SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOB11 MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sygepleje Farmakologi Sygdomslære University College Lillebaelt 1

2 Studieplan Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Indholdsfortegnelse Beskrivelse af modulet... 3 Sygepleje... 4 Psykiatriens paradigme og genstandsfelt (Uge 6/17)... 4 Sygepleje... 5 Introduktion til psykiatrisk sygepleje (Uge 6/17)... 5 Samvær med den psykiatriske patient/borger (Uge 6/18)... 6 Planlægning af psykiatrisk sygepleje til den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper (Uge 8/20)... 7 Medicingivning (Uge 11/21)... 9 Sygdomslære (Uge 6/17) Farmakologi (Uge 11/21) Bilag 1 Opgaver i midler mod misbrug University College Lillebaelt 2

3 Studieplan Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af modulet Modul 8 retter sig mod individuelle patientforløb med fokus på de psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper, og mod sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Modulplanen for Modul 8 for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for denne studieplan. Læringsudbyttet for modulet kan ses af modulplanen på hjemmesiden. Modulets opbygning De teoretiske studier og kliniske studier veksler. På dette modul er der i de teoretiske studier fokus på fagene sygepleje, sygdomslære og farmakologi samt i de kliniske studier: kommunikation, pædagogik og psykologi. I den teoretiske undervisning arbejdes der med sygeplejefaglige problemstillinger omhandlende patienter/borgere med psykiske sygdomme og lidelser. Der arbejdes med borger/patientbeskrivelser indsamlet i klinikken. I faget sygdomslære er der fokus på psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, som f.eks. skizofreni, affektive sindslidelser og misbrug. Der er fokus på psykiatriens paradigme/genstandsfelt med forskellige teoretiske perspektiver samt sygeplejerskens rolle i psykiatrien. Der arbejdes med at identificere dilemmaer i relationen imellem sygeplejerske og patient/borger, som sygeplejersken skal handle ansvarligt på i henhold til lovgivning og etiske retningslinjer med fokus på deres autonomi og integritet. Der er ligeledes fokus på magt og tvang i relationen mellem patient/borger og sygeplejersken. Med udgangspunkt i de studerendes patient/borgerbeskrivelser arbejder de studerende med relevante psykiatriske begreber inden for psykiatrisk sygepleje. Patient/borgersituationen er udgangspunkt for de studerendes arbejde med cases og assessment. I farmakologi er der fokus på virkning og bivirkning af farmaka som antipsykotika, antidepresiva og antikolonergika samt midler mod misbrug, som anvendes i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I sygepleje er der ligeledes fokus på sygeplejerskens ansvar og opgaver i forbindelse med medicingivning. Patient/borgersituationen er udgangspunkt for de studerendes arbejde med medicingivning. Undervisningsformen vil være forelæsninger og klasseundervisning med fokus på dialog. Der kommer en person som fortæller om sit liv med en psykisk lidelse. Det forventes, at du altid har forberedt dig ud fra modulets litteratur, som fremgår af studieplanen, da det vil give grundlag for en kvalificeret dialog, der er betydningsfuld for jeres forståelse af den psykiatriske sygepleje. Studieplanen omhandler de 7 dages teoretisk undervisning. University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 8 Sygepleje Sygepleje Psykiatriens paradigme og genstandsfelt (Uge 6/17) Under dette centrale element arbejdes der med psykisk sygdom og forskellige perspektiver i den psykiatriske sygepleje. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Kan beskrive og forklare centrale fysiologiske, sociale og psykologiske forholds betydning for psykisk sygdom. Kan beskrive samfundets tilbud til patienter og borgere med psykiske sygdomme. Kan anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden til valg af og begrundelse for sygeplejevirksomhed relateret til relationen, kommunikationen og vejledningen Kan identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til en udvalgt gruppe af patienter/borgere med psykiske sygdomme Kan identificere mulige dilemmaer og/eller magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer og handle forsvarligt ud fra gældende lovgivning og etiske retningslinjer for en udvalgt gruppe af patienter/borgere Læringsaktiviteter De 3 Lektioner er tilrettelagt som forelæsninger. Der vil være fokus på psykiatriens historie, sygeplejerskers rolle i psykiatrien gennem 100 år og forskellige teoretiske perspektiver på psykiatrisk sygepleje. Modullitteratur Hummelvoll, Jan Kåre (2006). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3. udgave 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 2 side Supplerende litteratur Buus, Niels (2009). Psykiatrisk sygepleje. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kapitel 1, s og kapitel 4, s University College Lillebaelt 4

5 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Introduktion til psykiatrisk sygepleje (Uge 6/17) I disse lektioner arbejdes der med fokus på psykiatriske begreber indenfor psykiatrisk sygepleje, hvor den professionelle relation mellem sygeplejersken og den psykiatriske patient/borger er central. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Kan etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer i dialog og samspil med udvalgte patienter/borgere i samarbejde med deres pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Kan udføre sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Læringsaktiviteter De 2 lektioner er tilrettelagt som holdundervisning på halve hold med oplæg og dialog. Modullitteratur Hummelvoll, Jan Kåre (2006). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3. udgave 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 1 side Supplerende litteratur Buus, Niels (2009). Psykiatrisk sygepleje. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kapitel 1, s og kapitel 4, s University College Lillebaelt 5

