Strategisk områdestudie Jordan

UKLASSIFICERET Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn M.H. Grand Kaptajn L.S. Jensen Kaptajnløjtnant O. Mortensen OKT 2003 Strategisk områdestudie Jordan UKLASSIFICERET

RESUME Jordans sikkerhedspolitiske situation vurderes for nuværende at være stabil, men på et noget spinkelt grundlag. Eksternt er grundlaget afhængig af en forbedret stabilitet i regionen med den israelsk-palæstinensiske fredsproces i centrum samt på kort sigt en stor udenlandsk økonomisk bistand og på længere sigt en udnyttelse af Jordans økonomiske potentiale. Internt er grundlaget for stabilitet afhængig af, at palæstinensernes forhold forbedres gennem demokratiseringsprocesser med heraf øget integration til følge. Afhængigheden af den israelsk-palæstinensiske konflikt skyldes som udgangspunkt, at mellem 60-70 % af Jordans befolkning i dag har palæstinensisk baggrund. Som følge af de mange konflikter i området igennem de sidste 50 år og en deraf stor tilstrømning af palæstinensere fra nabolandene har Jordan haft store problemer med de palæstinensiske jordanere, der løbene har krævet, i nogle tilfælde med voldelige midler, at få såvel økonomisk som politisk indflydelse. Det har betydet en opdeling af befolkningsgrupperne med heraf store interne spændinger. Sammenholdt med den geografiske tilknytning til palæstinenserne på Vestbredden betyder det derfor, at Jordan i dag er meget afhængig af udviklingen i den israelsk-palæstinensiske fredsproces og den spill over effekt, den har på interne jordanske forhold. Internt i Jordan forsøger kong Abdullah II gennem en igangsat demokratiserings- og integrationsproces at samle Jordans befolkningsgrupper om fælles jordanske værdier for herigennem at opnå en stabilitet, der er mindre følsom over for netop udviklingen af det palæstinensiske problem i Israel. Jordans økonomiske situation vurderes at have et potentiale for økonomisk vækst. Men også på det område er stabilitet internt i Jordan og i regionen som helhed afgørende for, om potentialet bliver udnyttet af udenlandske investorer. Jordan er dog indledningsvis afhængig af stor økonomisk støtte, idet handelsbalancen og udlandsgælden overstiger landets nuværende økonomiske formåen. Samtidig er Jordans afhængighed af naturressourcer udefra, herunder billig olie fra de øvrige Golfstaterne efter Irak krigen, samt bilaterale aftaler vedr. vand med de øvrige lande i regionen her i blandt Israel. Jordans åbne og vestligt orienterede udenrigspolitik hænger sammen med ovenstående ønske om at skabe økonomisk vækst i samfundet samt bidrage til en fredelig løsning af regionens palæstinensiske problem. For at undersøge Jordans sikkerhedspolitiske udvikling er der opstillet to scenarier: Scenario 1: Fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne løses ved en underskreven aftale, der sikrer en grænsedragning mellem de to lande. Et selvstændigt Palæstina med egen forfatning og politisk stabilitet accepteres i FN. Scenario 2: Fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne trækker fortsat i langdrag, og en endelig løsning af konflikten ses ikke mulig inden for en overskuelig fremtid. På baggrund af den aktuelle situation i den israelsk-palæstinensiske konflikt vurderes scenario 2 for det mest sandsynlige. Det betyder, at Jordans sikkerhedspolitiske situation i nærmeste fremtid fortsat vil være stabil, dog hvilende på et spinkelt grundlag med en stor afhængighed af udenlandsk bistand. Den udvikling er i længden uholdbar, fordi den vil fastholde Jordans afhængighed af udenlandsk bistand, hvorfor det vurderes, at Jordans konge fortsat vil være en særdeles aktiv spiller i fredsprocessen for at skabe den stabilitet i regionen, der er nøglen til en positiv udvikling i Jordan. 2

RESUME...2 1 INDLEDNING...5 1.1 Opgave...5 1.2 Opgavediskussion...5 1.3 Vægtning...6 1.4 Disponering af opgaven...6 1.5 Kilder...6 2 DEN HISTORISKE FAKTOR...7 2.1 Jordans oprindelse...7 2.2 Perioden efter 1946...7 2.3 Den første Golfkrig og frem til i dag...8 2.4 Delkonklusion...8 3 DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR...9 3.1 Beliggenhed...9 3.2 Nøgleområder...9 3.3 Klima og vejr...9 3.4 Delkonklusion...9 4 DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR...10 4.1 Infrastruktur...10 4.2 Delkonklusion...10 5 DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR...12 5.1 Befolkningens størrelse og geografiske fordeling...12 5.2 Religiøse og etniske grupperinger...12 5.3 Sundhed og levestandard...13 5.4 Uddannelse...14 5.5 Delkonklusion...14 6 DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR...15 6.1 Fødevareproduktion...15 6.2 Energiproduktion og ressourcer...15 6.3 Industriproduktion, handel og turisme...15 6.4 Arbejdskraft...16 6.5 Økonomisk struktur og finanser...16 6.6 Delkonklusion...17 7 DEN MILITÆRE FAKTOR...18 7.1 Opgaver for de væbnede styrker...18 7.2 Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau...18 7.3 Størrelse, organisation og materiel...18 7.4 Delkonklusion...18 8 DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR...19 8.1 Generelt...19 8.2 Regering og administration...19 8.3 Politiske partier og grupper...19 8.4 Den aktuelle indenrigspolitiske situation...20 8.5 Delkonklusion...21 9 DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR...22 9.1 Udenrigspolitisk målsætning...22 9.2 Forholdet til relevante eksterne aktører...22 9.3 Delkonklusion...23 10 SAMMENFATNING...24 10.1 Jordans placering i et historisk og geografisk konfliktfyldt område...24 3

10.2 Jordans økonomiske potentiale...24 10.3 Jordans procentvis store befolkning med palæstinensisk baggrund...24 10.4 Konklusion...25 11 VURDERING AF DEN FREMTIDIGE SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION...26 11.1 Scenario 1...26 11.2 Scenario 2...26 11.3 Behandling af Scenario 1...27 11.4 Behandling af Scenario 2...27 11.5 Afslutning...27 BIBLIOGRAFI...28 Bilag 1 Jordans militære kapacitet...29 Bilag 2 Kort over Jordan og nabostaterne....30 4

