Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst, men pension, enten fra det offentlige eller fra en pensionsordning. Folkepension og andre sociale ydelser samt pensionsudbetalinger fra pensionsordninger udgjorde godt 85% af folkepensionisternes gennemsnitlige indkomst i 2011. 1 1. Pensionister har lavere indkomst og højere formue end ikke-pensionister 2 Sammenlignet med den yngre del af befolkningen har de 65+årige relativt lave indkomster. Fx er den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for 65+årige kun 190.000 kr. mod 260.000 kr. for de 25-64-årige, jf. figur 1. Andelen af topskatteydere i de enkelte aldersgrupper understreger, at pensionister typisk ikke hører til højindkomstgruppen. Andelen af topskatteydere er den samme blandt de 65-69-årige 3, som blandt de 25-29-årige, og for de der er over 70 år, er andelen af topskatteydere markant lavere end i resten af befolkningen, jf. figur 2. Ser man derimod på formuen, er den gennemsnitlig formue større for de 65+årige end for de, der er under 65 år. Der er dog tale om en løbende opbygning af formuen med alderen, så de der er i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne med en gennemsnitlig formue på hhv. ca. 560.000 kr. og 800.000 kr. nærmer sig de 65+åriges gennemsnitlige formue på ca. 900.000 kr. Formueudviklingen forløber forskelligt for lejere 4 og ejere. For lejerne er formueudviklingen mere beskeden end for ejerne, hvor formuen bliver ved med at stige med alderen. Da andelen af ejere er faldende med alderen, er det samlede resultat for pensionisterne under ét dog, at den gennemsnitlige formue er ret konstant, jf. figur 3. Forskellen mellem erhvervsaktive og pensionister træder endnu tydeligere frem, hvis man ser bort fra værdien af fast ejendom, jf. figur 4. Mens erhvervsaktive, der bor i ejerbolig i gennemsnit har nettogæld, når man ser bort fra værdien af fast ejendom, er det fra 70-årsalderen, at ejerne går fra i gennemsnit at have gæld til at have en finansiel nettoopsparing. Ud fra en gennemsnitsbetragtning ser det altså stadig ud til, at pensionisterne går mod at sidde i 1 Opgjort som andel af bruttoindkomsten for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, jf. afsnit om folkepensionisternes indkomst. (Opgørelse af indkomst se boks 1). 2 I afsnit 1 betegner pensionister alle, der var over 65 år pr. 1. januar 2011 og var i live ved udgangen af 2011 også personer, der ikke modtog folkepension, mens ikke-pensionister er alle 25-64-årige. Ikke-pensionister eller erhvervsaktive dækker her også førtidspensionister og andre ikke-erhvervsaktive under 65 år. I afsnit 2 og 4 omfatter folkepensionister alene enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister. I afsnit 3 og 5 omfatter folkepensionister alle folkepensionister, der modtog folkepension i 2011 og var i live ved udgangen af 2011, dvs. også folkepensionister, der var samlevende med ikke-folkepensionister. 3 En del af de 65-69-årige er fortsat erhvervsaktive og modtager ikke folkepension. 4 Lejer og ejer er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælsadressen, dvs. at en lejer kan eje fast ejendom, fx et sommerhus, og dermed have optaget lån med sikkerhed i fast ejendom. Hertil kommer, at andelshavere klassificeres som lejere, og evt. kan have optaget lån til finansiering af andelen.
