2017 3.semester Studieplaner Sygeplejerskeuddannelsen I Vejle Ret til ændringer forbeholdes University College Lillebælt 26-09-2017
Indhold Fordeling af studieaktiviteter... 2 Studieplan for sygeplejefaget... 3 Studieplan for Sygepleje udsatte grupper.... 3 Studieplan for Sygepleje til børn og unge... 4 Studieplan for Familiesygepleje... 8 Studieplan for Klinisk beslutningstagen og lederskab... 8 Studieplan for Psykiatrisk sygepleje...11 Studieplan for portfolioforløb og intern prøve for sygeplejeskestuderende med SSA-baggrund...14 Studieplan for Toulmin...17 Studieplan for psykologi...17 Studieplan for Farmakologi...19 Studieplan for Folkesundhed...24 Forslag til Studieplan for Organisation, ledelse og jura....27 Studieplan for Biblioteksundervisning...28 Studieplan for forskningsmetodologi...29 Studieplan for sygdomslære...31 Studieplan for Anatomi og fysiologi...33 1
Fordeling af studieaktiviteter Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner,individuel studieplan mv. Klinisk undervisning,herunder før, under og efter vejledning udf'øre, formidle, lede og udvikle sygepleje) Prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 154 lektioner Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 92 lektioner Projekt, e-learning og gruppearbejde Forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning, klinisk undervisning og prøver initieret af underviser klinisk undervisning, planlagte selvstændige aktiviteter (udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje) Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-, undervisning og arbejdsformer Debatarrangementer Studievejledning Fælles timer Videndeling Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende 21 lektioner Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 133 lektioner Egen forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning, klinisk undervisning og prøver Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Studiecafé 2
Studieplan for sygeplejefaget Studieplan for Sygepleje udsatte grupper. Fag lektionsnummer Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Sygepleje udsatte grupper Lek. 1-2. Intro til 3. semesters genstandsfelt med særligt fokus på udsatte grupper Hvad vil det sige at være udsat? Hvornår er man som menneske udsat? Kategori 1. og diskussion Rådet for socialt udsatte 2014. Jo mere udsat- jo mere syg om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom. http://www.udsatte.dk/publikationer/61/jo-mere-udsat-jomere-syg-om-socialt-udsatte-danskeres-sundhed-ogsygdom [Lokaliseret juli 2017] Definitioner og Udsatte gruppe i et populationsbaseret perspektiv Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark. SUSY UDSAT 2012 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007 http://www.sifolkesundhed.dk/forskning/befolkningens%20sundhedstilsta nd/susy%20udsat/susy%20udsat%202012%20rapport. aspx [Lokaliseret juli 2017] Social afvigelse, social kontrol. Normalitetsbegrebet. Stigma Larsen, E. Jørgen (2009): Forståelser af begrebet social udsathed. I: Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. S. 17-36 Supplerende litteratur: Norvoll Reidun (2009): Social afvigelse og social kontrol. I: Sociologi og socialantropologi. Mellem mennesker og samfund. 3
(Red.) Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne. Munksgaard Danmark. 2. udgave. 2009. side S. 99-118 Studieplan for Sygepleje til børn og unge Fag lektionsnummer Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Sygepleje til børn og unge lektion 1-4 Sygepleje til børn og unge intro: Den moderne børnefamilie. Børns velfærd og trivsel Et godt børneliv At blive forældre Transition Video: Vores første barn Kategori 1 undervisning: Kategori 2 (K2) aktiviteter generelt: Opgaverne relaterer til den undervisning I har modtaget i de forskellige emne. Ud over den undervisning skal I også inddrage relevante teorier og tilgange som I har haft gennem hele jeres uddannelse! I fordeler selv i forhold til kat. 2 timer på jeres skema. K2 aktiviteter: I skal diskutere Børns rettigheder i DK se dias I skal diskutere Schumacher og Meleis` artikel Transistions A central Concept in Nursing Hvad handler artiklen om, og hvad er budskabet med artiklen? Udled teoriens centrale elementer - begreber Hvad betyder elementerne begreberne - diskuter betydningen Analysere relevante elementer ud fra casen Diskutér anvendeligheden af teoriens begreber i forhold til case. Ottosen, M.H. 2014. Velfærd og trivsel i den danske børnebefolkning. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt- Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s.44-57 Schultz Jørgensen, P. 2014. Den nye familie i medgang og modgang. I den danske børnebefolkning. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt- Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s. 58-65 Lindberg, S., Sørensen, H. 2014. Det gode børneliv. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s. 66-73 Schumacher, K. L; Meleis, Afaf Ibrahim (1994): Transitions: A central Concept in Nursing. I: Journal of Nursing Scholarship.Volume 26, Number 2. s.119-127 Indscannet Mosbæk, Charlotte (1996): Det nyfødte barn de nye 4
