Årsrapport 2017 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg. Uanmeldte helhedstilsyn

Relaterede dokumenter
Årsrapport 2018 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg. Uanmeldte helhedstilsyn

Årsrapport 2015 Plejecentre Ringsted Kommune Social og sundhed. Uanmeldte helhedstilsyn

Årsrapport 2015 Brøndby Kommune. Social- og Sundhedsforvaltningen, Ældre og Omsorg Uanmeldte tilsyn på Ældrecentre

Årsrapport for tilsyn i hjemmeplejen. Næstved KOMMUNE. Sundhed og Ældre

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring

Tilsynsrapport Ballerup Kommune Center for Social og Sundhed Kommunal leverandør Hjemmesygeplejen

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Årsrapport for tilsyn i hjemmeplejen Kommunal og privat leverandør. Næstved KOMMUNE. Sundhed og Ældre

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp Tychsens Hjemmeservice

TILSYNSRAPPORT THISTED KOMMUNE ÆLDRE OG SUNDHED BEDSTED FRIPLEJEHJEM

TILSYNSRAPPORT ROSKILDE KOMMUNE SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER TREKRONER PLEJECENTER

Uanmeldte tilsyn på plejecentre

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp Hjemmeservice Syd

Tilsynsrapport Faxe Kommune. Center for sundhed & pleje Hjemmeplejen Privat Leverandør Lottes Rengøring

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Skovgården

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD ROSENGÅRDEN PLEJECENTER

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Åbrinken

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN TOFTEGÅRDEN PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD KORNUMGÅRD PLEJECENTER

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Privat leverandør af praktisk hjælp Vitapleje ApS. Uanmeldt tilsyn December 2015

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD PLEJECENTER KORNUMGÅRD

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD PLEJECENTER MARGRETHELUND

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

TILSYNSRAPPORT ROSKILDE KOMMUNE SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER GUNDSØ OMSORGSCENTER

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Pleje- og Omsorgscenter Birkegården

TILSYNSRAPPORT SØNDERBORG KOMMUNE JOB OG VELFÆRD TANGSHAVE PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE ÆLDRE OG PLEJECENTRE PLEJEHJEMMET EGEBO

Årsrapport 2018 Køge Kommune. Velfærdsforvaltningen. Social- og sundhedsafdelingen ANMELDTE TILSYN I HJEMMEPLEJEN

TILSYNSRAPPORT ROSKILDE KOMMUNE SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER HIMMELEV GL. PRÆSTEGÅRD PLEJECENTER

Tilsynsrapport Faxe Kommune. Center for sundhed & pleje Hjemmepleje Privat leverandør Egebjerg Rengøring ApS

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Frederiks Friplejehjem

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Pleje- og omsorgscenter Kildehaven

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Skovvænget, almene boliger

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober Helsingør Kommune. Årsrapport Indholdsfortegnelse

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice

Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Privat leverandør af praktisk bistand Vikanservice

TILSYNSRAPPORT ROSKILDE KOMMUNE SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER ASTERSVEJ PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN PLEJEHJEMMET VESTERLED

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 1

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN ELIM PLEJECENTER

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD PLEJECENTRET KORNUMGÅRD

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Møllehuset

Tilsynsrapport Albertslund Kommune. Sundhed, Pleje og Omsorg Privat leverandør Aleris

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE FÆNØSUNDVÆNGET PLEJECENTER

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Service

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Pensionistgården

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Blichergården

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Skovvænget, alm. plejeboliger

TILSYNSRAPPORT SØNDERBORG KOMMUNE JOB OG VELFÆRD TANDSBJERG PLEJECENTER

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN KONGSBJERGHJEMET PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD PLEJECENTER ELMEHØJ

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune. Området for Forebyggelse og Sundhed. Hjemmeplejen privat leverandør Vika Pleje

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør HeltRent HjemmeService

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Albanigade Plejecenter

Tilsynsrapport Næstved Kommune. Sundhed og Ældre Hjemmeplejen Kommunal leverandør Distrikt Vest

TILSYNSRAPPORT TØNDER KOMMUNE

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Friplejehjemmet Nordstjernen

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN DREYERSHUS PLEJECENTER

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg. Kommunal leverandør af hjemmepleje Hjemmeplejedistrikt Toftlund

Årsrapport Egedal Kommune. Center for Sundhed og Omsorg

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune. Området for Forebyggelse og Sundhed. Hjemmeplejen privat leverandør Hånd i Hånd

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE ÆLDRE OG PLEJECENTRE GELSTED PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT FAXE KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE DALBY ÆLDRECENTER

