FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 15, 29.08.2003 Lettere at få anerkendt en arbejdsskade Arbejdsskadereform: Plejesektoren ventes at opleve de største prisstigninger, når den nye arbejdsskadereform træder i kraft til nytår. Topdanmark forbereder sig på flere og større udbetalinger til arbejdsskader Af Julie Rasmussen og Troels Leth Godt nyt til ansatte i plejesektoren. Fra nytår kan arbejdsskader, som eksempelvis er forårsaget af at løfte mennesker og tunge genstande, ikke længere afvises, selvom skaden kan siges at være forventelig. Den nye reform skrotter det såkaldte forventelighedskrav og indfører i stedet et nyt ulykkesbegreb, der definerer en arbejdsskade som en personskade, forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage. Definitionen skal blandt andet sikre, at løfteskader, der i dag sjældent anerkendes som arbejdsskader, fremover vil udløse erstatning. Ændringerne betyder, at den lovpligtige arbejdsskadeforsikring kommer til at dække langt flere skader end tidligere. Til stor glæde for de mange tusinde mennesker, der hvert år kommer til skade på deres arbejdsplads. Intentionerne ligner på mange måder de ændringer, der skete med reformen af erstatningsansvarsloven, hvor målet også var at sikre folk, der kom til skade, bedre. Det er det samme, som sker nu på arbejdsskadeområdet, siger markedsudviklingschef Lars Simonsen fra Topdanmarks forretningsområde Erhverv, der arbejder med at koordinere de praktiske forberedelser på tværs af Topdanmarks forretningsområder. Ansatte i blandt andet plejesektoren, der kommer til skade under arbejdet, får lettere ved at få erstatning, når ny lov træder i kraft. Til gengæld kommer de til at betale mere for deres arbejdsskadeforsikring. Brancheorganisationen Forsikring & Pension regner med, at den nye reform får erstatningsudbetalingerne til at stige med omkring 50 procent. Det endelige niveau er dog endnu ikke fastlagt. Når antallet af anerkendte skader stiger, stiger priserne på forsikringer tilsvarende, Fortsætter på side 2 Foto: Polfoto og det giver to større udfordringer for Topdanmark. Dels skal vi gøre os klar til at administrere de mange flere sager. Men den helt store Satellitovervågning reducerer biltyverier side 2 Flere loyale kunder sikrer rekordoverskud side 3 Årets lederseminar blev en stor succes side 4-5
Færre og færre ejere af luksusbiler risikerer at komme ud til en tom parkeringsplads, efter forsikringsselskaber er begyndt at kræve satellitovervågning af dyre biler. Foto: DanTrack Det overvågningssystem, som de fleste af Topdanmarks forsikringskunder benytter, er udviklet af elektronikvirksomheden DanTrack. Her bekræfter virksomhedens grundlægger Mikael Jensen, at systemet virker. Bilovervågning virker 100 procent Forebyggelse: Tyveri af luksusbiler kan blive historie, efter forsikringsselskaberne er begyndt at kræve satellitovervågning af de dyre køretøjer. Ikke én Topdanmark- kunde med overvågning på bilen har oplevet at få den stjålet Af Kim Betak Pedersen Satellitovervågning af dyre luksusbiler er en næsten stensikker kur mod tyvagtige bilkendere med dyr smag. Det er konklusionen, efter Topdanmark i lidt mere end et år har krævet, at nye forsikringskunder med biler til en værdi fra 600.000 kroner får deres køretøj overvåget dag og nat af satellitter i verdensrummet. Satellitovervågning gør det muligt via en alarmcentral at spore sig frem til en stjålet bil med stor nøjagtighed. Det sker ved hjælp af det såkaldte GPS- system. Endnu har ikke en eneste af Topdanmarks forsikringskunder med satellitovervågning