Boks 1. Opgørelse af indkomst og formue Det er vanskeligt at give et enkelt billede af pensionisternes forbrugsmuligheder eller levestandard. For det første mangler der en række oplysninger i den tilgængelige statistik, fx findes der ikke tal for værdien af den enkeltes pensionsopsparing, og der er ikke tal for, hvor meget den enkelte pensionist skylder kommunen for lån til betaling af ejendomsskatter. For det andet er der en række oplysninger, der bygger på skøn, fx imputeret lejeværdi, hvor der er forskellige opfattelser af den korrekte beregning, og hvor den ejendomsværdi, der danner udgangspunkt også må siges at være behæftet med en vis usikkerhed, jf. Rigsrevisionens kritik af SKATS ejendomsvurdering. Fordelingen af indkomst mellem ægtefæller, den såkaldte ækvivalering af indkomst for par, er også udtryk for et skøn. For det tredje er der pensionister, der har høj indkomst og lav formue, mens andre har lav indkomst og høj formue. Der er ikke gjort noget forsøg på, at omregne indkomst og formue til et enkelt mål for velstand. Indkomst Langt de fleste indkomster indgår i den skattepligtige indkomst, og er dermed enkle at opgøre, men der er tilskud, der er skattefri, fx boligydelse. Der er også tilskud, der ikke registreres, og derfor ikke kan henføres til den enkelte pensionist, fx helbredstillæg, og der er lejeværdi af egen bolig, der må beregnes, hvis ejere og lejere, der fx får boligydelse, skal kunne sammenlignes. Lejeværdien er i lighed med Det Økonomiske Råd søgt beregnet ud fra den seneste ejendomsværdi og den gennemsnitlige obligationsrente. I Danmarks Statistiks indkomstregister er lejeværdi beregnet som 5,1% af boligværdien. Ved beregningen sker der bl.a. korrektion for sommerhuse og lejeindtægter. Boligværdien, der danner grundlag for Danmarks Statistiks lejeværdiberegning indgår ikke i indkomstregistret. Ved Ældre Sagens beregning af den disponible indkomst er Danmarks Statistiks beregnede lejeværdi, OVSKEJD07, korrigeret med forholdet mellem 5,1% og obligationsrenten på 2,6%. Ikke-skattepligtige sociale ydelser, fx boligydelse, der indgår i indkomstregistret, er bruttoficeret ved at dividere ydelsen med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt bundskat og sundhedsbidrag. En række ydelser, der ikke findes oplysninger om, fx helbredstillæg og personlige tillæg, indgår ikke i indkomsten. Udbetaling af kapitalpension og andre ikke-indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger indgår ikke i indkomsten. Ækvivaleret indkomst: Indkomsten er ækvivaleret med OECD s modificerede skala, således at den første voksne tæller med vægten 1, den anden med vægten 0,5 og børn med vægten 0,3. En samlet indkomst på 300.000 kr. for et par svarer således til en ækvivaleret indkomst på 200.000 kr. for hver ægtefælle (300.000/1,5). Enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, er opdelt efter den ækvivalerede disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat, således at de 10% med lavest indkomst er 1. decil., de næste 10% 2. decil etc. Medianindkomsten er den indkomst, hvor halvdelen af pensionisterne har lavere indkomst og halvdelen højere indkomst. Formue Med hensyn til formue er det kun muligt at tage hensyn til den formue, der registreres af SKAT, fx fast ejendom, værdipapirer i depot, bankkonti og gæld, der er indberettet til skat, mens fx kontanter eller bil ikke indgår. Lån til betaling af ejendomsskat er ikke fratrukket formuen, da kommunerne ikke indberetter disse oplysninger til SKAT eller Danmarks Statistik. Værdi af andelsboliger indgår ikke i formuen, da der ikke foretages vurdering af de enkelte andele, mens evt. lån i fx bank til finansiering indgår i formuen. Andelsboliger henføres af Danmarks Statistik til lejeboliger. Formuen er fordelt for par med halvdelen af den samlede formue til hver. 2
