Forældresamtaler som metode

Relaterede dokumenter
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR

Kollegabaseret observation og feedback

Vejledning til opfølgning

Tidsplan for Kommunikation

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Hvordan har du det i børnehaven?

Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

3 timer. sådan får dit barn succes!

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Sådan oversætter du centrale budskaber

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Ledelsesmæssig coaching

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Dagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Skab engagement som coach

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Din personlige uddannelsesplan

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Systematik og overblik

Vurdering og Handleplan

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

MUS SKEMA. Dette skema er udfærdiget af trivselsgruppen, der blev oprettet af lokaludvalget i Børneinstitution Højme sensommeren 2009.

MUS. Vejledning til dig som leder

DEN GODE OVERLEVERING

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Velkommen. Mødegang 9 Dagens program

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT,

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

GUIDE TIL MATCHMØDER I BARNETS VEN

At dele stjernestunder

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Kognitiv sagsformulering

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Din tilfredshed med institutionen

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Fælles Pædagogisk Grundlag

De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

Hvor var det nu vi kom fra?

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Alsidig personlig udvikling / sociale

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

HVAD ER SELV? Til forældre

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Årsplan for SFO Ahi International school

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Bilag 10: Interviewguide

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Ansættelse & velkomst

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

udvikling af menneskelige ressourcer

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

AT FORSTÅ ADHDS INDVIRKNING PÅ ET BARN

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Transkript:

Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave

Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet Side 6 Guide: Konsulentens egen afrunding Side 7 4-trins cirklen: At sætte langsigtede mål Side 8 Forandringshjulet Side 10 Denne pixiudgave er et arbejdsredskab til samværskonsulenten, der beskriver redskaber, der kan anvendes i forældresamtalen. Redskaberne beskrives mere indgående i dokumentet Forældresamtaler som metode, hvor man også kan læse om forældresamtalens formål, målgruppe og grundtanke. I Forældresamtaler som metode kan man endvidere finde følgende redskaber til yderligere inspiration: Udviklingsskemaer (Skal ligge i hver sag og udfyldes hver 3. måned) Inspiration til aktiviteter Livshistorie og genogram Beskrivelse af Appreciative Inquiry 2

Forældresamtaler Ved at afholde forældresamtaler støttes forældrene i at gennemføre samværet, med henblik på at det bliver en positiv oplevelse for forældre og børn. Forældresamtalerne bidrager til at forældrene får indflydelse på samværssituationen og støtte i overgangene i samværet. Forældresamtalen bidrager desuden til at mindske spændinger i samværet mellem alle parter, ligesom forældrene får støtte til at gennemføre samværet til størst mulig gavn for barnet. Hertil kommer, at forventninger i samværet afklares, rollefordelingen i samværet tydeliggøres og forældrene støttes i at møde børnene med passende forventninger. Forældresamtaler rummer yderligere et udviklingsperspektiv, hvor forældrene gradvist styrkes i deres rolle som samværsforældre. Hvis forældresamtaler skal bruges som et udviklingsredskab, er det vigtigt, at der er en vis tydelighed omkring samværskonsulentens vurderinger. Omvendt er det vigtigt at forældrene ikke overvældes af krav om udviklingsmål og langsigtet udvikling, som de ikke har ressourcer til eller ønsker om. Den grundlæggende tilgang til forældrene og udvikling gennem forældresamtaler er inspireret af metoden Appreciative Inquiry som oversættes til Den værdsættende samtale. Udgangspunktet er: I enhver forælder ligger et ønske om at være en god forælder og have en god kontakt til sit barn udforsk og udvikl ønsket herom i stedet for fokus på problemer. Spørg ind til forældrenes tanker om, hvad det for dem vil sige at være en god forælder. Enhver forælder ønsker at følge med i sit barns liv og dagligdag undersøg hvilke oplysninger forældrene gerne vil have om deres børns liv. Kontakten mellem forældre og børn kan variere frem fokus på, hvornår forældrene oplever at det lykkes at have en god kontakt og hvad er det der gør, at det lykkes? På baggrund af ovenstående, støt forældrene i at have gode oplevelser med børnene i samværet. Bring flere perspektiver i spil i dialogen med forældrene: Hvordan oplever børn, samværskonsulent, plejeforældre mv. situationen? Vær ærlig og troværdig. Læs mere om Appreciative Inquiry i materialet Forældresamtaler som metode. 3

Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Rammer og vilkår for samværet: Er rammer og vilkår for samværet tydelige for dig og for forældrene? Hvis ikke de er kontroller disse. Noter fra sidst: Læs referatet fra sidste forældresamtale og rapport fra sidste samvær. Er der noget vi skal følge op på eller videreføre fra sidste samtale? Ro og rum: Skab ro og rum til forældresamtalen, overvej hvor den skal foregå og under hvilke vilkår. Inddragelse: Skal forældrene inddrages i, hvad der står i rapporten fra sidste samvær? I givet fald, hvad skal der siges? Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på at få sagt til forælderen: Fx at forælderen ikke skal love barnet at tage kage med til næste samvær, hvis han/hun ikke er i stand til at overholde det. Hvilke redskaber vil være relevant at bringe i anvendelse til samtalen i dag: Firetrins-cirklen Forandringshjulet Er der behov for at du orienterer dig i forhold til udviklingsskemaerne? Hvad skal vi: Hvad skal jeg være opmærksom på? Tuning ind: Hvad er der sket siden sidst? Lyt til hvad der fylder hos forældrene. Hjælp forældrene med at komme til stede. Opfølgning på sidste samvær/ sidste eftersamtale: Hvordan gik sidste samvær? Hvad lykkedes og hvad skal vi arbejde videre med? Er der særlige episoder vi skal følge op på? Lad forældrene starte hvad har de oplevet og hvad synes de selv gik godt. Brug eksempelvis visuelle midler, hvis det kan støtte samtalen med forældrene. Bed fx forældrene om at markere på en skala fx fra 1 10 eller med smileys (sur, glad og midt i mellem), hvordan de synes samværet gik. Brug markeringen som udgangspunkt for samtalen spørg ind til markeringen fx hvad betyder god smiley for dig? Hvilken smiley/trin på skalaen vælger samværskonsulenten og hvorfor? Hvad (tror forælderen) at barnet vælger? Og hvorfor? Hvad tror du udgør forskellen? 4

Samtalen vedr. dagens samvær: Hvilke ønsker og forventninger har forælderen til dagens samvær? Hvad kan du som forælder gøre for at det bliver et godt samvær og hvilken hjælp vil du gerne have fra samværskonsulenten? Hvad kunne du tænke dig at lave I samværet i dag (find evt. inspiration i forslag til aktiviteter)? Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for at skride ind? Hvad gør du, hvis du får brug for min hjælp undervejs? Fx aftale vedrørende intervention (et tegn). Har jeg informationer fx fra plejeforældrene el. lign. som forældrene skal have inden samværet? Ændringer eller andet? Kan forældrenes ønsker imødekommes indenfor rammerne? Er der behov for orientering til barnet? Rådgivning og vejledning: Er der noget forældrene har brug for viden om? Vejledning om børns udvikling ex: At være barn I dag Børn generelt Specifikke vanskeligheder At være plejebarn (loyalitet, barnets tilhørsforhold) Vejledning til forældrene i forhold til kontakt og dialog med barnet ex: At møde barnet hvor det er Sprogbrug Afstemning i forhold til stemningsleje Fysisk kontakt Barnets signaler Vejledning til forældrene om betydningen af at barnet kender sin livshistorie og forældrenes særlige betydning i den forbindelse. Vejledning til forældrene om vigtigheden af at undgå fragmentering i barnets liv (forældre/plejeforældre) ex. gensidig information om barnets liv i barnets påhør ex: Hvad skal plejeforældrene vide? Hvordan kan vi skabe sammenhæng så barnet lettest kan gå fra det ene til det andet? Hvordan siger vi goddag og farvel? Formidling af barnets ønsker og behov Har barnet ønsker til samværet? Fx særlige aktiviteter, dialog og fysisk kontakt? 5

Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet Opfølgning på samværet Følgende hjælpespørgsmål kan anvendes i forældresamtalen, som afholdes efter samværet: Hvordan gik samværet i dag opnåede du det du ville? Hvad lykkedes? Hvad skal vi arbejde videre med? Hvordan oplevede du det? Hvordan tror du dine børn oplevede det? Hvilke ønsker har forældrene til næste samvær? 6

Guide: Konsulentens egen afrunding Konsulentens afrunding Hvad siger samværskonsulenten: Tag din egen temperatur. Hvordan oplevede jeg samværet i dag? Var det svært at være i? Fx jeg var helt bombet og tænker over, hvordan barnet mon har det? Og hvordan har du det? Hvad lykkedes? Hvorfor tror du det lykkedes? Hvad skal du huske til næste gang? Lav et notat/rapport. 7

