møde bolden med siden til og dermed spille bolden direkte bredt eller selv vende med bolden frem i banen. Muligt for de to centrale forsvarsspillere er det også at spille bolden fremad diagonalt til den offensive midt, som falder ned i efterladt område fra 6 er. Delkonklusion I den følgende konklusion vil jeg koncentrere mig om forsvarsspillernes deltagelse i opspillet. Peer Lisdorf gør sig tydeligvis mange tanker om måden at sætte sine centrale midtbanespillere i scene på. Hans tanker og filosofi ligger tæt op af DBU`s og dermed også kvinde-ungdomssektoren i DBU. Det interessante for både Peer og DBU-trænerne er, om tankerne og filosofien, som denne kommer til udtryk i interviewet, udmønter sig i kampene.. Hvis man kigger på tallene for, hvem Julie modtager bolden fra (se bilag side 4), kan man se, at hun modtager bolden fra en af de fire forsvarsspillere i 9,% af tilfældene. (Tallene for Mike Jensen er 3,7% og for Xavi er 4,4%.) Som træner må man stille sig spørgsmålet, om dette tal er tilfredsstillende??? Er det udtryk for manglende forståelse, mod og/eller selvtillid hos spillerne, eller er det udtryk for, at opspillet fra bagkæden fylder for lidt i træningen? Det er ikke nok at sige, man gerne vil have forsvarsspillerne til at starte opspillet. Man skal træne det meget, før det kommer ske i kampene. Ifølge Julie udgør dette element ikke en væsentlig del af træningen i Brøndby. Selv synes jeg, at vi på landsholdet træner det i et pænt omfang, men desværre viser tallene fra Julies landskampe ikke, at hun oftere modtager bolden fra 3

31 forsvarsspillerne i disse kampe (se bilag, side 4). Man kan hele tiden spørge sig selv, om vi træner det i tilstrækkeligt omfang? Det viser tallene jo, at vi ikke gør? Skal vi træne det endnu mere, når det nu er så væsentlig en del af den måde, vi gerne vil spille fodbold på, eller er det spild af dyrebar tid? 31

32 Studieture og træningsobservation Jeg har ifm. studieture og observation af træning både i Danmark og i udlandet/spanien fokuseret dels på trænerens fokus på elementer ift. possession-delen, og dels på måden hvorpå disse elementer blev effektueret og realiseret (coaching-strategi). Hvori består forskellen på den danske model og den spanske? Studietur Real Madrid nov. 9. okuspunkter i træningen: Orientering-orientering-orientering, kontant bevægelse, to berøringer. Alle pasningsøvelser var med modstand på. Coaching-strategi: Spillet og øvelserne blev stoppet, hvis spillerne ikke orienterede sig. Andet: Mange trænere (fuldtidsansatte cheftrænere for U-holdene) og dermed god tid til individuel feedback, herunder brug af DVD-klip; træningen var planlagt fra centralt hold. Studietur Valencia dec. 1 (individuel P-studietur) okuspunkter i træningen: konstant orientering (spilleren skal ALTID vide, hvad der sker bagved ham), vinkler/trekanter og afstande i opbygningsspillet. De fleste pasningsøvelser var med modstand på. Coaching-strategi: Træneren fastholdt træningens indhold og fokusområder vha. af tilråb og guidning i spillet. Andet: Halvtidsansatte trænerne; trænerne planlagde selv træningen Træning med Guti, tidligere talentudviklingschef i Real Madrid ifm. træningsseminar i Danmark. okuspunkter i træningen: orientering og bevægelser ud til siden. Coaching-strategi: Spillet og øvelserne blev stoppet, hvis spillerne ikke orienterede sig. Træning i Brøndby for 3-liga. okuspunkter i træningen: Pasningsspil og pasningsøvelser. Coaching-strategi: Spillet sættes i gang og gennemføres med tilråb og individuel coaching. Diverse ungdomstræninger i Danmark, både drenge/piger (Brøndby, Lyngby, KB, samtlige U18-ligaklubber for piger) okuspunkter i træningen: Pasningsspil og pasningsøvelser. Stort set intet fokus på orientering. Coaching-strategi: Øvelserne sættes i gang, og tilråbene tager afsæt i intensitet og styring af øvelse. Andet: Der er (naturligvis) forskelle fra sted til sted både ift. fokus og coaching. Delkonklusion orskellen på danske og spanske træneres fokus på detaljerne og måden at gennemføre træningen er iøjnefaldende ift. fokus på orientering, antal berøringer og modløbets retning (lige-på eller falde-udtil-siden), se klip nr. 1 og 34. I det spanske er der markant fokus på disse tre elementer, og der synes også at være en mere konsekvent og målrettet strategi ift. coaching/stop i spillet, når spillerne ikke udfører den ønskede detalje med tilfredsstillende kvalitet. 3

