Overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil. P- licens opgave af Kasper Kurland September

Transkript

1 Overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil P- licens opgave af Kasper Kurland September

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indledning... 3 Problemstilling... 3 Metode- og begrebsafklaring... 3 Opgavens opbygning... 4 Undersøgelse... 5 De forskellige overgange... 5 Tempo Temposkift Bevægelse Tid og rum Statistik - Lyngby Statistik - Arsenal Diskussion Perspektivering Konklusion Bilag Bilag 1 - Oversigt over banen Bilag 2 - Registreringer Bilag 3 - Kampreporter

3 Indledning Hvad er det sværeste i fodbold? Det spurgte jeg min anfører, Klaus Lykke, om for noget tid siden. Til det svarede han: at skabe chancer mod et hold, der står på plads med 11 spillere. Altså at skabe chancer mod et hold der er numerisk og positionelt i rimelig balance. Mine tanker har kredset om det samme, og jeg har derfor valgt at kortlægge de overgange, der er fra opbygningsspillet til afslutningsspillet. Mine forberedende tanker gik bl.a. på, hvordan spillerne kan sættes i gunstige situationer, der kan skabe chancer for at lave mål. Det er oftest her, at jeg selv har beundret de bedste hold i verden. De har kunnet finde vej gennem modstandernes forsvar, selvom modstanderne gjorde alt, hvad de kunne for at forsvare og lukke af. Jeg tænker her især på Barcelona og det spanske landshold, men også på andre dygtige hold, såsom Manchester United, Real Madrid, FCK og herunder også Lyngby og Arsenal. Min hypotese er, at disse hold har succes, fordi de er i stand til at skabe chancer ud fra mange forskellige overgange og med en stor grad af præcision og udnyttelsesprocent. Problemstilling Jeg vil derfor undersøge, hvilke overgange der er fra opbygningsspillet til afslutningsspillet, herunder hvor på banen de sker, hvilke overgange der giver mål, hvor afleveringen fra opbygningsspillet kommer fra og hvilke overgange, der er mest benyttede. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i 16 kampe med Arsenal og Lyngby fra sæsonen (8 med hvert hold). Metode- og begrebsafklaring Undersøgelsen er foregået ved indsamling af data fra 16 kampe 8 fra Lyngbys kampe i sæsonen og 8 fra Arsenal ligeledes i sæson Ved hver relevant observation har jeg noteret opbygningsspillets, overgangens og afslutningsspillets område (bilag 1 Oversigt over banen, V- C- H, 1-6), og valg af overgang (a- p). Arsenals kampe er noteret ved minuttal, mens der til Lyngby- kampene er anvendt programmet Sideline (deraf benævnelserne klip ). Alle observationer er anført i bilag 2, og er slutteligt anvendt til at lave en statistik over overgangene. Jeg har valgt at anvende begreber fra DBU s spillestilsbold, som netop anvender begreber som opbygningsspil, overgange og afslutningsspil. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i henholdsvis Lyngby og Arsenal, da jeg ønsker at spille på samme måde som de to hold, nemlig med en hurtig og sikker boldomgang, der kan være med til at skabe overvægt i boldbesiddelsen langs græsset, med stor bevægelighed hos de 4 forreste og med angribende backer til at holde bredden højt i banen. Ens for de to hold og mit eget er, at vi alle spiller med samme formation: 4 forsvarsspillere, 2 centrale midtbanespillere (6 erne), 1 offensiv midtbanespiller (10 eren) og 3 angribere, hvoraf den centrale angriber (9 eren) ligger lidt dybere end de to yderste angribere (11éren og 7 eren), som vist nedenfor: 3

4 Midtbaneformation med de 3 spillere kan variere fra 2 defensive+ 1 offensiv, til 1 defensiv + 2 offensive, samt 1 defensiv + 1 central + 1 offensiv. Jeg tager udgangspunkt i 2 defensive + 1 offensiv, da det er den foretrukne formation på mit hold. At Lyngby og Arsenal også foretrækker denne formation, understøtter blot mit valg. 1 Jeg har valgt at skrive ud fra perspektivet når vi har bolden og skal lave mål. Mere specifikt vil jeg se på overgangene fra vi bygger spillet op, til vi går efter at lave mål. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er alle overgangene, der kan stå alene, men oftest sættes sammen med en eller flere af de andre overgange, der så tilsammen skaber et fælles flow. Spillerne fra Lyngby og Arsenal har i sekvenser vist sig kreative i netop denne fase, og oftest har det vist sig, at jo mere indhold overgangen har haft, jo større har succesraten været. I mange af tilfældene har modstandernes placering og reaktion også haft en betydning for graden af succes. For afgrænsningens skyld, har jeg dog valgt at se helt bort fra modstandernes placering og ageren i min opgave. Jeg har valgt ikke at inddrage Barcelona i min opgave, da de befinder sig i deres helt egen liga, idet de magter at spille possession på et helt andet niveau end mit eget hold. Det synes jeg til gengæld, at Lyngbys kampe gør, og Arsenals til dels også, idet de havde et svært gruppespil i Champions League i 2010, hvor de mødte lidt mindre hold i Champions League sammenhæng, såsom Skakhtar Donesk og Partizan Beograd, som voldte dem store problemer med nederlag til følge. Arsenal røg ud af Champions League til netop Barcelona, som kun tillod Arsenal en (1!) overgang fra opbygningsspil til afslutningsspil i returkampen på Nou Camp i foråret Opgavens opbygning Opgaven vil begynde med en undersøgelse af de forskellige overgange, efterfulgt af en gennemgang af relevante emner i forhold til overgangene, såsom tempo, temposkift, bevægelse 4

5 og tid og rum. Herefter følger en statistik over samtlige overgange, delt op på henholdsvis Lyngby og Arsenal. Undersøgelsen afrundes med en delkonklusion og en efterfølgende diskussion af dens perspektiver. Slutteligt samles undersøgelsens hovedpointer i en konklusion samt en perspektivering til fremtiden med mit eget hold in mente og den fortsatte udvikling af dansk fodbold. Undersøgelse I følgende afsnit vil jeg gå i dybden med mine observationer fra de 16 kampe. Jeg vil se på de forskellige overgange, jeg har registreret, og på hvor ofte de bliver benyttet. Jeg har defineret opbygningsspillet ud fra de gange, hvor bolden sættes i gang, og hvor man endnu ikke går efter at lave mål. I min opgave er der eksempler på, at Lyngby og Arsenal modtager/ samler bolde op, efter at modstanderne har haft bolden, men uden at den har været ude af spil. Definitionen ligger hårfint op ad omstillinger, hvorfor jeg har valgt at definere opbygningsspillet ved de situationer, hvor holdet har haft bolden i 5 sekunder uden at forsøge at gå i afslutningsspil. Der er nogle tendenser, der til dels er ens for alle overgangene, nemlig tempo, temposkift, bevægelse, tid og rum. Disse tendenser har jeg ikke lavet deciderede målinger på, men de spiller i høj grad ind, når en overgang skal lykkes, og vil derfor også blive behandlet. De forskellige overgange Inden jeg gik i gang med opgaven var jeg overbevist om, at 1v1, retvendt i mellemrum, bandespil og stikninger var de primære overgange. Jeg er dog blevet væsentligt klogere efter at have dykket ned i opgaven, og er derfor kommet frem til 16 overgange, som jeg vil beskrive herunder. a: Kant ind i banen Denne mulighed har egentlig flere sider, men den primære opstår, når 7 eller 11 forlader sidelinjen og modstandernes back, finder rum bag modstandernes midtbanespillere, og derved har mulighed for at blive retvendt. Bevægelsen kunne f.eks. være fra V5 til C5. Derfra er der mange muligheder for at gå i afslutningsspil. Det giver dermed en mulighed for at bryde igennem modstandernes kæder og dermed ødelægge noget af deres organisation. Den anden mulighed opstår, når 7 eller 11 bevæger sig hele vejen på tværs af banen, og bliver en ekstra 10 er. I de færreste tilfælde vil modstandernes back følge med løbet hele vejen på tværs, og det vil give mulighed for et overtal. Overgangen kunne f.eks. være fra område C4 til område V5: Eksempel: Shakhtar- Arsenal, 10:38, spiller nr. 8 der sparker på stolpen. b: Retvendt i mellemrum Mellemrummet bag modstandernes midtbane og foran deres forsvar strækker sig over hele banens bredde, og er et meget farligt område, hvis man der kan finde en retvendt medspiller. Herfra kan der f. eks. afsluttes, spillet kan vendes fra side til side, der kan laves stikninger og man 5