forældre. Hans Reitzels Forlag. s. 32-39. Indscannet Sygepleje til børn og unge Lektion 5-8 Forældrerollens historik fra eksklusion til medindlæggelse. Børn og indlæggelse. Medindlagte forældre. Velkommen til børneafdelinegn på Hvidovere Hospital YOU Tube 6.11 min. Coming Up: Hospitalsklovne YOU Tube 4.59 HC AND (OUH) Kategori 1 undervisning: K2 aktiviteter: Find Når lillebror er indlagt på Utube. Den varer 2.37 min og fungerer som case. I skal ud fra den læste litteratur udlede 4 relevante problemstillinger fra casen og komme med velbegrundede forslag til sygeplejehandlinger. Maribo, L. 2014. Forældrerollens historik fra eksklusion til medindlæggelse. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s. 19-27 Thing, L.F. ; Ytting, L. 2014. Familiers oplevelse af hospitalsmiljø. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt- Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s. 93-103 Petersen, M. G. 2014. Søskende til indlagte børn en overset pårørendegruppe. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s. 115-125 Kappel S.S. 2014. Udvikling af forældrekompetence. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s. 162 170 Sixtus Jensen, C. 2014. Børns oplevelse af hospitalsindlæggelse. I Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag. s. 175-184 5
Sygepleje til børn og unge Lektion 9-12 Sundhedsplejerskens arbejdsområde og lovgrundlag Familier med særlige behov Familiecentreret sygepleje Video : Ha det godt den nye familie Kategori 1 undervisning: K2 aktiviteter: Arbejd med klinisk beslutningstagen i relation til casen om børnefamilien Diskutér Elisabeth Halls artikel Familien og Sygeplejeni går, i dag, i morgen Diskutér og forhold jer kritisk til elementerne i Halls foreløbige model om samspil hvilken betydning har det for praksis? Kom med anvisninger på forskellige tænkte situationer hvor modellen kan anvendes i klinisk praksis og gør rede for modellens 4 elementer med konkrete eksempler. Hvordan kan man arbejde familie- centreret/fokuseret i børnesygeplejen inddrag litteratur fra undervisningen i familiesygepleje. Rasmussen, J. og Samberg, V.I. 2012. Introduktion til sundhed og sundhedspleje. I Rasmussen, J. og Samberg, V.I. red. Sundhedspleje. Et fag i forandring Munksgaard. s. 17-27 Indscannet. Nielsen, C.W. 2012. Sundhedsplejens lovmæssige grundlag. I Rasmussen, J. og Samberg, V.I. red. Sundhedspleje. Et fag i forandring Munksgaard. s. 29-38 Hede, S. 2012. Hjemmebesøget en metode i sundhedsplejen. I Rasmussen, J. og Samberg, V.I. red. Sundhedspleje. Et fag i forandring Munksgaard. s. 45-61 Rasmussen, J. 2012. Skolesundhedspleje. I Rasmussen, J. og Samberg, V.I. red. Sundhedspleje. Et fag i forandring Munksgaard. s. 163-182 Holm, R. og Friis, S. 2012. Sundhedspleje til familier med særlige behov. I Rasmussen, J. og Samberg, V.I. red. Sundhedspleje. Et fag i forandring Munksgaard. s. 199-213 Hall, Elisabeth (2007): Familien og Sygeplejen i går, i dag, i morgen. Tidsskrift for sygeplejeforskning. 3 s. 3 9. Indscannet. Sygepleje til børn og unge Kategori 1 undervisning: Kronborg, H. 2012. Amning i dag. I Rasmussen, J. 6
Lektion 13-14 og Samberg, V.I. red. Sundhedspleje. Et fag i forandring Munksgaard. s. 109-122 Amning Film: Mælk til Frederikke K2 aktiviteter: Tag udgangspunkt i filmen Mælk til Frederikke Udvælg mindst to problemstillinger og kom med velbegrundede forslag til sygeplejehandlinger Sundhedsstyrelsen. 2013. Amning en håndbog for sundhedspersonale. 3 udgave. 1. oplag s. 11, 14-15, 17, 50-56 og 58-85 https://www.sst.dk/~/media/179ea85f7f1b4a48a97 E908AC2FA9012.ashx 7
Studieplan for Familiesygepleje Familiesygepleje Lek. 1-4. Familien i sundhedsvæsnet. Forståelse af familien som et system. Hvorfor pårørendeinddragelse set fra et samfundsperspektiv. Børn, psykisk syge og sårbare grupper. Kategori 1: og diskussion Kategori 2: Diskuter følgende: Hvorfor er det vigtigt at den nære familie inddrages når et familiemedlem bliver ramt af alvorlig sygdom? Hvilken viden bør sygeplejersken besidde for at kunne inddrage familien? Hvad skal der til for at forandringsprocesser igangsættes blandt familiemedlemmer? Forklar: Hvorfor systemteori er en vigtig komponent for at kunne forstå sygdom i familien? Hvad betyder; det kognitive, det affektive og det adfærdsmæssige domæne? Skriv et referat af hvad I har diskuteret og forklar spørgsmålene som forberedelse til når I selv skal inddrage en familie. Jeres besvarelser lægges på fronter. Østergaard, B og Konradsen H (2016). Teoretisk grundlag. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s. 29-50 Carlstedt, E (2016). Familien i sundhedsvæsnet. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s. 13-25 Hansen, J, (2014). Pårørendeinddragelse. I: Danbjørk, D, Tvistholm, N (red.)patient grundbog i sygepleje. Munksgaard Danmark. s. 355-372). Sundhedsministeriet (2014) Dialogpapir om inddragelse af patienter og pårørende. Supplerende litteratur: Wright, L, Leahey, M, (2013). Nurses and Families. A Guide to Family Assessment and Intervention. Davis Company, Philadelphia. Edition 6. s. 26-36 (Systems theory) Wright, L, Bell, J, (2009). Beliefs and Illness. A Model for Healing. Canada. Kapitel 2, s. 19-41. (Fra 1. semester) http://journals.sagepub.com/toc/jfna/21/2 Studieplan for Klinisk beslutningstagen og lederskab Mål for viden: Har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at diagnosticere, koordinere, dokumentere og lede sygepleje til patient og borger relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 8