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN KONGSBJERGHJEMMET

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN DREYERSHUS PLEJECENTER

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Kildedalscentret

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen Frederiksværk

Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Hjemmeplejedistrikt Billund Centergruppen

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgaarden

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice Aps

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Liselund Plejecenter

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE

Årsrapport for plejecentre og træning Ringsted Kommune. Ældreområdet

TILSYNSRAPPORT TØNDER KOMMUNE PLEJE OG OMSORG SOLGÅRDEN PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN KONGEBROCENTRET PLEJECENTER

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE ÆLDRECENTERET SKOVGADE

Tilsynsrapport Gribskov Kommune. Privat leverandør Helt rent

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN DANAHØJ PLEJEHJEM

TILSYNSRAPPORT FAXE KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE HYLLEHOLTCENTERET

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Sjørup Ældrecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Havebæk 1 og 2

ÅRSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice ApS

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN PLEJEHJEMMET TOFTEGÅRDEN

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter

TILSYNSRAPPORT KOLDING KOMMUNE SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN TEGLGÅRDSPARKEN PLEJECENTER

Tilsynsrapport 2017 Brøndby Kommune. Social og Sundhedsforvaltningen, Ældre og Omsorg. Den Kommunale hjemmepleje, Hjemmeplejen i Stranden

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Hjallese Plejecenter

TILSYNSRAPPORT FAXE KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE FREDERIKSGADECENTRET

Odense Kommune. Kragsbjergløkke Plejecenter

Årsrapport 2017 Jammerbugt Kommune Sundheds- og Seniorafdelingen. Uanmeldte helhedstilsyn

Tilsynsrapport Allerød Kommune. Ældre og sundhed Privat leverandør Aleris

TILSYNSRAPPORT THISTED KOMMUNE ÆLDRE OG SUNDHED VIBEDAL PLEJECENTER

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Transkript:

Årsrapport 2017 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Uanmeldte helhedstilsyn September 2017

INDHOLD 1.0 Indledning 1 2.0 Tilsynsresultat 2 3.0 Tværgående vurdering 3 4.0 Konklusion og udviklingspunkter 6 5.0 Bilag 1 Vurdering og anbefalinger til hvert område/områdecenter 8 6.0 Bilag 2 - Tilsynets formål og metode 11

INDLEDNING BDO har i 2017 haft til opgave at udføre fem uanmeldte helhedstilsyn på Lyngby-Taarbæk Kommunes områdecentre. Endvidere har BDO fået til opgave at udarbejde en årsrapport, der sammenfatter de overordnede indtryk fra tilsynene og giver anbefalinger til fremadrettede indsatsområder på tværs af de fem områdecentre. Tilsynene er afholdt i 2. og 3. kvartal 2017. Tilsynene er udført af to konsulenter fra BDO med sygeplejefaglig henholdsvis folkesundhedsvidenskabelig baggrund. Områdecentre Årsrapporten omhandler område- og plejecentre i Lyngby-Taarbæk Kommune Tidspunkt for tilsynene Områdecenter Virumgård: 12. juni 2017 Områdecenter Baunehøj: 14. juni 2017 Områdecenter Lystoftebakken: 21. juni 2017 Områdecenter Solgården: 3. august 2017 Områdecenter Bredebo: 4. august 2017 Rapporten er opbygget således, at læseren på første side præsenteres for resultaterne af hvert af de uanmeldte tilsyn på Lyngby-Taarbæk Kommunes områdecentre. Herefter følger tilsynets samlede vurderinger på tværs af centrene. Del 4 indeholder en kort, samlet konklusion for tilsynene samt BDO s forslag til fokusområder. I bilag 1 vedlægges tilsynets vurdering og anbefalinger til hvert område/områdecenter. Af bilag 2 fremgår tilsynenes formål og metode. På rapportens sidste side findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynene er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

TILSYNSRESULTAT Tilsynet har vurderet, at der generelt er gode og tilfredsstillende forhold på Lyngby Taarbæk Kommunes områdecentre. På alle fem områdecentre har Tilsynet fundet forhold, som har givet anledning til anbefalinger. Tilsynet har vurderet, at: Tre områdecentre har opnået den samlede vurdering meget tilfredsstillende. To områdecentre har opnået den samlede vurdering tilfredsstillende forhold. Samlet vurdering Områdecenter Bredebo Områdecenter Solgården Områdecenter Baunehøj Områdecenter Lystoftebakken Områdecenter Virumgård Samlet vurdering Særdeles tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Meget tilfredsstillende Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Tilfredsstillende Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Mindre tilfredsstillende Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Ikke tilfredsstillende Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 2

