Rådhuslægerne-Hårby Ydernr. 040681 Mia Skytte Petersen & Erland Møss Christoffersen "Det Gamle Rådhus" Møllevej 2, 5683 Hårby telf. 64732312 fax 64732212 email: Laegerne@raadhuslaegerne-haarby.dk www.rådhuslægerne-hårby.dk Rådhuslægerne-Hårby startede ud som Jordløselægerne, beliggende i Jordløse som en solopraksis. I 2008 flyttede klinikken til Det gamle Rådhus i Hårby sammen med Haarbylægerne, samme hus men fortsat 2 adskilte klinikker med eget personale og egne patienter. Jordløse er en lille landsby (ca. 500 indbyggere) i Assens kommune, hvor der siden 1960 har eksisteret en solopraksis. Oprindelig nedsatte læge Vestergård sig i Jordløse. Praksis blev i 1974 overtaget af læge Erik Holm Hansen der byggede huset hvor praksis var placeret frem til 1. februar 2008. Herefter flyttede praksis til Hårby og fik lokalefællesskab med Hårbylægerne i det tidligere Rådhus for Hårby Kommune. I 1989 overtog Holger Rasmussen praksis og delte i 1999 denne med Hans Jørgen Henriksen. I 2009 omkom Holger Rasmussen tragisk ved en drukneulykke på Azorerne og Erland Møss Christoffersen blev ansat som vikar. Kort derefter blev Hans Jørgen Henriksen sygemeldt pga en hjernesvulst og Erland Christoffersen drev praksis videre alene og overtog i 2011 Holger Rasmussens ydernummer. I 2013 kom Mia Skytte Petersen til og overtog Hans Jørgen Henriksens plads. Erland Christoffersen har tidl arbejdet i en stor praksis i Odense centrum men fik lyst til at flytte på landet. Han har også uddannelse indenfor akupunktur. Mia Skytte Petersen er medlem af DSMM (Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin) og tager løbende kurser indenfor dette. PATIENTGRUNDLAG: Der er aktuelt tilmeldt ca. 3800 patienter til praksis. Patienterne kommer fra et stort opland samt flere omkringliggende byer hvor der ikke er lægepraksis. Vi har patienter fra 2 forskellige kommuner (Fåborg-Midtfyn og Assens kommune).
I juni 2017 lukkede Ebberup lægehus og vi overtog ca 2500 patienter. Vibeke Sørvin fra Ebberuplægerne flyttede med og arbejder aktuelt i lægehuset som vikar 2 dage om ugen. Samtidig er vi øget i antal sygeplejerske og laboranttimer. Samt udbygning af lokaler med 3 yderligere konsultationsrum med plads til uddannelseslæge og evt lægevikar samt ekstra sygeplejerskerum. PERSONALE: Der er i praksis ansat 2 sygeplejesker - Sanne Højlund - 24 timer ugentligt og Mia Hansen 24 timer pr uge (aktuelt på plejeorlov), 1 SSH Mette Brodal 30 timer ugl og SSA Jane Lind Skovsende på 30 timer samt en sekretær Tina Jørgensen - 32 timer ugentligt. Klinikpersonalet varetager mange funktioner i dagligdagen - laborantfunktioner, vaccinationer, kontroller af kronisk syge, AK-kontrol, sårbehandling, øreskylning, vortebehandling samt flere samt selvstændige patientkontakter. Tina og Mette varetager desuden telefonpasning, patientmodtagelse, undersøgelse af uriner obs UVI, INR, CRP og EKG ved behov samt yderligere sekretærfunktioner. ARBEJDSGANGEN: Klinikken er åben daglig fra 8 til 15, samt torsdag til kl 17. Vi har 1 times telefontid dgl ml kl 11-12 hvor man kan ringe direkte til lægerne. Telefonen er åben dgl ml 8-12.30 hvor sekretæren besvarer opkald, booker patienter inkl akutte patienter og sygebesøg og varetager receptfornyelser, oplyser om prøvesvar m.v Der er desuden mulighed for email kontakt via klinikkens hjemmeside Der er dgl konsultationer ml kl 8-15 (15 min varighed) og hjemmebesøg, herefter varierende mængde af henvisnings-, attest- og administrationsarbejde. Torsdag desuden konsultationer ml kl 15-17. Kl. 12.30 stilles telefonen om til vagtringens fælles telefonsvarer (lægepraksis i Hårby, Broby og Brobyværk) der passer akutarbejde frem til kl 16.00 hvor Lægevagt Fyn tager over. Vi passer selv eftermiddagsvagten ca. hver 7. dag. Erland og Mia har fri hver 2. fredag på skift såfremt arbejdsopgaverne tillader dette og Sanne har ugl fridag fredag. Vi dækker for hinanden i forbindelse med kurser og ferier således at praksis aldrig er lukket. KLINIKLOKALER: Praksis er placeret i Hårby Gamle Rådhus som er et 1200 kvadratmeter stort hus med
gode parkerings og adgangsforhold. Lægepraksis råder over 7 konsultationslokaler, 1 sekretariatskontor og reception. Desuden råder praksis over laboratorie, 2 venteværelser, skadestue og kaffestue i fællesskab med Hårbylægerne. Ud over de 2 lægepraksis har flere andre behandlere også etableret sig i huset. Det drejer sig om kiropraktorklinik, fodterapeut, fysioterapeut incl. træningssal, psykoterapeut, kraniosakral terapeut/massør og diætist. Vi har tilstræbt at være omhyggelige med arbejdstilrettelæggelsen så der i huset opnås effektive arbejdsgange hvor alle får udnyttet deres ressourcer bedst muligt. Desuden tilstræbes at opretholde en god og venlig atmosfære i huset. Praksis har fælles EDB udstyr med Hårbylægerne og råder over 8 arbejdstationer i netværk og fibernet adgang. Vi anvender XMO programmet der anvendes til journalføring samt alle forsendelser ind og ud af huset (recepter, henvisninger, lægebreve, epikriser m.v.) samt indrapportering til diabetesdatabasen. BEHANDLINGS- OG UNDERSØGELSESUDSTYR: Klinikken er udstyret med: 4 elektriske lejer + 2 manuelle EKG Vitalograf Tympanometer audiometer fase mikroskop døgn-bt doppler pulsoxymeter et righoldigt sæt instrumenter til kirurgia minor Vi tager i klinikken blodprøver og har udstyr til bestemmelse af hæmoglobin, blodsukker, INR, SR og CRP INTRODUKTION : Før uddannelseslægen starter i praksis inviteres til en gensidig præsentationssamtale - gerne før start eller senest på startdagen. Her fremvises klinikken og arbejdstilrettelæggelsen gennemgås. Herefter diskuteres de gensidige forventninger til den kommende uddannelsesperiode. Den første uge i praksis vurderes uddannelseslægens kompetenceniveau og uddannelsen planlægges på baggrund af dette. Uddannelseslægen får lejlighed til af "sidde med" hos begge læger i praksis samt følge sygeplejerskens arbejde. De almindelige procedurer i praksis, både administrative og kliniske søges demonstreret og gennemgået, herunder indføring i praksis EDB-system.
