Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.

Relaterede dokumenter
Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning.

DPU-konference Børns og unges invitationer som omdrejningspunkt. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

FABU i Rødovre Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Spor der skaber aftryk Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011

Et meget mere vidtrækkende perspektiv på det systemiskes eksistensberettigelse i børne- og ungdomspsykiatrien

Social uorden bliver gjort til individuel uorden

Stjernestunder og fraklip

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

ADHD i et socialt perspektiv

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

manualer er vores bedste Børn og unge TEMA: Diagnoser og diagnosticering

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS

UDDANNELSESKARRUSELLEN PROGRAM. PROGRAM Pædagogik i et systemisk perspektiv. Børne- og ungdomspsykiatri invitation til nyorientering

Når livet slår en kolbøtte

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

haft en traumatisk barndom og ungdom.

Specialsektorens frivillighedspolitik

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Inklusion - begreb og opgave

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede.

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Den professionelle børnesamtale

Børne- og Ungepolitik

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Socialudvalgets arbejdsgrundlag

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Børne- og Ungepolitik

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Ryk med relationerne!

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammen skaber vi sundhed

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

De pædagogiske pejlemærker

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Visioner for Sundhedsaftalen

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

Hvad er socialkonstruktivisme?

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

John Aasted Halse. Børn og stress

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Børne- og Ungepolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

Fra recovery til discovery

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Fra vision til virkelighed

Transkript:

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. De viser med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er nødvendige dialoger, processer og anderledes vilkår, der skal etableres på tværs af de arenaer, hvor de vokser op.

Social uorden bliver alt for let gjort til individuel uorden. What we need is a compassion that stands in awe at the burdens the poor have to carry, rather than stands in judgment at the way they carry it. (Harry Burns, 2015) Den massive opdeling i ramt og pårørende

STOK årsmøde november 2018 Hvad er det for et samfund, der tillader, at vi gør børn til dem, der har problemet? Børns kommunikation som omdrejningspunkt. Eller: hvad inviterer stigningen i antal af børn, der har fået psykiatriske diagnoser, inden de er fyldt 15 år, til? Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Vi ved fra de store socialfaglige undersøgelser (VIVE, Børns Vilkår, Tryghedsfonden, Børnerådet, Vidensrådet for Forebyggelse, etc.) at en gruppe på 15-18-20-25 % af børn og unge mistrives. Skal endnu flere børn og unge bliver beskrevet og forstået psykiatrisk? Det er den største alvor, der inviterer til de mest omfattende forandringsog udviklingsprocesser. Det er børn og unge, der med deres symptomer inviterer. Det kræver en massiv investering i det, som børn og unge i udsatte positioner sætter på dagsordenen.

Et økomentalt perspektiv: Altings forbundethed Systemer, der lærer Alting er i kontekst Alting er i bevægelse Opgaven handler om: Et antropologisk perspektiv Et transkontekstuelt fokus Vi tror, vi tænker vores egne tanker. Det gør vi ikke. Vi tænker vores kulturs tanker. (Krishnamurti)

Kompleksitet: Vi ved ikke, hvad der er grundlæggende: Samfundets håndtering af børn på kanten af almindelig udvikling fejler, såfremt barnets vanskeligheder ses som individuelle og biologisk betingede (Harry Burns, 2015) Til forskel fra: Stress-sårbarhedsmodellens største nytte er det fokus, den sætter på grundlæggende belastningsfaktorer (Elven, Veje og Beier, 2010)

Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. De største farer i det moderne samfund handler om at reducere kompleksiteten og dermed også at adskille det, der hører sammen. Vi havner bl.a. i et fokus på: Hvad er der galt med: Barnets eksekutive funktioner. Barnets mentaliserings-evner? Eller positivt formuleret: Barnets nærmeste udviklingszone. Risikoen er, at vi beskriver børn og unge, men ikke forstår.

En politisk redigeret virkelighed: Manglende større til socialt udsatte koster dyrt i velfærdssamfundet. Bliver til Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssamfundet samfundsøkonomiske aspekter Når udsatte borgere møder velfærdssamfundet

Store samfundsmæssige dobbeltheder: Stigende social ulighed Robusthedens årti Det ansvarlige individ Og den stigende afmagt og forkerthed

Børne- og ungdomspsykiatri handler om oplevelser af afmagt, forkerthed, smerte og frustration, der smitter. Det drejer sig således ikke blot om konkrete børn og unge. Det handler om hverdagen i et multisocialiserende samfund. Hvordan skaber vi tilstrækkelige modbevægelser?

Så hvad er jeres bud på modbevægelserne til afmagt og forkerthed?

Det handler om at skabe spiraler af inkluderende processer der åbner for optimale deltagelsesmuligheder. for børnene og de unge, men i hvert fald også for de voksne, der er omkring børnene. Et fællesskabsanliggende som modpol til børn på tålt ophold.