TVÆRGÅENDE VURDERING BDO har på baggrund af tilsynsrapporter for hvert af de fem uanmeldte tilsyn på Lyngby-Taarbæk Kommunes områdecentre udarbejdet en tværgående analyse. Tilsynets overordnede vurdering er, at kvaliteten af personlig pleje og omsorg samt praktisk hjælp er tilfredsstillende. Beboerne oplever, at de modtager den pleje og praktiske hjælp, de har behov for, ligesom plejen er i overensstemmelse med vaner og ønsker. Medarbejderne kan generelt redegøre for overvejelser og arbejdsmetoder, der er fundamentet for pleje og omsorg af god kvalitet. Desuden har medarbejderne generelt fokus på, at pleje og praktisk hjælp udføres med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang. Tilsynet vurderer, at kommunikation og omgangsform på tværs af de fem områdecentre kan karakteriseres som værende respektfuld og anerkendende. Opfølgning på foregående tilsyn Tilsynet vurderer, at der på alle områdecentre er fulgt tilfredsstillende op på anbefalinger fra 2016. Alle centrene arbejder løbende med kvalitetssikring af den sundhedsfaglige dokumentation. I den forbindelse arbejdes eksempelvis med at sikre opdatering og ajourføring af døgnrytme- og handleplaner samt sygeplejefaglige udredninger. Et center arbejder særligt med dokumentation af delegerede opgaver i form af kompetenceskemaer. I tillæg til dokumentationen er der på mange områdecentre fokus på mad og måltider i forhold til blandt andet medarbejdernes rolle og ansvar i forbindelse med måltider samt rehabilitering i måltidssituationen. Et enkelt center fremhæver klippekortet og arbejdet med at implementere denne ordning. Værdigrundlag Det er tilsynets vurdering, at alle områdecentre arbejder målrettet efter Lyngby-Taarbæk Kommunes værdisæt, idet alle centrene har fokus på at skabe gode rammer for beboerne og har fokus på kerneopgaven. På alle fem områdecentre arbejdes ligeledes målrettet med at implementere principperne bag den personcentrerede omsorgsmodel, idet ledelsen på de fleste centre giver udtryk for at være langt i processen. På et center giver ledelsen eksempelvis udtryk for, at det er tydeligt at se, at medarbejderne efterhånden er meget bevidste om at møde beboerne der, hvor de er. Det beskrives, at medarbejderne løbende bliver bedre til at fastholde tilgangen bag den personcentrerede omsorg i hverdagens omsorg og pleje for beboerne. Sundhedsfaglig dokumentation Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation på alle fem områdecentre overordnet er tilfredsstillende, idet der dog flere steder ses mangler i dele af dokumentationen. Det er samtidig tilsynets vurdering, at det med mindre målrettede indsatser vil være muligt at rette op på manglerne. Døgnrytmeplaner Døgnrytmeplanerne på alle fem centre fremstår generelt med handlevejledende og individuelle beskrivelser af beboernes ønsker og behov gennem hele døgnet. Tilsynet ser enkelte steder, at hjælpen er sparsomt beskrevet. Det handler eksempelvis om hjælp beskrevet som tilsyn uden nærmere handlevejledende beskrivelser. Tilsynet bemærker positivt, at alle de gennemgåede døgnrytmeplaner indeholder beskrivelser af beboernes fysiske, psykiske og sociale ressourcer, samt hvorledes disse medinddrages i plejen. Det er kendetegnende for samtlige områdecentre, at der ikke foreligger livshistorie på alle beboerne. På et enkelt center ses et eksempel på, at årsag til manglende livshistorie er dokumenteret. Tilsynet opfordrer alle områdecentre til at dokumentere, såfremt der ikke foreligger livshistorie. Sygeplejefaglige udredninger På alle fem områdecentre ses eksempler på sygeplejefaglige udredninger, der indeholder detaljerede og fagligt relevante beskrivelser af beboernes helbredssituation, ligesom der observeres overensstemmelse mellem beboernes sygeplejefaglige udredninger og medicinliste. På fire områdecentre observerer tilsynet delvis eller manglende overensstemmelse mellem en eller flere sygeplejefaglige udredninger samt pågældende beboers medicinliste. På to områdecentre finder tilsynet desuden, at de sygeplejefaglige udredninger generelt bør ajourføres, idet disse ikke konsekvent fremstår udfyldte og opdaterede. På et enkelt center indeholder de sygeplejefaglige udredninger generelt yderst detaljerede og relevante beskrivelser af beboernes helhedssituation, fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Tilsynet bemærker dog beskrivelser af, hvad der vurderes som værende faglige selvfølgeligheder. 3