Har viden om klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem. Mål for færdigheder: Kan anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ- og gruppeniveau. Kan anvende klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle. Fag, og lektionsnummer Klinisk beslutningstagen Lektion 1-4 Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Indhold Præsentation af model for klinisk beslutningstagen. For at kunne deltage i undervisningen, er det afgørende, at I har læst den case om Bo, som ligger i jeres Fronterrrum under mappen Sygepleje Klinisk beslutningstagen relateret til det faglige skøn repræsenteret ved Kari Martinsen Operationalisering af klinisk beslutningstagen sat i forhold til de tre fokusområder : børnefamiler; patienter med psykisk sygdom, den socialt udsatte borger Susanne Jastrup (2014): Det sygeplejefaglige ræsonnement, kap. 5 i Klinik grundbog i sygepleje, red. S. Jastrup og D. Helving Rasmussen, Munksgaard Færch, Jane (2011): Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken nr. 11/2011 Martinsen, Kari (2010). Øjet og kaldet. Munksgaard Danmark s. 20-45 Casen om Bo. Suplerende litteratur: Alsvåg, Herdis (2011) Omsorgsfilosofi. Kpt 9 i Sygeplejeteoretikere. Bidrag og betydning for moderne sygepleje Munksgaard Danmark s 181-205 Obligatorisk studieaktivitet i Klinisk Lederskab Åbning af case og informationssøgning Besvarelse af studiespørgsmål, som Kategori 1, Simulation, hold. I uniform. Dette er en obligatorisk studieaktivitet med deltagelsespligt. Tilstedeværelse registreres. Orientere jer i litteratur vedr. Klinisk Beslutningstagen, Organisation og ledelse og jura, familiesygepleje, samt litteratur i sundhedsjura fra 2. semester. 9
Lektion 1-5 udleveres på dagen Gennemspilning af scenarie i klinisk lederskab og debriefing Holdet deles i to klynger. Første klynge løser studiespørgsmål, mens anden klynge har simulation og debriefing. Herefter bytter klyngerne. Rammer for den fastlagte studieaktivitet på 3. semester: I klinisk lederskab er der en Fastlagt studieaktivitet i form af aktiv deltagelse i simulationsscenarie. Gennemspilning af scenarie foregår på hold i 2 klynger. Derudover er der tilknyttet skriftlig besvarelse af studiespørgsmål. Deltagelse i simulation og løsning af studiespørgsmål betyder, at den studerende er aktiv i klyngens præsentation. Dette kan eksempelvis være teoretisk argumentation for scenariets problemstillingers relevans, deltagelse i scenariet, inddragelse af litteratursøgning og besvarelse af studiespørgsmål. Deltagelse i simulation og løsning af studiespørgsmål betyder desuden, at den studerende udover egen præstation deltager aktivt i klyngens opgaveløsning. De studerende bliver vurderet op i mod læringsmålene fra simulationsscenariet og semesterbeskrivelsen. Herudover litteratur: Tekst vedr. klinisk lederskab: Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen Lokaliseret juli 2017. Godkendelsen af den fastlagte studieaktivitet betyder dermed deltagelse. Deltagelse i den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for at den studerende kan aflægge intern prøve på 3.semester. Ved manglende deltagelse i den Obligatoriske studieaktivitet, skal den studerende aflevere en individuel 10
afløsningsopgave. Afløsningsopgaven er en skriftlig opgave i klinisk lederskab. Afløsningsopgaven er besvarelse af studiespørgsmål udformet at underviserne. Afløsningsopgaven afleveres på WiseFlow. Tidspunkt for aflevering aftales med underviseren. Afløsningsopgaven afleveres inden afslutningen af den teoretiske del på 3. semester Studieplan for Psykiatrisk sygepleje Studieaktivitet Indhold Lektionsnr. K1. Lektion 1-3 PSYKIATRISK SYGEPLEJE SOM FAGOMRÅDE Hvad drejer psykiatrisk sygepleje sig om? Etiske grundbegreber i psykiatrien Psykiatrisk sygepleje, psykisk sundhedsarbejde og samfundet. Pensum Barker, P. & Buchanan-Barker 2015, Hvad er The Tidal Model? I. The Tidal Model. Munksgaard, s. 15-18. Barker, P. & Buchanan-Barker 2015, Introduktion. I. The Tidal Model. Munksgaard, s. 19-27. Hummelvoll, J. K., Psykiatrisk sygepleje som fagområde I J.K. Hummelvoll 2013. I: Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 21-41. Hummelvoll, J. K., Patientens rettigheder i lyset af menneskeværd og menneskerettigheder. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 101-104. Hummelvoll, J. K., Den eksistentielle model. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 144-146. Hummelvoll, J. K., Relationsmodellen. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 154-160. Hummelvoll, J. K., Sundhedsfremme og forebyggende aspekter i det psykiatriske sundhedsvæsen. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. 11
Studieaktivitet Lektionsnr. K2 To lektioner K1 Lektion 4-5 K2 To lektioner K1 Lektion 6-8 Indhold PSYKIATRISK SYGEPLEJE - VIDEN OM MENNESKELIGE FÆNOMENER Selvbillede Angst Aggression Psykose Sårbarhed PSYKIATRISK SYGEPLEJE - ET MØDE MELLEM TO MENNESKER Relation og interaktion Sygeplejerske-patientfællesskabet - Hummelvoll og de 9 hjørnestene Holistisk assessment - Phil Barker og de 10 forpligtelser Samtale og relation Pensum København: Hans Reitzels Forlag, s. 739-745. Hummelvoll, J. K., Selvbillede. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 165-190. Hummelvoll, J. K., Angst. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 191-195. Hummelvoll, J. K., Agression. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 318-322. Hummelvoll, J. K., Om at være psykotisk. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 426-432. Barker, P. & Buchanan-Barker 2015, De ti forpligtelser. I. The Tidal Model. Munksgaard, s. 15-18. Barker, P. & Buchanan-Barker, 2015. Holistisk Assessment. I. The Tidal Model. Munksgaard, 85-93 og 115-121. Hummelvoll, J. K., Psykiatrisk sygepleje som fagområde I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 41-61. Hummelvoll, J. K., Samtale og relation. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 531-562. Øvelse i Klinisk Beslutningstagen - oktober 2014.pdf K2 To lektioner K1 Lektion 9-10 PSYKIATRISK SYGEPLEJE - SAMARBEJDE MELLEM MENNESKER Kontaktperson - Klinisk lederskab Relation og interaktion Faserne i Sygeplejerske-patientfællesskabet - Barker, P. & Buchanan-Barker 2015, De ti forpligtelser. I. The Tidal Model. Munksgaard, s. 15-18. Barker, P. & Buchanan-Barker, 2015. Holistisk Assessment. I. The Tidal Model. Munksgaard, 85-93 og 115-121. 12