6 kan drible mod bagkæden. Kort sagt kan de fleste overgange iscenesættes herfra. For at blive retvendt i mellemrummet, kræver det god perceptionssans/evne til at forberede omkring sig selv samt gode tekniske færdigheder. Det kræver altså, at spilleren kommer væk fra modstanderne, og skaber sig selv rum og tid til at kunne agere i. I systemet er det oftest de 4 forreste spillere, der får mulighed for at bliver retvendt i mellemrummet. Det giver sig selv, at 10 eren kan finde pladsen, men også de to kanter kan søge ind i banen og blive retvendte eller som minimum sidevendte, med mulighed for at forsætte centralt ind i banen. 9 eren er den sidste, der har mulighed for at blive retvendt, hvis han dropper ned fra de to midterforsvarere og finder plads. Samtidig kan 10 eren vælge at søge helt op i front, for at beskæftige de to midterforsvarere. Overgangen kunne f.eks. være fra C3, C5, C6: Eksempel: 01:12, Arsenal- Barcelona, spiller nr. 4 til nr. 10. c: Stikning bag forsvaret Når jeg ser international fodbold, er denne overgang en af de mest benyttede åbninger af et forsvar, næsten uanset om der er plads bag forsvaret eller ej. Når jeg ser dansk fodbold, hører det til sjældenhederne, at jeg ser en veludført aflevering og et timet løb bag forsvaret, der kan skabe en situation alene med målmanden centralt, eller en mulighed for at aflevere på tværs, hvis stikningen kommer i siderne. Jeg arbejder selv rigtig meget med at få mit eget hold til at se mulighederne noget oftere, for de er der! Der hører nogle af de andre overgange med til stikningerne bag forsvaret, f.eks. at spilleren, der afleverer bolden, er retvendt eller som minimum sidevendt, for at få bolden fremad i spilretningen. Denne overgang er både god, når der er rum bag forsvaret, men også god når modstandernes forsvarsspillere står og forsvarer. Angribernes fordel over for forsvarsspillerne består bl.a. i forsvarsspillernes rotation om egen akse, når de skal vende sig og løbe bolden op. Her kan det angribende hold udnytte den tid, det tager, til at få tid og rum. Overgangen kunne f.eks. være fra C4, H5, C6: Eksempel: 09:05, Arsenal- Barcelona, spiller nr. 4 til nr. 10. d: Stikning foran forsvaret Denne overgang kunne lige så vel have heddet aflæg/1. gangs aflevering, og er oftest en aflevering op på 9 eren, der derfra laver et aflæg eller en støtte aflevering til nærmeste medspiller (dog stadig i rummet bag modstandernes midtbane). En af de andre varianter, jeg er stødt på i min analyse af kampene, har været de situationer, hvor en 6 er eller en kantspiller har modtaget bolden og spillet den videre til en 10 er eller til en anden 6 er, som derfra har sendt en stikning i dybden, eller har afleveret ud på kanten til en back i overlap. Vi så senest Nicklas Bendtner, i landskampen hjemme mod Norge, være fejlvendt i mellemrummet og benytte sig af denne overgang tre gange i 1. halvleg, hvor han på sin første berøring lagde af til Christian Eriksen, for derefter selv at score på de to af de tre muligheder. Overgangen kunne f.eks. være fra V5, V5, C5: Eksempel: Klip 4, Silkeborg- Lyngby, spiller nr. 15 til nr

7 e: Bandespil Bandespil er, efter min mening, et forsømt område, især i dansk fodbold. Jeg er selv rigtig glad for at bruge banden, når jeg en gang i mellem finder tid til at spille lidt. Jeg præger samtidig i høj grad mine spillere til at bruge denne overgang meget mere, end de har gjort før. Jeg har indført en bonus, når spillerne laver mål efter en bande, eller når bandespillet er oplæg til målet. Bonussen består i at målet tæller dobbelt, og man kan tydeligt se spillernes iver efter at opnå bonussen. Det er en overgang, hvor man med det samme bringer sig i overtal, fordi man spiller rundt om en modstander, og dermed spiller ham væk. Bandespillet kan både bruges centralt på banen og på kanterne. Den kan stå helt alene som overgang, og behøver ikke nogle af de andre til at opnå den ønskede effekt. Der findes ikke et tydeligt eksempel på denne overgang i de 16. Den mest nærliggende er fra Lyngby- SønderjyskE. Overgangen kunne derfor f.eks. være fra C4, H5, C6: Eksempel: Klip 14, Lyngby- SønderjyskE, spiller nr. 9 til nr. 21, og retur. f: 1v1 på kant En af styrkerne ved at spille med bredde i spillet, er muligheden for at spille sig frem til en direkte udfordring mellem kantspilleren eller vores back og modstandernes back. Udfordringen har de bedst mulige betingelser, hvis spillet er blevet vendt 1-2 gange, så modstanderne er flyttet i deres organisation, og ikke kan nå at få spillere i opbakning. Kantspilleren kan i dag ofte gå begge veje rundt om backen, og kantspilleren har udviklet sig fra den oprindelige Ajax model med meget bredde kanter, som var henholdsvis venstrebenet i venstre side og omvendt i højre, til den moderne model indført af Barcelona, med den højrebenede Ronaldinho i venstre side og Messi i højre side. Denne moderne udgave har givet flere facetter til angrebsspillet og dermed flere muligheder på kanterne. Det er også en facet, at kanterne bytter plads. Dette giver modstanderne en anderledes udfordring, når kantspilleren pludselig har et andet favorit ben. Tæt beslægtet til 1v1 på kanterne er overlappet, som omtales nedenfor. Overgangen kunne f.eks. være fra C1, C5, H6: Eksempel: Klip 8, FCM- Lyngby, spiller nr. 21. g: Overlap Det er min påstand, at denne overgang er lige så populær i dag, som den har været de sidste 25 år for de hold, som gerne vil holde bredde i deres spil. Jeg kan selv huske, hvordan Jan Heintze og Søren Colding ræsede frem på kanterne i 90 erne som ekstra wings, ligesom John Sivebæk og Henrik Andersen gjorde i Mexico 86. I dag mener jeg, at det nærmest hører til undtagelserne, når et hold ikke spiller med overlap. Grønkjær- Wendt samarbejdet er det seneste eksempel på et højst effektivt overlap inden for vores egne grænser, og der var tendenser til det samme med Jørgensen- Boilesen under U/21 EM. Nærmere beskrivelse er overflødig. Overgangen kunne f.eks. være fra C3, H5, H6: Eksempel: Klip 20, Esbjerg- Lyngby, spiller nr

