Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDF 2017 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Semesterbeskrivelsen er godkendt d. 22. januar 2018 Ret til ændringer forbeholdes
Kolofon Dato 22. januar 2018 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 3.semester Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende indskrevet på Studieordning 2016, revideret august 2017 Semesteransvarlig Julie Wielandt Tejmers Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester. Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over 21 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på ca. 41,25 timer. 2
Indholdsfortegnelse 1. Semesterets overordnede tema... 4 2. Semestrets opbygning og struktur... 4 3. Studieaktivitetsmodel... 5 4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse... 7 4.1 Indhold... 7 4.2 Tilrettelæggelse... 8 5. Klinisk undervisning... 9 5.1 Fokusområder i klinisk undervisning... 9 5.2 Studiesamtaler og individuel studieplan... 10 5.3 Logbog i medicinhåndtering... 10 6. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter... 10 6.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation (OSA komm.)... 11 6.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.)... 11 6.3 OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.)... 12 7. Interne prøver på tredje semester... 13 7.1.Prøve A... 13 7.2 Prøve B... 14 7.2.1 Opgavekriterier:... 14 8. Evaluering af tredje semester... 17 11. Bilagsfortegnelse... 18 Bilag 1: Læringsudbytte... 19 Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward... 21 3
1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner. 2. Semestrets opbygning og struktur Tredje semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 18 ECTS-point, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 12 ECTS-point. Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt to individuelle, interne prøver på 3. semester. Tabel 1 Følgende fagområder indgår på tredje semester: Fagområder ECTS-point fordelt mellem teori og klinik Sundhedsvidenskabelige fag: Sygepleje 12 Sygdomslære, ernæring 3 Farmakologi 1 Folkesundhed 3 Videnskabsteori, forskningsmetodologi 2 Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 3 Humanvidenskabelige fag: Filosofi, religion og etik 1 Kommunikation, pædagogik og psykologi 3 Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura 2 Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på tredje semester og gennem hele uddannelsen: Curologi Patientologi Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygeplejevirksomhed på alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i klinisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag for at vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og træffe beslutninger i samspil med patient/borger. 4
Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer og er i den teoretiske undervisning eksemplificeret ved følgende to temaer: Tema 1: Sygepleje til patient/borger med psykiatriske lidelser Tema 2: Sygepleje til patient/borger med sygdom i nervesystemet Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens/borgerens sundhedsudfordringer. Tabel 2. Skematisk oversigt over 3. semester: Tema 1 Klinik Skemafri studieuge Tema 1 Tema 2 Intern prøve 2 uger 8 uger 1 uge 3 uger 5 uger 2 uger Introduktion Fagområder Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Fagintegration OSA 1*: KOM. OSA 2*: TVÆR. Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Fagintegration Prøve A Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Fagintegration OSA 3*: SIM Prøve B * OSA: Obligatorisk Studieaktivitet 3. Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet og et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studieindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. 5
Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af. 3. semester 25 % Introduktion til semesteretet Klasseundervisnng Vejledning, fremlæggelse og feedback OSA-sim. Intern prøver Semestermøder Forskningens døgn 50 % Gruppearbejde Fagintegrerede forløb Skriftlige afleveringer OSA-sim. Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Kategori 3 10 % Benytte undervisernes tilbud om office hour Deltagelse i bibliotekets tilbud om workshop m.m. Filmarrangement, fyraftensmøder m.m. Idrætsdag Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Deltagelse af studerende Initieret af studerende 15 % Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb, OSA Arbejde i studiegrupper Vidensøgning Forberedelse til intern prøve 6
Studieaktivitetsmodel for den kliniske del af. 3. semester 63 % Situationsbestemt kommunikation med pt/borger/pårørend e Relationsdannelse, etiske og juridiske problemstillinger Sygeplejeobservatio ner og interventioner Tværprofessionelle/ tværsektorielle perspektiver OSA-kom., OSAtvær., vejledning, refleksion, feedback og feedforward Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 31 % Studiesamtaler, individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering Arbejde med pt/borgerbaseret, erfarings-og forskningsbaseret viden OSA-kom. - udarbejde disposition/mindm ap/poster OSA-tvær. - udarbejdelse af projekt i grupper Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende initieret af studerende 6 % Egen forberedelse f.eks. gruppeprojekt og feed-back Litteraturstudier Evt. deltagelse i udviklingsstudier Studiebesøg 4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse Den studerendes forberedelse til undervisningen og engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og læring. 4.1 Indhold Indholdsmæssigt er der fokus på at reflektere over og systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger samt pårørende i relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og rehabilitering i og på tværs af professioner og sektorer. Klinisk lederskab retter sig mod varetagelse af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende. Klinisk lederskab er også rettet mod anvendelsen af situationsbestemt kommunikation samt pædagogisk intervention til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. 7
