PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Relaterede dokumenter
HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

MANAGEMENT I FARESTALDEN

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Fravænning uden Zink. Dyrlæge Christian Christoffersen

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Udfasning af medicinsk zink

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Udnyt dine data og boost soholdet

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Foderkurver til diegivende søer

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Komplet startfoderprogram til grise

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Soens produktion af råmælk og mælk

SENESTE NYT OM SOFODRING

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Du passer soen og soen passer grisene

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Udfasning af medicinsk zink

GOD FARING OG GODT I GANG

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Optimering af farestalden

Optimal fodring af soen før og efter faring

Antal blandinger til fremtidens sohold

Jævn og konstant produktion

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Transkript:

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde

HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion Antibiotika Efter 2022-0ppm zink til frav.grise 2..

3.. KVALITETSVARE = DEN ROBUSTE GRIS

STALDKAPACITET 2002-2016 Ca. 36 % flere fravænnede pr. ugehold 100 Antal faringer/uge 50 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 5 % variation i løbehold +/- 57 grise 10 % variation i løbehold +/- 81 grise 4..

FARESTALDEN - SPREDNING PÅ ALDER Spredning på alder 30 % = yngre end fravænningsholdet (grise fra ammesøer) 65 % = fravænningsholdet 5 % = ældre end fravænningsholdet (opsamlingsgrise) 5..

FARESTALDEN SPREDNING PÅ VÆGT Spredning på vægt Avl for sundhed (2002) ca. 10.000 grise Gennemsnitsvægt fravænning 7-19 kg 95 % af grisene i interval 3,64-10,74 kg Fravænningsvægt er faldet - men formentlig samme vægtspredning 6..

DEN ROBUSTE GRIS Vægt Alder 7..

DEN ROBUSTE GRIS - IMMUNFORSVAR Vægt Alder Immunforsvar 8..

UDVIKLING AF IMMUNITET Somælksbeskyttelse 9..

RÅMÆLK = IMMUNISERING = GODT FRA START Efter 8 timer kan grisen kuldudjævnes Kun enkelte små grise mangler råmælksantistoffer 10 ml råmælk pr. kg gris sikrer grisen råmælksantistoffer 10..

Råmælksantistof g/liter TILSKUD VED FØDSEL FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLK 7 - Grise fik energi-tilskud ved fødsel - 3 timer senere 20 ml råmælk - Blodprøve 7 timer efter fødsel 6 5 4 3 2 1 0 Ubehandlet kontrol Glucose Ko-råmælk 11... 1. marts 2018

DE MINDSTE GRISE SKAL HAVE EKSTRA PLEJE De skal have varme, varme og varme (glukose og kuvøse) Lægges til en mindsteamme So der stadig producere råmælk So med små patter De mindste grise har højest tilvækst hos en mindsteamme (Thorup, 2017) 12..

Frekvens af grise DE FLESTE SMÅ GRISE HAR VÆRDI 60 % AF GRISENE VOKSEDE OVER 150 G/DAG 45 40 35 30 25 20 15 Til mindsteamme 10 5 0 0 50 100 150 200 250 300 350 Daglig tilvækst 13..

DEN ROBUSTE GRIS FODRING I FARESTALDEN Foderoptagelse Vægt Alder Immunforsvar Fordøjelse 14..

FODRING I FARESTALDEN Formål (typisk): 1) Supplement til somælk 2) Tilvænning til tørfoder 3) Enzymtræne grisen, så den tilvænnes fordøjelse af tørfoder Tørfoder Opblødt tørfoder Mælk (mælkeanlæg) 15..

Amylase udskillelse (kg/kg kropsvægt) Lipase, Trypsin udskillelse (kg/kg kropsvægt) UDVIKLING AF FORDØJELSESENZYMER Stivelse Protein Fedt Fravænning 16.. Uger efter fødsel Cranwell, 1995

GRISENE SKAL KUNNE FORDØJE FODERET Pattegrise kan fordøje: Mælkeproteiner ex. kasein Laktose Fedt Med tiden kan pattegrise fordøje: Stivelse Vegetabilsk protein 17..

DEN ROBUSTE GRIS - MANAGEMENT Foderoptagelse Vægt Alder Immunforsvar Fordøjelse Management 18..

MANAGEMENT AF KULD Sørg for so-mælk til de mindste grise Splitmalk ofte de første par dage Lås kuldene efter dag 2 Hav is i maven- flyt ikke små grise! Flyt utrivelige grise til opsamlingsso 19..

20. SOLSTRÅLE

FUNGERER DINE SØER? Kuldtilvækst - Et objektivt mål for om søer fungerer Mælkeydelse Pasningsevne Sundhed 21..