8 h: Tidligt indlæg Det tidlige indlæg rummer flere muligheder. Det kan bruges af kantspilleren, før han når til straffesparksfeltet, til at centrere bolden langs jorden med skru i bolden og forsøge at finde angriberen eller den fjerneste kantspiller, mens modstanderne løber mod eget mål og dermed forsvarer i den sværeste retning. Denne variant er også oftest brugt i de offensive omstillinger. Den oftest benyttede variant i min analyse af de 16 kampe, er backens indlæg, når spillet vendes, eller når kantspilleren spiller bolden bagud. Det giver en anden vinkel på indlægget og en mulighed for at sparke indlægget hårdt mod mål. Overgangen kunne f.eks. være fra C4, H5, C6: Eksempel: 27:27, Arsenal- Partizan, spiller nr. 3. i: Indlæg Forskellen på et tidligt indlæg og et indlæg er i denne opgave fastsat ud fra, hvor indlægget kommer fra. Indlæg kommer fra området på siderne af straffesparksfeltet, V6 og H6. Indlægget kan både være fladt, men tænkes oftest at være i luften og invitere til en afslutning i luften. Jeg mener, at denne overgang måske ligger i grænselandet til afslutningsspillet, men både Arsenal og Lyngby, og i endnu højere grad Barcelona, har rykket grænserne for, hvor højt oppe i banen opbygningsspillet kan foregå. Denne overgang er dermed egnet til de hold, der magter at flytte opbygningsspillet helt op til modstandernes felt. Overgangen kunne f.eks. være fra H3, C5, C6: Eksempel: Klip 7, Lyngby- SønderjyskE, spiller nr. 15. j: Dribletur Diego Maradona og senest Lionel Messi har vist alle fodboldelskere, hvad det vil sige at drible sig igennem en mur af modstandere. Driblingerne og finterne giver mulighed for at bringe sig i overtal og udfordre direkte mod mål. I min analyse var der desværre ikke så spektakulære dribleture, som de to førstnævnte, men mindre kan sagtens illustrere denne overgang. Overgangen kunne f.eks. være fra C3, H4, C5: Eksempel: Klip 22, Esbjerg- Lyngby, spiller nr. 7. k: Back til 10 er/9 er Denne overgang kan både bruges i luften og langs jorden, og kan være særdeles nyttig, når modstanderne lægger et hårdt pres. Det behøver dog ikke altid at være tilfældet. Overgangen kan også bruges til at flytte modstanderne i deres organisation. Her tænker jeg på deres sideforskydning, som man kan skyde lige igennem, med afleveringen fra back til 10 eren eller 9 eren. De to spillere er i mit tilfælde placeret centralt i banen, der dermed giver en mulighed for at vende spillet eller gå direkte mod mål. Denne overgang giver, ligesom overgang a: kant ind i banen, mulighed for at bryde gennem modstandernes kæder og defensive organisation, for derfra at gå videre i afslutningsspillet. Overgangen kunne f.eks. være fra C3, H4, C5: Eksempel: 36:38, Arsenal- Partizan, spiller nr. 3. 8

9 l: Kryds til modsatte kant Denne overgang kan stå alene, og er den veludført, kan den give mål. Det så vi til VM2010, hvor Kjær sendte en diagonal frem til Rommedahl fra venstre mod højre, og hvor Rommedahl let kunne sende bolden på tværs til Bendtner, der scorede i kampen mod Cameroun. Krydset eller diagonalen kan bruges til at flytte modstanderne i deres organisation og forskyde deres sideforskydning for på den måde at åbne deres forsvar op. Overgangen kunne f.eks. være fra H2, V6, C5: Eksempel: Klip 5, Esbjerg- Lyngby, spiller nr. 3. m: Vender på modstander Når denne overgang lykkes, er det ofte en fejlvendt spiller, der starter med en modstander i ryggen, og ender med at være retvendt og væk fra modstanderen. Tomas Rosicky fra Arsenal er i særklasse, når det kommer til vender på modstanderen. Jeg kan ikke komme på en spiller i superligaen, der skiller sig ud med denne specifikke egenskab. William Kvist var rigtig dygtig til det for FCK, men til forskel fra Rosicky og Walcott, var hans vendinger ofte på tværs af banen, hvor eksemplet her viser en vending frem i banen. Det er netop den fremadrettede vending, der gør overgangen til afslutningsspillet så farlig, fordi spilleren har front mod mål, og er i fart efter temposkiftet i vendingen. Overgangen kunne f.eks. være fra C4, V4, C6: Eksempel: 26:48, Shakhtar- Arsenal, spiller nr. 14. n: Dybdeløb på kant Med et rigtigt timet dybdeløb på kanten, kan en aflevering åbne et helt forsvar, hvis afleveringen vel at mærke ligger præcist. Uanset hvor på banen modstanderne vælger at lægge deres offside grænse, er der altid et bagrum, der kan udfordres med løb fra kanterne. Jo længere fremme i banen offsidegrænsen lægges, des større mulighed er der for at løbe dybt på kanten. Her medregner jeg ikke modstandernes pres på boldholderen, som selvfølgelig kan vanskeliggøre afleveringsmulighederne. Dybdeløbet behøver ikke altid at komme fra kantspillerne for at blive farligt. Lige så ofte er det backen, der kan komme af sted på kanten. Overgangen kunne f.eks. være fra H4, H5, H6: Eksempel: Klip 8, Lyngby- FCN, spiller nr. 20. o: Dybdeløb centralt Det gælder stort set det samme for det centrale dybdeløb, som for dybdeløbet på kant. Hvis løbet kommer fra 6 eren eller 10 eren, giver det modstandernes forsvar en ekstra spiller at forholde sig til, og samtidig kommer han retvendt i høj fart, hvilket gør det endnu mere vanskeligt for modstandernes centrale forsvarsspillere at forholde sig til, da forsvarsspilleren skal rotere om egen akse, når han skal vende sig. I den forvirring kan dybdeløbet alene skabe plads til den løbende spiller, og lige så vigtigt til hans medspillere, oftest 9 eren. Dybdeløbet kan også komme fra 9 eren, og jeg mener ikke, at vi i Danmark generelt er dygtige nok til denne overgang, 9