I det professionsfaglige element, curologi er indholdet rettet mod at indgå i professionel relation med patient/borger samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. I det professionsfaglige element, patientologi er indholdet rettet mod patienten/borgerens mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab. Tema 1: Patient/borger med psykiatriske lidelser og Tema 2: Patient/borger med sygdom i nervesystemet. Under disse temaer opnår den studerende viden om og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til patienten/borgeren med psykiatriske lidelser og patienten/borgeren med sygdomme i nervesystemet samt dennes pårørende med udgangspunkt i den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner. Der opnås viden om at planlægge og indgå i professionel relation samt anvende situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner i forhold til patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Se i øvrigt Semesteroversigt bilag 2. 4.2 Tilrettelæggelse I semesterets introduktionsperiode præsenteres de studerende for indholdet i hele tredje semester herunder semestrets teoretiske og kliniske undervisning, læringsudbytte, studieaktivitetsmodel, litteratur samt obligatoriske studieaktiviteter og prøver. Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de to temaer: sygepleje til patienter/borgere med psykiatriske lidelser og sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet Temaet: sygepleje til patienter/borgere med psykiatriske lidelser er placeret i starten af semestret, inden klinikforløb samt i de første uger efter, mens temaet: sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet er placeret i sidste halvdel af semestret. Under hvert tema arbejdes der fagintegreret og casebaseret. Hvert tema afsluttes med et gruppebaseret, fagintegreret og casebaseret forløb med vejledning, hvori øvelse i skriftlig og mundtlig formidling indgår. Forløbet afsluttes med fælles fremlæggelse, hvor der gives mundtlig feedback og feedforward, dels fra medstuderende og dels fra undervisere (se bilag 3). Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsformer veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, undervisning i klynger, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige studenteroplæg med feedback, casebearbejdelse samt vejledning i grupper. Desuden indgår simulationsbaseret undervisning, ligesom der inddrages IT og e-learning i og som forberedelse til undervisningen. Litteratursøgning i udvalgte nationale og internationale databaser inddrages i relation til temaerne. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Simulationsundervisningen består af aktiviteter inden for semesterets temaer. Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, der på væsentlige måder ligner virkeligheden, uden at udsætte mennesker for risiko. Den studerende øver forskellige teknikker og procedurer i et trygt læringsrum rettet mod situationsbestemt kommunikation. Professionspersonlige kompetencer i forbindelse med sansning, krop og bevægelse opøves i den teoretiske undervisning. 8
5. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af 8 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i psykiatrien i Region Hovedstaden. I det kliniske forløb sættes der fokus på de relationelle og kommunikative aspekter af den psykiatriske sygepleje i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. I det kliniske forløb er der fokus på tre undertemaer. Semesterets tre undertemaer forløber parallelt i den kliniske undervisning. Forudsætning for at påbegynde klinisk undervisning er gennemførte e-learnings kurser. Du kan finde information om disse kurser, deltagelsespligt og hvilke andre rammer og krav der er til den kliniske undervisning i dokumentet Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. 5.1 Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for 3. semester. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. Klinikstedet kan være et åbent/skærmet/intensivt eller retsligt psykiatrisk døgnafsnit, psykiatrisk akutmodtagelse, ambulatorium, distriktspsykiatri, opsøgende team, bosted eller andre socialpsykiatriske tilbud Den studerende møder patienter/borgere med forskellige sundhedsudfordringer som reaktion på psykosociale problemer eller psykiatriske sygdomme/lidelser, samt deres pårørende. Målgruppen kan omfatte børn, unge, voksne eller ældre Den studerende lærer om sygeplejerskens ansvar i det tværprofessionelle/tværsektorielle samarbejde på det konkrete kliniksted. I relation til undertema 1: Patienten/ borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte livssituationer Den studerende arbejder med forskellige perspektiver på personcenteret sygepleje ved at indgå i