Det er i den forbindelse tilsynets vurdering, at det er tilstrækkeligt, at sådanne beskrivelser er indeholdt i døgnrytmeplanen og ikke bør fremgå i de sygeplejefaglige udredninger. Handleplaner Tilsynet vurderer i forhold til alle fem områdecentre, at der er udarbejdet relevante handleplaner. Handleplanerne indeholder overordnet relevante beskrivelser af problem, mål, handling og evaluering. På to centre observerer tilsynet problematikker, der burde ligge i handleplaner. På fire ud af fem centre er der handleplaner, som mangler ajourføring. Tilsynet ser således flere eksempler på handleplaner, der ikke er opdateret siden 2016. Desuden finder tilsynet på tre områdecentre, at der foreligger handleplaner, der ikke længere er relevante, og derfor bør afsluttes. I forhold til disse centre vurderer tilsynet, at der med fordel kan ske faglig refleksion af fordele ved at inaktivere ikke relevante handleplaner. På et enkelt center bemærker tilsynet, at der ikke konsekvent sker korrekt dokumentation under felterne vedrørende handling, evaluering og mål. Medicinhåndtering og administration Tilsynet vurderer, at medarbejderne på tværs af områdecentre fagligt kan redegøre for principperne bag medicinadministration og håndtering, ligesom beboerne er tilfredse med hjælpen til medicinadministration. På fire ud af fem centre vurderer tilsynet, at medicinadministration og -håndtering foregår på en faglig korrekt måde og ud fra gældende retningslinjer på området. På et enkelt center kan tilsynet konstatere, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende efterdosering ikke følges konsekvent, ligesom der ikke sker korrekt håndtering af personfølsomme data. Der er her tale om, at en beboers medicinliste ligger fremme på køkkenbordet uden opsyn. Et andet center vurderes at have utilstrækkelig administration af medicin hos en beboer, idet beboerens medicinæske fra foregående dag ikke er tom, og der umiddelbart ikke kan findes en forklaring herpå. I forhold til to områdecentre konstaterer tilsynet, at der arbejdes med forskellige tilgange til medicindosering og håndtering. I forhold til det ene center bemærker tilsynet særligt, at der arbejdes med forskellige tilgange vedrørende opbevaring, doseringsintervaller og måden, hvorpå der sker eftertælling. Desuden er der ikke enslydende opfattelser af regler i forhold til efterdoseringer. På det andet center efterspørger medarbejderne medicinrum og et stille rum til medicindosering. Hverdagens praksis Det er tilsynets vurdering, at beboerne på tværs af de fem områdecentre modtager den personlige pleje og praktiske hjælp, som de ønsker og har behov for. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der arbejdes ud fra principperne for den personcentrerede omsorgsmodel. Beboerne er generelt tilfredse med kvaliteten og omfanget af hjælpen, der bliver leveret i overensstemmelse med ønsker og behov. Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for, hvordan beboernes individuelle behov imødekommes, herunder hvordan der arbejdes medinddragende i forbindelse med den personlige pleje. Beboerne fremstår generelt velsoignerede. I forhold til en enkelt beboer observerer tilsynet manglende støtte til håndhygiejne, ligesom beboerens sko trænger til rengøring. Tilsynet får oplyst, at det indimellem kan være svært at motivere beboeren til at modtage den nødvendige hjælp. Tilsynet vurderer, at udfordringer i relation til den pågældende beboer bør dokumenteres, ligesom indsatser med henblik på at sikre beboeren den pleje, vedkommende har behov for, bør igangsættes. På et andet center oplever en beboer lang ventetid på toiletbesøg, hvilket der ligeledes bør igangsættes en konkret indsats i forhold til. Fællesarealer og boliger på fire ud af fem områdecentre fremstår ryddelige og rengjorte, ligesom beboerne modtager den nødvendige støtte og hjælp til deres praktiske behov. Tilsynet vurderer, at et enkelt center har en udfordring i forhold til at sikre tilfredsstillende rengøringsstandard på fællesarealer og i beboernes boliger samt i forhold til rengøring af hjælpemidler. På samme center er det tilsynets vurdering, at der både i forhold til dokumentation og praksis bør sættes yderligere fokus på beboere, der har behov for særlig støtte til renholdelse og oprydning. På et andet center bemærker tilsynet, at en beboer ikke er tilfreds med rengøringsstandarden. Medarbejderne på samme center er samtidig af den opfattelse, at rengøringsstandarden på centret kunne være bedre, ligesom rengøring af hjælpemidler ikke altid prioriteres. I forhold til to andre centre finder tilsynet udfordringer i forhold til netop renholdelse af hjælpemidler. Tilsynet vurderer overordnet, at måltiderne på tværs af områdecentrene forløber tilfredsstillende. Stemningen er generelt god, og måltiderne serveres ud fra den rehabiliterende tilgang blandt andet i form af servering på fade og i skåle. På tre af centrene vurderer tilsynet, at medarbejderne er velreflekterede omkring fremme af det gode måltid, ligesom de er bevidste om roller og ansvar i forbindelse hermed. På de to resterende centre er det tilsynets vurdering, at der forsat foreligger udfordringer i forhold til måltidsværternes rolle og ansvar i praksis, idet der eksempelvis udføres praktiske opgaver under måltidet. 4