en gældfri bolig, når de når pensionsalderen. I 2007 havde de 65-69-årige i ejerbolig dog også positiv finansiel formue, mens formuen er vendt til minus for de 65-69-årige, der bor i ejerbolig i 2011, når man ser bort fra værdien af den faste ejendom. Det gælder dog helt generelt, at den gennemsnitlige formue er faldet fra 2007 til 2011 i alle aldersgrupper, undtagen for de 25-34-årige. 2. Folkepensionisternes indkomst Der er ret lille forskel på den disponible indkomst for den del af pensionisterne, der ligger i midten af indkomstfordelingen, fordi folkepensionen og andre sociale ydelser udgør en meget stor del af pensionisternes samlede indkomst. For halvdelen af folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister, jf. note 2) ligger den disponible indkomst mellem 25.000 kr. under og 25.000 kr. over medianindkomst på 155.000 kr., 5 jf. figur 5. Folkepensionen, suppleret med andre sociale ydelser og ATP, tegner sig for 60% af folkepensionisternes bruttoindkomst, dvs. indkomsten før fradrag af skat. 6 Når man ser på sammensætningen af pensionisternes bruttoindkomst inklusiv skattefri tilskud og lejeværdi, er det først i 8.-indkomstdecil, at andre indkomster udgør en større andel af indkomsten end folkepensionen, andre sociale ydelser og ATP. Det er især de private pensioner (tjenestemandspension og andre arbejdsmarkedspensioner og individuelt tegnede pensionsordninger), der udgør en voksende andel af indkomsten i de øverste indkomstdeciler. Da de sociale ydelser for en stor del er indkomstafhængige, betyder højere supplerende indkomst samtidig faldende sociale ydelser, jf. figur 6. Indkomstfordelingen blandt pensionisterne afhænger bl.a. af alder, boligform og samliv. Det er tydeligt, at en relativt høj andel af de yngste pensionister ligger i de øverste indkomstdeciler, mens der omvendt er relativt flere af de ældre pensionister i de lave indkomstdeciler, jf. figur 7. De yngre pensionister har bl.a. haft mulighed for at bidrage til en arbejdsmarkedspension gennem et helt arbejdsliv, hvis de har arbejdet inden for et af de områder, hvor arbejdsmarkedspensionen blev indført i 60 erne eller 70 erne. Herudover har en del af de 65-69-årige pensionister stadig lønindkomst eller overskud ved egen virksomhed. Samtidig er der en del pensioner, der ophører efter 10 eller evt. 20 års udbetaling. Det gælder fx indekskontrakter og ratepensioner. For de 65-74-årige udgør private pensioner således 27% af bruttoindkomsten, mens de private pensioner kun udgør 20% for de 85+årige, samtidig med at den gennemsnitlige indkomst er lavere for de 85+årige end for de 65-74-årige, jf. tabel 1. Da der er relativt flere par blandt de yngre pensionister, er det ikke overraskende, at der også er relativt flere par end enlige i de høje indkomstdeciler 7, jf. figur 8. Det er heller ikke overraskende, at der er flest, der bor i ejerbolig i de højeste indkomstdeciler, mens det kun er en lille del af lejerne, der ligger i de højeste deciler. Lejerne er koncentreret i midten af indkomstfor- 5 Ækvivaleret disponibel medianindkomst. 6 Se boks 1 for opgørelsen af indkomst. 7 Fordelingen kan også være påvirket af den formel, der anvendes ved ækvivalering af indkomsten for par. (Folkepensionen inklusiv fuld ældrecheck var i 2011 på 146.716 kr. for en enlig og 110.968 kr. for en gift folkepensionist, dvs. den ækvivalerede folkepension for en gift var (110.968*2)/1,5=147.957, dvs. stort set svarende til en enlig). 3
