UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG



Relaterede dokumenter
Amagerbanken Aktieselskab under konkurs

Fjordbank Mors A/S under konkurs. Resumé af opgørelse af korrigeret dividendeprocent. 19. december 2011

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Amagerbanken Aktieselskab under konkurs

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør ~f konkurslovens 125, stk. 4

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

D O M. af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Peter Buhl, Esben Hvam og Jeanette Bro Fejring (kst.)) i ankesagerne

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

Disposition til brug for lovteknisk gennemgang af lovforslag nr. L 162 i Folketingets Retsudvalg den 25. maj 2005

Kapitel 1 - Introduktion

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 25. april 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af. konkurslovens 125, stk. 4

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

BOOPGØRELSE SKS /2009. VICH 4265 ApS. under konkurs. Bygmestervej Hals. CVR nr Fristdag den 2.

Skatteministeriet J. nr Udkast 29. januar 2007

Insolvens & Rekonstruktion

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 17. november 2016

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 148 Offentligt

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

D O M V.L. B Indledning

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 4

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)).

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indhold Vigtige love:... 3 Panteret Generelt - Sikkerhed i fast ejendom, kap. I Indledning til panteret eller anden sikkerhed i fast

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 16. januar 2018

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 17. november 2016.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. Selskab A under konkurs v/kurator advokat Boris K. Frederiksen (advokat Mathias Juul Holter) mod

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. Den 17. marts 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre. love 1)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. under konkurs v/kurator, advokat Boris Frederiksen (advokat Boris Frederiksen) mod

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni til

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 1

STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN 20. MARTS 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

Indhold Kreditorforfølgning Introduktion Ad.1.: Individualforfølgning... 5 a. Den enkelte kreditor... 5 b. Tidsprioriteten... 5 c.

Personlige skyldnere - II

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. Vedr.: Høring over Konkursrådets udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning og konkurs

HØJESTERETS KENDELSE

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. april 2019

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Ekspeditionstype Overskrift Tekst

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

R E D E G Ø R E L S E. om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

B IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

DOM. l) Gauguin Trading ApS (binavn Gauguin Auktionel ApS) AF østre LANDSRETS DOMBOG UDSKRJFT

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

Transkript:

B3814000 - US UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 23. maj 2014 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Ulla Staal og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)). 18. afd. nr. B-3814-12: [Bank D] (advokat Pernille Bigaard) mod [Bank B] (advokat Boris K. Frederiksen) Under denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret den 16. maj 2012, og som ved rettens kendelse af 1. november 2012 i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1, er henvist til behandling ved Østre Landsret, har sagsøgeren, [ ], nedlagt påstand om, at sagsøgte, [bank B], skal anerkende, at virksomhedspant, opr. stort 20 mio. kr., stillet af [selskab C] i form af underpant i to skadesløsbreve hver på 10 mio. kr., tinglyst i personbogen den 6. oktober 2011, er omstødeligt, og at [bank B] over for skifteretten i Hjørring skal fralægge sig samtlige indtægter oppebåret under det omstødelige virksomhedspant til brug for skifterettens afholdelse af sagens rimelige omkostninger og efterfølgende udlodning af restbeløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen.

- 2 - [Bank B] har påstået frifindelse. Sagen drejer sig om omstødelse af skadesløsbreve (virksomhedspant) stillet af [selskab C] til sikkerhed for virksomhedens engagement med et af Finansiel Stabilitet A/S stiftet datterselskab, [bank B]. Sagsfremstilling I 2007 stillede [selskab C] to skadesløsbreve (virksomhedspant) hver på 10 mio. kr. til sikkerhed for selskabets engagement med [bank A], og den 27. august 2007 blev skadesløsbrevene (virksomhedspantet) tinglyst i personbogen. Den 6. februar 2011 indgik [bank A] som nødlidende pengeinstitut aftale med et af Finansiel Stabilitet A/S stiftet datterselskab, [bank B], om overdragelse af bankens aktiver og dele af bankens passiver i henhold til kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet (afvikling efter bankpakke III), og den følgende dag blev [bank A] taget under konkursbehandling på baggrund af en af banken samme dag indgivet konkursbegæring. Af Betinget overdragelsesaftale mellem [bank A] og Finansiel Stabilitet A/S af 6. februar 2011 fremgår bl.a.: 4. Overdragne aktiver Bortset fra som anført i punkterne 4.3 og 4.4, omfatter overdragelsen samtlige aktiver, som tilhører Banken pr. Overtagelsesdagen, herunder eventualaktiver af enhver art, hvad enten de er udtrykkeligt omtalt i Aftalen eller ej. Overdragelsen omfatter bl.a. følgende aktiver, herunder aktiver, som Banken har overtaget til midlertidig besiddelse i medfør af FIL 25; 4.2 Udlån og andre tilgodehavender med dertil hørende sikkerheder Samtlige Bankens krav vedrørende udlån og tilgodehavender af enhver art, herunder vedrørende udstedte garantier. Overtagelsen omfatter alle sikkerheder, herunder panter, garantier, kautioner, transporter, letters of comfort, stillet til fordel for Banken af debitorer eller tredjemand. Datter-