33 Samlet konklusion Orientering før boldmodtagelse er afgørende vigtigt. Dette er en mere naturlig og instinktiv del af Xavis spil, mens Julie og Mike oftere glemmer det. Xavi placerer sig ofte på blindsiden af modstander før boldmodtagelser. Julie og Mike synes ikke i nær sammen grad at være bevidste om modstanderens placering. Det giver mange flere pasningsfejl, når man spiller med en berøring frem for to berøringer. Xavi laver utrolig mange simple og lette pasninger og har en meget lav fejlprocent. Han sætter ikke så tit bolden på spil, mens Julie og Mike har mange boldtab, jvf. at det er modstanderen, de spiller mest. I Barcelona mister 6 eren aldrig bolden, mens de to danske spillere hverken er boldfaste eller tålmodige nok. Xavi afleverer oftest mere til siden og frem. Julie og Mike foretrækker også at spille fremad. Derfor er det springende punkt for alle tre spillere, hvorvidt de faktisk rammer en medspiller, og i den sammenhæng er Xavi de to danske spillere fuldkommen overlegen. Det er vigtigt at træne opspillet fra bagkæden, når man vil have forsvarsspillerne til at starte opspillet og dermed sætte forsvarsspillerne lige så meget i centrum som de centrale midtbanespillere. Det er vigtigt at forfølge fokuspunkter i træningen. Det er vigtigere at coache på detaljen end at kunne en masse forskellige øvelser. 33

34 Trænerfaglige overvejelser I forlængelse af ovenstående analysearbejde og konklusioner gør man sig som træner naturligvis en masse overvejelser, dels med afsæt i at stræbe efter højest mulig grad af udvikling for sit hold og sine spillere, dels med afsæt i egne grundlæggende fodboldfilosofiske holdning. Dette afsnit kommer til at indeholde et udpluk af disse overvejelser og mine nye erkendelser. Det er netop disse, der har gjort dette p-arbejde så spændende og udbytterigt. Undervejs har jeg heller ikke kunnet undgå at vurdere mine tre spillere og dermed sammenligne dem. Jeg har lavet følgende karakteristik, som i sagens natur er en generel og ikke mindst subjektiv vurdering: Vurdering af mine tre spillere Xavi Hernandez Modtager næsten altid bolden med fjerneste ben, hvilket gør ham retvendt Opsøger tit modstander Søger sjældent direkte imod boldholder, falder ud til siden Sikker spiller der ikke mister bolde til omstillinger Stort set aldrig inde og tackle, men bryder bolden i stedet kun fremad, når afleveringen er 1 % eller stikning, sætter yderst sjældent bolden på spil orbereder sig tidligt, tit når modstanderen er i angreb med bolden, finder han de tomme rum antastiske relationelle færdigheder med både de andre på den 3-mands centrale midt Spidsen, når det specielt er Messi, som flagrer rundt, fyldes området op med et dybdeløb Orienterer sig ml. hvert -4 sekund Julie Trustrup Jensen Løber for meget imod or mange guldbolde Problemer med førsteberøringen i små rum Orientering er ikke en naturlig del Bliver draget mod bolden Dygtig bolderobrer; vinder mest nærkampe i stedet for at bryde boldens bane God i genpresset, som hun desværre ofte selv skaber Mike Jensen or mange guldbolde Orientering ikke naturlig del Bliver draget mod bolden Dygtig bolderobrer God i genpres, som han desværre ofte selv skaber Jeg er ikke i tvivl om, at de to danske ungdomslandsholdspillere naturligvis mangler meget ift. Xavi. De kan lære utrolig meget af at se ham spille. Hvis de gider nørde lidt fodbold og virkelig kigge ham over skulderen i de detaljer og aktioner, han udfører, vil de kunne løfte deres taktiske niveau og spilintelligens betragtelig. Dette skal selvfølgelig suppleres med en benhård og målrettet indsats på træningsbanen, hvor vi som trænere spiller en ret så stor rolle. Vi må tage den på os og hjælpe spillerne så godt på vej som muligt. Vi må og skal stille krav til spillerne både ift. teknisk kvalitet og taktisk overblik. 34