delingen, med 63% i decil 3-7 mod kun 39% af ejerne. Derimod er ejerne og lejerne ligeligt repræsenteret i de to laveste indkomstdeciler 20% af lejerne og 20% af ejerne ligger i decil 1 og 2, jf. figur 9. Udover at enlige er overrepræsenteret i det laveste indkomstdecil og i midten af indkomstfordelingen, mens der er relativt færre enlige i de højeste deciler, er der relativt flere enlige mænd end kvinder i de laveste og i de højeste indkomstdeciler, mens kvinderne dominerer i midten af indkomstfordelingen, jf. figur 10. Indkomsten falder med alderen, også når der opdeles på køn, samliv og bolig, men den største del af faldet sker i alderen 65-74 år, hvorefter der ikke er større fald i den gennemsnitlige indkomst, jf. tabel 2. 3. Folkepensionisternes formue For folkepensionisterne 8 udgjorde den gennemsnitlige formue inklusiv værdien af fast ejendom 878.000 kr. i 2011. Der er betydelig forskel på den gennemsnitlige formue mellem lejere og ejere. Den gennemsnitlig formue for lejere er 305.000 kr. mod 1.327.000 kr. for de, der bor i ejerbolig. 9 Til sammenligning er forskellen på den gennemsnitlige formue for de 25-64-årige lejere og ejere kun knap 500.000 kr., jf. tabel 3. Lejerne har langt mindre fast ejendom, og langt mindre gæld end ejerne. Den gennemsnitlige finansielle formue er større for lejere end for ejere. Lejerne har i gennemsnit netto-aktiver, bortset fra fast ejendom på 223.000 kr., mens ejernes finansielle formue kun er på 70.000 kr., når gælden trækkes fra, jf. figur 11. Udviklingen går i retning af, at andelen af pensionist par falder med alderen, og det samme gør andelen, der bor i ejerbolig. Det afspejler sig i formuesammensætningen. Gælden falder, og andelen, der er placeret i fast ejendom, falder, mens værdien af de finansielle aktiver vokser, således at faste ejendom og finansielle aktiver i gennemsnit udgør samme andel af formuen for de 85+årige, jf. figur 12. 4. Indkomst og formue for folkepensionister Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der en ret tydelig sammenhæng mellem boligformen og formuen. Derimod er der ikke nogen helt entydig sammenhæng mellem indkomst og formue, når man ser på den disponible indkomst. (Her kun for de folkepensionister, der er enlige eller bor sammen med en anden folkepensionist). For den halvdel af folkepensionisterne, der har den laveste disponible indkomst, er den gennemsnitlige formue relativt ens, mens den gennemsnitlige formue er stigende fra decil 7 og opefter, jf. figur 13. 8 I dette afsnit indgår alle folkepensionister, note 2. Der er stort set ikke forskel på formue for folkepensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og de andre folkepensionister, mens der klar forskel på indkomsten for pensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og andre pensionister, fordi den ikke-pensionerede ægtefælles indkomst også indgår i opgørelsen af den pensionerede ægtefælles indkomst. 9 Da beboere i andelsboliger betragtes som lejere, men samtidig kan have optaget lån til køb af andelen uden af værdien af andelen indgår i formuen, kan forskellen mellem ejere og lejere være overvurderet. 4
De relativt store formuer i 1. og 2. decil kan til dels skyldes, at der er personer, der midlertidigt har en lav indkomst, mens formuen varierer mindre. Det kan imidlertid også skyldes, at der er relativt mange pensionister i ejerbolig i de to laveste indkomstdeciler, mens andelen af ejere er lav i 3. 6. decil jf. figur 9. Selv om der findes en del pensionister, der har lav disponibel indkomst, men relativt høj formue, må det også konstateres, at 25% af pensionisterne i de første 6 indkomstdeciler ikke har formue, og de fleste pensionister i disse indkomstintervaller har en formue under 500.000 kr. De store formuer findes typisk blandt de pensionister, der også har høj indkomst. 5. Folkepensionisternes formue fordelt på kommuner Fordelt på kommuner, er det især i kommunerne i hovedstadsområdet, man finder de højeste gennemsnitlige formuer pr. folkepensionist. 