1 INDLEDNING Jordans sikkerhedspolitiske situation nu og i fremtiden har mange andre væsentlige aktører end blot den militære. Placeret i et af verdens per tradition mest ustabile områder har Jordans indenrigspolitiske og samfundsmæssige økonomiske faktorer stor indflydelse på stabiliteten. Tre begivenheder har inden for de seneste fire år sat deres præg på Jordans sikkerhedspolitiske situation i relation til ovenstående. For fire år siden afløste Prins Abdullah II sin far Kong Hussein som konge af Jordan. Det var begyndelsen på en mere reformvenlig linje, der har som mål at modernisere/demokratisere Jordan. Moderniseringen kan kun gennemføres gennem en gradvis deling/afgivelse af den magt, der i dag primært er samlet ved kongen og hashemitterne. Da over halvdelen af den jordanske befolkning samtidig er palæstinensere, vil en stor udfordring være at få denne del af befolkningen med i processen uden dermed at risikere en egentlig magtovertagelse. Den anden begivenhed, der direkte har haft indflydelse på Jordans situation, er den netop afsluttede krig i Irak. Irak var Jordans største arabiske samhandelspartner, og Jordan var bl.a. stor aftager af olie gennem programmet Oil for Food til en meget favorabel pris. Jordan er for en stund blevet mere afhængig af støtte fra USA, Saudi Arabien, Kuwait og de Forenede Arabiske Emirater, og udfordringen ligger i igen at skabe et selvstændigt økonomisk fundament, der kan finansiere den fortsatte moderniserings- /demokratiseringsproces. De seneste års fejlslåede fredsaftaler mellem israelere og palæstinensere kan betyde et yderligere indenrigs- og udenrigspolitisk pres på Jordan. Konflikten i de besatte områder betyder, at Jordan balancerer mellem på den ene side hensynet til sin egen store palæstinensiske befolkningsgruppe og på den anden side ønsket om ikke at ødelægge forholdet til Israel og USA. 1.1 Opgave Nærværende strategiske områdestudie omhandler Jordan og er udarbejdet jf. FSMOVEJSAM del 1, afsnit B, Strategiske Studier med følgende problemformulering: På baggrund af en analyse af Jordans strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurderes Jordans fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2 Opgavediskussion For at belyse Jordans strategiske kapacitet skal der tages udgangspunkt i et bredere sikkerhedsbegreb. Således vil det strategiske områdestudie ikke alene omhandle det militære potentiale, men også andre faktorer, der vil kunne påvirke den sikkerhedspolitiske situation i Jordan. Følgende otte faktorer indgår således i besvarelsen: Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor 5

Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor. 1.3 Vægtning I bestemmelsen af Jordans sikkerhedspolitiske situation vil samtlige strategiske faktorer blive analyseret. Dog vil følgende faktorer vil blive vægtet højere, idet det umiddelbart vurderes, at disse faktorer har en større indflydelse på landets fremtidige sikkerhedspolitiske situation: Den sociologiske faktor som følge af den store andel af jordanere med palæstinensisk baggrund. Den økonomisk-videnskabelige faktor, da den er vigtig for den fortsatte moderniserings- og demokratiseringsproces i Jordan. Den indenrigspolitiske faktor, da Jordans Kong Abdullahs igangværende demokratiseringsproces er afgørende for Jordans sikkerhedspolitiske udvikling. 1.4 Disponering af opgaven De strategiske faktorer inddeles i kapitler, der i en redegørende analyseform beskriver og vurderer de forskellige faktorers indflydelse på de henholdsvis stabiliserende og destabiliserende sikkerhedspolitiske aspekter for Jordan. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion, hvori det centrale for hver enkelt faktor opsummeres. Herefter sammenfattes og vurderes de centrale sikkerhedspolitiske tendenser. Der opstilles to scenarier med henblik på at vurdere Jordans fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.5 Kilder Kildematerialet vurderes at være kvalitativt velfunderet, idet data gennemgående er hentet fra anerkendte organisationer via kontaktperson i Udenrigsministeriet. En passende begrænsning af kildematerialet har været prioriteret, dog er de i redegørelsesfasen oplyste data bekræftet fra flere uafhængige kilder. Kildeindhentningen er afsluttet 22. september 2003. 6

2 DEN HISTORISKE FAKTOR 2.1 Jordans oprindelse Det område, hvor det hashimistiske kongerige Jordan er placeret, kan historisk føres tilbage til år 630. Landet var i denne periode en del af den arabiske islamiske sfære. Fra 1517 og frem til afslutningen af anden verdenskrig indgik området i den osmanniske shamprovins. Siden 1921 har Jordan eksisteret som delvis selvstændig stat, idet området indgik i et britisk protektorat frem til 1946 1. 2.2 Perioden efter 1946 Palæstina indgik ligeledes i dette britiske protektorat, som englænderne afstod, og overlod kontrollen af landet til det nyoprettede FN. Som følge af denne britiske afståelse af området og som konsekvens af det politiske tomrum, der efterfølgende eksisterede i området, opstod der krig mellem Israel og de arabiske stater i området. På baggrund af denne krig blev Vestbredden annekteret af Jordan og indgik herefter i Jordans kongedømme. Annekteringen af Vestbredden medførte samtidig, at befolkningen blev kraftigt forøget. Vestbredden var nemlig befolket med palæstinensere, og på denne baggrund kunne det efterfølgende konstateres, at befolkningen i Jordan blev udgjort af mere end 50 % palæstinenserne. Annekteringen af Vestbredden betød samtidig, at der over tid blev skabt et tæt tilhørsforhold mellem de jordanske palæstinenserne og palæstinenserne fra Vestbredden. Denne udvikling har løbende ført til indenrigspolitiske konflikter, idet palæstinenserne med afsæt i Jordan ikke alene har organiseret terrororganisationer og politiske organisationer, men også påvirket stabiliteten i regionen i lighed med de organisationer, der har forsøgt at fratage kongen regeringsmagten. Kongen forsøgte undervejs at integrere palæstinenserne i det politiske liv, bl.a. ved at placere palæstinensere på betydningsfulde stillinger i magtapparatet. Det havde dog ikke den ønskede effekt, idet Kong Abdullah I blev myrdet i Jerusalem i 1951 af en palæstinenser. Seksdageskrigen i 1967 betød endnu et vendepunkt i Jordans historie. Som følge af at Israel havde besat store dele af regionen, herunder Vestbredden, som på dette tidspunkt var Jordans spisekammer, forsvandt således Jordans evne til at forsyne befolkningen med landbrugsprodukter. For Jordan betød det samtidig, at ca. 40 % af bruttonationalproduktet gik tabt, og dermed var grunden lagt til en langstrakt økonomisk krise, der endnu i dag ikke er endeligt afsluttet. Krigen gav samtidig grobund for palæstinensiske organisationer. PLO var blevet etableret i 1964, og i 1969 havde organisationen samlet en så stor opbakning i den palæstinensiske befolkningsdel, at denne blev effektiv. Ydermere blev andre palæstinensiske organisationer formeret i den efterfølgende periode, herunder Fatah, PFLP og DFLP. Disse organisationer voksede sig efterhånden stærke og begyndte efterfølgende at udføre terrorhandlinger i ind- og udland. PLFP gennemførte bl.a. flere flykapringer, hvor flyene blev ført til Jordan og sprængt i stykker. Grunden hertil var et forsøg på at få afsporet Rogers-fredsplanen. 2 Disse handlinger førte til, at Kong Hussein havde fået nok og herefter indledte en fordrivelsen af PLO fra jordansk territorium i begyndelsen af 70 erene, hvor Kong Hussein indsatte hærstyrker mod PLO i en borgerkrigslignende konflikt. 1 CIA, The World Factbook, Jordan, side 2 2 Mellemøsthåndbogen, side 160 7