35 berøringer? Som træner har jeg selv stået til mange træninger og bedt spillere om at spille med en berøring stort set hele tiden. Det vil jeg ikke gøre mere, fordi det er blevet klart for mig, at det giver alt for mange unødvendige boldtab. Tillader man flere berøringer, gives alle spillere lige et splitsekund mere til boldmodtager til at træffe det rigtige valg og holde bolden inden for egne rækker. I stedet tænker jeg nu, at spillerne skal lære at spille med det mest hensigtsmæssige antal berøringer og dermed vurdere i situationen, om der skal bruges en, to eller flere berøringer. Orientering, øvelsesvalg og coaching Jeg vil som træner fremover fokusere utrolig meget på orientering. I den sammenhæng kan man lave mange gode og lærerige perceptionsøvelser, pasningsøvelser og funktionel træning (for man skal nødvendigvis træne fodbold med modstand på), og jeg har en kæmpe øvelsesdatabase lagret i min fodboldhjerne. MEN jeg har gjort mig den erkendelse undervejs i dette p-forløb, at det IKKE er øvelsen, der er afgørende, men derimod måde at gennemføre den på og coache på. Man skal stille krav til spillerne om at orientere sig HELE tiden. Konstant og uafbrudt. 6 erens særlige kompetencer og muligheder (afhængighed af medspillerne) Tidligere har jeg skrevet om forsvarsspillernes vigtige rolle ift. at sætte de centrale midtbanespillere i scene. Nu er fodbold jo et spil, hvor den enkelte spiller i bund og grund er afhængig af sine medspillere (og veludviklede relationelle færdigheder), men alligevel kom det lidt bag på mig, at (selv) Xavis præstation er under indflydelse af, hvilke spillere han har omkring sig. Således kan jeg konstatere, at Xavi for eksempel får bolden fra 8 eren flere gange, når denne spiller er Iniesta, end når det er Keita. Samme tendenser gør sig utvivlsomt gældende, når Julie Jensens midtbanekollega er Sanne Troelsgaard i stedet for Anja Thorsen. At det er sådan for Julie, er både oplagt og forståeligt, men at Xavi er i samme båd, får mig helt sikkert til at tænke endnu mere over, hvordan konstellationen på vores tremandsmidtbane skal tage sig ud. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at 6 eren på Barcelonas hold aldrig mister bolden i en nærkamp i 6 er-området. Nu er Xavi mere 8 er/1ér end 6 er, men han kommer i kraft af holdets konstante og uden tvivl velkoordinerede rotation ofte ned på 6 er-positionen. Det er inspirerende at se holdets store fleksibilitet og evne til at udnytte forladte rum, ligesom det er både imponerede og inspirerende at se spillere, der har så stor boldkontrol. Det vil jeg stræbe efter på mit U19-landshold. At opsøge en (eller to) modstandere Opsøg en modstander for at trække ham/hende til dig, inden du afleverer bolden, siger vi ofte til vore spillere. Xavi opsøger ikke bare en modstander, men to modstandere, idet han opsøger mellemrummet mellem to sideordnede modstandere, der jo så begge søger ind mod ham (han udnytter, at de bliver i tvivl om den defensive rollefordeling). Det giver plads til, at han både kan spille til højre og venstre. Når det brænder på Når det virkelig brænder for et hold, skal man have en base med afsæt i den fastlagte spillestil at falde tilbage på. Det mærkværdige er dog, at for langt, langt de fleste hold sker der det, at de netop ikke falder tilbage på det kendte/sikre/optimale, men i stedet forfalder til at sparke langt og spille ustruktureret. Det sker IKKE for Barcelona. Når det brænder på for dem, spilles bolden ind til Xavi og Iniesta igen og igen, formentlig ud fra den betragtning at det er det, der skal til for at finde sig selv og sætte sig på spillet igen. Det lyder jo både let og oplagt alligevel kommer man nok ofte til 3