- 3 - selskabet og Banken drager i fællesskab for Datterselskabets regning omsorg for, at alle disse krav og sikkerheder transporteres til Datterselskabet, og at fornødne sikringsakter i Danmark og udlandet foretages så hurtigt som praktisk muligt. 16. Sikringsakter og meddelelse til kunder 16.1 Sikringsakter mv. Banken skal loyalt medvirke til at sikre overførsel af sikkerheder vedrørende de overdragne udlån og tilgodehavender til Datterselskabet. Banken skal i denne anledning påtegne, eller så vidt relevant og muligt give Datterselskabet fuldmagt til at påtegne, ethvert sikkerhedsdokument med henblik på gennemførelse af overdragelsen af sikkerhederne. I en pressemeddelelse [bank A] indgår overdragelsesaftale med Finansiel Stabilitet af 6. februar 2011 fra Finansiel Stabilitet hedder det bl.a.: har konstateret, at banken ikke kan leve op til lovens solvenskrav, og har derfor indgået overdragelsesaftale med Finansiel Stabilitet Aftalen med [Bank A] overdrager med virkning fra 6. februar 2011 samtlige sine aktiver til en nystiftet datterbank af Finansiel Stabilitet. Betalingen for aktiverne er foreløbigt fastsat til 15,2 mia. kr. svarende til ca. 59% af usikrede, ikke-efterstillede krav. Betalingen har form af, at datterbanken overtager forpligtelser for samme beløb fra [bank A]. Den endelige betaling fastsættes i løbet af 3 måneder af vurderingsmænd udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Hvis den endelige betaling overstiger den foreløbige, vil datterbanken overtage yderligere forpligtelser. For øjeblikket er der kendte forpligtelser på 13,2 mia. kr. som ikke overtages, heraf udgør efterstillede forpligtelser 2,6 mia. kr. og forpligtelser med individuel statsgaranti 5,6 mia. kr. Bankens kunder Efter den valgte afviklingsmodel vil kunderne i øvrigt ikke opleve en forskel i den praktiske håndtering af deres bankforretninger, idet kunderne fortsat kan anvende kreditkort, netbank mv. efter Finansiel Stabilitets overtagelse af [bank A]. Der vil dog være en periode mellem kl. 20 og 24 i dag, hvor der på grund af de tekniske omlægninger ikke kan foretages posteringer i netbanken.

- 4 - I et brev afsendt den 6. februar 2011 meddelte [bank B] [selskab C] bl.a.: Overdragelse af kundeforhold Bestyrelsen for [bank B (rettelig bank A)] har 04.02.2011 besluttet en delvis overdragelse til [bank B] som er en afviklingsbank under Finansiel Stabilitet A/S. Det betyder for dig, at dine konti, depoter, kort, netbank og øvrige forretninger fortsætter hos [bank B]. I nedenstående opgørelse er medregnet renter og provisioner, som endnu ikke er tilskrevet din konto. Oversigt over dine konti Fuldt dækkede indlån 0,00 Øvrige indlån 0,00 Udlån 62.581.681,92- Nettoindlån 0,00 Dækkede nettoindlån 0,00 Totalt dækket 0,00 Sådan videreføres dine konti i [bank B] Udlån i alt 62.581.681,92- I [bank A] under konkurs Resumé af opgørelse af korrigeret dividendeprocent pr. juni 2011 i [bank A] under konkurs udarbejdet den 22. juni 2011 af Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Grant Thorton hedder det bl.a.: 2. Baggrund [Bank A] under konkurs blev taget under konkursbehandling den 7. februar 2011, kl. 07:05, på baggrund af en af bankens ledelse indgivet konkursbegæring. Sø- og Handelsretten, Skifteretsafdelingen, udpegede advokat Boris Frederiksen og advokat Jørgen Holst, som kuratorer i konkursboet, Banken havde den 6. februar 2011 indgået aftale med et af FS stiftet datterselskab, [bank B] (CVR-nr. 32 32 15 77), om overdragelse af bankens aktiver og dele af bankens passiver i henhold til kapitel 4B i lov om finansiel stabilitet (afvikling efter bankpakke III).