10 sammenlignet med de dygtige hold i udlandet. Ofte ser jeg Champions League kampe, hvor 9 eren starter sit dybdeløb med at løbe på tværs fra fjerneste midterforsvarer langs offsidelinjen, for til sidst i høj fart at knække sit løb i dybden med modstanderne stående på hælene. Med den rigtige timing er denne overgang utrolig farlig, og med en aflevering kan modstandernes forsvar være splittet. Desværre var der ikke et sådant løb i de kampe, jeg har analyseret. Dog var der et dybdeløb fra en af 6 erne, som jeg mener, er lige så farligt. Overgangen kunne f.eks. være fra H3, H4, H6: Eksempel: 20:19, Arsenal- Shakhtar, spiller nr. 19. p: Lang bold på targetspiller Den sidste overgang i rækken er efter min mening den oftest benyttede i Danmark, selvom jeg mener, at mange ikke vil vedkende sig det. Den første variant er en bevidst bold fra en af de 4 forsvarsspillere op på 9 eren, som derfra kan lægge af til en støttespiller. På den måde kan man bringe sig igennem og over modstandernes kæder for derfra at sætte spillet op. Jeg mener, at vi endnu ikke er gode nok til at holde bolden i opbygningsspillet uden at blive stresset og spille os ud af modstandernes pres. Det jeg oftest ser, både i 1. division, superligaen og U/14- U/19 rækkerne, er, at man benytter en anden variant, hvor forsvarsspillerne vender tilbage i banen, og lægger bolden til rette til målmanden, som så sparker en lang bold op ad banen, i håb om at man vinder den næste duel eller nedfaldsbolden, den såkaldte 2. bold. I min analyse af Lyngby og Arsenal var der en klar overvægt af lange bolde fra målmanden i Lyngbys kampe, som jeg vil underbygge med statistik nedenfor. Overgangen kunne f.eks. være fra C1, H5, C6: Eksempel: Klip 5, Lyngby- FCN, spiller nr. 9. Tempo Arsenal vælger ofte at aflevere tidligt til hinanden i opbygningsspillet som optakt til en overgang, hvor Lyngby- spillerne holder på bolden i længere tid. Dette er en subjektiv iagttagelse, men jeg mener, at man med det blotte øje kan se, at spillerne fra Arsenal afleverer hurtigere til hinanden og med større fart i afleveringerne. Det mener jeg, giver et hurtigere fladt pasningsspil og dermed skal modstanderne løbe mere for at lukke rummene ned og for at presse. Ikke en videnskab men alligevel en meget afgørende faktor. Det giver dem også flere tempi at spille i, hvor jeg mener, at danske spillere ikke evner at spille i flere tempi. Bl.a. går de helt ned i tempo, når de er sikre på, at modstanderne ikke kan tage bolden fra dem, eksempelvis i bagspillet. Presses de danske spillere lidt, kan nogle af dem forfalde til at spille den hjem til målmanden, som så sparker bolden fremad til duel. Tempoet kan i mine øjne være afgørende for at sætte modstanderne af og afgørende for, at de forskellige overgange lykkes, om end det er i en dribling, et bandespil eller en stikning. Tempoet i opbygningsspillets boldomgang, frem mod en overgang til afslutningsspillet, gør det enten nemmere eller svære at udføre overgangen, da vi ved, at jo mere tid og rum, der er til at udføre en hvilken som helst aktion, jo bedre. Opgaven med at skabe mere tid og rum er dermed ofte forudsætningen for, at graden af succesen 10

11 i overgangene øges. Sagt på fodboldsprog, så skal bolden spilles hurtigt rundt, før overgangen effektivt kan bruges. Det vil trække modstanderne rundt i deres organisation, og dermed skabe endnu mere rum og endnu bedre tid til den spiller, der skal lave overgangen. Endvidere er den tålmodige, men dog hurtige boldomgang, som Arsenal praktiserer i opbygningsspillet, med til at gøre deres spil uforudsigeligt, og modstanderne er dermed nødt til at flytte sig hele tiden for at forsøge at lukke så mange af de rum, der opstår. Dette vil over længere tid påvirke modstanderne mentalt, hvilket også ses tydeligt, når modstanderne erobrer bolden. Her ser de desorienterede ud, og ender i mange tilfælde med at smide bolden hurtigt væk igen. Over tid vil det afgjort have en psykologisk effekt i kampen og give det mest boldbesiddende hold et mentalt overtag. Jeg har dog ikke målinger til at understøtte denne påstand. Temposkift Temposkiftet er vigtigt i overgangen fra opbygningsspillet til afslutningsspillet for at overraske og snyde modstanderne og udnytte den tid og plads, som overraskelsen har skabt, til at angribe og forsøge at komme i en gunstig position. Temposkiftet kommer enten fra boldholderen eller fra medspilleren, der skal modtage bolden. Min tese er, at uden temposkift, kan det kun lykkes at score på tidlige indlæg. I alle andre momenter skal der indgå et temposkift, vel at mærke når vi tager de situationer ud, hvor modstanderne falder eller gør andre unaturlige ting. Eksempelvis skal der i bandespillet ske et skift i tempoet fra boldholderen til bandespilleren, så boldholderen kan nå at modtage bolden igen fra bandespilleren. Ved stikningerne sker temposkiftet hos modtageren, som skal løbe ind i et rum og modtage bolden, så boldholderen har noget at sigte efter. I 1v1 situationerne, hvor boldholderen udfordrer sin direkte modstander, skal temposkiftet sættes ind, så modstanderen efterlades uden mulighed for at erobre bolden. Det kræver et skift i tempoet, når driblingen/finten udføres, eller efter driblingen/finten er udført. I de tilfælde hvor der ikke er plads til at løbe dybt bagved forsvaret, er temposkiftet stadig vigtigt, selvom det foregår foran modstandernes bagkæde. Bevægelse I tæt sammenhæng med tempoet er bevægelse lige så afgørende. Når opbygningsspillet går mod overgangen til afslutningsspillet, er spillernes bevægelse helt afgørende for succesraten. Med bevægelse mener jeg helt præcist, at spillerne er med til at skabe rum til dem selv og til hinanden. Når en spiller forlader et rum (det kunne være 10 eren), giver det plads for en kantspiller eller en 6 ertil at fylde det rum ud og modtage bolden eller en støtteaflevering. I den helt modsatte ende af bevægelsesskalaen, kunne man vel ikke forestille sig et mere forudsigeligt hold, hvis alle spillerne stod stille og blev på deres position. Det ville gøre opdækningsopgaven meget meget nem. Derimod er det svært at dække op for spillere, der hele tiden løber, og er undervejs til den næste opgave, f.eks. at modtage et aflæg, eller spille en 1. gangsaflevering for at holde flow i spillet. 11