36 at gøre noget andet. Det er for mig meget inspirerende at se både Barcelonas mod og deres evne til at holde fast i konceptet. Træningsmængde I Danmark er DBU`s talentudvikling gennem de seneste år blevet sat i system, indtil videre med størst succes i drengeverdenen. ne træner flere gange, og indholdet er langt mere målrettet og struktureret. Alligevel forekommer det mig, at vores danske spillere ikke besidder samme (den fornødne) disciplin og glæde. I Danmark holder spillerne ferie på stranden, men de spanske spillere nyder ferien med at træne to gange om dagen i stedet. Der er INGEN tvivl om, at træningskulturen, i alt fald på pigesiden, skal forbedres væsentligt. Det gælder både ift. ferie, frekvens, intensitet og målrettethed. Hvis vi gerne vi spille fodbold på den måde, som vi vil, er det helt afgørende vigtigt, at spillerne har mange træningsstimer, gentagelser og spilintelligensmæssige udfordringer i bagagen. ne skal komme til træning for at træne og ikke for at blive trænet. Kan man spille landsholdets system, hvis man ikke gør det i klubben? Spillestilen for Spanien og Barcelona er stort set identisk. Det gælder ikke på helt samme måde for Brøndby og de respektive U-landshold. Hvilke konsekvenser har det for spillerne? Kan jeg bruge forsvarsspillere på landsholdet, hvis de på deres klubhold spiller direkte og med lange bolde? Kan jeg bruge en midtbanespiller, der på klubholdet er mere duelspiller end pasningsspiller, som 8 er på U19-landsholdet? Kan en midtbanespiller, der på klubholdet orienterer sig vertikalt, fordi bolden sparkes i luften fra forsvarskæde direkte op til angriberne, lære at orientere sig horisontalt på de forholdsvis få samlingsdage, man har med landsholdet? Jeg har ikke det endelige svar på disse spørgsmål, men har dog en formodning om og en vis erfaring med, at det (i alt fald i kvindefodbold) er svært at bruge spillere på et landshold, der spiller helt anderledes på klubholdet. Hvordan overføres alt dette til U19-landsholdet? ørst og fremmest har jeg erfaret, at brug af DVD-klip er absolut brugbart. Julie har lært meget af at kigge på Xavi. Hun har lært meget af at snakke med mig, mens vi har kigget på Xavi. Hun har lært endnu mere af at kigge på sig selv? Jeg er sikker på, at man ved at gå i dybden med en spiller og hans/hendes position, fx via DVD-klip af topspillere og spilleren selv, kan udvikle spilleren meget både ift. at bevidstgøre om hensigtsmæssige beslutninger og ift. konkrete handlinger. Men ellers handler al læring jo i bund og grund om at prøve af, at gentage og at sættes i situationer, der kræver refleksion og beslutninger, og der er for mig og U19-landsholdet kun en vej, nemlig ud på træningsbanen. ne skal bidrage med energi, lærelyst og hårdt arbejde. Jeg skal sørge for at træffe de rigtige beslutninger ift. fokus i træningen og coaching-strategi 36

37 Bilagsliste Bilag 1 Bilag Bilag 3 Bilag 4 Data på Xavi otte kampe Data på Mike Jensen otte kampe Data på Julie Jensens otte kampe Oversigt over filmklip 37

38 Bilag 1 - diverse analyser samlet Xavi Xavi ra Arsenal - Barcelona 11 Barcelona - Panatinakos M M Barcelona - Real Madrid 1 Barcelona - Sevilla M M CK - Barcelona 1 Arsenal - Barcelona halvleg 1 1. halvleg M M Spanien - Holland 1 Spanien - Tyskland halvleg 6 1. halvleg M M 38

39 Xavi Til Arsenal - Barcelona 11 Barcelona - Panatinakos M. halvleg 1. halvleg M. halvleg 1. halvleg Barcelona -Real Madrid Barcelona -Sevilia M. halvleg 1. halvleg M. halvleg 1. halvleg CK - Barcelona Arsenal - Barcelona M. halvleg 1. halvleg M. halvleg 1. halvleg Spanien - Holland Spanien - Tyskland M. halvleg 1. halvleg M. halvleg 1. halvleg 39