- 5 - Overdragelsesaftalen var alene betinget af godkendelse fra Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne, hvilke godkendelser forelå om aftenen den 5. februar 2011, hvorefter overdragelsesaftalen var endelig. Overdragelsen omfattede som udgangspunkt samtlige bankens aktiver, bortset fra aktiver med reel negativ værdi. Overdragelsen omfatter således bankens kassebeholdning, udlån og andre tilgodehavender med tilhørende sikkerheder, værdipapirer og andre finansielle instrumenter, kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, grunde og bygninger, driftsinventar og driftsmateriel, herunder biler, goodwill og immaterielle rettigheder og øvrige aktiver, herunder øvrige materielle aktiver, overdragelige skatteaktiver, tilgodehavende skatter, periodeafgrænsningsposter og eventualaktiver. Købesummen for aktiverne blev i henhold til overdragelsesaftalen foreløbigt fastsat til kr. 18.540.000.000, jf. herved lov om finansiel stabilitet 16 g, stk. 2 og 3. Købesummen blev foreløbigt berigtiget ved overtagelse af ikke-efterstillede gældsposter for i alt kr. 15.190.000.000 og ved mellemregning mellem køber og sælger af den resterende købesum på kr. 3.350.000.000. De overtagne gældsposter består af foranstillede krav, jf. konkurslovens 94 og 95, samt i alt 58,8 % af de simple kreditorer, jf. konkurslovens 97. Beløbet på kr. 15.190.000.000 fremkom som den beregnede dividendeværdi for de simple krav baseret på de foreløbigt opgjorte værdier af aktiver samt de foreløbigt opgjorte passiver. Det fremgår af overdragelsesaftalens pkt. 11.1, at den endelige værdiansættelse af de overdragne aktiver (og dermed reelt den endelige købesum) fastsættes af to statsautoriserede revisorer, jf. lov om finansiel stabilitet, 16 g, stk. 9. Den endelige købesum kan dog blive forhøjet med et eventuelt nettooverskud hos køber ([bank B]) i forbindelse med videreoverdragelse af bankens aktiviteter eller ved likvidation af selskabet, jf. lov om finansiel stabilitet, 16 g, stk. 12. 3. Sammenfatning vedrørende den korrigerede dividendeberegning Den foreløbige dividende pr. 5. februar 2011 blev opgjort således: Foreløbig dividendeprocent... 58,8 % Den korrigerede dividendeberegning er opgjort således: Korrigeret dividendeprocent... 84,4 % Den 12. september 2011 udstedte [selskab C] to skadesløsbreve (virksomhedspant) hver på 10 mio. kr. til [bank B], hvormed [selskab C] gav banken

- 6 - underpant i alt, hvad selskabet ejede og fremtidig måtte erhverve inden for aktivtyperne i tinglysningslovens 47 c, stk. 3, nr. 1-5 og 7, og med rektaklausul om, at skadesløsbrevene ikke kunne overdrages til eje eller pant. Skadesløsbrevene blev tinglyst i personbogen den 6. oktober 2011. Af tinglysningssvaret vedrørende det først tinglyste skadesløsbrev (virksomhedspant) fremgår bl.a.: Rektaklausul: Dette pantebrev kan ikke overdrages til eje eller pant. Særlige bestemmelser: Pantretslig stilling: Nærværende skadesløsbrev virksomhedspant tinglyses med samme pantretslige stilling som skadesløsbrev virksomhedspant kr. 10.000.000 tinglyst den 27.08.2007 løbe nr. 260378-84, idet tinglysningen alene skyldes et kreditorskifte. Resultat af tinglysning Status: Tinglysningsdato: Dato/løbenummer Bemærkninger: Tinglyst 06.10.2011 08:41:14 06.10.2011-1002978057 Afvist for så vidt angår særlige bestemmelser: da det kræver, at den foranstående tinglyser en respekt. Anmærkninger: Kreditor: [bank B] Hovedstol: 10.000.000 DKK Dato/løbenummer: 20070827-260378-84 Prioritet: 3

