"Hvorfor forstår vi ikke altid hinanden? - om identiteter i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.



Relaterede dokumenter
FRA MAUDE TIL X-FACTOR

FRA MAUDE TIL X-FACTOR

Værdier som kompas i den vanskelige samtale

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt

Åndelige omsorg i arbejdet med uhelbredeligt syge og deres pårørende.

Sorgen - den nødvendige fortælling

Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død?

At leve med de store forandringer

Hvad er meningen? - Sygdom som eksistentielt vendepunkt

Det lille og det store vemod i afskeden med livet

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Sygdom som eksistentielt vendepunkt

Mænd og sorg. Maja O Connor

Eksistentielle og trosmæssige aspekter

Du har mistet en af dine kære!

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Temadag om usynlige skader AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN ULYKKESRAMT

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

At leve videre med sorg 2

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Sorgen forsvinder aldrig

Stress hos pårørende

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

Når far eller mor får kræft

Arkitektur, indretning og udsmykning

Prædiken til 5. søndag efter påske.

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Psykiske signaler på stress

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16, (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

SORG. - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg. Hospice Djursland maj 2019

Er du sygemeldt på grund af stress?

Mænd og kvinder som pårørende

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11, tekstrække

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Et godt liv. Et liv med fundament

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april Copyright Tina Hein

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Kapitel 1: Begyndelsen

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Ensomhed, der dræber

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Konsulentfirmaet Holler

Dit (arbejds-) liv som senior

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

depression Viden og gode råd

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april Lisbeth Jørgensen Psykolog

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Funktionelle Lidelser

Etik At rumme døden sammen med patienten

Hospice et levende hus

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Skal galt gøres normalt?

Mindful Self-Compassion

Transkript:

"Hvorfor forstår vi ikke altid hinanden? - om identiteter i det traditionelle, det moderne og det senmoderne. Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk Ortopædkirurgisk sygepleje nu og i fremtiden. Landskursus 2012. Fagl. Selskab f Ortopædkirurgiske Sygeplejersker. Trinity, Fredericia, den 20. marts 2012.

Indhold - forventeligt Værdierne og det eksistentielle chok Det senmoderne menneske hvem er det? Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser? OBS! BILLEDER ER SLETTET, DA JEG HAR HENTET DEM PÅ NETTET OG DER MULIGVIS ER NOGEN, DER HAR COPYRIGHT!

Det eksistentielle chok afkaldet Patienter siger ikke: Mine grundlæggende værdier er krakeleret! Lungetransplanteret: Hvis ikke jeg kan svinge fluestangen, kan det hele være lige meget! En øvelse på tankeplanet Kræftpatient: De fleste lapper har jeg måttet vende, men så har jeg til gengæld kopieret de lapper, jeg har tilbage op til A3 format.

Pendulering Her inde Retten til at vide Gevinst Benefit Håb Viljen til at leve Oprør Kontrol Glæde Taknemmelighed Der ude Retten til ikke at vide Tab Realisme Ønsket om at dø Underkastelse Magtesløshed Sorg Bitterhed

Etikken!!!

Benefit - finding Evnen til at finde områder af tilværelsen, hvor sygdommen / tabet har haft en positiv effekt. Livsopfattelsen Himlen mere blå, græsset mere grønt Sociale sammenhænge Nærmestes betydning Personlig udvikling Hvad skal jeg lære af dette? Zachariae, B mfl. Kræftens psykologi. Hans Reitzels Forlag 2004. Anette Fischer Pedersen Benefit finding. Rikke Nielsen & Anette Fischer Pedersen Omsorg 3/2010 Hvorfor er vi så optagede af skrøbelighed? og ikke af dem, der klarer belastninger godt - med stiff upper lipp.

Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske hvem er det? Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

Hvorfor føler nogle ældre, at de er til besvær?

Det senmoderne menneske Hvorfor har andre mennesker ikke det mindste imod at være til besvær?

Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

Værdier / Autoritet Traditionelle Moderne Sen-moderne Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv Ralf Pittelkow: Det personlige. Lighed Ydre velfærd Sikkerhed Indre velfærd Solidariske egoister Risikovillige tryghedsnarkomaner Henrik Jensen: Ofrets århundrede. Fader autoritært Broder Moder Selvets kultur / Lykke

Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Kald Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv Skabt La vær mæ at skabe dig! Skab dig!

Tradisjonelle normer om skammen handlet om å realisere seg selv for mye, ut over en kollektivt definert norm. Moderne skam handler om å realisere seg selv for lite i forhold til idealet om å bli til noe mer enn almindelig. Tradisjonel skam var taus eller åben dialog med andre. Moderne skam er i større grad en dialog med seg selv om manglende selvrealisering. Finn Skårderud. Tapte ansikter. Introduktion til en skampsykologi 1. In: Wyller, T (2001) Skam. Perspektiver på skam, ære og skamløshet i det moderne. Fagbokforlaget, Bergen.

Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Kald Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv Værste synd - Synd Manglende tro / vantro Underlivet Påtrængenhed Isolation / Benægtelse Munden

Synd er ikke længere noget der sker med underlivet! Synd er derimod det, du gør med munden! Moderne synd: Røg, sprut, fedt & dovenskab! Folkesundhedskampagnens 4 kerneområder: Rygning, alkohol, fedme og motion.

Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Samfund Samfund Disciplinet Projektet Anders Fogh Jensen: Projektmennesket. 2009 Projektmager - Holberg - Kierkegaard - Kald / Forvalter - Hysteri /strejke Projektmager - Heidegger - Sartre - Arbejde - Neurose Projektmennesket -Projekter - Stress & depression Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Kald Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv

Hvad er et projekt? Pro jecta [ud-kast] Et projekt er en aktivitet, der i de fleste tilfælde foregår i et samspil med andre, hvis regler, udførelse eller mål ikke er fastlagt på forhånd, men hvis aktivitet først må defineres og udformes undervejs. Projektet inkarnerer en ånd af at man former fremtiden. Projektet bæres oppe af sin aktivitet det kan sammenlignes med en dynamolygte, man træder: Når der tilføres aktivitet, eksisterer projektet.

Hvordan får man et projekt? ja, man kan opfinde et projekt selv og lave det alene eller med nogen. Eller man kan forbinde sig med nogen, der udkaster eller er i gang med et projekt. I det disciplinære gjaldt det om ikke at blive sorteret fra. I projektet handler det om at blive valgt til.

Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Anders Fogh Jensen: Projektmennesket. 2009 Projektmager - Holberg - Kierkegaard -Kædedans -disciplinskole Projektmager - Heidegger - Sartre -Twist - Projektmenneske -Energidans -projektskole - Kald / Forvalter -Arbejde -Projekter -Landsbyen -Forstaden -Receptionen -Lydighed -Originalitet initiativ - Hysteri - Neurose - Stress & depression

Projektet sætter projektmennesket i en situation, hvor det både skal ville og have lyst til det, det gør og kunne leve med, at det ikke kan vide, om det, det gør er godt nok. Anders Fogh Jensen. Projektmennesket. Århus Universitetsforlag, 2009.

Individet står altid over for sin egen utilstrækkelighed, nemlig det mulige, der ikke blev til noget. Anders Fogh Jensen. Projektmennesket. Århus Universitetsforlag, 2009.

Depressionen er alt, hvad man ikke skal være i projektet: indadvendt, sociofobisk, modløs, træt uden lyst til noget og ligeglad eller ligefrem trist. Depression er: ikke at ville nogen projekter. Projektet producerer en anden type lidelse, nemlig stress. Men interessant nok er det ikke bare mængden af byrder, der får individer til at stresse, det er uvidenheden, midlertidigheden og utilstrækkeligheden: er dette godt nok? Hvad skal der ske bagefter? Hvad er det bedste at gøre nu? Anders Fogh Jensen. Projektmennesket. Århus Universitetsforlag, 2009.

Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

Coping Traditionelle Moderne Sen-moderne Styrke viser sig i Bøn Tavshed / Stilhed Tale om det Copingstrategi Rituel Private følelser Ekspressionisme Netværk Naboer / slægt Kernefamilie Selvhjælpsgruppen Opsyn ved Præsten (mand) Lægen (mand) Rådgiver (kvinde) / Naboer / Naboer Opsyn med Sjælen / levned Krop / levned Følelser Tony Walter. The Revival of Death. Routhledge. London 1994.

Følelsesforløsende sorgteori 1. Accept af tabets virkelighed 2. Oplevelse af sorgens smerte 3. Tilpasning til livet uden afdøde 4. Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde (Reinvestering af den følelsesmæssige energi. Convert / Transform) William Worden / Marianne Davidsen Nielsen & Nini Leick

Daglige livsoplevelser Tabsorienteret Sorgarbejde Påtrængende genoplevelse af sorgen At give slip på / fortsætte / omforme bånd til afdøde Benægtelse / undgåelse af genindførelsens forandringer Oscillere Genindsættelseorienteret Tage sig af det ændrede liv Gøre nye ting Adspredelse fra sorgen Benægtelse / undgåelse af sorgens følelser Nye roller, identiteter, forhold M. Strobe & H. Shut. The Dual Proces Model of Coping with Bereavement

Videre læsning: Tony Walter. The Revival of Death. Routhledge. London 1994. Anders Fogh Jensen. Projekt- mennesket. Aarhus Universitetsforlag 2009. Alain Ehrenberg. Det udmattede selv. Depression og. Informations Forlag 2010. Ralf Pittelkow. Det personlige. Lindhardt & Ringhoff 2003. Henrik Jensen. Ofrets århundrede. Samleren 1998. Nordisk Tidsskrift for Palliativ medisin. OMSORG. 2006/ nr. 1. Sorg. Bugge, Kari E. m.fl.(red.) Sorg. Fagbokforlaget 2003.