udvalgte patient/borgerforløb i samarbejde med klinisk vejleder med fokus på: den enkelte patient/borgers oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer og psykiatriske sygdomssammenhænge set ud fra dennes aktuelle livssituation at udforske og inddrage forskellige perspektiver på mental sundhed eksempelvis udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og psykopatologiske perspektiver at videreudvikle situationsbestemte kommunikative færdigheder i samspil med den enkelte patient/borger og de pårørende kritisk refleksion over de anvendte metoders og interventioners betydning for patient /pårørende/netværk I relation til undertema 2: Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere og pårørende i udvalgte livssituationer Den studerende får mulighed for at: tilegne sig og forholde sig kritisk reflekterende til de sygeplejefaglige vurderingsredskaber og interventionsmuligheder, der kan indgå i klinisk beslutningstagen og klinisklederskab forberede, indlede, udvikle, afslutte og evaluere professionelle relationer 9
informere/vejlede/undervise patient/borger/pårørende om udvalgte behandlende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og/eller lindrende tiltag med udgangspunkt i patientens perspektiv deltage i/varetage medicinhåndtering til egne patienter/borgere dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i gældende dokumentationssystemer med anvendelse af relevant fagsprog identificere og reflektere over etiske perspektiver på professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner I relation til undertema 3: Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis Med udgangspunkt i den enkelte patients situation kan den studerende arbejde med at: inddrage udvalgte metoder i klinisk lederskab og koordination af sygeplejen for at skabe kontinuitet i konkrete patientforløb indgå i sygeplejerskens/de sundhedsprofessionelles professionsrettede funktioner sætte fokus på de patientforløbsmæssige og organisatoriske rammer og strukturer, der er gældende på klinikstedet indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med fokus på overgange i patientforløb identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger 5.2 Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der afvikles tre studiesamtaler i klinik efter anvisninger i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb: Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. I dette dokument kan du også læse om rammer og krav til den individuelle studieplan. 5.3 Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Læs mere om Logbog i medicinhåndtering her: Logbog i medicinhåndtering. 6. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) på tredje semester, som alle skal gennemføres og godkendes, for at den studerende kan gå til semestrets afsluttende prøve B. OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning (OSA-Kom.) med fokus på situationsbestemt kommunikation. OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den kliniske og teoretiske undervisning (OSAtvær.) med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle aspekter. OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) med fokus på kommunikativ og pædagogisk intervention. 10
6.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation (OSA komm.) Den studerende skal i klinik gennemføre en studieaktivitet (OSA-komm.), hvor den studerende udvælger, planlægger og gennemfører/indgår i en situationsbestemt kommunikation relateret til en sygeplejeintervention rettet mod patienten/borgerens sundhedsudfordringer. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere kommunikationsforløbet og sygeplejeinterventionen. Fremgangsmåde: Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder en situation, hvor der er mulighed for at gennemføre/deltage i en målrettet kommunikation med patient/borger/pårørende. Indsaml data om den udvalgte patients/borgers/pårørendes aktuelle situation og sundhedsudfordringer. Drøft sammen med klinisk vejleder kommunikationens/sygeplejeinterventionens formål og indhold. Evaluer og dokumenter kommunikationen /sygeplejeinterventionen med patient/ borger/pårørende i gældende dokumentationssystem. Udarbejd en kortfattet præsentation af hovedpunkter af kommunikationsforløbet. Udvælg 1-2 perspektiver på den situationsbestemte kommunikation og sygeplejeinterventionen til videre analyse og kritisk refleksion. Inddrag relevant patient/borgerbaseret/erfaringsbaseret/forskningsbaseret viden. Udarbejd en disposition /mindmap/poster eller anden illustration til fremlæggelsen. I et refleksionsforum fremlægger hver studerende deres valg af perspektiver (max 5 min.) Herefter faciliterer klinisk(e) vejleder(e) en fælles analyse og kritisk refleksion i gruppen. Der påregnes max 20 min. /stud. Klinisk vejleder godkender OSA-komm. i Praktikportalen. Hvis den studerende ikke gennemfører OSA-kom. i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 6.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.) Den studerende skal i klinik gennemføre en obligatorisk studieaktivitet med fokus på tværprofessionelleog/eller tværsektorielle aspekter i et konkret patientforløb. Fremlæggelse af studieaktiviteten gennemføres i et samarbejde mellem den teoretiske- og den kliniske undervisning i et refleksionsforum bestående af en gruppe medstuderende, klinisk vejleder samt teoretisk underviser. OSA-tvær kan gennemføres individuelt eller i grupper efter aftale med klinisk vejleder. Fremgangsmåde: Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder et konkret patientforløb, hvor sygeplejersken/studerende kan indgå/ har indgået i det tværprofessionelle og/eller tværsektorielle samarbejde, f.eks. forløb inden for klinikstedets organisatoriske rammer, mellem afsnit og fagprofessionelle eller på tværs af sektorer. På baggrund heraf udarbejdes en illustration/mindmap/tekstside (1 side) som skal indeholde en kort præsentation af patientforløbet, samt de tværprofessionelle og/eller tværsektorielle aspekter, som indgår heri. 11