- 7 - Kreditor: [bank B] Hovedstol: 10.000.000 DKK Dato/løbenummer: 20070827-260368-84 Prioritet: 4 Af tinglysningssvaret vedrørende det andet tinglyste skadesløsbrev (virksomhedspant) fremgår bl.a.: Rekataklausul: Dette pantebrev kan ikke overdrages til eje eller pant. Særlige bestemmelser: pantretslig stilling: Nærværende skadesløsbrev virksomhedspant tinglyses med samme pantretslige stilling som skadesløsbrev virksomhedspant kr. 10.000.000 tinglyst den 27.08.2007 lb.nr. 260368-84, idet tinglysningen alene skyldes kreditorskifte. respektpåtegning: Nærværende skadesløsbrev virksomhedspant respekterer yderligere samtidig hermed nyt afløsende skadesløsbrev virksomhedspant kr. 10.000.000 med [bank B] som kreditor. Pantet der respekteres er anmeldt tinglyst med erklæring om, at det afløser dokument tinglyst den 27.08.2007 lb.nr. 260378-84. Resultat af tinglysning Status: Tinglysningsdato: Dato/løbenummer Tinglyst 06.10.2011 08:42:58 06.10.2011-1002978126 Bemærkninger:

- 8 - Afvist for så vidt angår særlige bestemmelser: da det kræver, at den foranstående tinglyser en respekt. Anmærkninger: Kreditor: [bank B] Hovedstol: 10.000.000 DKK Dato/løbenummer: 20070827-260378-84 Prioritet: 3 Kreditor: [bank B] Hovedstol: 10.000.000 DKK Dato/løbenummer: 20070827-260368-84 Prioritet: 4 Kreditor: [bank B] Hovedstol: 10.000.000 DKK Dato/løbenummer: 20111006-1002978057 Prioritet: 6 Den 21. december 2011 indgav en kreditor til skifteretten i Hjørring en konkursbegæring mod [selskab C]. Under et i anledning heraf den 3. januar 2012 afholdt møde i skifteretten indgav [selskab C] egen begæring om rekonstruktion, og på baggrund heraf blev rekonstruktionsbehandling indledt. Under et møde i skifteretten den 18. april 2012 blev et fremlagt rekonstruktionsforslag vedtaget og stadfæstet af skifteretten. Af skifterettens retsbog fra mødet fremgår endvidere bl.a.: Der fremlagdes forslag om anlæg af omstødelsessag mod [bank B] for virksomhedspant på 20 mill. kr. fremsat af [bank D]. Ingen stemte imod forslaget. Ingen andre stemte for forslaget. Forslaget var herefter vedtaget. Skifteretten udpegede herefter som foreslået advokat Pernille Bigaard til at føre sagen. Af personbogsattest af 10. januar 2012 for [selskab C] fremgår om tinglyste hæftelser bl.a., at der som virksomhedspant alene er tinglyst to skadesløsbreve hver på 10 mio. kr., tinglyst den 6. oktober 2011. Procedure