Studieaktivitet Lektionsnr. Indhold Hummelvoll og de 9 hjørnestene Holistisk assessment - Phil Barker og de 10 forpligtelser Samtale og relation Pensum Hummelvoll, J. K., Psykiatrisk sygepleje som fagområde I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 41-61. Hummelvoll, J. K., Samtale og relation. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 531-562. Øvelse i Klinisk Beslutningstagen - oktober 2014.pdf K1 Lektion 11-12 K4 Lektion 13-14 K2 To lektioner K4 Lektion 15-16 PSYKIATRISK SYGEPLEJE - SAMARBEJDE MED MENNESKER Miljøterapi Familiesamarbejde - Psykoeducation Policyforståelse - kvalitet Arbejde med/forberede/diskutere: PSYKIATRISK SYGEPLEJE - MED FOKUS PÅ KLINISK LEDERSKAB, RELATION OG INTERAKTION FORBEREDE FEEDBACK FREMLÆGNING PSYKIATRISK SYGEPLEJE - MED FOKUS PÅ KLINISK LEDERSKAB, RELATION OG INTERAKTION Hummelvoll, J. K., Et miljø for vækst og udvikling. I J.K. Hummelvoll. 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag. s. 589-610, 615-621, 629-630. Hummelvoll, J. K., Tværkulturel sygepleje. I J.K. Hummelvoll 2013. Helt - ikke stykkevis og delt Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 686-698. Solfrid Vatne & Elisabeth Hoem, Acknowledging communication: A milieu-therapeutic approach in Mental Health Care. Journal of Advanced Nursing, 61(6), 690 698. 2007. Andresen Limkilde, Tine og Hybholt: (2017) Den psykiatriske patient. I Haase, K. og Sharp- Johansen, M-L (red): Sygeplejefaglige Problemstillinger. Munksgaard. Andresen Limkilde, Tine og Hybholt: (2017) Den psykiatriske patient. I Haase, K. og Sharp- Johansen, M-L (red): Sygeplejefaglige Problemstillinger. Munksgaard. 13
Studieplan for portfolioforløb og intern prøve for sygeplejeskestuderende med SSA-baggrund Viden Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi. Har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at diagnosticere, koordinere, dokumentere og lede sygepleje til patient og borger relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Har viden om klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem Har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar, og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder på individ- og gruppeniveau Har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Har viden om og kan forstå borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom Færdigheder Kan anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og/eller pallierende forløb Kan anvende klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring Kan anvende vejledning og undervisning af patient og borger Kan anvende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semesterets tema 14
Introduktion til portfolioforløb 2 lektioner Kategori 1 Indhold i arbejdsportfolie Vejledningsforløb til portfolien. Portfolio på Fronter 1 lektion Vejledning 1 lektion Semesterbeskrivelse for 3. semester Specialforløb for studerende med SSA-bagrund Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Selvvalgt litteratur beskrivende portfolio som læringsredskab Gruppeinddeling Arbejdsporfolio 1 Kategori 2+ 3+4 Er en refleksion over områderne: Organisation og ledelse Forskningsmetodologi Klinisk beslutningstagen og lederskab. Individuelt arbejde, gruppearbejde & gruppevejledning (2 lektioner) Beskriv dine refleksioner over hvordan klinisk beslutningstagen og - lederskab kan få betydning for tilrettelæggelsen af sygeplejen til udsatte grupper og deres familier. Litteratur tilknyttet semesteret og egen søgning. Beskriv hvad der i særlig grad har optaget dig i undervisningen og dertilhørende litteratur ift., Organisation og ledelse, forskningsmetodologi og klinisk beslutningstagen - klinisk lederskab Gruppens arbejde afleveres på fronter inden vejledning. Tidspunkt for aflevering aftales med vejleder Arbejdsportfolio 2 Kategori 2+3+4 Er en refleksion over områderne: Folkesundhed Psykiatrisk sygepleje Psykologi Individuelt arbejde, gruppearbejde & gruppevejledning (2 lektioner) Beskriv dine refleksioner over hvordan klinisk beslutningstagen og - lederskab kan få betydning for tilrettelæggelsen af psykiatrisk sygepleje til patient/borger og familien, herunder inddragelse af fagene folkesundhed og psykologi. Litteratur tilknyttet semesteret og egen søgning. Beskriv hvad der i særlig grad har optaget dig i undervisningen og dertilhørende litteratur ift. psykiatrisk sygepleje, folkesundhed og 15
psykologi. Gruppens arbejde afleveres på fronter inden vejledning. Tidspunkt for aflevering aftales med vejleder Arbejdsportfolio 3 Kategori 2+3+4 Er en refleksion over områderne: Etik og religion Børn og unge Psykologi Individuelt arbejde, gruppearbejde & gruppevejledning (2 lektioner) Beskriv dine refleksioner over hvordan klinisk beslutningstagen og - lederskab kan få betydning for tilrettelæggelsen af sygeplejen til børn og unge deres familier. Litteratur tilknyttet semesteret og egen søgning Beskriv hvad der i særlig grad har optaget dig i undervisningen og dertilhørende litteratur ift. sygepleje til børn/unge, etik, religion og psykologi. Intro til dokumentationspor t-folio Lektion 7-8 Mandag uge 45 Kriterer for og opbygning af dokumentationsportfolioen Bedømmelse/ prøveform Gruppens arbejde afleveres på fronter inden vejledning. Tidspunkt for aflevering aftales med vejleder Hele gruppen Litteratur anvendt i de tre arbejdsportfolier. Referencelisten skal indeholde angivelse af minimum 300 siders anvendt litteratur heraf minimum 200 sider fra 3. semesters pensum, inklusiv international litteratur, hvoraf minimum to artikler på engelsk skal indgå. Eksamensvejlednin g i gruppen En sidste opfølgning inden aflevering 16