fået deres bil stjålet. Kontorchef Erik Jensen fra Topdanmarks privatforsikringsafdeling forventer dog ikke, at tyveri af dyre biler helt er historie endnu. Vi har nok været lidt heldige, og vi kommer helt sikkert til at se i det mindste forsøg på tyveri af de dyre biler. Men overordnet synes jeg, at resultatet er lovende, siger Erik Jensen. Han forventer at satellitovervågning også kan få en mere generel præventiv virkning over for tyverier af dyre biler. Det er efterhånden velkendt, at de store forsikringsselskaber kræver satellitovervågning af dyre biler, og tyvene ved formentlig også, at de mindre selskaber i mange tilfælde afviser at forsikre dem. En biltyv løber altså en betydelig risiko for, at den luksusbil han stjæler er udstyret med satellitovervågning, siger Erik Jensen. Det vil vare en årrække, inden resultatet af kravet om satellitovervågning på luksusbiler i Topdanmark kan gøres op. Forklaringen er, at selskabet har ikke har valgt at kræve, at bilejere, der i forvejen havde forsikret luksusbiler, skal ud og udstyre deres biler med overvågningssystem. Det betyder, at der i mange år endnu vil være forsikret luksusbiler uden satellitovervågning i Topdanmark. En direkte indflydelse på det generelle prisniveau for bilforsikring vil altså have lidt længere udsigter. Dertil kommer, at luksusbilerne udgør en forsvindende lille del af den danske bilpark mindre end 3 procent. Kan holde svindlere væk Til gengæld håber Erik Jensen på en anden positiv sideeffekt, som måske kan slå hurtigere igennem. Det handler om bilejere, der tegner forsikring med det ene formål at skaffe sig en hurtig økonomisk gevinst ved at melde deres bil stjålet og indkassere erstatningen for derefter selv eller med andres hjælp at sælge den til udenlandske aftagere. Krav om overvågning vil gøre det meget vanskeligere at lave troværdige forsvindingsnumre med biler. Det kan betyde, at vi får lettere ved at stoppe den meget lille kreds af uhæderlige mennesker, der er med til at gøre bilforsikring dyrere for almindelige forsikringskunder, siger Erik Jensen. Virker når det gælder Vi har endnu ikke været ude for, at køretøjer med overvågning er forsvundet. Men flere har været stjålet, og de er alle fundet igen, siger Mikael Jensen, der samarbejder med en række forsikringsselskaber om satellitovervågning. Hen over sommeren har DanTracks overvågningssystem således sørget for, at en Porsche-ejer med hjælp fra fransk politi kunne hente sin bil til en værdi af to millioner kroner i filmbyen Cannes. Den var stjålet i Toulouse omkring 500 kilometer længere vestpå. Herhjemme nåede en Mercedes fra Horsens bare 50 kilometer nordpå til Århus, inden turen var slut for biltyvene. Også flere firmaer i entreprenørbranchen, der er stærkt plaget af tyveri af materiel, har fået køretøjer retur ved hjælp af satellitovervågningsudstyr fra DanTrack. De gode resultater i Danmark har betydet, at Dan- Track også har indledt en offensiv på eksportmarkederne. I øjeblikket har virksomheden stærk fremgang i England, Spanien og Tyrkiet. DanTrack har for nylig sænket prisen, så installation af satellitovervågning i dag koster omkring 6.500 kroner eksklusive moms. kbn@topdanmark.dk Fortsat fra forsiden: Lettere at få anerkendt en arbejdsskade udfordring i øjeblikket er at forsøge at regne på, hvor mange og hvor store skader de forskellige typer kunder statistisk set vil få anerkendt med de nye regler. De tal skal vi bruge for at kunne fastsætte de rigtige priser, siger Lars Simonsen. Efter købet af Industriens Arbejdsskadeforsikring i januar 2001 sidder Topdanmark samlet på en god fjerdedel af markedet for arbejdsskadeforsikringer. Og det giver en solid mængde data at 2