Praksistutor gennemgår efter denne uge uddannelsesprogrammets kompetencer i detaljer med uddannelseslægen, og drøfter herefter uddannelseslægens ønsker og behov i den anledning og den endelige uddannelsesplan udfærdiges. KLINISK UDDANNELSE: Efter introduktionsugen får uddannelseslægen sat patienter til i langsomt stigende tempo, som uddannelseslægen selv styrer. Efter aftale med sekretær/sygeplejerske tilbydes de patienter der henvender sig i stigende omfang konsultation hos uddannelseslægen, der herefter frit kan lave aftale om eventuel opfølgning på konsultationen. Når uddannelseslægen bliver i tvivl og har brug for råd/vejledning kan tutorlægen eller øvrige læger umiddelbart tilkaldes. Midt på dagen gennemgås uddannelseslægens patientkontakter med tutorlægen. Der er afsat 30 min til dette. Uddannelseslægen fører journal over patientkontakterne i overensstemmelse med traditionen i praksis incl. ICPC kodning. Udsendelse af post fra praksis (henvisninger m.v,) konfereres i starten med tutorlæge, der herefter vejleder i videre procedure. KBU-læger kan deltage i kørevagter efter ønske. Intro-læger skal deltage i 3 vagter med en af de faste læger. Tidsforbruget afspadseres. Fase 1 læger skal have 3 kørevagter med bagvagt. Indtjeningen kan enten gå til uddannelseslægen eller der kan afspadseres. Det aftales inden den første vagt. Fase 2 læger: 4 køre og konsultationsvagter Fase 3 læger: 4 køre og konsultationsvagter + 2 visitationsvagter 2-4 timer med tutor + 2 selvstændige visitationsvagter. Se: http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm418142 Vagterne gennemgås førstkommende arbejdsdag efter vagten. Vi deltager jævnligt i kvalitetsudviklingsaktiviteter, som uddannelseslægen forventes at tage aktivt del i. Uddannelseslægen er desuden velkommen til at deltage i efteruddannelsesarrangementer efter aftale med tutorlæge. Ved ønske/behov for ophold hos speciallæge kan dette arrangeres. Det forventes at uddannelseslægen deltager i samarbejdsmøderne med socialforvaltning, sundhedsplejen og hjemmeplejen. Uddannelseslægen tilbydes løbende supervision fra tutorlæge i det omfang uddannelseslægen efterspørger dette, eventuelt i tilknytning til at tutorlæge "sidder med" hos uddannelseslægen. HOLDNINGER OG ETIK: Under dit ophold skal du udvise respekt for de patienter, der opsøger dig professionelt, som vi er forpligtede til af lægeløftet og de internationale regler og deklarationer. Det er særdeles vigtigt at være opmærksom på tavshedspligten, da du vil komme til at
arbejde i et lille lokalsamfund, og her hurtigt blive et kendt ansigt. KOMPETENCEVURDERINGSMETODER: Kompetencevurderingsmetoderne er beskrevet i logbog.net Ved introduktionssamtalen, som afholdes i løbet af de første 2 uger, planlægges gennemførelsen af kompetencevurderingen, herunder aftaler om tidspunkter, brug af video eller direkte observation, hvilke typer af kliniske problemstillinger, der skal observeres, hvem der sørger for at finde egnede patienter mv. EVALUERING: En mere generel beskrivelse findes sidst i uddannelsesprogrammet. Ved afslutningen af introduktionsugen udarbejdes uddannelsesprogrammet. Efter en måned gennemføres en justeringssamtale, hvor eventuelle skævheder kan rettes og aftalerne oprustes. Efter 3 måneder afholdes der midtvejs-evaluering, hvor vi gør op, hvor langt uddannelseslægen er nået med kompetencerne og hvordan de ting der mangler kan opnås. Herunder godkendelse af opnåede kompetencer. Umiddelbart før afslutningen af opholdet afholdes slutevaluerinssamtale hvor resterende kompetencer som er opnåede godkendes, der udarbejdes skriftlig evaluering af det samlede forløb, specielt om de opstillede mål blev nået og en evaluering af praksis som uddannelsessted. Samtidig udarbejder tutorlægen en evaluering af uddannelseslægen. Evalueringen af praksis sendes til videreuddannelsesudvalget.