Udvælg derpå 2-3 perspektiver til videre analyse og refleksion. Det kan f.eks. være patientens-, borgerens-, pårørendes-, fagprofessionelles-, tværprofessionelles- og/eller sundhedsvæsenets perspektiv. Det ene perspektiv skal være tværprofessionelles-/og eller sundhedsvæsenets perspektiv. Søg og anvend relevant patient-/borgerbaseret/erfarings-/forskningsbaseret viden, herunder mindst 1 kvalitativ forskningsartikel. I et planlagt refleksionsforum har hver studerende max. 5 minutter til at fremlægge, uddybe, begrunde og reflektere over de valgte perspektiver med afsæt i den medbragte illustration/mindmap/tekstside og med inddragelse af relevant patient /borger-/erfarings-/forskningsbaseret viden. Formidlingsformen kan evt. suppleres med poster, PowerPoint, rollespil m.v. Efterfølgende faciliterer klinisk vejleder, teoretisk underviser samt gruppen af medstuderende en fælles analyse og kritisk refleksion med fokus på at relatere de valgte tværprofessionelle/tværsektorielle perspektiver til klinisk beslutningstagen i fællesskab med patient/borger samt pårørende og med inddragelse af relevant patient /borger-/erfarings-/forskningsbaseret viden. Refleksionsforum afsluttes med en kort, konstruktiv feedback på de enkelte fremlæggelsers faglige indhold. Der er afsat 10 minutter/studerende til gennemførelsen af OSA-tvær. inklusiv feedback, således at en gruppe på fx. 6 studerende har max. en time til afviklingen. Samtlige studerende skal deltage aktivt i fremlæggelse, fælles analyse, kritisk refleksion og feedback for at opfylde krav til OSA-tvær. Klinisk vejleder godkender OSA-tvær i Praktikportalen. Underviseren godkender modtagelsen af skriftligt oplæg og den studerendes gennemførelse af refleksionsforum på praktikportalen. Ved manglende gennemførelse skal den studerende aftale nyt tidspunkt med det kliniske undervisningssted. 6.3 OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) Den studerende skal i slutningen af den sidste teoretiske periode gennemføre en simulationsbaseret øvelse rettet mod en kommunikativ og pædagogisk intervention i forhold til patienten/borgeren med sygdom i nervesystemet. Der er fokus på udfordringer og dilemmaer i kommunikationen. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt den kommunikative og pædagogiske intervention. OSA-sim. er casebaseret og udarbejdes i grupper af 5-6 studerende. Form: Identificere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Litteratursøgning med udvælgelse af relevant(e) artikler, i forhold til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet og med fokus på følgende undertemaer: - Patientens/borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge - Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner til patienter/borgere, pårørende i udvalgte livssituationer Simulationsøvelse rettet mod kommunikativ og pædagogisk intervention og med inddragelse af valgte artikel: Sim-øvelser udføres i form af praktiske øvelser på baggrund af udleverede case. I sim-øvelsen arbejder de studerende med perspektivskift ved at agere såvel sygeplejerske som patient og pårørende, og der arbejdes med kommunikative og pædagogiske interventioner i forhold disse perspektiver. Simulationsøvelsen overværes af grupper af medstuderende og af undervisere. 12
De studerende skal efterfølgende analysere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og den kommunikative og pædagogiske intervention med inddragelse af teori og artikler samt kritisk reflektere over interventionerne. Hver gruppe har ½ time til sim. øvelse samt kritisk refleksion og analyse. Godkendelse af OSA 3 sker med af deltagende underviser på IntraPol. Sygdom i forbindelse med OSA-sim. Ved sygdom skal den studerende aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter den fastlagte studieaktivitet. Ved sygdom den pågældende dag for OSA-sim. skal den studerende hurtigst muligt melde sig syg til underviser. Hvis den studerende er fraværende ved OSA-sim. skal denne efterfølgende skriftliggøre ovenstående indholdskriterier for aktiviteten. Simulationsøvelsen med fokus på perspektivskifte samt kommunikative og pædagogiske interventioner skriftliggøres ligeså. Projektet skal omfatte 4 tekstsider (9600 tegn) og følge de tekniske retningslinjer. Der skal henvises til litteratur og andet materiale fra 3. semester. Litteraturlisten skal afspejle aktivitetens fokus Udfordringer og dilemmaer i situationsbestemt kommunikation. Den studerende aftaler med underviser, hvornår det skriftlige produkt skal afleveres på IntraPol. 7. Interne prøver på tredje semester Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøver ved semesterstart. jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende kan kun framelde sig prøver ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende, jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde senest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prøveforsøget for brugt. 