40 Xavi touch Arsenal - Barcelona 11 Barcelona - Panatinakos 4+ 13% 1 11% 4+ % 1 6% 3 34% 4% 3 3% 1% Barcelona - Real Madrid Barcelona - Sevilia 4+ 11% 3 1% 1 % 4+ 19% 1 8% % 3 6% 47% CK - Barcelona Arsenal Barcelona 1 4+ % 1 % 4+ 19% 1 % 3 18% 3% 3 3% 4% Spanien - Holland Spanien - Holland 4+ 4% 1 13% 3 13% 4+ 13% 1 16% 3 18% 4% 8% 4

41 Xavi orientering Arsenal - Barcelona o% 1% Barcelona -Panatinakos o% 6% o 99% o 94% Barcelona - Real Madrid o% 3% Barcelona - Sevilia o% % o 97% o 1% CK - Barcelona o% 9% Arsenal - Barcelona 1 o% 1% o 91% o 99% Spanien - Holland o% % Spanien - Tyskland o% 3% o 1% o 97% 41

42 Xavi Retvendt eller ejlvendt Arsenal - Barcelona 11 % Barcelona - Panatinakos 18% R 8% R 8% Barcelona - Real Madrid % Barcelona - Sevilia 3% R 7% R 77% 6% CK - Barcelona Arsenal - Barcelona 1 31% R 74% R 69% 31% Spanien - Holland Spanien - Tyskland 4% R 69% R 76% 4

43 Xavi -T-S Arsenal - Barcelona 11 Barcelona - Panatinakos S 3% 43% S 48% 38% T % T 14% Barcelona - Real Madrid Barcelona - Sevilia S 9% 48% S 36% 4% T 3% T 19% CK - Barceona Arsenal - Barceona 1 S 44% 37% S 31% 39% T 19% T 3% Spanien - Holland Spanien - Tyskland S 37% 38% S 39% 4% T % T 19% 43

44 Xavi Afstanden i meter Arsenal - Barcelona 11 Barcelona - Panatinakos Afstanden i meter Afstanden i meter Barcelona - Real Madrid Barcelona - Sevilia Afstanden i meter 1 3+ Afstanden i meter CK - Barcelona Arsenal - Barcelona Afstanden i meter Afstanden i meter Spanien - Holland Spanien - Tyskland Afstanden i meter Afstanden i meter 44

45 Xavi område Arsenal - Barcelona 11 Barcelona - Panatinakos A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Område Barcelona - Real Madrid Barcelona - Sevilia A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område CK - Barcelona Arsenal - Barcelona A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Spanien - Holland Spanien - Tyskland A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Område 4

46 Bilag - diverse analyser samlet Mike Jensen Mike s fra Danmark - Schw eiz Danmark - Hviderusland halvleg halvleg M M Danmark - Island Danmark -Ukraine halvleg halvleg M M Brøndby I - Esbjerg Randers - Brøndby I halvleg halvleg M M Brøndby I - CK Brøndby I - CN halvleg halvleg M M 46

47 Mike Til`` Danmark-Schweiz Danmark-Hviderusland M M Danmark-Island Danmark-Ukraine M M Brøndby I-Esbjerg Randers-Brøndby I M M Brøndby I-CK Brøndby I-CN M M 47

48 Mike Touch Danmark - Schw eiz Danmark - Hviderusland 3 14% 4+ 6% 1 43% 3 4% 4+ 8% 1 36% 37% 3% Danmark - Island Danmark - Ukraine 3 1% 4+ 8% 1 44% 3 % 4+ 1% 1 41% 36% 9% Brøndby - Esbjerg Randers - Brøndby 3 4% 4+ 16% 1 31% 3 8% 4+ 9% 1 8% 9% 3% Brøndby - CK Brøndby - CN 3 17% 4+ 8% 1 36% 3 1% 4+ 13% 1 31% 39% 3% 48

49 Mike orientering o% 34% Danmark - Schw eiz Danmark - Hviderusland o% 6% o 66% o 74% o% 8% Danmark - Island Danmark -Ukraine o% % o 7% o 8% Brøndby I - Esbjerg o% 4% Randers - Brøndby I o% 3% o 76% o 77% Brøndby I - CK o% 17% o% % Brøndby I - CN o 83% o 7% 49

50 Mike Retvendt eller ejlvendt Danmark - Schw eiz Danmark - Hviderusland 46% R 4% 4% R % Danmark - Island % Danmark - Ukraine 39% R 61% R 8% Brøndby I - Esbjerg Randers - Brøndby I 9% 1% R 49% R 71% Brøndby I - CK Brøndby I - CN 36% 31% R 64% R 69%