- 9 - [Bank D] har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der i forbindelse med skadesløsbreve (virksomhedspant) alene kan ske panthaverskifte ved etablering af et nyt pantsætningsforhold og med iagttagelse af sikringsakten herfor i form af tinglysning, idet skadesløsbreve (virksomhedspant) er uoverdragelige, jf. tinglysningslovens 47 c, stk. 2. Som følge af skadesløsbreves (virksomhedspants) uoverdragelighed blev [bank A's] engagement med [selskab C] ved overdragelsesaftalen af 6. februar 2011 mellem [bank A] og [bank B] overdraget usikret til [bank B], som herefter skulle sørge for at foretage de fornødne sikringsakter "så hurtigt som praktisk muligt". Imidlertid indgik [bank B] først den 12. september 2011 mere end 7 måneder efter engagementets overdragelse aftale med [selskab C] om udstedelse af nye skadesløsbreve (virksomhedspant), der blev tinglyst den 6. oktober 2011. Frem til denne dato var [bank B's] engagement med [selskab C] således usikret, og med udstedelsen af de nye skadesløsbreve (virksomhedspant) blev der følgelig stillet pant for gammel gæld. Da tinglysningen af de nye skadesløsbreve (virksomhedspant) dels skete senere end 3 måneder før fristdagen i [selskab C] under rekonstruktion, dels ikke blev foretaget uden unødigt ophold efter gældens stiftelse den 6. februar 2011, kan skadesløsbrevene (virksomhedspantet) omstødes, jf. konkurslovens 70, stk. 1, jf. 12 i. Tinglysningslovens 47 c, stk. 2, og konkurslovens 70, stk. 1, er begge præceptive lovbestemmelser, der alene kan fraviges ved udtrykkelig lovhjemmel, og kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet hjemler ikke adgang til at fravige nogle af disse bestemmelser. Med skadesløsbrevenes (virksomhedspantets) udstedelse til [bank B] skete ikke ombytning med de tidligere til [bank A] udstedte skadesløsbreve (virksomhedspant), idet betingelserne for ombytning af pant om både reel og formel samtidighed ikke var opfyldt. Der forelå ikke reel samtidighed, da der forløb mere end 7 måneder fra kreditorskiftet den 6. februar 2011 til udstedelsen af de nye skadesløsbreve (virksomhedspant) den 12. september 2011, og på tinglysningstidspunktet bestod der ikke et underliggende engagement mellem [bank A] og [selskab C], da engagementet den 6. februar 2011 var usikret overdraget til [bank B]. Kravet om formel samtidighed kan ikke statueres ved, at [bank A] undlod at aflyse skadesløsbrevene (virksomhedspantet) fra 2007 pr. datoen for kreditorskiftet for herved at "reservere" pladsen i prioritetsrækkefølgen, indtil [bank B] ca. 8 måneder senere fik tinglyst de nye skadesløsbreve (virksomhedspant).

- 10 - Ved [bank B's] tinglysning af de nye skadesløsbreve (virksomhedspant) skete en forringende/forrykkende disposition for øvrige kreditorer i [selskab C], idet pantsætningen medførte en formindskelse af [selskab C's] frie aktiver og dermed en unddragelse af frie aktiver til fordeling blandt kreditorerne i henhold til konkursordenen. [Bank B] er på bekostning af [selskab C's] øvrige kreditorer blevet uberettiget begunstiget ved at opretholde virksomhedspantet og oppebære mulige indtægter herfra, hvorfor [bank B] skal fralægge sig denne berigelse, jf. konkurslovens 75. [Bank B] skal derfor over for skifteretten fralægge sig samtlige indtægter oppebåret under det omstødelige virksomhedspant, jf. konkurslovens 12 l. [Bank B] har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det overordnet set reelt er samme gælds- og pantsætningsforhold, der uændret består henover den lovbundne overdragelse i henhold til lov om finansiel stabilitet fra [bank A] til [bank B]. Der var tale om en samlet overdragelse af såvel det eksisterende lån som den hertil knyttede sikkerhed i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel stabilitet, og stiftelsen af det nye, men tilsvarende, virksomhedspant til afløsning af det tidligere virksomhedspant skete alene som konsekvens af tinglysningslovens 47 c stk. 2. De aktiver, der var omfattet af virksomhedspantet, var på intet tidspunkt frie aktiver for [selskab C], og overdragelsen af tilgodehavendet med tilhørende sikkerhed fra [bank A] til [bank B] medførte ikke en forrykkende eller forringende disposition for øvrige kreditorer i [selskab C], hvorfor omstødelse i medfør af konkurslovens 70 ikke er mulig, jf. bl.a. U.1982.100 H og U.1983.404 H. De formål, der ligger til grund for den lovpligtige overdragelse af aktiverne i medfør af kap. 4 b i lov om finansiel stabilitet samt den lovpligtige nystiftelse af virksomhedspantet, jf. tinglysningslovens 47c, stk. 2, kolliderer ikke med konkurslovens 70 s formål om at hindre en skævdeling mellem kreditorerne. I samspillet mellem anvendelsen af tinglysningslovens 47 c, stk. 2, kap. 4 b i lov om finansiel stabilitet og konkurslovens 70 opstår en situation, der ikke lader sig løse ved en ren formalistisk anvendelse af konkurslovens 70. Omstødelse vil i nærværende tilfælde medføre en tilfældig og for [bank A] og [bank B] urimelig begunstigelse af de øvrige kreditorer i [selskab C] under rekonstruktion i form af en større dividende, fordi