Studieplan for Toulmin Fag Lektionsnummer Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Sygepleje Toulmin Lek. 1-3 Argumentationsteori med brug af Toulmins argumentationsmodel K 1: med øvelser K 2: Find på en påstand Gå ind på UCL learning linket og øv dig på Toulmins argumentationsmodel! https://sites.google.com/a/toerringgym.dk/metro-struktureretskrivning/argumentation/toulmin Argumentation: Forklar med dine egne ord: Hvad er en påstand? Hvad er et belæg? Hvad er rygdækning? Hvad er hjemmel? Hvad betyder gendrivelse? Og hvad er en styrkemarkør? Diskuter jeres forklaringer i gruppen og øv dig/jer i mundtlig argumentation med påstanden du fandt på tidligere http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/opgaveskrivning/ ucl-learning-opgaveskrivning-2/ Studieplan for psykologi Fag, og lektionsnummer Lektion 1-3 Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Sundhed stress og mestring K1 holdundervisning 3 lektioner K 2 aktiviteter om sundhed stress mestring. Der er mulighed for drøftelse og feedback, når klyngerne fremlægger deres K 2 aktiviteter Renolen, Å.,2011. Psykologi for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. s. 129-159 Kristensen, T.S.,2005. Stress og psykosomatiske sygdomme. I Medicinsk sociologi. Samfund-, sundhed og sygdom. Iversen et al. red. 1 udgave, 4. oplag. Munksgaard, Danmark. s. 233-241 17
Psykoanalysen Freuds personligheds model. Forsvarsmekanismer Lektion 4-6 K1 undervisning 3 lektioner K2 aktiviteter Psykoanalyse, forsvarsmekanismer. Der er mulighed for drøftelse og feedback, når klyngerne fremlægger deres K 2 aktiviteter Jonassen, A.J. og Ringsted, S. 2008. Sigmund Freuds Psykoanalytiske teori. I Udviklingspsykologiske teorier. Jerlang, E. red. 4. udgave. Hans Reitzels Forlag. s. 36-62 Renolen, Å.,2011. Psykologi for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. s. 81-87 og s. 166-170 Eriksons ego teori Eksistenskriser Lektion 7-9 K1 Undervisning 3 lektioner K2 aktiviteter Erikson eksistenskriser. Der er mulighed for drøftelse og feedback, når klyngerne fremlægger deres K 2 aktiviteter Jerlang, E. 2008. Erik Homburger Eriksons psykoanalytiske ego- toeri. I Udviklingspsykologiske teorier. Jerlang, E. red. 4.udgave. Hans Reitzles Forlag. s. 76-125 18
Lektion 10-12 John Bowlbys teori om tilknytning K1 Undervisning 3 lektioner K2 aktiviteter Bowlby tilknytning. Der er mulighed for drøftelse og feedback, når klyngerne fremlægger deres K 2 aktiviteter Schilling, M. 2012. Tilknytning, relationer og mentalisering. I Psykologi i sundhedsfag. En grundbog.munksgaard. s. 181-205 Renolen, Å., 2011. Psykologi for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. s. 59-77. Supplerende littaratur. En sikker base. John Bowlby Bowlby, J., 1988. En sikker base. Det Lille Forlag. pp. 28-48 og 133-153. At knytte og bryde nære bånd. John Bowlby Studieplan for Farmakologi Mål for faget farmakologi: Der bygges videre på farmakologien fra 1. og 2. semester og der sættes fokus på faget i relation til sygeplejen, semestrets tema og paotfysiologien. Målet for læringsudbyttet er at opnå: Viden Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi, samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering Færdigheder Kan anvende medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin Farmakologi på 3. semester afsluttes med en prøve i Medicinhåndtering. For nærmere beskrivelse henvises til semesterbeskrivelsen 19
Lektionsnummer Indhold Studieaktiviteter Forberedelse lektionsnummer 1-2 Håndtering af lægemidler Rammeordination og rammedelegering Udbygning af farmakokinetik og farmakodynamik med særligt fokus på lægemidler til børn Compliance, adherence og concordance i forhold til farmakologi Kategori 1 undervisning: Eventuel supplerende litteratur Olsen og Hallin: s. 117-130 + 185-204 + 235-255 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 2017: Sygeplejestuderendes ansvars- og kompetenceområde i forhold til håndtering af lægemidler VEJ nr 9079 af 12/02/2015: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Sundhedsstyrelsen 2013. Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. lektionsnummer 3-4 lektionsnummer 5-6 lektionsnummer 7-8 Hovedgruppe N Analgetica Speciel farmakologi relateret til sygdomslæren og semestrets genstandsområde Hovedgruppe M Antiinflammatoriske og Antireumatiske midler Hovedgruppe N Oplæg om psykofarmaka som medicingruppe samt muligheder og begrænsninger for behandling af psykiatriske lidelser. Generel farmakologi Kort oplæg om bivirkningsmedicin (Antiparkinson) Kategori 1 undervisning: Kategori 1 undervisning: Kategori 2 lektioner og studieaktiviteter I kan finde opgaver der knytter sig til Analgetica og antireumatica Kategori 1 undervisning: Olsen og Hallin: s. 425-436 Supplerende litteratur: Institut for rationel Farmakoterapi rekomendationslister Opioider +svage analgetica + neopatiske smarter Olsen og Hallin: s. 413-419 Supplerende litteratur: Institut for rationel Farmakoterapi Rekommandationsliste: NSAID, glukosamin og hyaluronsyre Olsen I., Lægemidler til behandling af psykiske lidelser. I I. Olsen & S. Hallin, 2014. Farmakologi Hånden på hjertet. Købehavn: Forfatterne & Munksgaard. S. 436-450. Supplerende litteratur: Region Syddanmark. 2016. Fælles Psykiatri. Retningslinie. 3.12 Psykofarmakologisk behandling. Tilgængelig på: 20