2.3 Den første Golfkrig og frem til i dag Historisk set har Jordan haft en stor eksport og samhandel med Irak, og derfor var det naturligt for den jordanske ledelse at udvise en holdning til krigen, der kunne opfattes som pro-irakisk, på trods af at Jordan var neutral. Denne holdning betød imidlertid, at de Golfstater, der indgik i alliancen mod Irak, udviste jordanske gæstearbejdere og samtidigt indstillede de økonomiske hjælpeprogrammer. Det medførte, at Jordan endnu engang blev vidne til indvandring af palæstinensere, idet hovedparten af de udviste var palæstinensere med jordansk pas. Denne genindvandring sammenholdt med den mistede økonomiske støtte fra de omkringliggende arabiske nabolande udmøntede sig i, at landet endnu engang blev tvunget i knæ. Efter afslutningen på Golfkrigen indledte USA et stort arbejde med at skabe fred i mellemøsten. Dette arbejde ledte i 1994 til underskrivelse af en fredsaftale mellem Israel og Jordan, som ud over stabilitet i regionen førte til massiv økonomisk støtte fra USA. Alle var dog ikke lige begejstret for denne støtte, og det førte endnu engang til et internt opgør med de palæstinensiske grupperinger, dog uden at dette resulterede i en større krise. Perioden frem til Irak-krigen førte til en forbedret stabilitet i Jordan, idet landet havde indgået en aftale med Irak i relation til Oil for Food -programmet. Perioden har ligeledes været præget af interne opgør med palæstinenserne, som til stadighed kræver større indflydelse på den politiske scene, ikke bare i Jordan, men også set i relation til fredsprocessen i Israel. 2.4 Delkonklusion Med fokus på den sikkerhedspolitiske situation kan det udledes af den historiske faktor, at Jordan har haft store problemer med den palæstinensiske befolkningsdel. Historien har vist, at de løbende har krævet indflydelse ved at anvende terror som politisk instrument, hvilket har medført, at de organisationer, der har anvendt terror, er blevet udrenset af Jordan. 8

3 DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR 3.1 Beliggenhed Jordans centrale beliggenhed med grænser til henholdsvis Syrien, Israel, Irak og Saudi Arabien vurderes at have stor betydning for landets sikkerhedspolitiske situation. Landet ligger i et område, der i de forgangne 50 år har været præget af uroligheder og krige, som har betydet, at landet har været tvunget til at deltage i krige i regionen samt har været tvunget til at vælge side. Et eksempel herpå er Golfkrigen, hvor Jordan støttede Irak af økonomiske årsager. 3.2 Nøgleområder Jordan kan opdeles i to vigtige nøgleområder. Ammam regionen, hvor hovedstaden er placeret, og som dermed udgør magtens centrum, samt Aqaba-regionen, hvor Jordans eneste adgang til verdenshavet eksisterer. Denne adgangsvej vurderes at have stor betydning for den økonomiske udvikling i landet, idet Jordan fungerer som transitvej for varer til andre lande i regionen. 3.3 Klima og vejr Klimaet i Jordan er hovedsageligt middelhavsklima, hvilket betyder, at der er varmt om sommeren og køligt om vinteren. Områderne, som ligger under havoverfladen, samt ørkenområderne er meget varme om sommeren. Nedbørsmængderne (340 mm årligt 3 ) falder stort set kun i den nordvestlige del af landet, hvilket derfor betyder, at det kun er i denne del af Jordan, der kan drives landbrug uden brug af kunstvanding. Samtidig betyder den beskedne nedbørsmængde, at Jordan ikke har tilstrækkelig vand til at forsyne befolkningen og den del af landbruget, der skal kunstvandes, uden at bringe sig i et afhængighedsforhold til nabolandene. Jordan har således indgået aftaler om vandleverancer fra Israel og Syrien. Jordans vandforbrug forudses at stige 4 pga. af befolkningstilvæksten, derudover vil øget velfærd i befolkningen også betyde et øget vandforbrug (vaskemaskiner, toiletter etc.). Denne situation kan i fremtiden forventes at ville skabe konflikter i regioner, idet både Syrien, Israel og Jordan er afhængig af de samme vandressourcer. Der findes en alternativ måde at fremskaffe vand på, nemlig omvendt osmose, men da denne proces er særdeles energikrævende 5, må det formodes, at den foreløbigt ikke bliver taget i anvendelse i Jordan eller de øvrige lande i regionen, henset til landenes utilstrækkelige oliereserver. 3.4 Delkonklusion Jordans placering i et område, der er præget af ustabilitet, har stor betydning for Jordans sikkerhedspolitiske situation. Landet har været tvunget til at vælge side i krige og konflikter i området, hvilket har stor betydning for landet som helhed. Problemerne vedrørende adgangen til vandressourcerne vurderes ligeledes at få en sikkerhedsmæssig betydning i fremtiden, specielt afhængighedsforholdet til Israel. 3 Statemans Yearbook 2003, side 976 4 Jordan Times, www.arab2.com/n/newspaper/jordan-jordan-times.htm 5 Globalt miljø, juni 2003, side 17 9