12 Tid og rum Tempoet, temposkiftet og bevægelsen skal alle 3 afføde mere tid og større rum for det angribende hold til at udføre overgangene i. Samtidig kan man, når alle 3 momenter er veludførte, få mulighed for at skabe overtal. Når man møder modstandere, der spiller med 2 centrale forsvarsspillere til at dække 9 eren, samt backer, der dækker vores kanter/yderste angribere, vil man være i overtal et eller andet sted på banen, uanset hvordan man vender og drejer det. Hvis modstanderne benytter sig af 1v1 forsvar over hele banen, som f.eks. Chile gjorde det under Marcelo Bielsa, er man ikke i overtal nogen steder, med mindre man bruger målmanden som aktiv medspiller. Overtallet kan findes alle steder, afhængig af antallet af modstandernes angribere. Spiller de f.eks. med 2 deciderede angribere, findes overtallet inde omkring de 3 centrale midtbanespillere, som dermed vil være 3v2. Hvis modstanderne spiller med 1 angriber og 3 midtbanespillere, er overtallet omkring de 2 midterforsvarer, der spiller overfor 1 angriber, 2v1. Det overtal er afgørende for, at første fase opbygningsspillet kan lykkes og dermed, at næste fase overgangen får mulighed for at lykkes for til sidst at sætte tredje fase op, nemlig afslutningsspillet. Overtallet kan for så vidt skabes alle steder, så længe spillerne bevæger sig væk fra modstandernes markeringer og ud af de områder, der er tæt befolket. For at alle 3 faser skal lykkes, og man derved skaber en chance for at score, skal forsvarsspillerne og de 3 midtbanespillere være teknisk stærke og gode i de indbyrdes kombinationer. Det giver midtbanespillerne mulighed for at bryde ud og selv gå med i gennembruddet, enten ved at forsøge at komme til en afslutning eller ved selv at lægge den sidste aflevering. Undervejs i opbygningen af spillet, og i søgen efter en god overgang, er backerne en ekstra mulighed for kunne skabe overtal på siderne, sammen med kantspilleren 2v1 overfor backen. Det kræver, at bolden spilles hurtigt fra side til side for at fange modstandernes yderste midtbanespiller, hvis han er gået med ind i banen for at støtte op om midtbanespillerne. Statistik - Lyngby Mine registreringer af de 16 kampe er mundet ud i 266 overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil. For Lyngbys vedkommende var der 112 sekvenser med overgange, hvilket giver et gennemsnit på 14 sekvenser med overgange pr. kamp. I de 112 overgange er der 33 overgange (29 %) der består af én overgang, de resterende 79 overgange (71 %) har flere end en enkelt overgang i den samlede overgang. De mest benyttede overgange, Lyngby bruger, er stikning bag forsvaret (29 gange - 26 %), retvendt i ml. rum (25 gange 22 %) og lang bold på targetspiller (24 gange 21 %). Sammenlagt scorer Lyngby 7 mål (54 %) i de 8 kampe efter en overgang fra opbygningsspil til afslutningsspil. I alt scorede Lyngby 13 mål i de 8 kampe. De andre 6 mål (46 %) er fordelt på 4 omstillinger (19 %) og 2 på standarder (10 %), herunder 1 straffespark. I alt har Lyngby 86 forsøg på mål, her er medregnet afslutninger forbi mål også. Lyngby kommer til i alt 31 afslutninger og scorer på lige over 1/4 (23 %) af chancerne, efter en overgang fra opbygningsspil til afslutningsspil. 12

13 De 7 mål, som Lyngby scorer efter en overgang, fordeler sig på følgende varianter: c, kc, ac, lf, po, fi, c I flest tilfælde scores der efter en stikning bag forsvaret. De øvrige overgange ligger meget tæt. Når Lyngby går fra opbygningsspillet ind i overgangene, sker det oftest med en aflevering fra område C1 (14 gange 13 %), H2 (13 gange 12 %) og C3 (13 gange 12 %). Overgangene finder oftest sted i områderne H5 (27 gange 24 %), H4 (14 gange 13 %) og C4 (12 gange 11 %). Overgangene ender oftest i områderne C6 (41 gange 37 %), H6 (16 gange 14 %) og C5 (12 gange 11 %). Statistik - Arsenal For Arsenals vedkommende var der 154 sekvenser med overgange, hvilket giver et gennemsnit på 19,25 sekvenser med overgange pr. kamp. Dog skal det med i beregningen af Arsenal, at de kun lykkes med 1 overgang i udekampen mod Barcelona. Trækker man den ene fra, ville det have givet næsten 22 overgange i de 7 andre kampe. I de 154 overgange er der kun 21 overgange (14 %), der består af en overgang. De resterende 133 overgange (86 %) har flere end en enkelt overgang i den samlede overgang. De mest benyttede overgange, Arsenal bruger, er bandespillet (46 gange 30 %), retvendt i ml. rum (46 gange 30 %) og stikninger bag forsvaret (45 gange 29 %). Sammenlagt scorer Arsenal 12 mål (57 %) i de 8 kampe efter en overgang fra opbygningsspil til afslutningsspil. I alt scorer Arsenal 21 mål i de 8 kampe. De andre 9 mål (43 %) er fordelt på 4 omstillinger (19 %) og 5 på standarder (24 %), herunder 1 straffespark. I alt har Arsenal 75 forsøg på mål, her er medregnet afslutninger forbi mål også. Det skal lige bemærkes, at Arsenal havde 0 forsøg på mål i udekampen mod Barcelona, og det mål Barcelona fik, var et selvmål. Arsenal kommer til i alt 37 afslutninger, og scorer på lige under 1/3 af chancerne (32 %), efter en overgang fra opbygningsspil. De 12 mål, som Arsenal scorer efter en overgang, fordeler sig på følgende varianter: h, abj, ebc, ei, jac, bce, bc, ode, fbci, oid, h, oe. I flest tilfælde er det det samme billede som det overordnede billede, nemlig at retvendt i ml. rum, stikning bag forsvaret og bandespil er med. Når Arsenal går fra opbygningsspillet ind i overgangene, sker det oftest med en aflevering fra område C4 (33 gange 21 %), C3 (30 gange 19 %) og H4 (13 gange 8 %). Overgangene finder oftest sted i områderne C5 (32 gange 21 %), H5 (30 gange 19 %) og V5 (22 gange 14 %). Overgangene ender oftest i områderne C6 (67 gange 44 %), H6 (24 gange 16 %) og V6 (22 gange 14 %). Diskussion Tallene i statistikken giver et klart billede af Lyngby og Arsenals stil, og viser de områder, hvor holdene kommer igennem med deres overgange. Selvom alle overgangene er inddraget i 13