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/formularer /versionslistebookidafsnitid30374sorta.htm [Lokaliseret d. 28.08.17] Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (2016)http://esdhweb.ucl.dk/512584.Vejledning for sygeplejestuderendes deltagelse i l%c3%a6gemiddelbehandling og medicingivning g%c3%a6ldende fra December 2014.pdf Sygeplejestuderendes ansvars- og kompetenceområde i forhold til håndtering af lægemidler 2017 [Lokaliseret d. 28.08.17] Dansk Patient Sikkerheds DATABASE (internetside). Tilgængelig på: http://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtethaendelse [Lokaliseret d. 28.08.17] Gerlach, J & Vestergaard P., Psykofarmakas skæbne i kroppen farmakokinetik. I J. Gerlach & P. Vestergaard. 2013. Psykofarmaka. København: Psykiatrifondens Forlag. 3. udgave. S. 289-305 Lægemiddelstyrrelsen. 2014. Meld en bivirkning ved medicin. Tilgængelig på: http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/bivirkninger/bivirkningerved-medicin/meld-en-bivirkning [Lokaliseret d. 28.08.17] Olsen I., Farmakokinetik. I I. Olsen & S. Hallin, 2014. Farmakologi Hånden på hjertet. Købehavn: Forfatterne & Munksgaard. S. 35-62. Olsen I., Farmakodynamik, Lægemiddelbivirkninger, Lægemiddelinteraktioner, Lægemiddeldosering. I I. Olsen & S. Hallin, 2014. Farmakologi Hånden på hjertet. Købehavn: Forfatterne & Munksgaard. 63-82. 21
lektionsnummer 9-10 Hobedgruppe N Oplæg om medicinsk behandling af skizofreni Kategori 1 undervisning: Olsen I., Lægemidler til behandling af psykiske lidelser. I I. Olsen & S. Hallin, 2014. Farmakologi Hånden på hjertet. Købehavn: Forfatterne & Munksgaard. S. 436-441. Supplerende litteratur Psykiatrien i Region Syddanmark. Fælles Håndbøger. Tilgængelig på: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/ [Lokaliseret d. 28.08.17] Region Syddanmark. 2016. Fælles Psykiatri. Retningslinie. 3.12 Psykofarmakologisk behandling. Tilgængelig på: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/formularer /versionslistebookidafsnitid30374sorta.htm [Lokaliseret d. 28.08.17] lektionsnummer 11-12 Hobedgruppe N Oplæg om Antidepressiva og lithium. Kategori 1 undervisning: Olsen I., Lægemidler til behandling af psykiske lidelser, Antidepressiva. I I. Olsen & S. Hallin, 2014. Farmakologi Hånden på hjertet. Købehavn: Forfatterne & Munksgaard. s. 441-449. Olsen I., Lægemidler til behandling af psykiske lidelser, Lithiumsalte. I I. Olsen & S. Hallin, 2014. Farmakologi Hånden på hjertet. Købehavn: Forfatterne & Munksgaard. s. 449-450. Supplerende litteratur Region Syddanmark. 2016. Fælles Psykiatri. Retningslinie. 3.12 Psykofarmakologisk behandling. Tilgængelig på: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/formularer /versionslistebookidafsnitid30374sorta.htm [Lokaliseret d. 28.08.17] lektionsnummer 13-14 Hovedgruppe B Blod og bloddannende organer Kategori 1 undervisning: Olsen og Hallin: s.309-322 + orientering i relevante teoretiske afsnit i www.pro.medicin.dk 22
lektionsnummer 15-16 lektionsnummer 17-18 lektionsnummer 19-20 Hovedgruppe C Hjerte og kredsløb Infusionsterapi Fortynding Lægemiddelhåndtering Lægemiddelregning Kategori 1 undervisning: Kategori 2 lektioner og studieaktiviteter I kan finde opgaver der knytter sig til Blod og hjertekredsløb Kategori 1 undervisning: Kategori 2 lektioner og studieaktiviteter I kan finde opgaver der knytter sig til infusionsterapi Kategori 1 undervisning:, Vejledning Olsen og Hallin: s. 323-348 + orientering i relevante teoretiske afsnit i www.pro.medicin.dk Lovring m.fl. 2012. s. 91-92, 103-107, 374-377 Olsen og Hallin: s. 181-184, 211-225, Bek, S., Bjeld, B. og Olsen: s. 23-34 Opgaveregning mhp forberedelse til eksamen Bek, S., Bjeld, B. og Olsen Olsen og Hallin: s. 173-184 VIA, @ventures og evidencenter lektionsnummer 21-22 Lægemiddelregning Kategori 1 undervisning:, Vejledning Opgaveregning mhp forberedelse til eksamen Intern Prøve medicinhåndtering Afvilkes i uge 44 23
Studieplan for Folkesundhed Mål for Folkesundhed: Viden Har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan forstå og reflektere over viden om målrettede kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed Har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Færdigheder Kan anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile- og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og/eller pallierende forløb Kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semestrets tema Fag, og lektionsnummer Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Eventuel supplerende litteratur 24
Folkesundhed Lektion 1-2 Indhold Introduktion til faget og dets betydning i sygeplejen Opfattelser af forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering og palliation Kategori 1: Grønbæk, M Jensen, B.B.og Reventlow S.Sundhedsfremme og forebyggelse, version 2.0.I: Jensen, B.B., Grønbæk, M og Reventlow, S. 2016 Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udg. Kbh.: Munksgaard, s. 19-20 Jørgensen, T. Strukturel Forebyggelse I: Jensen, B.B., Grønbæk, M og Reventlow, S. 2016 Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udg. Kbh.: Munksgaard, s. 355-373 MarselisborgCenteret 2014. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark, s.16. http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/publikationer/pdf_er/hvidbo g.pdf(lokaliseret Juli 2017) Thuesen, Jette. 2015. Rehabilitering og Palliation som koordinerende indsatser. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. http://www.pavi.dk/files/udgivelser%20pavi/rehabilitering%20og%20palliati on%20som%20koordinerede%20indsatser%20- %20Tidsskrift%20for%20Sundhedsv%C3%A6senet.pdf (Lokaliseret Juli 2017) Lektion 3-4 Sundhedspolitik, Globalt, Nationalt og lokalt Kategori 1: Regeringen 2014. Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. http://www.sum.dk/~/media/filer%20-%20publikationer_i_pdf/2014/nationalemaal/nationale-maal.ashx (Lokaliseret Juli 2017) Geil, K, Søndergaard, E.D., Rod, H.M. Organisatoriske og politiske rammer for forebyggelsen i Danmark. I: Jensen, B.B., Grønbæk, M og Reventlow, S. 2016 Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udg. Kbh.: Munksgaard s.21-39 Orienter Jer i nedenstående link. http://www.who.int/en/ (Lokaliseret Juli 2017) Lektion 5-6 Folkesundhed og fordeling af sundhed Kategori 1: Juel, Knud. Sundhedstilstanden i Danmark. I: Jensen, B.B., Grønbæk, M og Reventlow, S. 2016 Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udg. Kbh.: Munksgaard, s. 73-92 Sundhedsstyrelsen 2013. Den nationale Sundhedsprofil. 25