10 Uden for Hovedstadsregionen er Nordfyn og Århus placeret som hhv. nr. 10 og 13, mens kommunerne i Midtjylland ligger placeret omkring gennemsnittet, jf. kort 1. Uanset om man ser på alle folkepensionisterne under ét eller opdeler på ejere og lejere, findes de største gennemsnitlige formuer i Gentofte og Rudersdal kommuner. Forskellen på den gennemsnitlige formue i Gentofte og Bornholm er over 2 millioner, jf. tabel 4. Hvis pensionisterne opdeles i ejere og lejer, er det i høj grad de samme kommuner, der har høj eller lav gennemsnitlig formue, som når man ser på pensionisterne under ét. Den store forskel i formue mellem ejere og lejer betyder dog også, at der er kommuner, hvor placeringen ændres, fordi de har relativt stor eller lille andel af ejere. Det gælder fx Frederiksberg, der ligger nr. 3 både for ejere og lejer, men kun nr. 9, når opgørelsen fortages for alle folkepensionister under ét. København går fra at have en formue under gennemsnittet til en 6.plads, når man kun ser på den del af pensionisterne, der bor i ejerbolig, jf. kort 2. Mens ejerne på Vestegnen i hovedstadsområdet har formuer lidt over gennemsnittet for ejere, ligger lejerne i de samme kommuner under gennemsnittet for lejere. Den laveste gennemsnitlige formue for lejere findes i Ishøj, jf. kort 3. 10 I kommunefordelingen indgår alle folkepensionister, der var fyldt 65 år 1. januar 2011 og som var i live ved udgangen af 2011, jf. note 2. Med hensyn til formuen for lejere, skal det bemærkes, at beboere i andelsboliger af Danmarks Statistik henføres til lejer, og at evt. gæld vedrørende andelsboligen fratrækkes formuen, mens værdien af andelen ikke indgår i formuen. (Den enkelte andel har ingen ejendomsværdi). Derfor kan formuen i kommuner med mange andelshavere være undervurderet. Kommuner markeret med grønt har formuer tæt på gennemsnittet lidt under gennemsnittet for lys grøn og lidt over for mørk grøn. Inddelingerne i de tre kort kan ikke umiddelbart sammenlignes, udover om en kommune ligger over eller under gennemsnittet, når man ser på kortet for hhv. alle folkepensionister, ejere og lejere. 5
Figurer og tabeller Figur 1. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst for forskellige aldersgrupper 2011 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000 0 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90- Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Indkomst er opgjort som personlig indkomst+kapitalindkomst+aktieindkomst-ligningsmæssige fradrag. Figur 2. Andel af topskatteydere fordelt på aldersgrupper - 2011 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-55 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90- Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Andelen af topskatteydere er beregnet som antal, der har betalt topskat (TOPSKA>0), i forhold til det samlede antal i aldersgruppen. 6
Figur 3. Formue for lejere og ejere fordelt på aldersgrupper 2011 2 000 000 1 500 000 1 000 000 500 000 Lejer Ejer Gennemsnit 0 25-34 35-44 45-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ -500 000 Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Lejere og ejere er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælen. Gennemsnit omfatter også andre udlejningsforhold, der ikke er defineret som lejer eller ejer. Formue er opgjort som aktiver minus passiver (QAKTIVF_NY05-QPASSIVN). Figur 4. Finansiel formue (formue excl. værdi af fast ejendom) fordelt på aldersgrupper 2011 600 000 400 000 200 000 0-200 000-400 000-600 000 25-34 35-44 45-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Lejer Ejer Gennemsnit -800 000-1 000 000-1 200 000 Kilde: Som figur 3. Finansiel nettoformue er opgjort som alle aktiver minus fast ejendom (EJENDOMSVURDERING) minus passiver. 7