7.1.Prøve A på 4 ECTS: Prøven afholdes som en intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering. Prøven afvikles i WISEflow. Form: Prøven varer 1½ time og afholdes på uddannelsesstedet. Den studerende skal medbringe egen computer inkl. oplader og forlængerledning Medicinhåndteringsprøven består af 40 multiple choice spørgsmål, hvoraf 30 spørgsmål retter sig mod medicinregning og 10 spørgsmål retter sig mod almen farmakologi og medicinhåndtering. Der vil i eksamenslokalet være en formelsamling til rådighed til opgaverne om medicinregning, og i testen er der indbygget lommeregner i regneopaverne. Det er også tilladt at medbringe egen lommeregner, hvis dette ønskes. Det er ikke tilladt at medbringe noter, bøger eller andre hjælpemidler. 13
Da det er en prøve, hvor der ikke må benyttes (digitale) hjælpemidler, skal den studerende installere en særlig browser kaldet FLOWlock, inden prøven kan tilgås. Det er den studerendes ansvar at FLOWlock er installeret inden prøven, og dette kan med fordel gøres i god tid forud for prøven. Inden prøvens afvikling afholdes en introduktion til prøven, hvor der er mulighed for at få hjælp til installation af FLOWlock samt afprøve en kort demotest. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Der kræves minimum 80% korrekt besvarelse for at opnå karakteren 02. Prøven skal bestås inden for uddannelsens første to år, som forudsætning for at kunne fortsætte på uddannelsens tredje år. 7.2 Prøve B på 26 ECTS: Prøven afholdes som en intern, individuel, skriftlig prøve med fokus på situationsbestemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Prøven omfatter dele af semesterets læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Form: Prøven udarbejdes over ca. 1 uge. Aflevering fremgår af Intrapol. Opgaven skal minimum fylde 24.000 tegn maksimum 28.800 tegn og udarbejdes efter gældende tekniske retningslinjer. Der inddrages og refereres minimum til 400 siders litteratur inden for semestrets fagområder. Der tilbydes ikke vejledning. 7.2.1 Opgavekriterier: Opgaven skal udarbejdes med udgangspunkt i en case inden for et af temaerne, som kan belyses ud fra forskellige perspektiver med inddragelse af forskellige vidensformer: Patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Der kan endvidere inddrages eksempler fra klinisk praksis og de obligatoriske studieaktiviteter. Opgaven, som har fokus på situationsbestemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer, skal indeholde følgende: En kort præsentation af borger/patient samt dennes aktuelle situation. Identificering af borgerens/patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med anvendelse af viden fra relevante fagområder. Refleksioner over og analyse af borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, mulige oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Beskrivelse af og teoretisk begrundelse for udvalgte kommunikative og pædagogiske interventioner rettet mod borgerens/patientens/pårørendes aktuelle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, i og på tværs af sektorer og ud fra viden om klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Perspektivering med kritiske refleksioner over valgte kommunikative og pædagogiske interventioner samt refleksioner over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den professionelle relation med borger/patient/pårørende. Opgavebilag: Opgaven skal vedlægges følgende bilag: Søgeprotokol af forskningsartikler, som anvendes i opgaven. 14
Kvalitetsvurdering af mindst en kvalitativ forskningsartikel, som inddrages i opgavebesvarelsen. Mål for prøven: At den studerende kan: Identificere borgerens/patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Reflektere over og analysere borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab med inddragelse af semestres fagområder. Beskrive, vurdere og kritisk reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention og som klinisk beslutningstagen rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Beskrive og reflektere over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den professionelle relation med borger/patient/pårørende. Anvende, formidle og vurdere viden ud fra viden fra relevante fagområder. Anvende og vurdere kvalitativ forskning og kvalitative data i klinisk beslutningstagen med fokus på situationsbestemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Bedømmelse: Bedømmelsen foretages af eksaminator og medeksaminator udpeget af uddannelsesinstitutionen. Bedømmelsen foretages i henhold til mål for prøven. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. På baggrund af den skriftlige opgave vurderes det, i hvilket omfang prøvens mål er opnået. Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål for den interne prøve på tredje semester. Det betyder, at den studerende uden eller med få uvæsentlige mangler kan identificere borgerens/ patientens udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt på fremragende vis kan reflektere over og analysere borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab. Den studerende kan derudover på sikker vis beskrive, kritisk reflektere over og perspektivere situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Herunder uden væsentlige fejl og mangler udvælge og forholde sig kritisk til relevant kvalitativ forskning med fokus på situationsstemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/ borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Endelig kan den studerende på fremragende vis reflektere over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den professionelle relation. 15
Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den interne prøve på tredje semester. Det betyder, at den studerende på et minimalt acceptabelt niveau kan identificere borgerens/ patientens udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt på minimalt acceptabelt niveau kan reflektere over og analysere borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab. Den studerende kan derudover på tilstrækkelig vis beskrive, kritisk reflektere over og perspektivere situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Herunder på minimalt acceptabelt niveau udvælge og forholde sig kritisk til relevant kvalitativ forskningsartikel med fokus på situationsstemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Endelig kan den studerende på tilstrækkelig vis reflektere over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den professionelle relation. Aflevering og plagiat kontrol: Opgaven afleveres i pdf-format på WISEflow. Her bekræfter den studerende med sit login, hvem han/hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol: https://intrapol.phmetropol.dk/information-ogvejledning/hjaelp_til/opgaveaflevering Feedback og feedforward Der tilbydes 5 minutters feedback efter hhv. prøve A og prøve B efter aftale med undervisere. Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på tredje semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på tredje semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en 16
fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af tredje semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres både elektronisk og mundtligt. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering. 17
11. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for tredje semester Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward 18
Bilag 1: Læringsudbytte Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen samt kan reflektere over udvalgte sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og rehabilitering i samspil med patient/borger og i forhold til patient/borgers individuelle, kulturelle, religiøse og sociale forhold og vilkår. Dette med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfag-lighed, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Har viden om, kan beskrive og reflektere over medicinhåndtering Har viden om, kan beskrive og reflektere over patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og på tab samt har viden om, kan beskrive og reflektere over at indgå i en professionel relation med patient/borger og pårørende i vanskelige og konfliktfyldte situationer Har viden om, kan beskrive og reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Har viden om, kan beskrive og reflektere over anvendelsen af udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om og kan beskrive etiske retningslinjer og aktuel lovgivning og kan reflektere over juridiske problemstillinger og etiske dilemmaer inden for udvalgte områder af sygeplejerskens virksomhedsområde Har viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner i og på tværs af sektorer ud fra aktuel lovgivning, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan beskrive kvalitetskrav til udvalgt forskning, herunder viden om krav til og vurdering af kvalitativ forskning Færdigheder Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger samt pårørende i relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdoms sammenhænge og rehabilitering i og på tværs af professioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende og formidle viden inden for udvalgte emner af sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan anvende og vurdere metoder, procedurer og redskaber til medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan planlægge og indgå i professionel relation og professionel kommunikation til patient/borger samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 19
Kan anvende situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Kan identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger i relation til patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer Kan anvende og formidle udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvalitative metoder Kan anvende og vurdere udvalgt kvalitativ forskning og kvalitative data i klinisk beslutningstagen Kompetencer Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan varetage medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan tage ansvar for og kritisk reflektere over at planlægge, varetage, vurdere og argumentere for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner 20
Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feed- forward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedbackspørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem nuværende status og forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den studerende ikke kommunikationen i Feedup. Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I Feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af den forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 21