http://www.danskernessundhed.dk/ (Lokaliseret Juli 2017) Lektion 7-8 Folkesygdomme, ressourcer og risikofaktorer Kategori 1: Kategori 2: Arbejde med studiespørgsmål til sygdomsbyrden i Danmark Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. 2015. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen. (Lokaliseret januar 2016) https://sundhedsstyrelsen.dk/da/feeds/~/media/00c6825b11bd46f9b064536c 6E7DFBA0.ashx (Lokaliseret Juli 2017) Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. 2016. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. http://www.sifolkesundhed.dk/upload/2016._risikofaktorer._sygdomsbyrden_i_danmark.pdf (Lokaliseret Juli 2017) Lektion 9-10 Social ulighed i sundheds- og sygdomssammenhænge Kategori 1 undervisning: Kategori 2: gruppestyret studieaktivitet. Med udgangspunnt i Video: En syg forskel besvare tilhørende spørgsmål Finn Diderichsen. Social ulighed. I: Jensen, B.B., Grønbæk, M og Reventlow, S. 2016 Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udg. Kbh.: Munksgaard 93 100 Domumentar: En syg forskel. Link til film via mitcfu. ( det er kun muligt at logge sig på mens man er på skolen). http://hval.dk/mitcfu/ Lektion 11-12 Opsamling på K2 aktiviteter K4 lektioner, Feedback 26
Forslag til Studieplan for Organisation, ledelse og jura. Har viden om sundhedsvæsenets organisering og ansvarsfordeling i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde Den studerende har viden om sundhedsvæsenets opbygning i primær og sekundær sundhedssektor Den studerende har med eksempel i Sygehus Lillebælt viden om organisationsstruturer i den sekundære sektor Den studerende har med eksempel fra Vejle Kommune viden om organisationsstrukturer i de primære sektor Den studerende kan ved hjælp af organisationsdiagrammer og SLBs hjemmeside identificere egen tværfaglige samarbejdspartnere i den kommende praktik Den studerende har viden om organiseringsmodeller for samarbejde i mono- og tværfaglige sammenhænge Fag, og lektionsnummer Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Eventuel supplerende litteratur Organisation, ledelse og Jura Lekt. 1-2 Indhold Sygeplejersken forståelse af organisation og indblik i egen rolle (hvad er en organisation) Kategori 1 undervisning: / Øvelser i mindre grupper Kategori 3 Forberedelse: Brunfenbrender, Uri, 2011. I: Renden, Å, 2011. Psykologi for sundhedsprofessionelle. S. 77-81, 102-115, (indscannet på fronter). Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan, 2008. Hvordan organisationer fungerer. Hans Reitzels Forlag, s. 12-25. Munksgaard, Marianne Eilsø, 2015. Ledelse af sammenhængende patientforløb. I; Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Kbh: Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck. s. 72-75, 133-142. Lekt. 3-4 Patientforløb / Øvelser i mindre grupper Raffnsøe-Møller, Morten. 2011. Etik, selvdannelse og selvledelse i sygeplejen. I:Sundhedsfaglig ledelse. Uhrenfeldt, Lisbeth og Sørensen, Erik Elgaard, 2011. Gads Forlag s. 194-224. Lekt. 5-6 Selvledelse i sygeplejen / øvelser i mindre grupper Evt. Hindhede, Anette Lykke, 2015. Sygepleje, ledelse og positioner i det medicinske felt. I. Perspektiver på organisering og ledelse af sygeplejen. Kbh: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. S. 119-132. 27
Holm-Petersen, Christina, 2015. Faglighed og tværfagligt samarbejde. I: Jensen,A R; Jaillet, I M & Munksgaard, M E. Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 143-153. Lekt. 7-8 Plejeformer og samarbejde i tværfaglige teams / Øvelser i mindre grupper Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Lekt. 9-10 Delegering i det tværfaglige samrabejde. Lovgivning vedr. magt og tvang. /øvelser i mindre grupper Bekke, Pernille, 2010. 7 Trin til bedre uddelegering. Væksthus for Ledelse, 2010. http://www.lederweb.dk/dig-selv/stress-ogledelse/artikel/80150/7-trin-til-bedre-uddelegering Studieplan for Biblioteksundervisning Fag, og lektionsnummer Biblioteksundervisning Lektion 1-2 Timerne er en forudsætning for undervisningen i forskningsmetodologi. Indhold Litteratur Studieaktiviteter Præsentation af databasen Psyk Info Søge kvantitativ artikel medbringes til undervisningen i forskningsmetodologi Karlsson, E.M., Informationssøgning. I: M. Henricson red. 2014. Videnskabelig teori og metode : fra idé til eksamination. Kbh.: Munksgaard, s. 97 114. Gå sammen to og to og find en kvantitativ artikel hvis det er muligt på psyk Info ellers på PubMed Artiklen skal anvendes i forskningsmetodologi I skal læse artiklen som forberedelse til undervisningen i forskningsmetodologi I skal fokuseres på: Forskningsspørgsmål Undersøgelsesmetode Udvælgelse af informanter Resultater 28