51 Mike -T-S Danmark - Schw eiz S 11% 43% S 3% Danmark -Hviderusland 9% T 46% T 39% Danmark -Island Danmark -Ukraine S 4% S % 39% T 16% 6% T 41% Brøndby I - Esbjerg Randers - Brøndby I S 7% S 36% 3% 1% T % T 34% Brøndby I - CK Brøndby I - CN S 36% 36% S 9% % T 8% T 1% 1

52 Mike afstanden fra medspillers aflevering Danmark - Schweiz Danmark - Hviderusland 1 1.halvleg 1 1.halvleg 1 3+ Afstanden i meter 1 3+ Afstanden i meter Danmark - Island Danmark - Ukraine 1 1.halvleg 1 1.halvleg 1 3+ Afstanden i meter 1 3+ Afstanden i meter Brøndby I - Esbjerg Randers - Brøndby I 1 1.halvleg 1 1.halvleg Afstanden i meter Afstanden i meter Brøndby I - CK Brøndby I - CN 1 1.halvleg 1 1.halvleg Afstanden i meter Afstanden i meter

53 Mike område ved boldmodtagelse Danmark - Schw eiz Danmark - Hviderusland 1 1 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Område Danmark - Island Danmark - Ukraine 1 1 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Område Brøndby I - Esbjerg Randers - Brøndby I 1 1 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Område Brøndby I - CK Brøndby I - CN 1 1 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Område 3

54 Bilag 3 - diverse analyser samlet Julie Jensen Julie ra Skotland - Danmark Italien - Danmark M. halvleg 1. halvleg M. halvleg 1. halvleg Schweiz - Danmark Danmark - rankrig 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg M M Danmark - Holland Danmark - Litauen 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg M M Brøndby - ortuna Hjørring (april) Brøndby - ortuna Hjørring (maj) M. halvleg 1. halvleg M. halvleg 1. halvleg 4

55 Julie Til Skotland - Danmark Italien - Danmark 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg M M Schw eiz - Danmark Danmark - rankrig 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg M M Danmark - Holland Danmark - Litauen 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg M M Brøndby - ortuna Hjørring (april) Brøndby - ortuna Hjørring (maj) 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg 1. halvleg M M

56 Julie touch Skotland - Danmark Italien - Danmark 3 % 4+ % 1 33% 3 9% 4+ % 1 3% 37% 4% 3 9% Scw eiz - Danmark 4+ 6% 1 36% 3 17% Danmark - rankrig 4+ 1% 1 43% 9% 3% Danmark - Holland 4+ 3% 1 17% Danmark - Litauen 4+ 13% 1 3% 3 43% 37% 3 3% 41% Brøndby - ortuna Hjørring (april) 3 3% 4+ 7% 1 4% Brøndby - ortuna Hjørring (maj) 3 4% 4+ % 1 36% 3% 4% 6

57 Julie Orientering Skotland - Danmark Italien - Danmark o% 4% o 8% o% 46% o 4% Schw eiz - Danmark Danmark - rankrig o% 8% o 4% o% 4% o 6% Danmark - Holland o% 18% Danmark - Litauen o% 47% o 3% o 8% Brøndby - ortuna Hjørring (april) Brøndby - ortuna Hjørring (maj) o% 37% o 63% o% 4% o 6% 7

58 Julie Retvendt og ejlvendt 7% Skotland - Danmark Italien - Danmark % R 73% R 8% Schw eiz - Danmark 7% Danmark - rankrig 4% R 8% R 73% 33% Danmark - Holland Danmark - Litauen % R 67% R 8% Brøndby - ortuna Hjørring (april) 3% Brøndby - ortuna Hjørring (maj) 9% R 77% R 71% 8

59 Julie -T-S Italien - Danmark Skotland - Danmark S 3% 34% S 3% 36% T 31% T 3% Schw eiz - Danmark S 3% Danmark - rankrig S % 4% % T 13% T 3% Danmark - Holland S 13% T 3% S 3% Danmark - Litauen 48% 74% Brøndby I - ortuna Hjørring (april) T 17% Brøndby I - ortuna Hjørring (maj) 9% S 43% % S 4% T 7% T 6% 9