Loyale kunder sikrer rekordoverskud Antallet af såkaldt loyale kunder er steget markant i 2003. Den negative omtale af Topdanmark i juni har ikke kostet kunder. Tværtimod har de mange loyale kunder en stor del af æren for koncernens rekordstore overskud i 1. halvår. Tilfredshed: Aldrig før har Topdanmarks kunder været så tilfredse. Det viser en undersøgelse, som også underbygger, at den omfattende presseomtale i forsommeren ikke har haft negative konsekvenser. Tværtimod har de gode kunder stor andel i koncernens flotte halvårsregnskab Af Troels Leth Ikke siden Topdanmark begyndte at måle kundernes tilfredshed har koncernen haft så mange tilfredse kunder. Den seneste statusmåling blandt Topdanmarks kunder viser, at antallet af loyale og meget loyale kunder er vokset fra 55 til 70 procent i forhold til forrige måling. Loyale kunder er forsikringstagere, der sandsynligvis forbliver kunder i Topdanmark og samtidig vil anbefale koncernen til andre. Omvendt er andelen af såkaldte risikokunder faldet fra 45 procent til 30 procent. Risikokunder er kunder, der i følge undersøgelsen ikke er helt tilfredse med Topdanmark. Tallene er med til at understrege den positive udvikling, som Topdanmarks seneste halvårsregnskab er et resultat af. Den knap så positive medieomtale i specielt juni måned har ikke haft målelige negative konsekvenser. Man kan sige, at kritikken i medierne er overhalet indenom af vores aktive kundepleje, for jeg er overbevist om, at vores branding og kontaktstrategi har en stor del af æren for de flotte tal, både i den seneste undersøgelse og i halvårsregnskabet. Jeg tror, at det spiller en stor rolle, at vi har sat fokus på vores kundepleje og målrettet kundekontakten, så kunden føler det er rart at tage kontakt til os, siger Topdanmarks koncernmarketingchef, Bjørn Verwohlt. Tre spørgsmål Topdanmark måler kundeloyaliteten, fordi den er med til at give et billede af, hvordan kunderne kan tænkes at reagere i fremtiden. Med andre ord hjælper statusmålingerne med at besvare to overordnede spørgsmål; hvor stor en andel af kunderne risikerer Topdanmark at miste? Og hvad skal Topdanmark gøre for at fastholde kunderne og tiltrække flere? For at en kunde kan kategoriseres som loyal, skal kunden have afgivet en bestemt svarkombination på følgende tre spørgsmål i spørgeskemaet: Hvor tilfreds er De - alt i alt - med Topdanmark som forsikringsselskab?, Vil De anbefale Topdanmark som forsikringsselskab til andre, hvis De bliver spurgt? og endelig Hvor sandsynligt er det, at De også i de kommende år er forsikret hos Topdanmark?. Spørgsmålene er med til at holde Topdanmark oppe på dupperne og kunderne tilfredse. Forsikringskunderne lokkes konstant med nye tilbud om forsikringer, der er flere og flere udbydere. Derfor er det meget vigtigt, at reducere antallet af såkaldte risikokunder. Det har vi arbejdet målrettet for i lang tid, og den seneste undersøgelse viser jo, at arbejdet bærer frugt, siger Bjørn Verwohlt. Læs mere om udviklingen i kundetilfredshed på www.topfacts.dk tre@topdanmark.dk beregne risici ud fra. Vi har et stort erfaringsgrundlag på dette punkt. Derfor er jeg også overbevist om, at vores statistikere kan finde den rigtige formel og tilbyde kunderne den helt rigtige pris, siger Lars Simonsen. Han henviser til, at Topdanmark i beregningerne af risiko og pris ikke blot kigger på de fysiske risici i det arbejde, kunden udfører. For eksempel kan det have betydning for sandsynligheden