Studieplan for forskningsmetodologi Lektion 1-2 Kategori 1 Epidemiologi Introduktion til faget og dets betydning i sygeplejen Epidemiologiske grundbegreber, hyppighedsmål. Anderson, I., 2008. Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. Gads forlag p.13-55 Grønbæk, M., Epidemiologi. I: B. Jensen, M. Grønbæk, S. Reventlow red. 2016 p. Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udgave. Kbh.:Munksgaard. s. 49-56 Supplerende litteratur: Lindahl; M Juhl, C.B. (2005): Epidemiologi Begreber og metoder. Forskning i Fysioterapi.I: Fysioterapeuten p. 1-9. https://ffy.dk/upload/graphics/pdffiler/metodeartikler/2005/epidemiologi_begreber_metoder_ Lindahl-Juhl.pdf Lektion 3-4 Kategori 1 Epidemiologiske grundbegreber Undersøgelsesdesign og analyse. Evidenshieraki, https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1999-51/noteson-nursing-kapitel-13-status-ar-2000 Anderson, I., 2008. Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. Gads forlag p.67-104 29
Lektion 5-6 Kategori 1 Anvendelse af epidemiologien i forhold til kritisk læsning af kvantitativ artikel. Fejlkilder, confounding, validitet, reliabilitet, Hypotesetestning, p- værdi, konfidensinterval Kategori 1 Anderson, I., 2008. Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. Gads forlag p.105-121 Madsen, J.S. & Andersen, I. B. At skelne skidt fra kanel I : Andersen, I.B & Matzen, P.( red.) 2014 Evidensbaseret medicin. 4. udgave. Gads forlag p. 54-74 Lektion 7-10 Kategori 1 Kritisk læsning af kvantitative artikler Kategori 2 Aktivitet: Arbejde med din egen kvantitative artikel i forhold artiklens anatomi Kategori 1: Medbring egen kvantitativ artikel fra litteraursøgningslektioner på biblioteket. Medbring din egen artikel igen og dit arbejde med artiklens anatomi Spørgeskemaundersøgelser Poulsen Ingrid (2015). Standardiserede spørgeskemaers anvendelse. I: Glasdam, Stinne (red): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. 2. udgave. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S.229-238 Høyen, Marianne (2015). Konstruktion af eget spørgeskema. I: Glasdam, Stinne (red): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. 2. udgave. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S.240-249 Konstruktion af eget spørgeskema 30
Studieplan for sygdomslære ECTS og lektioner Indhold Studieaktiviteter Litteratur/Pensum Eventuel supplerende litteratur Lektion 1-2 Bevægeapparatet Reumatologiske sygdomme, observationer af hævelse, smerter, instabilitet, fejlstilling og relevante undersøgelser.. Undervisningen veksler mellem øvelser, oplæg og dialog Viborg, Arne Lykke & Torup, Walsøe Annette (red.) 2013. Sygdomslære Hånden på hjertet. 1. udgave Munksgaard. København Rheumatoid artrit Kapitel 13, s. 469-497 Osteoporose Lektion 3-4 Frakturer Ryglidelser. Undervisningen veksler mellem øvelser, oplæg og dialog Viborg, Arne Lykke & Torup, Walsøe Annette (red.) 2013. Sygdomslære Hånden på hjertet. 1. udgave Munksgaard. København Kapitel 13, s. 469-497 Lektion 5-6 Psykopatologi Kort introduktion til Psykiaterens kernefaglighed, genstandsområde samt diagnosesystemet ICD 10. Oplæg om diagnosen Skizofreni K1: Underviserstyret studieaktivitet K2: Underviser initieret studieaktivitet i klynger/ studiegrupper K3: Egen forberedelse Lublin Henrik. 2010, Skizofreni. I: Poulsen Henrik Day (red.): Basisbog i psykiatri. Munksgaard Danmark. Kap. 4. Mors Ole. 2010, Generel psykopatologi og diagnosticering. I: Poulsen Henrik Day (red.): Basisbog i psykiatri. Munksgaard Danmark. Kap 2. Afklaring af begrebet psykose Lektion 7-8 (K1) Psykopatologi Munksgaard Danmark. Kap. 10. Oplæg om Bipolar Lidelse, Licht Rasmus W. 2010, Affektive sygdomme. I: Poulsen 31
ECTS og lektioner Indhold Studieaktiviteter Litteratur/Pensum Eventuel supplerende litteratur Lektion 9-10 (K1) Depression og Mani Psykopatologi Opsamling ift. K2-aktiviteter Kort oplæg om: ADHD Henrik Day (red.): Basisbog i psykiatri. Munksgaard Danmark. Kap. 5. Geoffroy Marianne Breds. 2010, ADHD hos voksne. I: Poulsen Henrik Day (red.): Basisbog i psykiatri. Munksgaard Danmark. Kap. 9. Litteratur til ADHD hos Børn og unge er ikke bestemt endnu. Supplerende: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/ Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. 32
Studieplan for Anatomi og fysiologi Fag, og lektionsnummer Indhold Studieaktiviteter Forberedelse Lektion 1-2 Kønsorganer: Mandens forplantningssystem Kategori 1: Nielsen og Bojsen-Møller s. 447-461 Lektion 3-4 Kønsorganer: Kvindens forplantningssystem Kategori 1: Kategori 2: Arbejde med studiespørgsmål til Menstruationscyklus og de kvindelige genitalier Lektion 5-6 Graviditet og kvindens bryst Kategori 1: Kategori 2: Arbejde med studiespørgsmål til nedløbsrefleksen Nielsen og Bojsen-Møller s. 461 476 Nielsen og Bojsen-Møller s. 476 484 Sundhedsstyrelsen. 2013. s. 35-44 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/08aug/a mninghbogsufgl.pdf Supplerende litteratur: Wyller, V., 2011, Det sunde menneske bind II, 2.udgave Kbh.: Gads forlag. Kapitel 21: Graviditet, fødsel og barsels perioden, s.273 303 33
Lektion 7-8 Udvikling i barnealderen, nyfødthedsperioden: Fokus på forståelse af det nyfødte barn. Fysisk, tankemæssig og følelsesmæssig -udvikling Puls Respiration Temperatur Kropsproperationer Vægtudvikling Reflekser Kategori 1: Kategori 2: Arbejde med studiespørgsmål til indholdet Nielsen og Bojsen-Møller S. 350-353 Wyller, V., 2011, Det sunde menneske bind II, 2.udgave Kbh.: Gads forlag, Kapitel 22: Børn, s.309 324 Supplerende litteratur: Sundhedsstyrelsen 2015. Monitorering af vækst hos 0-5 årige børn. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/a7 2D478EDC6F4298ACEE1E9AE545BF83.ashx Lektion 9-10 Fortsat: Udvikling i barnealderen, nyfødtsperioden Opsamling på studiespørgsmål mm. Nielsen og Bojsen-Møller S. 350-353 Wyller, V., 2011, Det sunde menneske bind II, 2.udgave Kbh.: Gads forlag, Kapitel 22: Børn, s.309 324 Supplerende litteratur: Sundhedsstyrelsen 2015. Monitorering af vækst hos 0-5 årige børn 34