- 11 - [bank A] tilfældigvis var nødlidende og i overensstemmelse med reglerne i kap. 4 b i lov om finansiel stabilitet nødvendigvis måtte afstå sit virksomhedspant og genstifte dette som følge af tinglysningslovens 47 c, stk. 2. En omstødelse af det omtvistede virksomhedspant i medfør af konkurslovens 70 vil endvidere indebære, at formålet med og virkningen af reglerne i kap. 4 b i lov om finansiel stabilitet vil blive begrænset af hensyn til en bestemmelse, hvis sigte ikke er at omstøde en disposition som den omtvistede. En omstødelse vil således have den virkning, at den nødlidende bank til ulempe for bankens kreditorer tvangsmæssigt vil miste et allerede eksisterende sikkerhedsnet og det på trods af, at afviklingsordningen i kap. 4 b i lov om finansiel stabilitet netop har til hensigt at sikre en kontrolleret og så hensigtsmæssig afvikling af banken som muligt. Stiftelsen af det nye pant kan i øvrigt sidestilles med ombytning af en eksisterende pantesikkerhed, således at vurderingen af, om betingelserne for omstødelse i overensstemmelse med ombytningslæren skal foretages i relation til det oprindeligt stillede virksomhedspant, der ubestridt ikke er omstødeligt. Det må lægges til grund, at der skete en samtidig formel og reel overdragelse af virksomhedspantet, hvilket er betingelserne for, at et pantebrev i medfør af ombytningslæren kan ombyttes uden ændringer i retsstillingen. De tidligere og de nye skadesløsbreve blev henholdsvis aflyst og tinglyst samme dag, nemlig den 6. oktober 2011, ligesom der samtidig skete en indfrielse af det underliggende engagement med provenuet fra et nyt kreditforhold. Den omstændighed, at der blev ydet kredit fra [bank B] til [selskab C] ændrer ikke herpå. Stiftelsen af det nye virksomhedspant i forbindelse med overdragelsen af det underliggende tilgodehavende skal således sidestilles med ombytning af en sikkerhed, og denne ombytning har hverken forringet den eksisterende aktivmasse eller forrykket de øvrige kreditorers indbyrdes stilling i [selskab C] under rekonstruktion og har således ikke påført boet et tab. Retsgrundlag Bestemmelsen om virksomhedspant i tinglysningslovens 47 c blev indsat ved lov nr. 560 fra 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant). I betænkning om virksomhedspant (nr. 1459/2005) hedder det bl.a. (side 204ff): 6.2. Pantebrevsformular mv. 6.2.1. Hvilke former for pantebreve bør kunne anvendes

- 12 - Det er udvalgets opfattelse, at der med henblik på at misbrug af den foreslåede ordning bør sikres en så høj grad af gennemsigtighed som muligt. Der bør således sikres en høj grad af publicitet om panthaverens og pantsætterens identitet. Som det fremgår af afsnit 3 og 4 ovenfor, er det endvidere udvalgets opfattelse, at der bør tilvejebringes særlige regler om, at der ikke kan stilles pant til fordel for nærstående, ligesom særlige regler om udlæg for skatte- og afgiftskrav og panthaverens hæftelse for boomkostninger foreslås. Sådanne reglers praktiske gennemførelse vil nødvendiggøre, at panthaverens identitet fremgår af personbogen. Et skadesløsbrev er således en pantefordring på et bestemt beløb til sikkerhed for et underliggende skyldforhold, f.eks. en kassekredit i et pengeinstitut eller en løbende kredit hos en leverandør. Anvendelsen af skadesløsbreve vil indebære, at gælden til panthaver kan variere inden for det maksimumsbeløb, der angives i skadesløsbrevet. En ny pantsætning vil som stiftelse af en ny panteret kræve tinglysning for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning, jf. U 1955.364 Ø og U 1957.405 Ø (begge vedrørende fast ejendom). Et skadesløsbrev kan endvidere ikke håndpantsættes. Panthaver vil således altid fremgå af personbogen. Udvalget er på baggrund af ovenstående af den opfattelse, at en ordning med virksomhedspant bør anvende skadesløsbreve, idet skadesløsbrevet har en række karakteristika, der er velegnede til at sikre de foreslåede reglers praktiske gennemførelse. Udvalget foreslår derfor en regel, der går ud på, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer eller fremtidig erhverver (virksomhedspant). 6.2.2. Andre spørgsmål Af klarhedshensyn bør det endvidere udtrykkeligt fastsættes i lovudkastet, at skadesløsbreve i medfør af ordningen ikke kan overdrages. Ombytning af virksomhedspantebreve t [At] der er tale om et nyt pantsætningsforhold, indebærer, at parterne, dvs. den nye panthaver og pantsætteren skal foranledige et nyt skadesløsbrev tinglyst, og at pantsætningen først opnår beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning fra det tidspunkt, hvor det nye skadesløsbrev anmeldes til tinglysning.