60 Julie, afstanden fra medspillers aflevering Skotland - Danmark Italien - Danmark Afstanden i meter 1 3+ Afstanden i meter Schw eiz - Danmark Danmark - rankrig Afstanden i meter Afstanden i meter Danmark - Holland Danmark - Litauen Afstanden i meter Afstanden i meter Brøndby I - ortuna Hjørring (april) Brøndby I - ortuna Hjørring (maj) Afstanden i meter Afstanden i meter 6

61 Julie, område ved boldmodtagelse Skotland - Danmark Italien - Danmark A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Schw eiz - Danmark Danmark - rankrig A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Danmark - Holland Danmark - Litauen A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Brøndby I - ortuna Hjørring (april) Brøndby I - ortuna Hjørring (maj) A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 A1 A A3 A4 B1 B B3 B4 C1 C C3 C4 Område Område 61

62 Bilag 4 oversigt over klip for de tre analyserede spillere, Xavi, Mike og Julie Xavi Arsenal-Barcelona 11 Klip nr.1: Bolden spilles til højre midtstopper og alle drager imod bolden, undtagen Xavi der falder ud til siden og bliver helt fri Klip nr.: Kvik orientering, der giver en frispilning Arsenal-Barcelona 1 Klip nr. 3: Kvik orientering i begge retninger på et meget lille område, på et splitsekund før og under boldmodtagelse, spillet kan efter lille bande vendes og skabe 1:1 på kant (her skal der ligges mærke til Xavi orienterer sig begge veje) Klip nr.4: Bedste klip med orientering hvert.sekund før boldmodtagelse Klip nr.: Hurtigt omstillingsløb med stort overblik ifht. orientering og oplæg til afslutning Klip nr.6: Xavi spilles under (bagved) i lille område Klip nr.7: Xavi sætter ikke bolden på spil og fastholder, spiller på kant og løber selv med i felt til kæmpe chance Klip nr.8: int overblik og assist til scoring Klip nr.9: Xavi ligger på blindsiden af modstander og vender efterfølgende spillet Barcelona-Real Madrid 11 Klip nr.1: Xavi MISTER bolden efter kun at have orienteret sig fremad Klip nr.11: Xavi leger med modstanderen på blindsiden Klip nr.1: Xavi med hele vejen fra opbygning til egen scoring Klip nr.13: Xavi er spilbar ml. modstandere og finder de tomme rum Klip nr.14: Xavi med godt overblik vendes spillet og det gir scoring Klip nr.: Xavi eks. På dybdeløb Barcelona-Panatinaikos Klip nr.16: Xavi dækker bolden godt af og sætter modstanderen af, efterfulgt af dybdeløb med stor chance Klip nr.17: Super bold i dybden til scoring Klip nr.18: Leger med modstanderen og finder de tomme områder Barcelona-Sevilla Klip nr.19: Xavi med stort overblik og fantastisk teknisk hælaflevering Spanien-Tyskland Klip nr.: Xavi med konstant orientering på tværs af banen Klip nr.1: Xavi springer over efter kvik orientering og snyder modstandere Klip nr.: Xavi super orientering efter igangsætning fra keeper Klip nr.3: Xavi super orientering der giver :1 foran mål. Torres virker sur her Mike U1-Ukraine Klip nr.4: Mike med fin orientering, der gør han i presset lille område kan spille den fremad på et Brøndby I-Esbjerg Klip nr.: Mike kikker fodbold og drages imod bolden (sammenligning til Xavi) Klip nr.6: in orientering og fint fremspil Klip nr.7: Mike løber dybt og scorer Randers C-Brøndby I Klip nr.8: Mike løber imod uden orientering (sammenligning med Xavi) 6

63 Julie U19-Skotland Klip nr.9: Julie mister koncentration og orientering og derved også bolden Klip nr.3: Julie kikker bold Klip nr.31: Julie sætter god omstilling i gang via god orientering U19-Italien Klip nr.3: Julie fin orientering og vender spillet fint U19-Schweiz Klip nr.33: Julie og alle andre imod bold (sammenligning til Xavi) U19-Litauen Klip nr.34: Julie med fint løb ud til siden, hvilket gør hende spilbar Klip nr.3: Julie spilles under og vender spillet efter skidt teknisk udførelse Klip nr.36: Her har Julie rykket sig ifht. orientering og forberedelse Klip nr.37: Julie scorer 3 mål Klip nr.38: Julie falder fint ned i banen og vender spillet gange Klip nr.39: Julie sjusker 63