for skader, hvordan fordelingen er mellem antallet af ansatte mænd og kvinder i virksomheden Tidligere har vi ikke i tilstrækkelig grad indfanget de forskelle i prissætningen af den enkelte virksomheds forsikring. Men parametrene spiller ind, og vi tager dem med fra nu af, siger Lars Simonsen. Forskellige prisstigninger Eftersom det er bestemte typer skader, der fremover bliver dækket af en arbejdsskadeforsikring, er det især visse brancher, som i højere grad end andre kommer til at betale højere priser. Det gælder for eksempel plejesektoren. Nogle kunder kommer måske slet ikke til at stige, mens andre måske vil stige flere hundrede procent, forudser Lars Simonsen. Til oktober er alle priserne beregnet. Derefter skal IT- systemerne gøres klar til at tage imod ændringerne, og 1. januar 2004 er koncernen klar med en ny, fælles tarif for Topdanmark, Industriens Arbejdsskadeforsikring og Danske Forsikring. ujr@topdanmark.dk tre@topdanmark.dk 3
Lederseminar levede op til forventningerne Lederuddannelse: Forventningerne til sidste uges Store Lederdag var store, men IT- afdelingen løftede arven fra Skade og Industri & Sø, der stod bag sidste års arrangement. Koncernens halvårsregnskab satte kronen på værket Af Troels Leth Det skal gå op i en højere enhed, når op mod 200 forventningsfulde og videbegærlige ledere fra Topdanmark samles på én gang. Det gjorde det også på årets lederseminar den 18. august, hvor eventuelle bekymringer fra planlæggernes side blev gjort til skamme. Et stramt program og et tema - IT - der for mange kan opleves som svært tilgængeligt stof, kunne ikke ændre ved den kendsgerning, at Store Lederdag for andet år i træk blev en stor succes. Og administrerende direktør Michael Pram Rasmussens præsentation af koncernens halvårsregnskab satte prikken over i et. Det var en kanondag, og jeg glæder mig meget over succesen på afdelingens vegne. Al teknikken og den praktiske planlægning fungerede upåklageligt, lige fra strømforsyning til koordineringen med kokkene. Og vi fik ikke mindst leveret hovedbudskabet, at vi i IT er gode til at understøtte Topdanmark, siger udviklingschef Erik Interessen for oplæggene var stor på årets ledersemi worksho Olsen, der havde ansvaret på IT-afdelingens vegne. Planlægningsgruppen valgte i forbindelse med planlægningen ikke at gøre pauserne mellem de forskellige oplæg længere end ti Ny IT gør arbejdet lettere Rundspørge: For andet år i træk åbnede Topdanmarks hovedkontor i Ballerup dørene for knap 200 ledere fra hele koncernen, samme dag som koncernens flotte halvårsregnskab så dagens lys. Sidst på dagen spurgte Focus en række ledere, om deres forventninger til Store Lederdag var blevet indfriet Frans Madsen, Liv - Jeg synes, det er gået rigtig godt og det har ikke mindst været meget spændende. Det er for tidligt at sige, om jeg kan omsætte hvad jeg har hørt i dag, til praksis i morgen. Men når de mange indtryk har bundfældet sig, vil jeg helt sikkert bruge noget af det, jeg har set. Jeg var ikke med til lederdagen sidste år, så mine forventninger var ikke så store. Men jeg regnede da med at få udvekslet erfaringer med andre ledere og samtidig få lejlighed til at se på teknologien. Og det har jeg fået. Evald Nielsen, IT-drift - Jeg håber da, at de synes det er interessant at se, hvad vi laver her i IT. Jeg synes det var utrolig spændende sidste år og rart at se, hvad kollegerne andre steder i huset laver. Vi begyndte at forberede os til Lederdagen allerede i juni. Det sværeste har nok været at beslutte, hvad der var vigtigst at informere om. Jeg tror, at