- 13 - Udvalget har overvejet, hvorledes retsstillingen ved ombytning af skadesløsbreve bør være. Ved underpant i løsøre og fordringer antages det, at efterstående rettigheder automatisk rykker op uden hensyn til, under hvilke omstændigheder forprioriteten er indfriet eller afdraget, og uanset om oprykning er vedtaget i det efterstående pantebrev eller ej (se Peter Blok: Oprykningsret ved pant i løsøre og fordringer, U 1986B.73ff, med henvisninger og om retspraksis før tinglysningslovens ikrafttræden Fr. Vinding Kruse: Ejendomsretten, 3. udgave, 1951, side 1560ff). Det antages dog ikke at gælde, hvis pantebrevet ombyttes med et andet pantebrev under omstændigheder, hvor der foreligger reel og formel samtidighed. Formel samtidighed vil sige, at anmeldelse af aflysning af den ophørte panteret og lysning af den nye panteret sker samme dag. At der foreligger reel samtidighed, vil sige, at provenuet ved det nye lån er anvendt til indfrielse af det tidligere lån på prioritetspladsen. Efter udvalgets opfattelse må det antages, at ombytningslæren uden lovændringer kan finde tilsvarende anvendelse ved panterettigheder i medfør af den foreslåede ordning med virksomhedspant, således at der som udgangspunkt er automatisk oprykningsret for efterstående panthavere, men hvis der foreligger samtidighed, vil et nyt skadesløsbrev kunne besætte det tidligere skadesløsbrevs plads i prioritetsrækkefølgen, uden at der sker oprykning for efterstående panthavere. Der vil dog gælde det særlige forhold, at der er tale om skadesløsbreve, hvis størrelse ikke nødvendigvis svarer til det skyldige beløb, men udgør en fast ramme, ligesom skadesløsbrevet formentlig ofte vil tjene til sikkerhed for en virksomheds løbende mellemværende. Det må således antages, at betingelsen om reel samtidighed må anses for opfyldt, i det omfang det nye skadesløsbrev tjener til sikkerhed for et underliggende mellemværende af samme beløbsmæssige størrelse som mellemværendet med den tidligere panthaver. Betingelsen om, at der skal foreligge reel samtidighed, vil derfor have den betydning i praksis, at den nye panthaver ikke kan udvide kreditten til pantsætteren med sikkerhed i skadesløsbrevet uden samtykke fra efterstående panthavere. Efterstående panthavere og indbrudspanthavere bør dog ikke acceptere en ombytning af skadesløsbrevene på forprioriteten, der medfører en ringere retsstilling end inden ombytningen. En sådan ordning vil adskille sig fra, hvad der gælder ved overdragelse af unegotiable ejerpantebreve i løsøre, jf. U 1966.73 H. Ved tinglysningen af skadesløsbrevet vil den nye panthaver blive advaret om eventuelle muligt mellemkommende rettigheder ved en retsanmærkning. Det er udvalgets opfattelse, at ombytningslæren er velegnet til at løse de ombytningsspørgsmål, der vil kunne opstå i praksis, og at der således ikke er behov for at fastsætte nærmere lovregler herom. Landsrettens begrundelse og resultat