Figur 5. Disponibel indkomst for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på indkomstdeciler 2011 400 000 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Disponibel indkomst er opgjort med udgangspunkt i DISPON_NY, idet den beregnede lejeværdi er korrigeret, jf. boks 1. Anm.: Ved opdelingen i deciler fordeles folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister) i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af deres indkomst. Indkomsten for par er ækvivaleret, jf. boks 1. Figur 6. Sammensætningen af brutto-indkomsten fordelt på indkomstdeciler for enlige og par, hvor begge er folkepensionister 2011 600 000 500 000 400 000 300 000 200 000 100 000 0-100 000 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Øvrig indkomst Erhvervsindkomst Formueafkast Privat pension ATP Boligydelse mv. Folkepension Kilde: Som figur 5. Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som beskrevet i boks 1, dvs. med en anden lejeværdi end i Danmarks Statistiks indkomstregister. Bruttoindkomsten er indkomst før skat, og Ikke-skattepligtige sociale ydelser er bruttoficeret. De enkelte indkomstkomponenter er ækvivaleret, jf. boks 1. Det betyder, at folkepensionens grundbeløb for et par, hvor hver ægtefælle kun modtager grundbeløbet, svarer til en ækvivaleret folkepension på knap 89.000 kr. 8
Figur 7. Andel af folkepensionister i de enkelte deciler fordelt på alder 2011 16% 14% 12% 10% 65-69 8% 70-74 6% 75-79 4% 80-2% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Figur 8. Andel enlige og par i de enkelte deciler - 2011 husstande 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Enlig folkepensionist To folkepensionister Kilde: Som figur 5. For hver enkelt aldersgruppe summer andelene til 100%. Hvis andelen Kilde: Som figur 5. For hhv. enlige folkepensionister og for par, hvor begge er folkepensionister, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen for en aldersgruppe er over 10% i et givet decil, er aldersgruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Figur 9. Andel lejere og ejere i de enkelte deciler 2011 Figur 10. Andel af enlige mænd og kvinder i de enkelte deciler 2011 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Lejer Ejer 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Mand Kvinde Kilde: Som figur 5. For hhv. lejere og ejere, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da næsten alle pensionister er fordelt på enten lejere eller ejere svarer summe af søjlerne for lejer og ejere i de enkelte deciler tilnærmelsesvis til 20 pct. point. Kilde: Som figur 5. Figuren medtager kun enlige folkepensionister. For hhv. mænd og kvinder summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da figuren kun medtager enlige pensionister, svarer summen af søjlerne for mænd og kvinder i de enkelte deciler ikke nødvendigvis til 20 pct. point. 9
Tabel 1. Gennemsnitlig disponibel indkomst og sammensætning af bruttoindkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på aldersgrupper - 2011 Gennemsnitlig disponibel indkomst 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 65+ i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele 1.000 kr. 191 000 182 000 172 000 168 000 166 000 165 000 179 000 Gennemsnitlig folkepension, boligydelse og andre overførsler samt ATP Gennemsnitlig privat pension incl. tjenestemandspension andel af den samlede bruttoindkomst 56% 60% 64% 66% 67% 70% 61% 27% 27% 25% 23% 21% 18% 25% Gennemsnitlig erhvervsindkomst 10% 5% 3% 2% 1% 1% 5% Kapitalindkomst bortset fra lejeværdi 0% 1% 2% 4% 5% 6% 2% Lejeværdi 7% 7% 7% 6% 5% 4% 7% Øvrig indkomst 0% 0% 0% 0% 1% 1% 0% Kilde: Som figur 6. Tabel 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, opdelt på køn, samliv og boligform, fordelt på aldersgrupper - 2011 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 65+ i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele 1.000 kr. Mænd 193 000 187 000 177 000 175 000 170 000 181 000 184 000 Kvinder 191 000 177 000 168 000 164 000 164 000 159 000 176 000 Enlige 177 000 168 000 164 000 166 000 164 000 162 000 168 000 - mænd 176 000 172 000 168 000 176 000 172 000 172 000 173 000 - kvinder 177 000 166 000 163 000 162 000 161 000 159 000 166 000 Par 201 000 190 000 179 000 172 000 174 000 193 000 189 000 - mænd 204 000 193 000 181 000 173 000 168 000 200 000 190 000 - kvinder 199 000 187 000 177 000 171 000 188 000 167 000 189 000 Lejer 164 000 159 000 156 000 156 000 157 000 156 000 159 000 - enlig 177 000 168 000 164 000 166 000 164 000 162 000 157 000 - par 201 000 190 000 179 000 172 000 174 000 193 000 162 000 Ejer 207 000 197 000 186 000 185 000 185 000 190 000 196 000 - enlig 200 000 187 000 179 000 186 000 182 000 179 000 188 000 - par 210 000 200 000 190 000 185 000 190 000 234 000 200 000 Kilde: Som figur 5. 10