holdningen til IT er lidt præget af fordomme. Mange synes det er svært at forstå. Derfor er det utrolig rart at få lov til at fortælle om systemerne og vise dem frem. Marianne Lørincz. Skade, Viby - Jeg tror, det havde fungeret bedre, hvis der havde været lidt færre temaer og dermed mere tid, både til oplægsholderne og til spørgsmål. Der var ikke tid nok til en dialog, der kunne sikre en mere gensidig forståelse på tværs af arbejdsområderne. Sidste år var dagen en stor succés, og i år glædede jeg mig til at høre om IT, der er et spændende men ret ukendt område for mig, Så jeg havde store forventninger til lederdagen i år. De forventninger er ikke helt blevet indfriet. 4
minar. Her er det caféen i Topcenter, der samler ledere til hoppen om IT Strategi på Store Lederdag den 18. august. Fotos: Claus Boesen/Media Press minutter, selvom netop de korte pauser var et lille kritikpunkt i ledernes evaluering af Store Lederdag sidste år. Vi valgte at køre efter den samme model som sidste år, fordi det skaber et bedre flow, når tidsplanen er stram. Det gør jo ikke noget, at man skal bevæge sig lidt rask. Og så var der jo frokosten og middagen til sidst, hvor der var lejlighed til at dele indtryk, siger Erik Olsen. Mulighederne er mange Store Lederdag-arrangementet afløste sidste år det tidligere lederseminar, hvor koncernens beslutningstagere fra hele landet typisk samledes i Ballerup efter arbejdstid til et foredrag eller en præsentation i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 1. halvår. I stedet mødes lederne nu tidligt på formiddagen til kaffe og rundstykker inden den brede vifte af oplæg og workshops foldes ud. Lederne havde på forhånd kunnet vælge mellem 12 forskellige indlæg. Afhængig af valg kunne de deltage i mellem tre og seks IT- tætte indlæg i løbet af dagen. Det var for eksempel muligt at prøve kræfter med digital arkivering, DARK, og se på fremtidens kommunikation med kunderne. Eller komme på rundtur i ITknudepunktet bag beton og skudsikkert glas, der blandt andet håndterer over fire millioner telefonsamtaler om året og holder informationer inde og virus ude. Inden lederdagen var omme og middagen serveret præsenterede administerende direktør Michael Pram Rasmussen rekord - regnskabet for de forsamlede ledere. De fleste havde i løbet af dagen læst om det bedste halvår i selskabets historie og kvitterede for beretningen med brede smil og klapsalver. I personaleafdelingen, der er i fuld gang med at indsamle og bearbejde ledernes evalueringer, har personaleudviklingschef Søren Pahl ikke haft negative evalueringer mellem hænderne fra deltagerne. Han har kun fået positive tilkendegivelser og er selv tilfreds med forløbet. Lutter roser Personligt synes jeg, det var en dejlig dag. Den samlede evaluering bliver først færdig i løbet af ugen, men jeg tør godt vove at påstå, at Store Lederdag igen i år har været en stor oplevelse for alle. Og der er god grund til at rose alle involverede i arbejdet. Alt det praktiske klappede og både gæster og oplægsholdere var engagerede og sikrede, at alle fik noget ud af dagen, siger Søren Pahl. tre@topdanmark.dk Finn Kjellerup Mikkelsen, Posten - Jeg må sige, at jeg har fået, hvad jeg kom efter. Jeg forventede først og fremmest et godt regnskab, og så ville jeg gerne vide mere om, hvor vi står på IT-området, hvad der skal ske, og hvor vi er på vej hen. Og så ville jeg gerne møde andre mennesker. For eksempel fandt jeg oplægget om digital scanning meget interessant. Det rummer store perspektiver. Skal jeg sige lidt negativt, så var programmet måske lidt presset