4 DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR 4.1 Infrastruktur Jordans konge har gennem sin Jordan Vision 2020 6 bl.a. prioriteret udviklingen af Jordans infrastruktur. Det sker for at forbedre Jordans muligheder for at imødekomme fremtidige udenlandske virksomheders krav inden for såvel transport, miljø og telekommunikation. I dag er Jordans infrastruktur naturligt mest veludbygget i landets vestlige og nordvestlige del, da hovedparten af befolkningen bor her. Med undtagelse af hovedvejen fra Amman til Bagdad forbinder samlet 8000 km. 7 asfalterede veje den vestlige del fra N til S. Vejnettet vurderes derfor p.t. at være dækkende, men skal i tilfælde af yderligere tilgang af transportkrævende virksomheder udbygges som skitseret i visionen. I dag er der kun et mindre antal veje, der går til Israel, hvilket reducerer mulighederne for hurtig adgang til middelhavet m.h.p. import og eksport. Mulighed for udbygning og reel udnyttelse af en sådan adgang afhænger i høj grad af stabiliteten og sikkerheden i Israel. Jordan har kun en havn, nemlig Aqaba i landets sydlige del. Herfra eksporteres fosfat og potaske, der primært transporteres hertil via landets eneste jernbane, der løber N-S og med en enkelt afstikker til havnen i Aqaba forbinder Jordan mod N med Damaskus i Syrien og mod S med Medina i Saudi Arabien. Aqaba har ikke direkte adgang til Middelhavet, og transporten skal derfor ske gennem Suez-kanalen. Det besværliggør specielt mulighederne for eksport til primært EU og USA. Alligevel vurderes havnen stadig som værende meget vigtig i Jordans bestræbelser på at tiltrække udenlandske firmaer (primært amerikanske og europæiske). Med oprettelsen af frihandelszonen ASEZA (omtales senere) står hele regionen over for et behov for modernisering, og her vil udbygning af havnen være i centrum. Jordan har 15 lufthavne 8 (asfalterede), heraf tre internationale. Antallet vurderes at være dækkende i forhold til primært turismen. Jordans konge satser i Vision 2020 på at udvikle Jordan teknologisk og tiltrække udenlandske it-virksomheder. Det er bl.a. sket gennem oprettelsen af specielle it-områder (den første Cyper City). Samtidig er Jordans offentlige kontorer udset til at gennemføre en gennemgribende it-reform for at øge effektiviteten og forbedre kommunikationen såvel mellem de offentlige kontorer som til de enkelte borgere og landets virksomheder. En sådan satsning stiller store krav til uddannelsessektoren, men hvis det lykkes at modernisere og effektivisere den offentlige sektor og samtidig gennemføre forbedringer af uddannelsessystemet, vurderes Jordan godt rustet til at få fuldt udbytte af evt. fremtidige udenlandske investeringer. 4.2 Delkonklusion Jordans konge har med Vision 2020 set nødvendigheden af at forberede den jordanske infrastruktur og på det område set de udfordringer, der ligger i at skulle begå sig i international konkurrence i det 21. århundrede. Infrastruktur og en strømlinet offentlig sektor, der ikke lægger hindringer i vejen for, men arbejder side om side med erhvervslivet, er en nødvendig forudsætning for at tiltrække udenlandske investeringer. Visionen kræver investeringer og modernisering af uddannelsessystemet i et sådant omfang, at det kun kan 6 EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006 7 CIA, TheWorld Factbook, Jordan 8 CIA, TheWorld Factbook, Jordan 10

steringer og modernisering af uddannelsessystemet i et sådant omfang, at det kun kan lade sig gøre i takt med eventuelle udenlandske investeringer eller udenlandsk bistand. Den kommunikationsmæssige faktor vurderes på den baggrund at være stabiliserende, såfremt der bliver råd til fortsat at forbedre og udbygge den, som det er hensigten i Vision 2020. 11

5 DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR 5.1 Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Jordan har i dag et anslået indbyggertal på 5,46 mio. mennesker 9. Befolkningstilvæksten ligger i størrelsesordnen 2,8 % 10, men har været faldende gennem de senere år. Den aldersmæssige fordeling 11 af befolkningen viser, at 35,9 % er under 15 år, mens kun 3,6 % er over 65 år. Befolkningstilvæksten har gennem den sidste halvdel af det 20. århundrede været præget af perioder med stor indvandring af palæstinensere 12. De perioder, hvor indvandringen har været størst, var efter krigen mod Israel i 1948 (450.000), efter annekteringen af Vestbredden i 1950 (800.000), i forbindelse med seksdageskrigen i 1967 (300.000) og endelig i forbindelse med Golfkrigen i 1991, hvor jordanske gæstearbejdere (300.000 primært palæstinensere) blev sendt hjem fra de arabiske Golflande. Hovedparten af flygtningene fra 1948 til 1967 har i dag jordansk statsborgerskab. 13 Der er dog stadig 1,7 mio. palæstinensere placeret i flygtningelejre i Jordan. 14 En så relativ stor befolkningstilvækst sammenholdt med den store indvandring af palæstinensere vurderes at stille store krav til den økonomiske udvikling og skaber samtidig et pres på landets i forvejen knappe naturressourcer. Det betyder, at Jordan er nødt til at føre en stram indvandrerpolitik for ikke at tage yderligere luft ud af en eventuel økonomisk vækst. Især vurderes grænsen for antallet af palæstinensiske flygtninge for nået. Skabes der ikke et fordelagtig forhold mellem befolkningstilvæksten og den økonomiske vækst, vil det på sigt være en destabiliserende faktor bl.a. på grund af kampen om de i forvejen knappe ressourcer. Endvidere medfører den store del af unge under 15 år et stort pres på uddannelsessystemet. Afhængig af udviklingen kan denne gruppe i fremtiden påvirke i enten stabiliserende eller destabiliserende retning. Såfremt der ikke skabes arbejdspladser, vil gruppen traditionelt være nemme ofre for ekstremistisk propaganda og således forstærke uroen omkring magtfordelingen i Jordan. Omvendt vurderes gruppen samtidig at udgøre et stort potentiale, hvis det i fremtiden lykkes at skabe tilstrækkeligt med uddannelses- og arbejdspladser. Jordan vil således, modsat mange vestlige lande, i mange år kunne nyde godt af at have en meget stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Jordan har i samme periode udviklet sig fra at være en nomadebefolkning med få byer (ca. 20 % af befolkningen levede i 1920 erne i områdets småbyer) til i dag at være udpræget urbaniseret, hvor hovedparten (80 % 15 ) af befolkningen lever i de større byer, der er koncentreret i den vest- og nordvestlige del af landet. Koncentrationen af befolkningen mod vest betyder, at konflikterne i Israel mellem israelere og palæstinensere er meget tæt på, og derfor er der konstant en potentiel risiko for, at problemerne her overføres direkte til også at have en destabiliserende effekt i Jordan. 5.2 Religiøse og etniske grupperinger Jordan vurderes ikke, som visse af de andre arabiske lande, at have store problemer med religiøse mindretal eller ekstremistiske grupperinger. Det skyldes i høj grad befolknings- 9 CIA, The World Factbook, Jordan (tallet er estimeret pr. JUL/2003) 10 CIA, The World Factbook, Jordan 11 CIA, The World Factbook, Jordan 12 Mellemøsthåndbogen, side 154-155 13 EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006, side 9 14 www.un.org/unwra 15 EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006, side 8 12

sammensætningen, hvor hovedparten af befolkningen 16 er sunni-muslimer (92 %), mens resten består af kristne (6 %) og andre trosretninger (2 %). Næsten alle er arabere (98 %), mens den resterende del (2 %) primært er tjerkessere eller armeniere. Der er dog enkelte områder, hvor der, på grund af tradition og mere islamistiske elementer i parlamentet, finder en vis modvilje sted mod kongens politik. Som eksempel har fredsaftalen med Israel givet mere vind i sejlene til The Islamic Action Front (The Muslim Brotherhoods politiske gren), specielt blandt palæstinenserne i flygtningelejrene og i byernes slumkvarterer 17. Det betragtes dog foreløbigt kun som krusninger på overfladen, og Jordan vurderes derfor som et for nuværende relativt stabilt religiøst samfund. En på papiret stor potentiel risiko for ustabilitet vurderes at ligge i det faktum, at mellem 60-70 % af Jordans befolkning er af palæstinensisk oprindelse 18. Enkelte kilder vurderer endda det palæstinensiske problem til at være den største trussel mod Jordans stabilitet 19. I den forbindelse kan det udledes, at der er tale om to slags palæstinensere. Mange af dem, der kom i 40 erne og 50 erne, er i dag blevet assimileret i det jordanske samfund i kraft af ægteskab, socialt avancement og økonomisk uafhængighed og ser sig selv mere som jordanere end palæstinensere. Den gruppe vurderes ikke umiddelbart at udgøre nogen potentiel risiko. Derimod vurderes den anden gruppe, der består af dem, der endnu ikke har fået gevinst af at være blevet jordanske statsborgere, og hvoraf mange stadig lever i flygtningelejre, at udgøre en potentiel destabiliserende faktor. Selvom der historisk kan argumenteres for at holde palæstinenserne ude af såvel militæret, sikkerhedstjenesten samt højere statslige positioner 20, vil en øget integration være nødvendig for ikke at fastholde den nuværende todeling af samfundet. En fortsat todeling, og dermed manglende økonomisk og politisk fremgang for størstedelen af palæstinenserne risikerer at give yderligere fremgang til bl.a. de ekstremistiske bevægelser og dermed gøre udviklingen i Jordan endnu mere sårbar over for situationen i Israel. Jordan står derfor over for det dilemma, at hvis ikke palæstinenserne integreres, vil det økonomiske og politiske skel mellem befolkningsgrupperne vokse og skabe en potentiel indenrigspolitisk ustabilitet. Modsat risikerer Jordan at havne i det, som mange opfatter som et muligt skrækscenarium, nemlig at fulde rettigheder til palæstinenserne kombineret med yderligere palæstinensisk indvandring i sidste ende kan resultere i en palæstinensisk magtovertagelse. Nogle kunne måske endda få den opfattelse, at det ville løse det palæstinensiske problem i hele regionen. 5.3 Sundhed og levestandard Forbedring af jordanernes levevilkår kan medvirke til en stabil udvikling. Hvis man tager Jordans levealder og spædbørnsdødelighed 21 som et udtryk for udviklingen i sundhedssektoren, er den forbedret væsentligt gennem de seneste årtier. Jordans sundhedssektor er i dag af international standard og betragtes som en af de bedste i regionen, og der arbejdes bl.a. for at sikre alle jordanere gratis sygesikring 22. Den høje kvalitet har også gjort 16 CIA, The World Factbook, Jordan 17 www2.janes.com 18 Mellemøsthåndbogen, side 155 19 www2.janes.com 20 www2.janes.com 21 www.eksportraadet.dk og EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006, side 9 22 www.eksportraadet.dk og EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006, side 9 13

Jordan attraktiv i forbindelse med behandling af patienter fra den arabiske halvø. Det gav Jordan en direkte og indirekte indkomst i 2001 på 500 mio. USD 23. Den forholdsmæssigt gode sundhedssektor står i skærende kontrast til den økonomiske levestandard. Med op til 30 % 24 (tallet ligger mellem 20-30 % afhængig af kilderne) af befolkningen under fattigdomsgrænsen og et forholdsmæssigt lavt BNP 25 (1680 USD (år 2000)) pr. indbygger, er der her tale om en relativt stor og sårbar del af befolkningen. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, om der primært er tale om palæstinensere, men på baggrund af at store dele opholder sig i flygtningelejre, og de stadig ikke besidder topposter i samfundet generelt, vurderes de at udgøre hovedparten af de 30 %. I så fald vil dette forhold have forstærkende effekt på andre potentielle destabiliserende faktorer. 5.4 Uddannelse For at kunne imødekomme en evt. forøget investering i Jordan fra udenlandske virksomheder er der behov for velkvalificeret arbejdskraft. Sammenholdt med den store andel af befolkningen under 15 år stiller det store krav til uddannelsesområdet. Jordan har forsøgt at følge med kravet om flere skoler, men det har desværre forringet kvaliteten af undervisningen 26. Udviklingen har dog haft en positiv effekt på antallet af analfabeter, der er faldet fra 32 % i 1980 til kun 11 % i 1998 27. Modsat lader det til at halte med de mellemlange uddannelser. En fortsat udvikling af uddannelsessystemet vurderes derfor nødvendig, hvis ikke Jordan fortsat skal være afhængig af uddannede gæstearbejdere og dermed miste den fulde effekt af en eventuelt erhvervsmæssig fremgang. 5.5 Delkonklusion Den store palæstinensiske befolkningsgruppe vurderes at udgøre en stor potentiel destabiliseringsfaktor i Jordan. Internt, hvis ikke palæstinenserne integreres og dermed opnår økonomisk fremgang. Eksternt, hvis den israelsk-palæstinensiske situation forværres. Befolkningstilvæksten og den lave levestandard vil, hvis der ikke skabes økonomisk vækst, der forbedrer det nuværende niveau markant, være en destabiliserende faktor. Fremgangen i det jordanske sundhedsvæsen vurderes som en stabiliserende faktor. Økonomisk vækst og fremgang i fredsprocessen i Israel er derfor forudsætning for en stabil udvikling. 23 www.eksportraadet.dk 24 EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006, side 10 og CIA, The World Factbook, Jordan 25 www.europa.eu.int 26 Mellemøsthåndbogen, side 155 27 Geografistatistik 2000 (udleveret i forbindelse med tema 2) 14

6 DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR 6.1 Fødevareproduktion Jordans økonomi er grundlæggende svag og sårbar over for selv små ændringer, og den er afhængig af hjælp udefra samt import af basale ressourcer såsom fødevarer og energi. Således er Jordan i dag ikke i stand til at brødføde sig selv. Kun mellem 4-6 % (afhængig af kilde 28 ) af agerlandet er opdyrket, og heraf en stor del ved hjælp af kunstvanding. Da vand som tidligere beskrevet er en kritisk ressource, vil det sandsynligvis i fremtiden reducere agerlandet yderligere. Sammenholdt med befolkningstilvæksten vil det i fremtiden betyde stigende import af fødevarer og dermed øget pres på landets handelsbalance. Jordan bliver således også på det område afhængig af andre lande, hvilket kan øge risikoen for udenlandsk pression. Mangel på fødevarer vil derfor være en væsentlig destabiliserende faktor. 6.2 Energiproduktion og ressourcer Jordan har indtil Irak-krigen været afhængig af olieleverancer fra Irak. I forbindelse med Oil for Food -programmet betalte Jordan kun for halvdelen af den daglige import på 100.000 tønder 29. Indledningsvis har Kuwait, Saudi Arabien og De Arabiske Emirater lovet at forsyne Jordan med gratis olie, men Jordan er bekymret for udsigterne til senere at skulle købe olien på det frie marked, da det vil lægge yderligere pres på den i forvejen pressede betalingsbalance. Jordan er derfor også på det område afhængig af andre landes støtte og derigennem sårbar over for pression. Hvis Jordan i fremtiden ender med at skulle betale fuld pris for olien, vurderes det at bremse eller helt ødelægge mulighederne for at udnytte Jordans økonomiske potentiale. Jordans naturlige ressourcer begrænser sig til fosfat og potaske. De eksporteres såvel forarbejdede som uforarbejdede. Sammen med cement og produktion af gødningsstoffer udgør de Jordans vigtigste eksportvarer. 6.3 Industriproduktion, handel og turisme Jordans industriapparat er ikke særlig stort 30 og koncentreret omkring udvinding og bearbejdning af fosfat, cement, kunstgødning samt raffinering af importeret olie 31. Hertil kommer medicinalindustrien, der i dag er veletableret og står for næsten 10 % af eksporten 32. Turisme er en anden vigtig indtægtskilde (10 % af BNP 33 ), der dog de senere år har lidt under begivenhederne 11. september 2001 og den stigende uro på Vestbredden. Måske bortset fra medicinalindustrien ligger der derfor ikke de store vækstmuligheder inden for den nuværende industri. Væksten vurderes at skulle komme gennem udenlandske selskabers investeringer, specielt fra selskaber i USA og EU. Selskaberne kan udnytte, at Jordan som det første arabiske land i 2002 fik en NAFTA-lignende frihandelsaftale med USA 34. Dermed opnår firmaer, der producerer i Jordan, store konkurrencemæssige fordele på det amerikanske marked. Jordan opnåede ligeledes i 2001 en toldfri eksportaftale med EU 35, der også på sigt skulle gøre det mere interessant for europæiske virksomheder at 28 Mellemøsthåndbogen, side 154, og US Department of State. 29 www2.janes.com 30 UM landefakta 31 Mellemøsthåndbogen, side 156 32 www.eksportraadet.dk 33 www.eksportraadet.dk 34 www.eksportraadet.dk 35 EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006 15

investere i Jordan. For at øge interessen for udenlandske investeringer har Jordan siden 1998 etableret seks Qualified Industrial Zones, hvorfra varer toldfrit kan eksporteres til USA 36. Det seneste tiltag er oprettelsen af et 380 km 2 stort område kaldet Aqaba Special Economis Zone Administration (ASEZA), hvor firmaer friholdes for importafgift og betaler nedsat moms og indkomstskat for at tiltrække investeringer inden for turisme, servicefag og industri 37. Jordan har med de opnåede handelsaftaler skabt et potentiale for udenlandske investeringer og har dermed øget mulighederne for øget beskæftigelse med deraf økonomisk vækst til følge. Det stiller dog store krav om veluddannet arbejdskraft, og her kræves som tidligere beskrevet en øget indsats på uddannelsesområdet. Men vigtigst af alt kræver det, at situationen på Vestbredden og i Irak stabiliseres, før udenlandske virksomheder tør investere. Dermed bliver Jordan igen afhængig af den udenrigspolitiske faktor, og kongen presses til at fastholde sin positive linje over for Israel med risiko for interne problemer fra specielt den palæstinensiske del af befolkningen. Det umiddelbart største handelsmæssige problem for Jordan i dag er den mistede samhandel med deres største arabiske samhandelspartner Irak. USA har indledningsvis givet 700 mio. USD i bistand til inddækning af tabene i 2003 38. Det vurderes derfor meget afgørende for Jordans økonomi, at situationen i Irak hurtigst muligt stabiliseres, så eksporten kan genoptages. 6.4 Arbejdskraft Hvis man anskuer Jordans arbejdskraft fra en positiv indgangsvinkel, kan man argumentere for, at der bl.a. på grund af den store del af befolkningen under 15 år ligger et stort potentiale, der giver Jordan god mulighed for at følge med en evt. øget efterspørgsel på arbejdskraft. Det vil dog kræve væsentlige investeringer i uddannelsessystemet for ikke kun at kunne tilbyde ufaglært arbejdskraft. Med den indgangsvinkel bliver arbejdskraften Jordans vigtigste ressource. Hvis man derimod tager udgangspunkt i den relativt store arbejdsløshed (det officielle tal fra 2001 er 16 %, men vurderes til reelt at ligge omkring 25-30 % 39 ) og de mange lavt uddannede, er Jordan i dag ikke umiddelbart i stand til at efterkomme en evt. efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Det kan resultere i et behov for yderligere gæstearbejdere, og Jordan får dermed ikke fuld gevinst af en evt. udenlandsk investering. 6.5 Økonomisk struktur og finanser Jordan tynges af store gældsposter til udlandet (udlandsgælden i 2002 skønnes til 8,2 mia. USD 40 ) og et stort underskud på handelsbalancen (2002, 1,7 mia. USD 41 ). Det giver begrænsninger i handlefriheden og afhængighed til donorlandene, specielt USA. På trods af en sårbar økonomi er den jordanske valuta forholdsmæssig stabil med en inflation på kun 1,8 % 42. 36 EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006 37 EURO-MED Partnership, Jordan Country Strategy Paper 2002-2006 38 www.janes.com 39 CIA, The World Factbook, Jordan 40 CIA, The World Factbook, Jordan 41 CIA, The World Factbook, Jordan og EIU online 42 EIU online 16

En bedring ses dog i det faktum, at Jordan er i gang med en øget privatisering af statslige virksomheder samtidig med store nedskæringer inden for det offentlige. Processen er inspireret af aftalen med IMF, der som modydelse bl.a. har omfordelt dele af Jordans lån samt ydet en direkte økonomisk støtte for at lette byrden fra de udenlandske lån. De stramme økonomiske reformer har dog givet en vis utilfredshed på hjemmefronten med bl.a. demonstrationer til følge. Yderligere stramninger vurderes at kunne forværre situationen og medvirke til indenrigspolitisk ustabilitet. Jordans BNP voksede i 2002 med 3,6 % 43, men tilvæksten udlignes næsten af den store befolkningstilvækst. Kongen er også her placeret i et dilemma. De økonomiske reformer er nødvendige for at skabe tillid i udlandet og få kontrol over udlandsgælden, men de risikerer at skabe netop den ustabilitet, der gør, at udenlandske investorer holder sig væk. Det vil i sidste ende forhindre den udvikling, der jo netop skulle kunne sikre øget økonomisk vækst og dermed lavere arbejdsløshed og i sidste ende medvirke til intern stabilitet. 6.6 Delkonklusion Jordan har internt og eksternt skabt en potentiel platform for økonomisk vækst gennem handelsaftaler med bl.a. USA (NAFTA) og EU samt oprettelsen af frihandelszoner bl.a. ASEZA. Udnyttelsesgraden afhænger dog på kort sigt i høj grad af stor udenlandsk bistand, for at udlandsgæld og negativ handelsbalance ikke skal ødelægge grundlaget for vækst. Samtidig forudsætter det øget stabilitet i regionen for at udenlandske virksomheder tør investere. Såfremt ovenstående opnås, vurderes Jordans økonomi på sigt at være en stabiliserende faktor. Men er blot en af faktorerne ikke til stede, vurderes det at medføre økonomisk stagnation eller tilbagegang og dermed udgøre en stor destabiliserende faktor. Udenlandsk bistand og fremgang i fredsprocessen er derfor en forudsætning for økonomisk vækst og dermed en stabil udvikling. 43 EIU online 17

7 DEN MILITÆRE FAKTOR 7.1 Opgaver for de væbnede styrker Jordans militære opgaver er primært at have en afskrækkende virkning på nabolandene, dette dog uden at landet besidder en egentlig strategisk styrke, idet landet ikke er i besiddelse af de militære midler, som normalt indgår under betegnelsen strategisk afskrækkelse. (TLAM etc.). Derudover skal de militære styrker kunne påvirke sikkerheden indenlands ved at virke som kongens instrument i nedkæmpelsen af interne uroligheder. Et eksempel herpå er fordrivelsen af PLO fra jordansk territorium i begyndelsen af 70 erene, hvor Kong Hussein indsatte hærstyrker mod PLO i en borgerkrigslignende konflikt. Jordans militære styrker deltager i flere FN-missioner, hvilke vurderes at være medvirkende til at skabe forståelse for behovet for militære styrker indenlands, idet befolkningen kan se, at militæret kan løse internationale opgaver og dermed medvirke til at skabe stabilitet på den internationale scene. Forholdet er ligeledes med til at skabe global opbakning til Jordan, idet landet viser vilje til at deltage FN-missioner. 7.2 Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Kong Abdullah II er øverstkommanderende for Jordans væbnede styrker. Kongen er militæruddannet (Sandhurst, UK) og fungerede som øverstkommanderende for en specialenhed indtil tiltrædelsen som konge. På baggrund af kongens militære uddannelse og den tidligere funktion som militærchef, vurderes det, at kongen har militærets fulde loyalitet. 7.3 Størrelse, organisation og materiel Udgifterne til militæret udgør 510 mio. USD og dermed 6,9 % af BNP 44. Derudover modtages der militærhjælp for et ukendte beløb fra USA. Jordans militære styrke er forholdsvis stor set i lyset af landets befolkningsmasse, således udgøres den stående styrke, som er traditionelt fordelt på tre værn, af 100.240 mand, hvoraf de 84.700 udgør hæren. Resten er fordelt på søværn og flyvevåben. Ud over det traditionelle forsvar er følgende paramilitære styrker oprettet: Public Security Directorate på ca. 10.000 mand og People s Army på ca. 20.000 mand. Jordans militære materiel er for hærens vedkommende af ældre dato. På trods af dette er materiellet stadig brugbart, men det kan formentlig ikke matche f.eks. israelsk udstyr. Flyvevåbnets materiel er af en helt anden kvalitet. Med fly som F-16 og Mirage F1 som rygrad i værnet må dette formodes at være særdeles potent og vil kunne opfylde formålet om at virke afskrækkende, dog uden at det besidder et strategisk våbenarsenal. Søværnet er ganske beskedent og besidder således kun få patruljeskibe. 7.4 Delkonklusion Jordan har et kvantitativt og for flyvevåbnets vedkommende et kvalitativt forsvar. Forsvaret formodes at kunne virke afskrækkende på evt. aggressorer og derved medvirke til at sikre Jordans sikkerhedspolitiske situation. Jordans engagement i FN-missioner er derudover med til at skabe en sikkerhedspolitisk situation, der virker stabiliserende. Kongen vurderes derudover at være vellidt af de væbnede styrker og har som følge deraf deres fulde opbakning. 44 Statemans Yearbook 2003, side 977 18

8 DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 8.1 Generelt De nationale faktorer spiller en stor rolle for et lands stabilitet, idet der i samfundet er nogle betingede forudsigelige årsager, der kan føre til en eventuel konfliktsituation. Politik og samfund skal hænge sammen. Som forklaringsmodel til at bestemme de risikofaktorer, der for Jordans vedkommende er nødvendige at takle på en fredelig vis, fokuseres her på de naturligt dybe etniske skel, mangel på demokrati og de uundgåelige økonomiske forskelle mellem de forskellige grupper i samfundet. Et interessant spørgsmål for landets sikkerhedspolitiske situation er således, hvordan det er lykkedes Kong Abdullah II indenrigspolitisk at takle disse mulige konfliktområder. 8.2 Regering og administration Jordan er et konstitutionelt monarki, hvor forfatningen giver parlamentet en central politisk rolle. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, benævnt nationalforsamlingen, som består af et folkevalgt deputeretkammer med 104 medlemmer, heraf er ni pladser reserveret for de kristne, seks for beduiner og tre for tjerkessere, samt et senat med 40 medlemmer. Den udøvende magt udgøres af regeringen under ledelse af premierministeren, som kongen udnævner. Senatets medlemmer udpeges af kongen for 4 år ad gangen, og medlemmerne af deputeretkammeret vælges ved parlamentsvalg ligeledes for fire år ad gangen. Premierminister Ali Abul Ragheb har ledet regeringen siden juni 2000. Den dømmende magt udgøres af domstolene, såvel civilretlige, religiøse som specialdomstole. De religiøse domstole, der tager sig af familieretlige spørgsmål, udgør bl.a shariadomstolen for muslimer 45. Landets dommere bliver ligeledes udpeget af kongen. Parlamentsvalget er af Kong Abdullah II udsat flere gange, og specielt efter USA s indtog i Irak i 2003 har kongen igen besluttet at udsætte valget indtil videre af frygt for den voksende modstand mod de voksende økonomiske jordanske bånd til Israel og USA. 46 Det betyder, at på trods af den øgede demokratisering, heriblandt forøgelsen af pladserne i repræsentanternes hus fra 80 til 104 (2001), udvidelsen af valgdistrikter fra 21 til 45 samt planlagt afholdelse af frie valg, er der fortsat fra kongens side en frygt for, at magtfordelingen vil ændre sig til palæstinensisk favør, der er stærkt imod Jordans tilnærmelser til Israel og USA. Demokratiet i Jordan vurderes således ikke som et demokrati i vestlig forstand, idet kongen fastholder retten til at styre og reelt set fortsat er den centrale politiske aktør i sager vedr. større indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål. 8.3 Politiske partier og grupper Politiske partier blev legaliseret i 1992, og siden da er der afholdt flere valg. Hovedparten af sæderne i parlamentet er løsgængere med en eller anden form for loyalt stammetilhørsforhold. 23 partier tilhører parlamentet, hvoraf det største er Det Nationale Konstitutionelle Parti med i alt 3 mandater. Oppositionspartiet Den Islamiske Aktionsfront (IAF), tilknyttet Det Muslimske Broderskab, står som det bedst organiserede og er fortalere for en øget demokratisering og en større indflydelse i parlamentet. IAF har en voksende støtte fra de store palæstinensiske flygtningelejre nord for hovedstaden Amman. 45 Jordan, Det Udenrigspolitiske Selskab, 2003 46 Landefakta Jordan, Udenrigsministeriet 19

IAF boykottede et planlagt valg i 1997 i protest over den langsomme reformpolitik samt introduktionen af en mand, en stemme -valgloven, hvor stammetilhørsforhold blev favoriseret frem for de mere islamistiske, ideologiske kandidater. 47 På baggrund af denne voksende støtte og på trods af en traditionel moderat kongetro politik er IAF, som følge af den kuldsejlede mellemøstlige fredsproces samt den voksende jordanske diplomatiske støtte til Israel og USA og den fatale situation i Irak, begyndt at røre på sig, og spændingerne mellem regeringen og partiet er vokset. Kongen valgte at opløse det parlament, der havde siddet siden 1997, med begrundelse i de regionale spændinger omkring nabolandet Irak. En begrundet frygt fra kongens side for en større opposition, der er fortalere for et storislamisk rige, er dog en mere sandsynlig grund. Som følge af en begrundet frygt for at disse fundamentalistiske islamiske grupper får for stor magt, fastholdt kongen dog stadigvæk igen sin ret til at styre og forbød således i 1999 den palæstinensiske organisation Hamas samt arresterede samme år flere af de yderliggående medlemmer af Al-Qaeda-terrornetværket, hvoraf seks blev dømt til døden 48. 8.4 Den aktuelle indenrigspolitiske situation Jordans demokratiseringsproces er i dag anset af omverdenen for at være en af de mere udviklede blandt de arabiske stater i regionen. Kong Abdullah II har, i kraft af en voksende popularitet også uden for landets grænser, opnået ry for at besidde gode lederegenskaber og været dygtig til forudse disse forskelle, og efter tronfølgeskiftet i 1999 er han fortsat i faderens fodspor ved at være foregangsmand for en øget demokratisering, dvs. han har givet øget indflydelse til de moderate og relativt kongetro partier af palæstinensisk oprindelse. Et planlagt parlamentsvalg i 2001, hvor IAF stod stærkt som følge af en bred opbakning fra de palæstinensiske flygtningelejre, blev dog imidlertid udsat på ubestemt tid. Parlamentsvalget blev endelig afholdt juni 2003, og her opnåede IAF 18 ud af de 110 pladser 49. Dette betyder således, at på trods af den palæstinensiske opbakning til partiet formåede IAF ikke at sætte sig afgørende på den politiske indflydelse. På baggrund af disse flere gange udsatte parlamentsvalg har kongen i mellemtiden, for at løse op i konfliktpotentialet, stået for de mere bløde værdier som fælles nationalitet og samhørighed i Jordan. Det er kommet til udtryk ved forsøg på hurtigt at integrere palæstinenserne i samfundet og derved få dem til at føle sig som en del af staten, således at indenrigspolitikken bygger på en form for tillid/samarbejde om fælles interesser og dialog. På trods af de hjemvendte jordanere med palæstinensisk baggrund er arbejdsløsheden ikke steget nær så eksplosivt som ventet. Dette skyldes primært de relativt veluddannede og forholdsvis nyrige jordanere med palæstinensisk baggrund fra Kuwait 50, der hurtigt er blevet integreret i det jordanske samfund ved selv at tage initiativ og ansvar for at deltage i Jordans samfundsøkonomi med øget privatisering og i den politiske sfære. Forskellen imellem de nyrige veluddannede og den fattige del af befolkningen er dog stadigvæk mærkbar, og en øget livskvalitet for den enkelte er nødvendig for stabiliteten. 47 Internal affairs, www.janes.com 48 Jordan, Det udenrigspolitiske selskab, 2003 49 Jf. C. Grønbech-Jensen, MELA, UM 50 Se den sociologiske faktor 20

8.5 Delkonklusion På baggrund af, at kongen har den udøvende magt, både som statsleder og som øverstbefalende for den meget loyale hær, ses det som et potentielt konfliktområde, at de grupper af islamiske fundamentalister, der hellere ser Jordan som en del af et storislamisk rige, er nødvendige at holde nede. Med Jordans placering i et ustabilt område og den heraf palæstinensiske tilstrømning til landet vil der naturligt fortsat kunne forudses nogle interessemodsætninger i civilsamfundet. Det er naturligvis i kongens interesse fortsat at bevare monarkiet og magten i landet. Den øgede demokratisering og privatisering af landet har skabt en forudsætning for en større balance i samfundet, idet oppositionens rolle, efter udvidelsen af sæderne i parlamentet, må forventes i fremtiden at blive forøget. Valget i 2003 gav dog kun en ubetydelig fremgang til oppositionspartiet IAF. Demokratiseringsprocessen har således en positiv tendens til at bevæge sig fra et mere formelt demokrati til et mere reelt demokrati. Det er derfor nødvendigt for Jordans sikkerhedspolitik, at kongen fortsat indenrigspolitisk arbejder med integrationen og samhørigheden blandt samfundets grupper. Opgaven ligger i at udnytte skellene i samfundet positivt og samle befolkningen om fælles værdier frem for at sprede. 21