Skriftlig reeksamen august 2017

Relaterede dokumenter
Skriftlig reeksamen august 2017

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen april 2017

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen juni 2018

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Skriftlig eksamen april 2017

Reeksamen februar 2014

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Skriftlig eksamen januar 2018

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Biologien bag epidemien

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Ordinær vintereksamen 2016/17

HVAD BESTÅR BLODET AF?

mig og mit immunsystem

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Reeksamen August 2016

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Immunologi. AMU kursus

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/ Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

Sommereksamen Side 1 af 5

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Reeksamen vintereksamen 2015

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Thomas Feld Biologi

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Leucocyt-forstyrrelser

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Skriftlig reeksamen august 2018 modul 4.2

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Cellers grundstruktur

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:

ZCD Anatomi og Fysiologi

Ordinær vintereksamen 2015

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Skriftlig eksamen juni 2017

Skriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve

Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger:

Mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem

Ordinær eksamen 2017/18

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Immunsystemet tager fejl

Immunologi- det store overblik

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1,

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Kvalitetssikring af flowcytometri og komponenter bestemt med flowcytometri - Udsendelse 5 - December Program 3708 og

Sommereksamen Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: Tid: kl Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Transkript:

Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 14. august 2017 Tid: 9.00 11.00 Bedømmelsesform Eksamensansvarlig 7-trins skala Ralf Agger Vigtige oplysninger: Husk at medbringe studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i Bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Pga. Multiple Choice og Rigtigt/Forkert opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Ingen former for kommunikation med andre eksaminander er tilladt. Hjælpemidler er ikke tilladt.

Studienummer: 2/10 1 Produktionen af erytrocytter er afhængig af cytokinet/hormonet erytropoietin, som hovedsageligt produceres i: A. Nyrerne B. Leveren C. Knoglemarven D. Hypothalamus E. Hypofysen 2. Hvilke celler nedbryder udtjente erytrocytter? A. Makrofager B. Dendritiske celler C. NK-celler D. Neutrofile granulocytter E. Eosinofiler granulocytter 3. Blodpladens (trombocyttens) gennemsnitlige levetid i cirkulationen er: A. 1-2 dage B. 9-10 dage C. Ca. 30 dage D. Ca. 72 dage E. Ca. 120 dage 4. AB0-systemet. Hvilken blodtype kaldes universel recipient, fordi vedkommende i en krisesituation kan modtage erytrocytter fra alle, uanset AB0 status? A. 0 B. A C. B D. AB 5. Hvor finder man især follikulære dendritiske celler? A. I de fleste af kroppens væv B. I blodet C. I knoglemarven D. I de T-celle-dominerede områder i lymfeknuderne E. I kimcentrenes lyse områder 6. Antikoagulanser: Hvilken antikoagulans er en K-vitamin antagonist? A. Aspirin B. Warfarin C. Heparin D. EDTA E. Oxalat :

Studienummer: 3/10 7. Plasma A. Nævn det mængdemæssigt vigtigste plasmaprotein: B. Nævn dette plasmaproteins vigtigste funktioner: Max point, hele opgaven: 6 : 8. Anæmier: Ud af de givne svarmuligheder, skriv det korrekte for henholdsvis vitamin B12 og folsyre i rammerne Spørgsmål Vitamin B12 Folsyre Forekommer fortrinsvis i hvilke fødevarer: Vegetabilske, animalske eller vegetabilske og animalske? Er meget varmefølsomt og ødelægges let ved kogning: Nej eller ja? Optagelsen kræver en særlig faktor i tarmlumen: Nej eller ja? Af betydning for dannelse af: Hæmoglobin eller DNA? Max point :6 :

Studienummer: 4/10 9. Nævn tre typer af non-kovalente bindinger som spiller ind, når makromolekyler, som eksempelvis antistof og antigen, bindes til hinanden Max point: 3 10. Innate celletyper: A. Eosinofile granulocytter B. Makrofager C. Mastceller D. NK-celler E. Neutrofile granulocytter Opgave: Vælg fra ovenstående liste den type celler, der passer bedst til hver af de nedenstående funktioner. Skriv celletypens bogstav i søjlen til højre herunder: Funktioner: 10.1 Fagocytose, bakteriedræbende mekanismer og antigenpræsentation 10.2 Drab på virus-inficerede celler 10.3 Drab på parasitter 10.4 Sekretion af histamin og andre mediatorer 10.5 Fagocytose, bakteriedræbende mekanismer Max point: 5 11. Trafik. Ad hvilken vej ankommer de fleste naive lymfocytter til lymfeknuden? Ad hvilken vej forlader lymfocytter lymfeknuden igen? Max point: 6

Studienummer: 12. 5/10 Komplementsystemet. Skriv de korrekte svar i de hvide rammer på figuren. a,b og c: Hvad kaldes de tre viste aktiveringsveje? d, e, f og g: Angiv for hvert kompleks, dets korrekte betegnelse, som samtidig angiver kompleksets funktion. h, i, j: Hvilken komplementfaktor, og hvilke fragmenter dannes? k, l, m: Hvilken komplementfaktor, og hvilke fragmenter dannes? n: Hvilket kompleks dannes som slutprodukt? Max point, hele opgaven: 6,5 :