for en gammel mand som mig. Men jeg mødte også klokken halv syv i morges. Connie Rasmussen, Livlinie 7007 - Det er godt. Absolut. Oplæggene er nede på et plan, hvor vi kan forstå det. Meget brugervenligt. For mig var IT noget med at trykke på knappen, og så virker dyret. Da jeg kom, havde jeg en forventning om at blive klogere, og nu ved jeg mere om, hvad der ligger bag, og hvorfor det fungerer. I det daglige interesserer det mig overhovedet ikke, derfor sjovt og godt med en anderledes arbejdsdag, hvor der også sættes ansigt på stemmerne bag Helpdesken. Anne-Marie Christiansen, Forvaltningen - Jeg synes, det er spændende at se, hvad andre laver. Jeg sidder i forvaltningen til daglig og har ikke noget med forsikringer at gøre. Derfor er jeg glad for lederdagen, den giver mig chancen for at komme ud og møde mine kolleger og få indblik i, hvad IT-nørderne laver, deres engagement. At det er lykkedes for dem at gøre det på en måde, så alle kan følge med, er med til at gøre det endnu bedre, end jeg havde forventet. Og så nåede jeg heller ikke at ryge så meget. Lene Lentz, Liv Aktuariat - Jeg var med sidste år og havde derfor meget høje forventninger til Lederdagen. Og selvom programmet ikke var lige så varieret i år, så var det en rigtig god dag. På trods af at jeg bruger IT meget til daglig, har jeg fået noget nyt med hjem. For eksempel omkring databasens muligheder. Og så er det utrolig godt, at jeg har fået et indblik i hvilke tanker, der ligger bag de enkelte strategier. En god dag. Det bliver svært at leve op til, hvis det engang bliver os i Liv, der skal arrangere lederdagen. 5
Elever lærer sammenhold Teambuilding: Grænser blev overskredet, da 18 forsikringselever fra Topdanmark i juni var på teambuilding-kursus i skovene ved Skanderborg. Samarbejde, refleksion og udfordringer var på skemaet, hvor professionelle satte dagsordenen Af Robert Arkir og Troels Leth Allerede på Skanderborg Station gik det op for de 18 forsikringselever, at det ikke var nogle helt almindelige dage, de skulle tilbringe i de smukke bøgeskove i Østjylland. Hverdagstøj og mobiltelefoner blev inddraget på stationen, Topdanmark-træningstøj blev udleveret, og kort efter var de på cyklerne og på vej i skoven. Deres grænser skulle testes og samarbejdsevnerne pudses af. Med på turen var Kurt Kristjansen og Anja Rusholt fra Topdanmarks personaleafdeling, der i samarbejde med tre professionelle teambuildere havde ansvaret for eleverne på turen mod holdånden. Rå pølser Endelig ankommet til lejrpladsen havde månen efterhånden fortrængt solen fra himlen, og eleverne var godt mørbankede efter timer på jernhesten. Men trængslernes tid var ikke forbi, for nu skulle lejrpladsen etableres. Eleverne skulle selv rejse teltene og tilberede deres aftensmad over åben ild. De fik udleveret rå kartofler, pølser og kylling, og så var det bare med at få tændt bålet. Luftfugtigheden var høj med temperaturer omkring 27 grader, og ordentlige regnskyl tidligere på dagen havde sat sit præg på omgivelserne. Det var nogle trætte forsikringselever, der krøb i soveposen ved midnat den aften i begyndelsen af juni. Håndgang og rapelling Andendagen bød fra starten på fysiske og psykiske udfordringer, der satte deltagernes grænser på prøve. Som noget af det første skulle de passere en våd kløft ved at trække sig over et udspændt reb ved håndgang. Senere gjaldt det rapelling, hvor hver enkelt elev skulle klatre op i et træ. For at et hold kunne få point for de enkelte opgaver, var det en forudsætning, at hele holdet gennemførte øvelsen. Og hver gang et hold