14 statistikken, var det ikke alle overgange, der førte til en afslutning på mål (se bilag 2). Der var en klar forskel på Arsenals hjemme- og udekampe, når jeg ser på modstandernes presspil i kampene og boldbesiddelse i kamprapporten. I Lyngbys kampe var det mindre udtalt. Her lignede ude- og hjemmekampene hinanden mere, da udsvingene var ganske små (jf. bilag 3). Jeg vil mene at forskellen i kampene skyldes modstandernes respekt for Arsenal. Atmosfæren og Arsenals historie og form har, efter min mening spillet en væsentlig rolle i modstandernes tilgang til kampen. I Lyngbys tilfælde gælder de samme ting naturligvis ikke i lige så høj grad, da det er kampe i den hjemlige Superliga, hvor modstanderne ikke kan blive overrasket over omgivelser og modstander. Det er værd at bemærke, at Arsenal har en væsentlig højere scoringsprocent end Lyngby, 32 % overfor 23 %, og at Arsenal og Lyngbys foretrukne overgange minder om hinandens, dog har Arsenal bandespil, hvor Lyngby har lang bold på targetspiller. Heri ligger formentlig en stor del af forklaringen på forskellene på de to holds procentuelle forskelle, da Lyngby i langt flere tilfælde end Arsenal sparker bolden langt efter en medspiller. Arsenal forsøger derimod at bruge bandespillet til at komme i afslutningsspillet. Det mener jeg, er en afgørende forskel på de to holds spillestil, som tydeligt giver sig til kende i de procentuelle forskelle gennem hele statistikken. Arsenal har kun i 14 % procent af tilfældene en overgang, der ikke rummer flere forskellige overgange, hvorimod Lyngby er oppe på 29 %. Det er mere end dobbelt så mange procentuelt. Antallet af scoringer efter en overgang fra opbygningsspil til afslutningsspil ligger på niveau rent procentuelt. Men reelt scorer Arsenal på 12 overgange, hvor Lyngby kun scorer på 7. Statistikken giver også et billede af, hvor på banen opbygningsspillet foregår. Her viser tallene, at Lyngby oftest primært er på egen banehalvdel, område C1- H2- C3 i 37 % af tilfældene, hvorimod Arsenals opbygningsspil finder sted omkring midterlinjen og på modstandernes banehalvdel, område C4- C3- H4 i 48 % af tilfældene. Overgangene finder også sted i forskellige områder på banen. For Lyngbys vedkommende er de primære områder H5- H4- C4 i 48 % af tilfældene, hvorimod Arsenals overgange finder sted længere fremme på banen, primært i områderne C5- H5- V5 i 54 % af tilfældene. Afslutningsspillet foregår for begge holds vedkommende helt fremme i banen, dog med en enkelt forskel. I Lyngbys tilfælde sker afslutningsspillet i områderne C6- H6- C5 i 62 % af tilfældene, mens det for Arsenal sker i områderne C6- H6- V6 i 82 % af tilfældene. Statistikken viser, at både Arsenals opbygningsspil, overgangene og afslutningsspillet sker længere fremme på banen end Lyngbys. Dette kan der være flere årsager til. En af årsagerne til at overgangene kan lykkes handler i høj grad om spillernes tekniske niveau. Der er selvfølgelig forskel på spillernes tekniske niveau i Arsenal og i Lyngby. Arsenal kan vælge imellem nogle spillere, som Lyngby ikke kan, og det sætter selvfølgelig sit præg på resultatet. Modstanderens placering på 14

15 banen og presspil påvirker selvfølgelig også resultatet. Jeg mener dog, at man som træner og klub i høj grad er med til at påvirke modstandernes lyst til at presse højt i banen. Det er min klare opfattelse at Braga, Shakhtar Donesk og Partizan Beograd var indstillet på, at Arsenal er et godt hold, som evner at spille sig ud af et højt pres, og dermed bevidst valgte en lavere preslinje. På den måde har Arsenal i lang tid opbygget et renomme, som afspejler sig i statistikken. Perspektivering Når jeg kigger på dansk fodbold, mener jeg at finde nogle udfordringer i vores fodboldkultur. Vi har en foreningskultur, der giver de bedste klubber flere udfordringer, end jeg f.eks. kan forestille mig, at Arsenal har i England. De fleste danske klubber kæmper en kamp med økonomien, og kun få klubber spiller på eget stadion, der ellers er kommunalt drevet. Vores lands indbyggertal giver også indtjeningsmæssige begrænsninger i forhold til entré samt færre talenter at træne. Sammen med de udfordrende klimaforhold, gør det opgaven med at forbedre spillernes niveau desto mere kompliceret og vanskelig. Kulturen blandt børn og unge skaber heller ikke naturlige atleter. Computeren har erstattet den fysiske udfoldelse og den kropslige leg, og flere og flere unge stopper med at dyrke sport, hvis de ikke kan se en guldrandet karriere for enden af tunnellen. Jeg mener, at vi i Danmark er i gang med en god udvikling. DBU tog et stort skridt, da de vedkendte sig en del af ansvaret for udviklingen af Danmarks fodboldspillere, både i bredden og eliten. Den ensrettede talentudvikling i DBUs talentcentre fra U/15, har allerede sat sine tydelige aftryk i måden, der spilles fodbold på. U/17 landsholdet har ikke blot leveret flotte resultater, men har ganske enkelt spillet fremragende og jeg mener, at langt de fleste af de beskrevne 16 overgange er en fast del af U/17 landsholdets spillestil. Helt fundamentalt ligger det i spillernes opdragelse fra de er helt små, og det er klubbernes og trænernes ansvar at fremelske flere af de beskrevne tendenser og tekniske færdigheder hos spillerne i en tidlig alder. Uddannelsesniveauet blandt trænerne i Danmark har aldrig været højere, end det er nu, og vi har fået et fælles fodboldsprog med spillestilsbolden. Vi har en gylden mulighed for at opdrage og uddanne vores unge fodboldspillere til at spille bedre og hurtigere fodbold, der indeholder mange forskellige overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil. Men det er ikke nok i sig selv. Vi skal udnytte den kæmpe ressource, de mange fuldtidstrænere i klubberne er, til at træne spillerne mere og bedre. Men vi må også stille os selv det kritiske spørgsmål, om vi træner godt nok? Er vi dygtige nok til at uddanne teknisk dygtige spillere, der kan hvile med bolden og sætte tempo når det kræves? Er vi dygtige nok til at træne hele vejen rundt, både i forsvarsspil og i omstillinger? Jeg har i hvert fald rykket mig og lært af at arbejde med dette emne, og jeg har allerede overført nogle af begreberne og signalerne i overgangene fra opbygningsspillet til afslutningsspil. Lyngby og Arsenal har tjent til stor inspiration for min nysgerrighed på fodboldspillet, og mine spillere har 15

16 allerede taget bande, stikninger, kryds til kant, kant ind i banen til sig som deres eget, og jeg vil fortsat opmuntre mine spillere til at have modet og turde lægge flere sider på overgangene, så de finder deres egne overgange i samspillet med hinanden. Konklusion Formålet med denne opgave har været at undersøge, hvilke og hvor mange overgange, der er fra opbygningsspil til afslutningsspil. Det har også været et mål for mig at undersøge, hvor på banen de skete, og på hvilket område afleveringen kom fra samt hvilke overgange, der var farligst, og som gav mål. Når jeg sammenfatter alle mine registreringer og observationer i min opgave, kan jeg konkludere, at jeg har fundet frem til 16 overgange, hvor overgangene bandespil, retvendt i mellemrum og stikning i bagrum er de mest benyttede af Arsenal og Lyngby tilsammen og at de er de mest målgivende i de 16 kampe (jf. Statistik side 12 og 13). Overgangene sker i princippet over det meste af banen, men de overgange der er farligst og som giver mål sker i områderne C4, C5, H5, V5, H4 (jf. Statistik side 13 og 14), efter at overgangene kommer fra opbygningsspillet, i områderne C4, H4, C3, H2 og C1 (jf. Statistik side 13 og 14). Jeg kan hermed konkludere, at de farligste situationer i de 16 kampe, skete efter en aflevering fra opbygningsspillet omkring midten af banen centralt samt i højre side, både på egen og på modstandernes banehalvdel, og at de farligste overgange alle skete på modstandernes banehalvdel, midt på modstandernes banehalvdel, i hele bredden, fra venstre, centralt og højre side. Arsenal kombinerede mange af de 16 overgange, som gjorde, og stadigvæk gør, deres spil uforudsigeligt og svært at dæmme op for. De mange kombinationer skaber muligheder for at score mål på mange forskellige måder og dermed udfordre enhver modstander, både centralt og i begge sider af banen. Jeg vil til enhver tid argumentere for, at man skaber de fleste chancer med varierende og flersidede overgange, og jeg vil stille mig kritisk overfor de ensidede og ofte primitive valg af løsninger i overgangene fraopbygningsspil til afslutningsspil, som giver et forudsigeligt og tilfældigt angrebsspil. 16