Tilsynet bemærker, at beboerne generelt er tilfredse med maden og måltiderne, idet beboerne på et enkelt center giver udtryk for at være mindre tilfredse med aftensmåltidet. På et andet center møder tilsynet en beboer, der ikke føler sig medinddraget i forhold til madønsker, ligesom beboer oplever, at medarbejderne samtaler under måltidet uden at inddrage beboerne. Tilsynet vurderer, at samtlige områdecentre arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang. Således er det tilsynets vurdering, at rehabilitering skinner igennem i medarbejdernes beskrivelser af hjælp til såvel personlig pleje som praktiske opgaver. Tilsynet ser desuden på flere centre eksempler på, at den rehabiliterende tilgang udøves i praksis. Tilsynet taler med beboere, der er meget opmærksomme på vigtigheden af at bruge deres ressourcer i det omfang, det er muligt, ligesom de oplever, at medarbejderne er gode til at motivere og understøtte dem i dette. Omgangsform og sprogbrug vurderes af tilsynet som værende respektfuld og anerkendende på tværs af områdecentrene. Beboerne beskriver generelt, at de er trygge ved medarbejderne, der i alle tilfælde er venlige og imødekommende. På et enkelt center vurderer tilsynet, at der bør ske en faglig refleksion i forhold til en beboers oplevelse af medarbejdernes indbyrdes dialog. Baggrunden for denne vurdering er en beboers beskrivelse af, at medarbejderne taler meget med hinanden, hvorfor man hører meget sladder i løbet af en dag. Under interviewet udbryder beboeren spontant, at medarbejderne i stedet burde tale med beboerne. I forhold til særligt to centre bemærker tilsynet, at medarbejderne italesætter det gode arbejdsmiljø, der har en positiv indvirkning på kommunikation og omgangsform i den daglige pleje og omsorg for beboerne. Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer på samtlige områdecentre er i overensstemmelse med beboernes behov og bidrager til en god atmosfære. Et enkelt sted er medarbejderne dog af den opfattelse, at centret har institutionspræg, men at rammerne samtidig er lyse og arbejdsmiljøvenlige. De fysiske rammer indbyder til aktiviteter af forskellig karakter, og der beskrives på alle centre et tilbud af forskelligartede aktiviteter såvel fælles som individuelle. På et enkelt center erkender medarbejderne, at de kan blive bedre til at motivere beboerne til aktiviteter og træning. I forlængelse heraf bemærker tilsynet på et andet center, at medarbejdernes beskrivelser af indsatser i forhold til vedligeholdende træning primært relaterer sig til medinddragelse af beboernes ressourcer under den personlige pleje. Tilsynet vurderer i forhold til begge centre, at der med fordel kan ske faglig refleksion af medarbejdernes rolle og ansvar, hvad angår aktiviteter og træning. Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Det er tilsynets vurdering, at de organisatoriske rammer på alle fem centre giver mulighed for tværfagligt samarbejde og faglig sparring. Der er fokus på at sikre en fælles forståelse af opgaveløsningen på tværs af det enkelte center. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på de fem centre overordnet er tilfredse med organisering, arbejdsgange og mulighed for faglig sparring. På et center efterspørger medarbejderne en fast struktur på de tværfaglige møder, ligesom medarbejderne oplever, at der i perioder er mange vikarer, hvilket påvirker beboernes oplevelse af kontinuitet. På et andet center giver en beboer udtryk for en oplevelse af, at der er mange vikarer, hvilket gør beboer utryg og forvirret. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere på alle fem områdecentrene fremstår engagerede og kompetente. Ledelsen på tværs af centrene beskriver et stort fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, og det er samtidig medarbejdernes oplevelse, at der i høj grad er mulighed for kompetenceudvikling i form af undervisning og kurser. På et enkelt center bemærker tilsynet, at medarbejderne ikke har været til MUS under deres ansættelse på centret. Medarbejderne på tværs af de fem centre oplever, at de har de nødvendige kompetencer i forhold til at løse de opgaver, de stilles over for. På et enkelt center efterspørger medarbejderne dog flere sygeplejefaglige kompetencer, mens medarbejderne på et andet center efterspørger et tættere tværfagligt samarbejde med terapeutgruppen. I forhold til et tredje center har medarbejderne et ønske om, at demensressourcepersonernes kompetencer og viden i højere grad bringes i spil på tværs af huset. 5