havde gennemført en øvelse, var der tid til at reflektere over, hvad der var sket. Hvordan opgaven var blevet løst, hvordan de enkelte deltagere havde reageret på en given situation, og hvad det havde betydet for holdets samlede præstation. Turen blev gennemført med hjælp af tre Beskyttelseshjelm og store handsker. Udstyret skal være i orden, inden forsikringseleverne kan prøve kræfter med tyngdelov og nerver på overlevelsesturen i juni 2003. personer, der er vant til at klare sig i naturen, en tidligere jægersoldat, en skovmand og en mand med en baggrund som befalingsmand i flyvevåbnet. De havde hver sine kompetencer og blev tilknyttet hver sit hold. 6 Fotos: Topdanmark De fungerede mest som observatører, men skulle selvfølgelig også sikre, at alle kom helskindede igennem de forskellige øvelser. rqa@topdanmark.dk, tre@topdanmark.dk
Når facaden skrælles af Værdier: Ved at kaste eleverne ud i den vilde natur er det målet, at de bliver bedre til at samarbejde og får reflekteret over Topdanmarks og egne værdier Af Robert Arkir og Troels Leth Ifølge personalekonsulent i Topdanmark, Kurt Kristjansen, er målet med elevernes overlevelsestur blevet nået. Hele idéen med de hårde fysiske prøvelser var at komme om bag facaden. Når elever, der til daglig er vant til at sidde på en kontorstol, pludselig skal overleve ude i den vilde natur med kun et tyndt liggeunderlag og en sovepose i stedet for den komfortable seng, de plejer at sove i, bliver der hurtigt skrællet nogle lag af facaden. Vi giver eleverne en anderledes mulighed for at lære sig selv og hinanden lidt bedre at kende og opbygge netværk. De skal indse, at det er en styrke at være et team, og at det er naturligt at bede om og modtage hjælp i forskellige situationer. Der var da nogle, der sank en klump, da de skulle over kløften eller grave et hul i skovbunden, inden morgentoilettet kunne gennemføres. Og sådan en ting som at håndtere kontaktlinser ude i en skov satte også grå hår i hovedet på nogle af deltagerne, siger Kurt Kristjansen. I ugerne op til, de tog af sted på overlevelsesturen, blev de tre hold enige om nogle værdisæt for, hvordan de enkelte grupper skulle fungere. Der blev blandt andet aftalt spilleregler for, hvordan beslutninger skulle træffes i gruppen, hvordan gruppen ville skabe motivation, og hvordan eventuelle konflikter skulle løses. Efter hver udført opgave skulle grupperne evaluere, hvordan det var gået. Og det gjorde indtryk på både eleverne og Kurt Kristjansen. Vi fik diskuteret uden så meget filter på, og der kom nogle gode refleksioner. Dels over Topdanmarks værdisæt, men også det værdisæt hvert hold havde vedtaget i fællesskab før overlevelsesturen, siger han. Ifølge Kurt Kristjansen har forsikringseleverne virkeligt lært at samarbejde i grupper, men udbyttet har også været, at der er blevet skabt netværk på kryds og tværs. Det nye netværk kan de bruge på den Forsikrings-smilet 7 nye finansielle uddannelse, de går på. Men netværket kan også bruges i hverdagen til at bakke hinanden op og give en ekstra hånd i tilspidsede situationer. Udbytterig tur Det er ikke kun Kurt Kristjansen, der føler, at det har været en udbytterig tur. Også størsteparten af forsikringseleverne har været meget begejstrede for overlevelsesturen. Det var nogle fede opgaver, hvor vi både skulle hjælpe hinanden og samtidig hver især sætte os nogle realistiske mål. Klatreopgaven var hård for de fleste af os, specielt dem der havde højdeskræk. Men alle klarede det, og det var dejligt, siger Louise Petersen, der startede som elev i Topdanmark sidste år. For