17 Bilag Bilag 1 - Oversigt over banen V C H 17

18 Bilag 2 - Registreringer Arsenal- Partizan 3-1 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 05:40 H3 e C5 H6 Fejlafl. 08:19 V3 j V4 V6 Mister 09:20 H4 e H5 H6 Blokeres 09:55 H4 k, e C5 C6 Mister 11:47 H4 j, i H5 C6 Blokeres 16:43 H5 f, i H5 C6 Over mål 22:14 H4 f, c H6 C6 Forbi mål 25:16 V4 o, c V4 C6 Frispark 32:39 H4 f, d H5 H6 Straffe 34:50 H4 j H5 H5 Mister 37:09 C3 j, i V4 V6 Blokeres 40:16 V3 a, c, o C3 C6 Cleares 47:38 H2 p, d H2 H6 Cleares 2. halvleg 02:17 V4 o, c, i C5 V6 Over mål 07:34 V3 c, b C5 C6 Blokeres 11:50 C2 e, h H5 C6 Cleares 14:58 H4 f, j, i H5 H6 Blokeres 17:26 C4 h H4 C6 Redning 18:35 H3 b, c H5 H6 Blokeres 20:30 C4 n, j, i H6 H6 Blokeres 22:53 H6 i H6 H6 Blokeres 23:19 C4 a, e, c C5 C6 Fejlafl. 24:18 H3 e, j, m H4 H6 Frispark 27:24 C4 h H5 C6 Mål * 30:37 V5 o, e V6 C6 Mål 33:00 H4 c, b C5 C6 Mister 36:38 H3 k, e, b, c C5 C6 Cleares * 38:14 V3 j, b, d V4 C5 Mister Arsenal- Shakhtar 5-1 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 03:52 H2 p, c H4 H6 Blokeres 12:31 C3 o, i, a, b V5 V6 Forbi mål 14:20 V5 b, i V5 C6 Fejlafl. 15:32 H3 a, e, e H5 C5 Fejlafl. 18:22 V5 i V5 C6 Redning 21:13 V2 i, e, b C5 C6 Hjørne 25:29 V4 i, e H4 C6 Redning 27:45 C3 j, i V5 V6 Blokeres 38:54 C4 m, j, e H5 C5 Fejlafl. 45:28 H5 o, i, d H5 C6 Mål 18

19 2. halvleg 12:42 C3 e, a, i V5 H6 Blokeres 20:19 C3 o, d, e C5 C6 Mål * 23:36 C3 f, b, c, i C5 C5 Mål 30:08 H4 n, d, e H5 H6 Forbi mål 33:16 V3 p, j V6 C5 Forbi mål 38:43 V4 j, m V5 C5 Blokeres 47:46 C2 b, c C4 C6 Redning Arsenal Barcelona 2-1 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 09:05 C4 b, c, j H5 C6 Redning * 13:10 V2 b, o, c V4 C5 Mister 22:44 C3 j, c, b V3 C4 Forbi mål 27:38 C2 p, i C4 C6 Cleares 43:37 C4 g, i V5 V6 Over mål 45:20 C4 i H5 C6 Blokeres 46:52 C2 i, j V4 C6 Redning 2. halvleg 01:12 C3 b, c C5 C6 Offside * 02:11 C5 b, e H5 C6 Redning 16:37 C3 b, g, i C5 C6 Hjørne 25:50 C2 b, f, j C4 H6 Tackles 27:47 C3 b, g, f, i H4 C6 Cleares 32:20 C3 e, e V5 V6 Tackles 33:33 C3 c V5 V6 Mål Arsenal- Braga 6-0 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 03:47 C4 i, f C4 C6 Cleares 07:04 C3 b, c, a C4 C6 Tackles 07:57 C3 b, c V4 C5 Blokeres 10:05 C3 e, i, j H4 H6 Offside 17:43 C3 e, e, a C4 C6 Blokeres 18:28 H5 m, c, j H5 H6 Blokeres 27:28 V3 b, j V4 C5 Tackles 32:11 C3 j, a, c H5 C6 Mål 36:19 V4 b, c, e C5 C6 Mål 38:49 C4 j, b, c C4 C5 Tackles 39:30 V3 f V4 H6 Tackles 40:36 C2 l, f C3 H5 Tackles 2. halvleg 03:34 H3 b, f, d C4 C5 Fejlafl. 04:15 V3 e, m, j, d C5 C6 Fejlafl. 07:34 C4 e, i C5 C6 Mål 11:43 C3 e, j C4 C6 Redning 19

20 12:18 V4 m, j, e C5 C6 Cleares 16:10 H3 e, j C4 H6 Fejlafl. 21:12 H5 a, c C5 C6 Stolpe 22:47 V3 e, b, c C4 C6 Mål 29:17 C4 b, f C5 H6 Fejlafl. 31:24 C4 i V5 V6 Fejlafl. 34:42 C4 b, e, c C5 C6 Blokeres 36:30 V4 b, c C5 C6 Redning Partizan- Arsenal 1-3 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 16:27 H5 j, i C5 V6 Blokeres 17:43 C3 e, c C4 C6 Fejlafl. 19:11 C4 a, b, j C5 C6 Mål 22:11 H3 f, i C4 V6 Fejlafl. 28:17 V3 f, e V4 V6 Fejlafl. 42:11 C4 m C5 V6 Frispark 2. halvleg 01:27 H4 n, f, e H6 C5 Mister 09:10 V5 e, e H5 C6 Forbi mål 15:53 H5 e, j H5 H6 Fejlafl. 25:07 C3 a, b, c C4 C5 Fejlafl. 26:15 C4 h H5 C6 Mål 27:29 C3 e, d, b H5 C6 Blokeres 35:15 C4 i V5 C6 Forbi mål 40:47 V4 b, c, k V5 V6 Fejlafl. 41:49 C4 e, e C5 H6 Fejlafl. 43:09 C3 j, b C5 V6 Mister Shakhtar- Arsenal 2-1 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 06:53 V4 h H4 C6 Hjørne 09:08 C3 g, i V5 V6 Blokeres 09:50 C4 a, b, j C5 C6 Stolpe * 19:06 H3 f, i H4 H6 Blokeres 33:55 C4 m, f, i H5 C6 Cleares 43:35 H5 j, c H6 C6 Blokeres 46:02 C4 b, c V5 C6 Fejlafl. 2. halvleg 04:05 C4 g, i V5 V6 Cleares 05:39 V4 g, i V5 V6 Cleares 07:25 V4 f, i V5 V6 Hjørne 12:04 C3 f H4 H6 Tackles 14:26 C4 m H5 C5 Blokeres 15:00 C4 m, b, c C5 C6 Fejlafl. 19:19 C4 m, b, c C5 C6 Hjørne 20