Tabel 3. Formue opdelt på alder og lejer/ejer - 2011 25-64-årige Alle 65+årige Folkepensionister Enlige og par, hvor begge er folkepensionister Gennemsnitlig formue afrundet til hele 1.000 kr. Lejer -18 000 310 000 305 000 312 000 Ejer 467 000 1 362 000 1 327 000 1 369 000 Andre 20 000 631 000 632 000 632 000 Alle udlejningsforhold 285 000 903 000 878 000 879 000 Kilde: Som figur 3. Bemærk, at andelshavere indgår som lejere. Værdien af andelen indgår ikke i formueopgørelsen, mens evt. lån til finansiering af køb af andel reducerer formuen. Figur 11. Sammensætningen af formuen for folkepensionister, der er hhv. lejere og ejere - 2011 2 000 000 Øvrige passiver 1 500 000 Gæld til pengeinstitutter 1 000 000 Gæld til realkreditinstitutter Øvrige aktiver 500 000 Indestående i pengeinstitutter 0-500 000 Lejer Ejer Aktier Obligationer Fast ejendom -1 000 000 Kilde: Som figur 3. 11
Figur 12. Udviklingen i andele af par, boligejere og aktiver og passiver for folkepensionister - 2011 80% 60% Andel ikke-enlige Andel i ejer-bolig 40% 20% 0% 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Gæld i pct. af aktiver Finansielle aktiver i pct. af aktiver Fast ejendom i pct. af aktiver Kilde: som figur 3. Gæld, finansielle brutto-aktiver og fast ejendom er opgjort i procent af brutto-aktiver (QAKTIVF_NY05). Figur 13. Sammenhæng mellem disponibel indkomst og formue for folkepensionister - 2011 5 500 000 F o r m u e 4 500 000 3 500 000 2 500 000 1 500 000 500 000-500 000 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indkomstdecil Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Kun folkepensionister, der er enlige, og par, hvor begge er folkepensionister, indgår. Anm.: For hvert decil vises medianformue (aktiver passiver), 25% og 75% kvartil, samt 5% og 95% fraktil for formuen. Rød firkant markerer den gennemsnitlige formue i indkomstdecilet. 12
Tabel 4. Kommuner opdelt efter størst og mindst gennemsnitlig formue - 2011 Kommuner med størst formue Gennemsnitlig formue i kr. Kommuner med mindst formue Gennemsnitlig formue i kr. Alle folkepensionister Gentofte 2 883 000 Bornholm 577 000 Rudersdal 2 271 000 Halsnæs 579 000 Hørsholm 1 790 000 Glostrup 628 000 Lyngby-Taarbæk 1 666 000 Ishøj 632 000 Dragør 1 619 000 Langeland 635 000 Folkepensionister - Ejer Gentofte 4 679 903 Halsnæs 756 776 Rudersdal 3 177 663 Bornholm 771 589 Frederiksberg 3 068 301 Læsø 831 401 Lyngby-Taarbæk 2 982 841 Langeland 844 809 Hørsholm 2 709 974 Lolland 851 589 Folkepensionister - Lejer Gentofte 778 546 Ishøj 71 348 Rudersdal 657 196 Bornholm 126 366 Frederiksberg 556 555 Albertslund 145 619 Fanø 471 640 Greve 189 181 Lyngby-Taarbæk 462 454 Halsnæs 197 785 Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter alle folkepensionister, der var fyldt 65 1. januar 2011, og som var i live ved udgangen af 2011. Formuen er opgjort som aktiver minus passiver. Formuen for par er opgjort samlet og fordelt med halvdelen til hver. 13
Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på 878.000 kr. 14
Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for ejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på 1.327.000 kr. 15
Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for lejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på 305.000 kr. 16