FORVENTNINGER TIL FRAVÆNNINGSVÆGTEN ALT AFHÆNGIGT AF KULDTILVÆKSTEN Modellering foretaget med udgangspunkt i DanBred genetik Fødselsvægt på 1,35 kg Kuldudjævning til 14 grise 7,1% dødelighed efter kuldudjævning 13 fravænnede pr. fravænning 7 FEso pr. so dag 7 og 10 FEso pr. so fra dag 14 Bedste bud på hvad kuldtilvækst betyder 22.. Kilde: Internt modelleringsværktøj

Fravænningsvægt pr. gris, kg FORVENTNINGER TIL FRAVÆNNINGSVÆGTEN ALT AFHÆNGIGT AF KULDTILVÆKSTEN 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 2,6 kg kuldtilvækst pr. dag, kg 2,9 kg kuldtilvækst pr. dag, kg 3,2 kg kuldtilvækst pr. dag, kg 3,5 kg kuldtilvækst pr. dag, kg Grisens fravænningsalder (i parentes diegivningstid som i E-kontrol) 23.. Kilde: Internt modelleringsværktøj

Fravænningsvægt pr. gris, kg FORVENTNINGER TIL FRAVÆNNINGSVÆGTEN ALT AFHÆNGIGT AF KULDTILVÆKSTEN 8,50 8,25 8,00 7,75 7,50 7,25 7,00 6,75 6,50 6,25 6,00 5,75 5,50 0,5 kg pr. gris ved 25 dages alder 24 (28,8) 25 (30,0) 26 (31,2) 27 (32,4) 28 (33,6) 2,6 kg kuldtilvækst pr. dag, kg 2,9 kg kuldtilvækst pr. dag, kg 3,2 kg kuldtilvækst pr. dag, kg 3,5 kg kuldtilvækst pr. dag, kg Grisens fravænningsalder (i parentes diegivningstid som i E-kontrol) 24.. Kilde: Internt modelleringsværktøj

Kuldtilvækst pr. diegivningsdag (kg) ET KIG PÅ DATA FRA FLERE BESÆTNINGER BÅDE HØJ OG LAV DAGLIG KULDTILVÆKST 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 R² = 0,3564 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Antal fravænnede grise i kuldet (stk.) 25.. Kilde: Erfaring nr. 1316

KAN MAN FODRE SIG TIL HØJERE KULDTILVÆKST? - IKKE NØDVENDIGVIS Kuldtilvækst, kg pr. dag 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 a b a b 26.. Bruun et al. 2017 (under publicering)

DEN ROBUSTE GRIS - NÆRMILJØ Foderoptagelse Nærmiljø Vægt Alder Immunforsvar Fordøjelse Management 27..

NÆRMILJØ REDUCER SMITTEPRESSET I KLIMASTALDEN Fokus på opstart af grise Er stalden ordentlig ren? Nyt projekt fokuserer på nystaldseffekt (+epoxy) Meget forurenede Forurenede Rene Tørre og opvarmede stalde 28..

DEN ROBUSTE GRIS - FODER Foderoptagelse Nærmiljø Foder Vægt Alder Immunforsvar Fordøjelse Management 29..

FODRING AF DEN FRAVÆNNEDE GRIS Protein niveau Soja Calcium Restriktiv fodring Syrer Råvarer 30..

FODRING AF DEN FRAVÆNNEDE GRIS Protein niveau Soja Calcium Restriktiv fodring Syrer Råvarer 31..

RESTRIKTIV FODRING Restriktiv fodring de første 14 dage efter fravænning kan reducere antallet af diarrébehandlinger, uden at det går ud over produktionsøkonomien Medd. 460 (2000) Hvorfor: Ufordøjet protein i tyktarm Opformering af E. coli Diarré Heo et. al, 2012 32..

RESTRIKTIV FODRING Hvordan? Grisene skal æde op indenfor et kvarter Tildel foder mindst 4 gange dagligt Mindst 10 cm ædeplads pr. gris Brug flytbare trug eller gulvfodring Tildel foderet opblødt de første 14 dage Notat 9952 (1999) 33..

DEN ROBUSTE GRIS Foderoptagelse Nærmiljø Foder Vægt Alder Immunforsvar Fordøjelse Management 34..

HVAD SKAL DU GÅ HJEM OG ARBEJDE MED I MORGEN? Identificer flaskehalsene Råmælk til pattegrise Fodringsstrategi før fravænning Procedurer for låste kuld Veje kuld for kuldtilvækst Tjek gulve i klimastalden Revider proces for indsættelse i klimastalden Fodringsstrategi efter fravænning 35..

Se mere på www.svineproduktion.dk 36..