KONKLUSION OG UDVIKLINGSPUNKTER På baggrund af den tværgående analyse er det tilsynets samlede vurdering, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag i vid udtrækning lever op til lovgivningen såvel som Lyngby-Taarbæk Kommunes kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer. På alle centre arbejdes med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag med fokus på kerneopgaven i levering af pleje og praktisk hjælp. Tilsynet vurderer overordnet, at den personlige pleje og praktiske hjælp på Lyngby-Taarbæk Kommunes fem områdecentre er af meget tilfredsstillende kvalitet. Alle medarbejdere giver udtryk for, at de har fokus på at levere pleje, der er i overensstemmelse med beboernes ønsker og vaner. Dette understøttes af beboerne, der alle beskriver, at de modtager den pleje og praktiske hjælp, som de ønsker og har behov for. På to centre oplever beboere, at der kan gå lang tid inden besvarelse af nødkald i forbindelse med toiletbesøg. I den forbindelse anbefaler tilsynet, at der sker faglig refleksion vedrørende implementering af indsatser, der skal sikre, at beboerne oplever kvalitet i ydelsen. På et andet center bemærker tilsynet, at en beboer mangler støtte til håndhygiejne, idet tilsynet bliver oplyst om, at beboeren kan være vanskelig at motivere til at modtage hjælp. Tilsynet anbefaler i relation til denne beboer, at der rettes fokus på, at alle medarbejdere på afdelingen er bevidste om, hvilke redskaber der kan anvendes til at motivere beboeren. Det er i den forbindelse ligeledes tilsynets anbefaling, at der rettes fokus på at sikre, at dokumentationen til enhver tid indeholder ajourførte beskrivelser af eventuelle daglige udfordringer med at motivere beboer, og at der dokumenteres handlevejledende indsatser relateret hertil. I forhold til praktisk hjælp er det tilsynets vurdering, at denne er tilfredsstillende på tværs af de fem områdecentre, idet tilsynet på fire centre observerer hjælpemidler, der fremstår mindre rene. Tilsynet anbefaler, at der på disse fire centre implementeres arbejdsgange, der sikrer, at medarbejderne prioriterer rengøring af hjælpemidler. I forlængelse heraf anbefaler tilsynet i forhold til et enkelt center, at der foretages en vurdering af, hvorvidt rengøringsstandarden på fællesarealer er i overensstemmelse med den kvalitet, der ønskes på centret. En beboer udtrykker utilfredshed med rengøringsstandarden i sin bolig, hvorfor tilsynet anbefaler, at der laves en indsats, der sikrer beboerens tilfredshed med rengøringen. Tilsynet vurderer, at områdecentrene leverer mad og måltider, der er tilfredsstillende og af god kvalitet. Der er fokus på beboernes ønsker og behov, og udførelse af måltiderne leveres ud fra den rehabiliterende tilgang. Alle beboere er overordnet tilfredse med maden og måltiderne, der beskrives som hyggelige. I forhold til to centre anbefaler tilsynet, at centrene fortsætter arbejdet med at sikre efterlevelse af målene for måltidsværters roller og ansvar. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne på samtlige områdecentre er opmærksomme på at levere plejen ud fra den rehabiliterende tilgang, hvor beboernes ressourcer så vidt muligt medinddrages i dagligdagens opgaver. Omgangstone og form beskrives af beboerne som værende respektfuld og anerkendende. Tilsynet vurderer i den forbindelse, at det gode arbejdsmiljø på særligt to centre smitter af på den daglige pleje, praktiske hjælp og omsorg for beboerne. På et enkelt center går en anbefaling dog på, at der blandt medarbejderne foretages en faglig refleksion af, hvordan medarbejderne kommunikerer indbyrdes, når de opholder sig på fællesarealer. Både blandt beboere og medarbejdere er den generelle opfattelse, at centrene har et tilfredsstillende og varieret tilbud af aktiviteter, der er tilpasset målgruppens differentierede behov. Medarbejderne på et center erkender, at de kunne blive bedre til at motivere beboerne til aktiviteter og træning. På den baggrund er det tilsynets anbefaling, at der i et fagligt forum sker refleksion omkring medarbejdernes rolle og ansvar i forbindelse med aktiviteter og træning. På et andet center bør der ske faglig drøftelse af medarbejdernes rolle og ansvar i forhold til den vedligeholdende træning, således at medarbejderne skærper deres bevidsthed omkring indsatser relateret hertil. Det er tilsynets vurdering, at ledelsen på alle fem områdecentre har fokus på at skabe organisatoriske rammer, der sikrer medarbejdernes mulighed for at levere god kvalitet i pleje og praktisk hjælp. Tilsynet vurderer desuden, at alle medarbejdere besidder de fornødne kompetencer til at varetage beboernes forskellige behov for personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne giver udtryk for, at der er rig mulighed for faglig sparring, ligesom det tværfaglige samarbejde beskrives som værende godt og konstruktivt. 6

