Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner



Relaterede dokumenter
Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Implementering af vandplanerne

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Referencetilstand - udfordringer

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan

DCE Nationalt center for miljø og energi

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandområdeplaner

Konference om Vandløb og Vandråd

International Evaluering af vandplansmodeller

Vandområdeplaner indhold og hovedudfordringer

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Hvordan læses en vandplan?

Vandplan Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Præsentation af de danske vandplaner

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Administration af vandløb i praksis

Vandplan Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Vandplan Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Vandplan Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer

Vandplan Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Projektinitieringsdokument (PID)

Transkript:

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1

Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen til nationale typer Status: Vandløb Søer Kystvande Kvalitetselementer i de kommende vandplaner 2

3

Danmark forpligtet til at vurdere den økologiske tilstand ud fra økologiske kvalitetselementer indgå i sammenlignende vurdering af de enkelte landes målsætningssystemer mhp at fastlægge ensartede målniveauer / interkalibrering anvende de interkalibrerede kvalitetselementer oversætte de interkalibrerede kvalitetselementer fra de interkalibrerede vandområder til øvrige nationale vandområder benytte de kvalitetselementer, der endnu ikke er interkalibrerede 4

IC-beslutningens bilag 1 (Typologi) 5

Direktivmæssig forpligtigelse VRD - Bilag V, punkt 1.4: Klassificering og præsentation af økologisk tilstand Medlemsstaterne skal opbygge et eller flere overvågningssystemer (kvalitetsindeks/red.) til fastsættelse af værdier for de biologiske kvalitetselementer Værdien for grænsen mellem høj og god tilstand og værdien for grænsen mellem god og moderat tilstand fastsættes gennem interkalibrering Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner og anden til rådighed værende information. 1.4.2.den økologiske tilstand for alle kategorier af overfladevand repræsenteres ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysiskkemiske overvågningsresultater (one out all out/red.). 6

Klassifikation Menneskeskabte ændringer i de biologiske forhold viser sig ofte gradvist. Overgange mellem de økologiske tilstande er glidende med en naturlig variation Vandrammedirektivet opdeler økologisk tilstand i fem klasser God økologisk tilstand Miljømål og referencetilstand 1,0 Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand 0,0 Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra uberørte forhold Referencetilstand Svag afvigelse fra uberørte forhold Vandrammedirektivets miljømål Mindre grad af afvigelser er mindst god tilstand Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er til stede Værdierne for tilstand og miljømål skal udtrykkes ved en EQR (økologisk kvalitetsratio) mellem nul og én, hvor høj tilstand er tæt på én og dårlig tilstand er tæt på nul.

Interkalibrering Start fase I: 2003 Afslutning:30. oktober 2008 Vandløb: smådyr (DVFI) Søer: klorofyl a Kystvande: ålegræs dybdegrænsen Start fase II: 2008 Afslutning: 28. januar 2013 8

IC-beslutningen af 28. januar 2013 9

IC-beslutningen artikel 1 & 2 10

Betragtning 18 i IC-beslutningen 11

IC-beslutningens bilag (I & II) 12

IC-beslutningens bilag (EQR) 13

Status kvalitetselementer Vandløb: Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Interkalibreres frem til 2016 Vandløb: Alger (phytoplankton) Ej relevant i DK - - - Planter: - vandplanter x x x - alger (phytobenthos) x x Bunddyr (DVFI) x x Fisk x x. 14

Status kvalitetselementer Søer: Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Interkalibreres frem til 2016 Søer: Alger (phytoplankton) x x x Planter: - vandplanter x x x - alger (phytobenthos) x (x) x Bunddyr x (x) x Fisk (x) x x (x): klar til vandplan 2014 i begrænset omfang 15

Status yderligere kvalitetselementer Kystvande Nordsøen og Kattegat: Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Interkalibreres frem til 2016 Kystvande: Nordsøen Alger x x* Bunddyr x x* Makroalger og blomsterplanter: - makroalger Ej relevant i DK - - - blomsterplanter Ej relevant i DK - - Kattegat Alger x** x x Bunddyr x x** x Makroalger og blomsterplanter: - makroalger x** x x - blomsterplanter x** x x x* : Interkalibreret i V3 områder og skal derfor oversættes til V1 og V2 områder x**: Mangler afslutning af interkalibrering med Sverige 16

Status yderligere kvalitetselementer Kystvande Østersøen Øst og Vest: Østersøen Vest Interkalibreret i 2013 Klar til vandplan 2014 Behov for oversættelse Alger x x* x Bunddyr x x* x Makroalger og blomsterplanter: Interkalibreres frem til 2016 - makroalger x* x x - blomsterplanter x x x Østersøen Øst Alger x** x x Bunddyr x x** x Makroalger og blomsterplanter: - makroalger x** x x - blomsterplanter x** x x x* : Interkalibreret i V3 områder og skal derfor oversættes til V1 og V2 områder x**: Mangler afslutning af interkalibrering med Sverige 17