- 14 - Den 6. februar 2011 indgik [bank A] som nødlidende pengeinstitut aftale med et af Finansiel Stabilitet A/S stiftet datterselskab, [bank B], om overdragelse af bankens aktiver og dele af bankens passiver i henhold til kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet (afvikling efter bankpakke III). Ifølge overdragelsesaftalen overdrog [bank A] pr. 6. februar 2011 samtlige sine aktiver, herunder krav vedrørende udlån og sikkerheder, til [bank B], idet parterne i fællesskab blandt andet skulle sørge for, at sikringsakter blev foretaget så hurtigt som praktisk muligt. På overtagelsesdagen havde [bank A] et tilgodehavende hos [selskab C] vedrørende et udlån på ca. 62 mio. kr., for hvilket [selskab C] i 2007 havde stillet sikkerhed i form af to tinglyste skadesløsbreve (virksomhedspant) hver på 10 mio. kr. Udlånet og sikkerheden, der var omfattet af overdragelsesaftalen, indebar, at [bank B] pr. overtagelsesdagen indfriede [selskab C's] gæld til [bank A] og samtidig overtog [bank A's] tilgodehavende med tilhørende sikkerhed hos [selskab C]. Skadesløsbreve (virksomhedspant) kan ikke overdrages, jf. tinglysningslovens 47 c, stk. 2, og som følge heraf udstedte [selskab C] den 12. september 2011 til [bank B] to nye skadesløsbreve (virksomhedspant) hver på 10 mio. kr. med bemærkning, at tinglysning heraf alene skyldtes kreditorskifte, og at tinglysning skulle ske med samme pantretslige stilling som de to skadesløsbreve (virksomhedspant) hver på 10 mio. kr., der var tinglyst i 2007. De nye skadesløsbreve (virksomhedspant) blev tinglyst den 6. oktober 2011, og det er ubestridt, at de to skadesløsbreve (virksomhedspant), der var tinglyst i 2007, samme dag blev aflyst. [Selskab C] blev efterfølgende taget under rekonstruktionsbehandling med fristdag den 21. december 2011. Ombytningslæren, hvorefter panthavere med underpant i løsøre og fordringer kan ombytte et pantebrev med et andet pantebrev under omstændigheder, hvor der foreligger reel og formel samtidighed, antages i betænkning om virksomhedspant fra 2005 at finde tilsvarende anvendelse ved panterettigheder i medfør af tinglysningslovens 47 c. Efterstående panthavere, der ved underpant i løsøre og fordringer som udgangspunkt har automatisk oprykningsret, rykker således ikke op, hvis anmeldelse af aflysning af den ophørte panteret og lysning af den nye panteret sker samme dag (formel samtidighed), og provenuet ved det nye lån er anvendt til indfrielse af det tidligere lån på prioritetspladsen (reel samtidighed). Er der tale om skadesløsbreve, hvis størrelse ikke nødvendigvis svarer til det skyldige be-

- 15 - løb, antages betingelsen om reel samtidighed at være opfyldt, i det omfang det nye skadesløsbrev tjener til sikkerhed for et underliggende mellemværende af samme beløbsmæssige størrelse som mellemværendet med den tidligere panthaver. Efterstående panthavere skal dog ikke acceptere en ombytning af skadesløsbrevene på forprioriteten, der medfører en ringere retsstilling end inden ombytningen. På denne baggrund og da anmeldelse af aflysning af de to skadesløsbreve (virksomhedspant) hver af 10 mio. kr., der var tinglyst i 2007, skete samme dag som tinglysning af de to nye skadesløsbreve (virksomhedspant), ligeledes hver af 10 mio. kr., og da provenuet ved det nye lån i [bank B] på ca. 62 mio. kr. blev anvendt til indfrielse af [selskab C's] tidligere lån hos [bank A] af samme størrelse på prioritetspladsen, finder landsretten, at betingelserne for ombytning af skadesløsbrevene (virksomhedspantet) er opfyldt. Det bemærkes herved, at ombytningen for efterstående panthavere ikke medførte en ringere retsstilling end inden ombytningen, og at ombytningen hverken formindskede aktiverne i [selskab C] eller forøgede selskabets passiver til skade for de øvrige kreditorer. Landsretten tager derfor [bank B's] påstand om frifindelse til følge. Ved fastsættelse af det sagsomkostningsbeløb, som [bank D] skal betale til [bank B] til dækning af selskabets udgift til advokatbistand, er henset til sagens værdi, forløb og udfald. T h i k e n d e s f o r r e t : [Bank B] frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal [bank D] inden 14 dage betale 500.000 kr. til [bank B]. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.

- 16 - (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 23-05-2014 Anni Juncker kontorfuldm gtig