På et enkelt center anbefaler tilsynet, at der igangsættes em faglig refleksion om, hvorledes demensressourcepersonernes erfaring og viden i højere grad kan bringes i anvendelse på tværs af huset. I forhold til et andet center anbefaler tilsynet, at der implementeres årlig MUS for alle medarbejdere. Tilsynets vurdering i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation er, at denne overordnet set lever op til gældende kvalitetsstandarder og god faglig praksis, idet der dog på alle centre observeres delvise mangler eller udviklingspunkter i dokumentationen. Således anbefaler tilsynet i relation til flere centre, at arbejdet med den sundhedsfaglige dokumentation fortsættes med henblik på at sikre korrekt, fyldestgørende og ajourført dokumentation. Konkret i forhold til et center anbefaler tilsynet et fokus på, at de sygeplejefaglige udredninger i alle tilfælde ajourføres, således at alle felter fremstår udfyldte og opdaterede. Endelig vurderer tilsynet, at der på fire af områdecentrene er udviklingspunkter i forhold til medicinadministration og håndtering. Således anbefaler tilsynet i relation til tre centre, at der igangsættes initiativer i forhold til efterlevelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende medicindosering og administration. På et enkelt center er det ligeledes tilsynets anbefaling, at det skærpes over for medarbejderne, at der altid skal forekommer navn og cpr-nr. på doseringsæsker. Tilsynet anbefaler desuden i forhold til et center, at der reflekteres over arbejdsgange omkring medicindosering, således at medarbejderne sikres den nødvendige ro under doseringen. På et andet center anbefaler tilsynet ligeledes på baggrund af forskellige tilgange til administration og håndtering, at der med udgangspunkt i utilsigtede hændelser reflekteres over arbejdsgange i forhold til opbevaring, doseringsintervaller og måden, hvorpå der sker eftertælling. Endelig anbefaler tilsynet i forhold til et enkelt center, at korrekt håndtering af personfølsomme data drøftes med medarbejderne. 7

BILAG 1 VURDERING OG ANBEFALINGER TIL HVERT OMRÅDE/OMRÅDECENTER Plejecenter Bredebo Tilsynets vurderinger Resultat Meget tilfredsstillende forhold Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at der implementeres en årlig MUS for alle medarbejdere på områdecentret. Tilsynet anbefaler, at den sygeplejefaglige udredning i alle tilfælde ajourføres, således at alle felter fremstår udfyldte og opdaterede. Områdecenter Solgården Tilsynets vurderinger Resultat Meget tilfredsstillende forhold Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at der fortsat er fokus på at sikre kvalitet og ajourføring af den sundhedsfaglige dokumentation. Tilsynet anbefaler, at områdecentret til enhver tid følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til, at der aldrig må forekomme efterdoseringer. Tilsynet anbefaler, at en korrekt håndtering af personfølsomme data drøftes med medarbejderne. Tilsynet anbefaler, at arbejdsgang omkring renholdelse af hjælpemidler revurderes i forhold til, om den fungerer efter hensigten. Områdecenter Baunehøj Tilsynets vurderinger Resultat Meget tilfredsstillende forhold Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at områdecentret igangsætter faglig refleksion over, hvorledes demens-ressourcepersonernes erfaring og viden i højere grad kan bringes i anvendelse på tværs af huset. Tilsynet anbefaler, at områdecentret fortsætter arbejdet med den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på at sikre korrekt og ajourført dokumentation. Tilsynet anbefaler, at områdecentret foretager refleksion i forhold til arbejdsgangene omkring medicin-dosering, således at medarbejderne sikres den nødvendige ro under dosering. Tilsynet anbefaler, at der sker faglig refleksion i forhold til indsats til en beboer, der oplever lang ventetid på toiletbesøg. 8