forsikringselev i forsikringsbutikken på Amager, Mia Eskebjerg, var det en sjov, omend hård oplevelse at være på overlevelse i naturen. Jeg har fået det ud af det, at jeg er blevet bedre til at samarbejde. Derudover har det været en succesoplevelse, bare det at jeg har gennemført overlevelsesturen. Det er jo altid rart, når ens selvtillid får et pift, siger hun og uddyber, at et af de største udbytter ved at deltage i overlevelsesturen var, at hun lærte de andre forsikringselever bedre at kende. rqa@topdanmark.dk, tre@topdanmark.dk
RUNDT OM TOPDANMARK Uskyldig bedækning Brunstige hanhundes ejere kan ikke stilles til ansvar for uønsket bedækning, hvis dyret har haft uhindret adgang til en elskovslysten hunhund i løbetid. Det har Anke - nævnet for Forsikring for nylig afgjort i en sag hvor GF Forsikring nægtede at udbetale erstatning til den bedækkede hunhunds ejer, selvom parringen fandt sted i privat ikke-indhegnet have. I Hundeloven hedder det blandt andet, at erstatningsansvaret kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis skadelidte har udvist egen skyld. Det skriver Berlingske Tidende 21. august. Detektor mod fup Fra september skal kunderne hos det britiske forsikringsselskab HBOS passe på med ikke at overdrive deres skader. Selskabet tager nemlig løgnedetektorer i brug for at dæmme op for forsikringssvindel, der årligt vurderes at koste forsikringsbranchen i Storbritannien over én milliard pund. I en meningsmåling om emnet svarede 47 procent af de adspurgte briter, at de anså forsikringssvindel for at være lige så uskyldigt som at stjæle sæbe på et hotel. Navnlig navne Nye elever Den 15. august i år begyndte 21 nye forsikringselever uddannelsen til assistent i Topdanmarks forretningsområder og butikker. Den 14. august 2005 er de uddannet. Øverst fra venstre: Rikke Petersen, Liv; Katja Kynde, Liv; Frank Thure Mogensen, Butik Århus; Malene Gram Sickmann, Privat; Jacob Hjort, Partnere; Stine Gry Justesen, Partnere; Hans Rasmussen, Privat Århus; Janus Pedersen, Erhverv; Peder Gullachsen, Privat; Benjamin Christiansen, Privat; Mette Mogensen, Privat Århus; Thea Simonsen, Butik Viborg og Tanja Andersen, Partnere. Nederst fra Venstre: Christine Lindhardt, Partnere; Morten Holm Jensen, Butik Lyngby; Ditte Florager, Butik Holbæk; Maria Larsen, Privat; Sandie Ipsen, Butik Nykøbing Falster; Rebekka Jepsen, Butik Vejle; Katrine Steenholdt, Butik Odense og Maria Madsen, Partnere. Fødselsdage Jens Foglmann Landbrug 36/assurandør 50 år 5. september Aksel Bigler Personale/uddannelse 60 år 5. september Ida Backe Koncernsekretariat Torben Bielaska Skade IT- koordinering 50 år 9. september Grethe Juul Service support 60 år 9. september Nicolaj Svendsen Business intelligence John Bisgaard Andersen Erhverv Vest/ assurandør 50 år 10. september Lars Johnsen Landbrug 36/assurandør 50 år 10. september John Elmbæk Olsen Erhverv Vest/assurandør 50 år 10. september Velkommen til Allan Buur Liv udbetaling Kim Sønderbek Liv pensionskonsulent Jesper Zimmer Christensen Erhverv Vest/assurandør Joan Olsen Landbrug servicecenter Ballerup Claes Lund Landbrug servicecenter Ballerup REDAKTION Næste Focus 12.09.2003 Deadline 04.09.2003 Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Kim Betak Pedersen, Julie Rasmussen og Troels Leth Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/keld Jørgensen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11 e-mail: focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Job i Top Systemmedarbejder til drift af SAP-installation Kontakt Maks Gabrielsen, telefon 44 74 37 42