4-trins cirklen: At sætte langsigtede mål Forældresamtalerne efter Appreciative Inquiry har fokus på afdækning af: hvad der allerede fungerer godt. hvad der er medvirkende til at det fungerer godt. hvad kan denne viden åbne op for af ønsker til, hvad der yderligere kan udvikles og opnås. Med fokus på særligt gode situationer, ressourcer og gode erfaringer fremmes troen på, at udvikling er muligt og ønsket om at udvikle sig eller udvikle noget får næring. Konsulenten kan hente støtte og inspiration til ovenstående proces i nedenstående model inspireret af Appreciative Inquiry s 4 D model. (se evt. afsnit om Apreciative Inquery sidst i materialet). Nedenstående model (udforsk ønsk planlæg udfør) kan bruges i sin fulde form, eller som inspiration i forældresamtaler, hvor der er et udviklingssigte. Modellen kan medbringes ved forældresamtalen eller blot være en indre arbejdsmodel for konsulenten. 4 Udfør 1 Udforsk Udforsk de gode situationer i samværet 3 Planlæg Planlægning med fokus på hvordan succes fremmes 2 Ønsk Nye ønsker og muligheder 8

1. Udforsk og efterspørg forældrenes fortælling af de gode situationer i samværet a. Bed forælderen fortælle om de gode situationer i samværet. b. Udforsk forælderens opfattelse af hvad der var medvirkende til at skabe den gode situation. Spørg for eksempel om: Hvad tænker du var medvirkende til at netop denne situation blev god? Hvad gjorde du? Hvad sagde du? 4. Udførelsen Handlingen i samværet Fire-trins cirklen kan bruges igen og igen, til at sætte nye mål og forfølge nye ønsker og drømme. Den kan også bruges til at fastholde forældrenes fokus på at medvirke til et godt samvær henvis evt. til de ønsker og mål forældrene formulerede, når I følger op på samarbejdet. 2. Nye ønsker og muligheder Med fokus på det der virkede (ad 1b), hvad giver det af nye ønsker og muligheder? Spørg for eksempel om: Når du nu fortæller at ( ) virkede godt, hvad kunne du så ellers tænke dig at udvikle i samværet? 3. Planlægning Hvad øger sandsynligheden for at det bliver en succes. Spørg for eksempel om: Hvad er det præcist du gerne vil (tid og sted )? Hvad skal du være opmærksom på? Hvad har du brug for samværskonsulentens bistand til? 9

Forandringshjulet Forandringshjulet kan bruges på flere niveauer dels i forbindelse med hvert enkelt samvær og dels ved en opfølgning efter ca. 4 måneder. Forandringshjulet kan anvendes i stort set alle forældresamtaler. I forbindelse med hvert samvær: Forandringshjulet kan bruges i forbindelse med hvert samvær. Værktøjet er en god måde at få en dialog om det enkelte samvær i gang på, og til at hjælpe forældrene til at reflektere over deres egen rolle under samværet. Eksempler på spørgsmål under de enkelte punkter i forandringscirklen: Hvad skal udvikles: Er der noget du gerne vil arbejde videre med? Er der noget du gerne vil gøre mere af? Evt. forslag fra konsulenten? Hvad ser konsulenten af udviklingsbehov? Hvad skal fortsættes: Hvad synes du gik godt under samværet i dag? Hvad tror du har indflydelse på at det gik godt? Hvordan tror dit barn oplevede det? Konsulentens iagttagelser og vurderinger Hvad skal udvikles Hvad skal fortsættes Hvad skal ophøre 10

Hvad skal ophøre: Er der noget du vil gøre mindre af eller helt ophøre med? Konsulentens iagttagelse og vurdering af hvad forælderen skal gøre mindre af eller helt ophøre med? Opfølgning efter ca. 4 måneder: Med ca. fire måneders interval følges der op på forældrenes situation, rolle og kompetencer i forhold til samværet med deres børn. Opfølgningen tager udgangspunkt i udviklingsskemaerne (se side 8 15). Under opfølgningssamtalen anvendes forandringshjulet også og kan uddybes med konsulentens og forældrenes vurdering af status og udvikling over tid. Opfølgningssamtalen har fokus på børnenes trivsel under samværet, både i forhold til forældrenes vurdering og samværskonsulentens vurdering. Inden samtalen finder sted, kan samværskonsulenten revurdere forældrene i forhold til udviklingsskemaet, både deres relation i forhold til deres børn og til samarbejdsrelationen. Der kan vurderes i forhold til: Har forældrene rykket sig? Hvordan har forældrene rykket sig? Skal der ændres fokus i samarbejdet med forældrene? Kan der sættes nye mål for arbejdet med forældrene? Den nye vurdering danner udgangspunkt for en dialog med forældrene om, hvilke muligheder samværskonsulenten ser og hvad forældrene ønsker at bruge konsulenten til. 11

www.fam-storstroem.dk www.fabu.dk www.familieplejen-bornholm.dk www.cesa.dk Center for Socialt Arbejde