Studienummer: 6/10 13. Når en dendritisk celle i et væv har opfanget antigener og modtaget et modningssignal bevæger den sig til den lymfeknude, som drænerer det pågældende væv. Hvilken vej benytter den? Hvor i lymfeknuden bevæger dendritiske celle hen? Max point: 4 14. Den cytotoksiske T-celles genkendelse af en målcelle. Indtegn på figuren herunder de molekyler, som er involveret, når en Tc-celle genkender antigen på en virus-inficeret målcelle og derved får et aktiveringssignal. Der ønskes angivet navne på de molekyler, der indgår - for hver af cellerne. (Der skal ikke indtegnes adhæsionsproteiner og heller ikke de drabsmekanismer, der derefter træder i gang). Max point, hele opgaven: 12 :

Studienummer: 7/10 15. B-cellens antigengenkendelse og aktivering. a. Skitsér strukturen af B-cellers antigenreceptor-kompleks* med 1) angivelse af det sted, hvor antigen bindes og 2) navn og placering af de dele, som transmitterer signalet om binding ind i cellen. *De indgående polypeptidkæder bedes tegnet. Tegningen må gerne vise domænerne på polypeptidkæderne, men det er ikke nødvendig for fuldt point i denne opgave. b. De fleste B-celler aktiveres ikke til proliferation eller differentierer til plasmaceller blot ved at reagere med antigen. For at opnå dette, må de fleste B-celler have hjælp af en anden celletype, som også genkender antigenet. Hvilken celletype er det, som kan aktivere B-cellen og hvorledes genkender denne celletype antigenet? Max point, hele opgaven: 9

Studienummer: 8/10 16. Antistoffer. Angiv om udsagnene herunder er rigtige eller forkerte: Rigtigt 1. Antistoffer binder til epitoper via deres Fab-del Forkert 2. Antistoffers lette kæde rearrangeres ved rekombination af V, D og J gen-fragmenter 3. Antistoffer kan genkende polysakkarider 4. Antigen-bindingsstedet på et antistof udgøres af den lette og tunge kæde tilsammen 5. IgM findes ikke i membranbundet form som BCR 6. Specifikke antistoffer kan detekteres i serum 1 time efter primær kontakt med antigen 7. Naturlige antistoffer er hovedsagelig IgM 8. Poly-Ig receptoren binder IgA 9. IgE forekommer primært som en dimer 10. IgM er den immunglobulinklasse, der findes i størst mængde i serum Max. point 10 17. Regulatoriske T-celler. a: Der findes to typer af regulatoriske T-celler. Nævn dem: b. Den ene af de to typer af Treg udøver især sin funktion ved at udskille to særlige cytokiner. Hvilke cytokiner drejer det sig om? (Der må kun nævnes maksimalt to). Max point: 6

Studienummer: 9/10 18. Overfølsomhedsreaktioner. Nogle individer udvikler overfølsomhed overfor penicillin. Der kan f.eks. udvikle sig en reaktion, som forårsager, at erytrocytterne ødelægges, så der opstår en såkaldt autoimmun hæmolytisk anæmi. Hvilken type overfølsomhed drejer det sig om? Beskriv desuden kort de immunologiske mekanismer ved denne reaktion. Max point: 5,5 19. Autoimmunitet. Autoimmunsygdomme skyldes reaktion mod egne antigener. a. Nævn en autoimmunsygdom, som antages at skyldes angreb på egne kropsceller, forårsaget af cytotoksiske T-celler. b. Nævn en autoimmunsygdom, hvis symptomer skyldes produktion af auto-antistoffer, og anfør hvad disse antistoffer er rettet mod. (4 point) Max point: 6

Studienummer: 10/10 20. Flowcytometri. En blodprøve fra en rask donor er blevet fordelt i to rør. Cellerne i det ene rør er blevet farvet med et monoklonalt antistof mod CD3, konjugeret med fluorokromet FITC. Cellerne i det andet er blevet farvet med en FITC-konjugeret isotypekontrol. Begge prøver er derefter behandlet ens. Erytrocytterne er blevet lyseret og cellesuspensionerne er analyseret på et flowcytometer. På et FSC versus SSC dotplot har man "gated" på lymfocytpopulationen, så det kun er den, man ser data fra. I nedenstående histogram er resultatet af både farvningen med isotypekontrollen (den grå linie) og anti-cd3 antistoffet (den sorte linie) afbildet. Som det ses, giver farvningen med isotypekontrollen kun én top (A), mens farvningen med CD3 giver to toppe (B og C) Spørgsmål a. Hvilken celletype (eller hvilke celletyper) udgør top B på sort linie? b. Hvilken celletype (eller hvilke celletyper) udgør top C på sort linie? Max point: 6 Svar