21 23:43 C4 m, d, a C5 C6 Redning 26:48 C4 m V5 C6 Redning * 28:50 V5 b, c C5 C5 Blokeres 30:26 C4 a, m, e V5 C6 Fejlafl. Barcelona- Arsenal 3-1 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 08:56 C4 j, c H5 C6 Fejlafl. Braga- Arsenal 2-0 Minuttal Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 02:50 C3 b, c V5 C6 Cleares 14:43 H2 h C4 C6 Rammer ikke 16:35 H4 i, e, g H5 C6 Hjørne 19:25 C3 o, i V4 V6 Rammer ikke 21:07 C3 p, d C3 C6 Over mål 2. halvleg 06:34 C3 l, i, b C3 C6 Redning 07:42 C4 b, e C4 C5 Mister 10:39 H3 d, j C5 C6 Forbi mål 15:53 C4 o, c C5 V6 Tackles 16:42 V4 b, c C4 C5 Rammer ikke 24:08 H3 e, a, j H4 C5 Mister 26:50 C4 a, j, c H5 H6 Hjørne 28:31 H4 e, a, b, c H5 H5 Blokeres 30:05 C3 j, i V5 V6 Blokeres 31:53 C3 h V5 C6 Målspark 41:53 H4 a, b, c H5 H6 Blokeres Esbjerg- Lyngby 2-3 Klip Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 1 V2 g, i V4 V6 Hjørne 2 H3 j C3 C5 Redning 3 C1 b, c H5 H6 Blokeres 4 C2 b, c C4 C6 Fejlafl. 5 H2 l, f V6 C5 Blokeres * 8 C2 p, l V3 H5 Tackles 9 C1 c H3 C6 Mål 10 H2 p, o, i H5 H6 Blokeres 12 H2 p, o H2 H6 Fejlafl. 15 C1 p, h H4 C6 Rammer ikke 2. halvleg 16 H2 p, f H5 V5 Fejlafl. 17 H2 p, b, c H5 C6 Fejlafl. 18 C1 i H4 V5 Forbi mål 21

22 19 C3 a, b, c C4 C5 Fejlafl. 20 C3 a, b, g, i H5 H6 Forbi mål * 21 C4 e, i, f H4 H6 Cleares 22 C3 j H4 C5 Redning FCK- Lyngby 3-0 Klip Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 1 H4 b, c, i H5 C6 Cleares 2 C3 i H4 H5 Blokeres 3 H4 h H4 V5 Cleares 8 H4 h H4 V5 Cleares 2. halvleg 10 C3 n, i, f V3 V5 Blokeres 12 C1 p H5 H6 Blokeres 13 H2 p, i, f H5 C6 Redning 14 C1 j C5 C6 Forbi mål 15 C3 h V4 C6 Blokeres 18 C3 b, c C4 C6 Redning 19 C3 a, j H5 C6 Forbi mål FCK- Lyngby 3-2 Klip Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 1 H3 o, b, c C4 H6 Forbi mål 2 H3 b, k H4 C5 Forbi mål 3 H3 b, i C5 V5 Blokeres 5 V5 h C5 H5 Blokeres 6 H3 a, b, c H4 C5 Blokeres 2. halvleg 10 H2 p V2 V6 Fejlafl. 11 C2 c C3 C5 Rammer ikke 12 C2 a, b, d C4 C5 Redning 16 H2 o, c H3 H5 Hjørne * 17 H4 k, c H5 C6 Mål * 18 H2 b H2 H5 Fejlafl. Silkeborg- Lyngby 2-2 Klip Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 2 H2 j C4 C5 Mister 3 C1 p, n C2 H6 Indkast 4 V5 d C5 C6 Redning * 5 C2 e, l V4 C6 Hjørne 6 V4 c C4 H6 Rammer ikke 2. halvleg 8 C1 p, a, i H3 C6 Rammer ikke 9 V1 p, a V5 C6 Hjørne 22

23 10 C2 p, i H5 C6 Rammer ikke 11 C2 c V5 V6 Blokeres 13 C3 a, c V4 C6 Mål 14 H4 a, j H5 C6 Forbi mål 15 C2 h C4 V5 Rammer ikke 16 V2 l, f H5 C6 Mål FCM- Lyngby 1-2 Klip Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 1 V3 p, o C1 C5 Mål 2 H2 p, c C2 H5 Fejlafl. 4 H4 j C4 V5 Over mål 5 V5 l, i H5 H6 Hjørne 2. halvleg 6 C1 p, c V5 C5 Forbi mål 7 H2 f, i H4 C6 Mål 8 C1 p, f, i C4 H6 Rammer ikke * Lyngby- FCN 2-0 Klip Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 1 H3 f, p H5 V6 Overligger 2 H4 e, c, b H5 C6 Rammer ikke 4 C2 m, b, c C5 C6 Redning 2. halvleg 5 C1 p, h H5 C6 Redning * 6 C3 h H5 C6 Cleares 7 C1 c H5 C6 Mål 8 H4 n, c H5 H6 Målspark * Lyngby- SønderjyskE H2 j, c H4 C6 Redning 2 C3 e V4 V6 Blokeres 3 H3 l H3 V6 Mister 4 V2 l V3 H5 Mister 5 C4 b, c C4 C6 Blokeres 6 H3 a, b H4 C6 Tackles 7 H3 i H5 C6 Redning * 8 C3 p, k H3 H5 Tackles 9 H3 f C3 C6 Forbi mål 10 V2 g, a, h C3 C6 Rammer ikke 11 C4 g, f C5 C6 Hjørne 13 H4 f V5 C6 Tackles 14 C4 e, i H5 C6 Redning * 2. halvleg 15 V3 l, f H5 H6 Tackles 16 C1 p C1 C6 Redning 23

24 18 C2 e H4 H5 Rammer ikke 19 C1 p, b, c H5 H6 Blokeres Randers- Lyngby 2-1 Klip Opbygning, Valg af Overgang, Afslutning, Resultat område overgang område område 1 V4 a, b C5 C5 Forbi mål 2 H4 n, c C4 C6 Tackles 3 C4 f, b V5 C6 Blokeres 4 C3 h H5 C6 Rammer ikke 5 C3 a, b, c V5 C6 Tackles 6 H3 b H5 H6 Rammer ikke 7 H4 b, c H5 C6 Blokeres 8 C4 o H3 H6 Tackles 2. halvleg 9 H4 n, c H5 C6 Forbi mål Arsenal 154 Lyngby 112 I alt

25 Bilag 3 - Kampreporter 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32