Tilsynet anbefaler, at der i forhold til en beboer laves en indsats, der sikrer tilfredshed af rengøringstandarden hos beboer, ligesom der bør implementeres en arbejdsgang, der sikrer, at medarbejderne prioriterer rengøring af hjælpemidler. Tilsynet anbefaler, at der bør ske faglig refleksion i forhold til medarbejdernes rolle og ansvar omkring aktiviteter og træning. Områdecenter Virumgård Tilsynets vurderinger Resultat Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at Områdecentret implementerer indsatser, der sikrer korrekt og ajourført dokumentation i sygeplejefaglige udredninger og handleplaner. Tilsynet anbefaler, at der foretages faglig refleksion af tilsynets konstatering af, at der arbejdes med forskellige tilgange i forhold til opbevaring, doseringsintervaller og måden, hvorpå der foretages eftertælling. Herunder anbefaler tilsynet, at den faglige refleksion sker med udgangspunkt i forebyggelse af utilsigtede hændelser. Tilsynet anbefaler, at der sker tydelig italesættelse af Sundhedsstyrelsen anbefalinger i forhold til, at der aldrig må forekomme efterdosering, således at alle medarbejdere er bevidste herom og efterlever dette i praksis. Tilsynet anbefaler ligeledes, at det skærpes over for medarbejderne, at der altid skal forekomme navn og cpr-nummer på alle doseringsæsker. Tilfredsstillende forhold Tilsynet anbefaler, at der rettes fokus på en konkret beboer, der kan være vanskelig at motivere til at modtage den nødvendige hjælp, således at det sikres, at alle medarbejdere på afdelingen er bevidste om, hvilke redskaber der anvendes til motivation af beboeren. Herunder anbefaler tilsynet, at fokus rettes på at sikre, at dokumentationen til enhver tid indeholder ajourførte beskrivelser af eventuelle daglige udfordringer med at motivere beboer og at der dokumenteres handlevejledende indsatser relateret hertil. Tilsynet anbefaler, at der sker faglig refleksion i forhold til, at en beboer oplever lang ventetid på besvarelse af kald. Tilsynet anbefaler, at Områdecentret implementerer en arbejdsgang, der sikrer renholdelse af beboernes hjælpemidler. Tilsynet anbefaler, at der ledelsesmæssigt er bevidsthed om, at nuværende arbejdsgang ikke viser sig at være tilstrækkelig. Tilsynet anbefaler ligeledes, at der foretages vurdering af, hvorvidt rengøringsstandarden på fællesarealer er i overensstemmelse med den kvalitet, der ønskes på områdecentret. Tilsynet anbefaler, at der implementeres indsatser, således at der sikres efterlevelse af målene for måltidsværters rolle og ansvar. Tilsynet anbefaler, at der bør ske en faglig refleksion i forhold til, hvorledes medarbejderne kommunikerer indbyrdes, når disse opholder sig på fællesarealer. 9

Tilsynet anbefaler, at der som led i udvikling sker faglig drøftelse af medarbejdernes rolle og ansvar i forhold til den vedligeholdende træning, således at medarbejdernes bevidsthed omkring indsatser relateret hertil skærpes. Områdecenter Lystoftebakken Tilsynets vurderinger Resultat Tilfredsstillende forhold Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at områdecentret fortsætter det målrettede arbejde med at sikre korrekt og fyldestgørende dokumentation. Tilsynet anbefaler, at områdecentret implementerer en arbejdsgang, der sikrer renholdelse af beboernes hjælpemidler. Tilsynet anbefaler, at der igangsættes initiativer, der skal sikre, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til medicindosering og administration til enhver tid følges. Tilsynet anbefaler, at områdecentret fortsætter arbejdet med at sikre efterlevelse af målene for måltidsværters rolle og ansvar. 10

BILAG 2 - TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Det overordnede formål med de uanmeldte tilsyn er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer og den praksis, der udføres på stedet. Tilsynet skal bidrage til den løbende udvikling og kvalitetsforbedring af kontraktens rammer og indhold. BDO s tilsynskoncepter for uanmeldte tilsyn har til formål at: Kontrollere og belyse samt bidrage til dokumentation for indsatsen og til systematisk kvalitetssikring og udvikling. Kontrollere og belyse, om der på områdecentrene er en god sammenhæng mellem de udmeldte rammer og den praksis, der findes på det enkelte områdecenter. Kontrollere, om der på det enkelte områdecenter udføres forsvarligt pleje og omsorgsopgaver i forhold til målgruppen, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtter en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i ydelserne over for beboerne gennem en anerkendende, dialogbaseret og læringsorienteret tilgang til medarbejdere og ledelse. Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse. Indhold og metode BDO s helhedstilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i lovgivning og retningslinjer på området og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale-, pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte områdecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Der indsamles data ud fra fire forskellige datakilder, hhv. gennemgang af faglig dokumentation, observation, interviews med beboere, leder og medarbejdere. Samlet set giver den metodiske tilgang en dybtgående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på områdecenteret. 11

PARTNERANSVARLIG BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: 2810 5680 e: bsq@bdo.dk PROJEKTANSVARLIG GITTE AMMUNDSEN Senior Manager m: 41890406 e: gia@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk