Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Relaterede dokumenter
Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Mariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre

DSKE - Temadag Sonderernæring den

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Når appetitten er lille

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Når appetitten er lille

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Adosan beriget mad til småtspisende

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

Skab måltidet på tallerknen

De nye Kostråd set fra Axelborg

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

prøvet at falde? frygter du at falde?

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

råd om mad og motion Når du bliver ældre

Opskrifter - småt og godt

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Ernæring ved genoptræning

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

råd om mad og motion Når du bliver ældre

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Forslag til dagens måltider

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Kostpolitik Børnehuset Petra

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Kosten og dens betydning.

Kost hånd bog. for hjemmeboende

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Kostvejledning ved Bulimi

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring. K3 + talent

Vanebrydernes anbefalinger

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Madservice på dit plejecenter

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Kost hånd bog.... for beboere i plejeboliger

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre

Diætiske retningslinjer

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Småt er godt, og rundt er sundt

Artikel 1: Energi og sukker

Kost- og sukkerpolitik 2017

Mad under kræftsygdom og behandling

Sund mad og kostmodeller

Kostpolitik i Dagmargården

Kvalitetsstandard for madservice uden levering

Vejen til et varigt vægttab

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Ud med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem

Sundhedsfremmende appetit på livet

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

Ernæring ved Neuroendokrin tumor

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Transkript:

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Ældre adskiller sig ofte fra yngre ved at spise mindre mængder mad. Derfor skal maden være god og næringsrig. Den skal indeholde lige så mange vitaminer og mineraler som den større portion, man spiste som ung. Hvis man følger de officielle kostråd, får man en kost med mange vitaminer og mineraler. Ældres BMI: BMI for svækkede ældre bør ligge mellem 24-29 - fx ældre på sygehus eller plejehjem. BMI for raske velfungerende ældre bør ligge mellem 18,5-24,9 - fx hjemmeboende ældre. http://altomkost.dk/test-dig-selv/maal-dit-bmi/ Ældre med god appetit skal spise som alle andre voksne ved at følge de officielle kostråd. Både undervægt og overvægt kan have konsekvenser for helbredet, og for hvordan borgeren klarer sin hverdag som ældre. Vægttab. Hvis borgeren taber sig, kan der være behov for særlige, individuelle kostråd, og det er derfor en god idé at tale med lægen: Vagttabet kan dække over ikke diagnosticerede sygdomme. Oftest vil borgeren blive anbefalet en kost, der er mere rig på fedt og protein, og som fordeles over flere måltider. OBS også at konsistensen af maden skal være individuelt tilpasset

Borgere med nedsat kostindtag. At få Grøn recept- og dermed tilskud til ernærings-præparater er for de få - se nedenfor billedet Hvem kan få tilskud? Personer med svær sygdom, der medfører, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost, kan have behov for ernæringspræparater, der indtages gennem sonde. Personer med alvorlig svækkelse. Her forstås tilstande, hvor personen efter lægens vurdering ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde, til at dække behovet for næringsstoffer, og hvor indtagelse af et ernæingspræparat gennem munden eller sonde er indiceret i en periode. Typisk er der her tale om personer : som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling i forbindelse med -belastende kemo- eller stråleterapi, - store kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af eller risikerer at være ledsaget af sygdomsbetinget vægttab på mere end 10% i løbet af 3-6 måneder. Hvem kan IKKE få tilskud? Ernæringspræparater til småt spisende ældre, hvis kostindtag er nedsat, uden at det har relation til ovennævnte tilstande, er ikke omfattet af tilskudsordningen. Ernæringsrådgivning givet af diætist må her anses for at være et bedre tilbud end en ordination af ernæringspræparater. At få en Grøn recept betyder at Regionen dækker 60% af betalingen. Hvis borgeren ønsker Ernæringspræparater uden at have den Grønne recept skal borgeren slev betale den fulde pris. Hvis der er en borger, der er småtspisende er der følgende forslag. De fleste af os spiser mere, når vi spiser sammen med andre. Så hvis en borger har nedsat appetit, kan et fællesskab med andre dyrkes. Sammensætning af måltidet er af afgørende betydning pæn anretning på passende tallerkner skal gøre maden indbydende

Eksempler Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ Spis lidt og tit Nap et mellemmåltid Gode mellemmåltider giver vigtige bidrag til det samlede indtag af energi og næringsstoffer i løbet af dagen. Mellemmåltider kan være chokolade, minidesserter og energirige drikke som for eksempel kakao og koldskål.

Snitter med kødpålæg, fede fisk, salater og pynt vækker appetitten Spis lidt og tit Nap et mellemmåltid Sluk tørsten i energitætte drikke. Vand indeholder ingen kalorier og bør derfor kun drikkes i små mængder. I stedet kan man drikke sødmælk, kærnemælkskoldskål, juicevarianter med fløde som alle indeholder kalorier og næringsstoffer. En aperitif og et glas vin til maden kan være en god idé. Kalorierige drikke er nemme mellemmåltider.

Brug meget smør, margarine og olie og fede mejeri- og kødprodukter. Kom fedtstof i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie/eddike, cremefraiche, fløde eller. Piskefløde og cremefraiche i sovse og desserter Dessert Slut gerne af med en dessert, for eksempel flødeis, frugtgrød med piskefløde, fromage eller budding. Man kan nemmere spise sig til flere kalorier, når maden ikke fylder så meget Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre er særligt forsigtige med alkoholindtaget. Dette skyldes, at ældre generelt har mindre væske i kroppen og derfor bliver promillen højere. Desuden har kroppen med alderen sværere ved at klare alkohol, da den ikke kan tilpasse sig så hurtigt. Dette kan give koordinationsproblemer og øge risikoen for faldulykker. Endelig kan alkohol forringe effekten af eventuel medicin og øge bivirkningerne.

Se mere : http://slideplayer.dk/slide/1917779/ Kidehenvisninger til pjecer: http://www.ernaeringsfokus.dk/materialer-og-links/download-af-powerpointog-pdf-filer Kilder :http://www.kostforum.dk/-/p-43 Landbrug & Fødevarer Instruksgruppen September 2016 Lone Gjørtz, Karen Marie Lidegaard Inga Julie Mikkelsen, Edith Rogild, Susanne Nørgård, Else-Marie Hansen Revideret December 2017 Else-Marie Hansen