Børne- og ungdomspsykiatri handler om det, der ikke er blevet tilstrækkeligt forstået og taget vare på tilstrækkeligt udviklingsfremmende. De børn, der tilsyneladende ikke udvikler sig, hvad inviterer de til? Børns symptomer og særlige vanskeligheder skal tages alvorligt. Derfor er det nødvendigt med en opmærksomhed på: kompleksiteten, sammenhængene og den indlejrede kommunikation

Meta-undersøgelser som et middel til at blive i kompleksiteten og udvide perspektivet. Centrum i undersøgelsen er som udgangspunkt ikke barnet/ den unge, men deres invitationer En metaundersøgelse af, hvordan bedst bidrage til et fokus på det med den største alvor, der inviterer på tværs

Socialpolitik * Siden 1970 erne * Fra social udsathed til individuel sårbarhed med fokus på kompetencer og robusthed Skolepolitik * Siden 1970 erne * Fra lysten til at lære, udfolde sin fantasi selvstændigt til fokus på innovation, digitalisering og globalisering Psykiatripolitik * Siden 1970-80 * Fra psykosocial vision (psykoanalyse) til biologisk vision med kontekstløse begreber, der åbner for biologiske forklaringsmodeller Børn og unge er ikke problemet de viser problemet. Symptomer som overlevelse. Adfærd som kommunikation Hvad er galt? Er der tale om psykisk sygdom Proces båret af videnskabelig undersøgelse af sammenhænge og udviklingspotentialer Et biopsykosocialt videnskabssyn Et antropologisk idegrundlag En systemisk referenceramme (mind is social) En transdisciplinær videnskabstradition

Manglende støtte til socialt udsatte koster dyrt i velfærdssamfundet... Prof. Nadine Burke Harris How childhood trauma affects health across a lifetime TED Talk, New York 2014

Fra bekymring til nødvendighed: Børnene og de unge er vores bedste manualer. De inviterer til et fokus på Samspilsmønstrene Løsningsstrategierne Samarbejdet Deltagelsesmulighederne De basale sociale vilkår Vores egne grundantagelser Det handler om at bidrage med et overskridende perspektiv Et fællesskabsanliggende

Opmærksomhedspunkter hvad giver vi liv til? sammenhæng/ helhed Symptomer som kommunikation samspil/ relationer kontekst indhold individ fremtrædelsesform detaljer Risiko for reduction og disjunction fordi han eller hun er

Mind is Social. På dansk: Det mentale lever i det sociale. Det mentale, tanker, følelser, symptomer, identitet lever som psykosociale samspilsmønstre og i kraft af forsøgene på at løse problemet. Når det sociale samspil og vilkår ændrer sig, så ændrer det mentale sig også. De sociale mønstre er dem, som vi også selv deltager i eller bidrager til.

En central anbefaling: Aldrig mere tale om børn og unge i vanskeligheder uden at stille spørgsmål som: Hvad er symptomerne svar på? Hvorfor er det, barnet viser, blevet det tilsyneladende bedste? Ansvarlige i forhold til hvad/hvem? Hvad holder dette billede i live? Hvad er den indre mening i dette? Hvad inviterer disse børn og unge deres omgivelserne ind i? Når de ikke kun inviterer på egne vegne, hvordan tager vi vare på det, der rækker ud over dem?

Gruppearbejde: Aldrig mere Det gælder også de børn, I har et særligt ansvar i forhold til. Så når I ser børn som jeres bedste manualer, hvad inviterer det så jer ind i?

Kontekst, kontekst, kontekst: Uden kontekst giver ord og handlinger ingen mening. Vi er i alt, hvad vi gør, kontekstskabende. Børns invitationer er ikke til sådanne som os Derfor bliver det afgørende, hvordan vi skaber kontekster, hvor vi kan få øje på og tage vare på børns kommunikation. Et overskridende perspektiv.

Familiekonteksten er ofte en oplagt mulighed for at forstå børns og unges invitationer til omgivelserne Børns og unges invitationer spiller sig ud i det rum, vi har været med til at skabe.

Vi må huske på, at alting i sidste ende er øjebliksbilleder Forstå hvorfor det er blevet det tilsyneladende bedste og samtidig bidrage til nye alliancer, nye opmærksomhedspunkter, nye processer, forskelle, der kan gøre en afgørende forskel på tværs. Zoome ind og zoome ud for at bidrage til bevægelser, der rækker ud over

Problemerne med medbetydninger: Diagnoser er beskrivelser af, hvordan børn og unge fremtræder de er ikke forklaringer. Diagnosesystemet er beskrivende, ikke forklarende. Diagnoser er udvalgte øjebliksbilleder: En måde at se verden på på et specifikt tidspunkt (ICD-10), fordi: Man har en diagnose, så længe man opfylder kriterierne for diagnosen. Diagnoser er ikke beskrivelser af psykisk sygdom. Sygdom kom ind, fordi adskillelsen mellem F og Z.

Vores forhåbninger til fremtiden Afmagt, udsathed og forkerthed fører i retning af ekskluderende processer. Nødvendigt med fokus på, hvordan vi skaber optimale deltagelsesmuligheder på tværs for alle involverede. Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer afstand til afmagt og forkerthed. Børnene og de unge viser os vejen. En styrkelse af almensystemerne. Investering i et intensiveret fagligt blik ikke på børnene og de unge, men på børns og unges kommunikation et udvidet perspektiv.

Vores forhåbninger til fremtiden (fortsat): Vores opgave handler om at bidrage til robuste fællesskaber, der kan blive endnu mere attraktive. Børn er som gaver så hvad er vi i gang med at lære? Brug for at investere i børns invitationer, så vi kan være nysgerrige og modige. Vi må bidrage med et overskridende fokus: så børn og unge kommer ind i voksenalderen uden et fokus på dem selv som syge, med et handicap eller en oplevelse af personlig utilstrækkelighed.