6 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Samvær med den psykiatriske patient/borger (Uge 6/18) Under det centrale element samarbejdet med den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper Det patientologiske perspektiv. Her er det borgerens opfattelse af borgerinddragelse, empowerment og recovery der er i fokus. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Kan beskrive og forklare centrale fysiologiske, sociale og psykologiske forholds betydning for psykisk sygdom Kan beskrive samfundets tilbud til patienter og borgere med psykiske sygdomme. Kan begrunde udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen hos en udvalgt gruppe af patienter/borgere med psykisk sygdom Læringsaktivitet En borger vil fortælle om det at leve med en psykisk sygdom i 2 lektioner. Borgeren vil ud fra sit perspektiv fortælle om inddragelse, empowerment og mulighed for recovery. Modullitteratur Craford, Clarence (1995) Udviklende fortrolighed. Tanker om kontaktpersonfunktionen. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 8, s Hummelvoll, Jan Kåre (2006). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3. udgave 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. Ss og University College Lillebaelt 6

7 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Planlægning af psykiatrisk sygepleje til den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper (Uge 8/20) Patient/borgerbeskrivelser er et væsentlig omdrejningspunkt for sygeplejen til den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper. Der er fokus på etiske og juridiske (lovgivning) dilemmaer og hvilke værdier og principper der er på spil i den professionelle relation mellem sygeplejersken og patient/borger. I det relationelle arbejdes der med opmærksomhed på magt og tvang i relationen. Det relationelle arbejde bygger på en faglig vurdering af fænomener og symptomer hos den psykisk syge og udsatte. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Kan beskrive og forklare centrale fysiologiske, sociale og psykologiske forholds betydning for psykisk sygdom Kan identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til en ud valgt gruppe af patienter/borgere med psykiske sygdomme Kan identificere mulige dilemmaer og/ eller magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer for en udvalgt gruppe patienter/borgere. Kan anvende praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden til valg af og begrundelser for sygeplejevirksomhed relateret til relationen, kommunikationen og vejledningen. Kan planlægge, udføre og evaluere sygeplejen knyttet til en udvalgt gruppe patienter/borgere med psykisk sygdomme med respekt for den enkeltes integritet. Kan etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer i dialog og samspil med udvalgte patienter/borgere i samarbejde med deres pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Kan argumentere for, begrunde og anvende relevante sygeplejefaglige kliniske metoder og standarder med henblik på observationer, vurdering og intervention til borgere med kroniske sygdomme. Læringsaktiviteter 6 lektioner på halve hold med oplæg, assessment og dialog. Fokus i undervisningen er: Væsentlige aspekter i patient-sygeplejerske fællesskabet Etiske dilemmaer I de to første lektioner introduceres til metoden assessment. I de næste 2 lektioner arbejder de studerende selvstændigt med vejledning med den medbragte patient/borgerbeskrivelse, som analyseres ved hjælp af assessment. University College Lillebaelt 7

8 Studieplan Modul 8 Sygdomslære I de sidste lektioner er der dialog på holdene om assessment i forhold til de analyserede patient/borgerbeskrivelser. I forbindelse med de studerendes arbejde med assessment tages der afsæt i nedenstående spørgsmål: Rammen for patient/borgerbeskrivelsen er følgende: Hvad er personens problem/symptom? I hvilken grad generer problemet/symptomet personen? I hvilken grad og på hvilken måde griber problemet/symptomet ind i personens hverdagsliv? I hvilken grad kan personen udøve en form for kontrol overfor problemet/symptomet? Det forventes at den studerende medbringer en borger/patientbeskrivelse som omhandler ovenstående spørgsmål. Den studerende gør til udarbejdelsen brug af de dataindsamlingsreskaber og/eller dokumentationsredskaber som anvendes på det sted den studerende er i klinik. Det forventes endvidere, at den studerende har forberedt sig i den opgivne litteratur. Modullitteratur Buus, Niels (2009). Psykiatrisk sygepleje. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kapitel 9, s Hummelvoll, Jan Kåre (2006). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3, s ; kapitel 4, s og kapitel 14, s Indenrigs- og sundhedsministeriet (2010). Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. LBK nr 1729 af 02/12/ Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2009). Dårligt liv dårligt helbred. Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed. Sundhedsstyrelsen (2004): Referenceprogram for skizofreni. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. København. University College Lillebaelt 8

9 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Medicingivning (Uge 11/21) I emnet medicingivning er der fokus på det centrale element interventioner i sygeplejerskens handlinger og ansvar i forbindelse med medicingivning. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold Kan udføre sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Kan anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter og andre borgere. Kan identificere mulige dilemmaer og/ eller magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer for en udvalgt gruppe patienter/borgere. Læringsaktiviteter 2 lektioner på halve hold med dialog og assessment. I lektionerne arbejdes der med den medbragte patient/borgerbeskrivelse, hvor den studerende har udfærdiget assessment vedrørende medicin. Derud fra drøftes den psykiatriske sygepleje og de implikationer der kan være ved medicingivning. I forbindelse med assessment tages der afsæt i nedenstående spørgsmål: Rammen for patient/borgerbeskrivelsen er følgende: Hvilken medicin får borgeren patienten? Beskriv sammenhængen mellem medicinen og nedenstående spørgsmål? Hvad er personens problem/symptom? I hvilken grad generer problemet/symptomet personen? I hvilken grad og på hvilken måde griber problemet/symptomet ind i personens hverdagsliv? I hvilken grad kan personen udøve en form for kontrol overfor problemet/symptomet? Det forventes at den studerende medbringer en borger/patientbeskrivelse som omhandler ovenstående spørgsmål. Den studerende gør til udarbejdelsen brug af de dataindsamlingsredskaber og/eller dokumentationsredskaber som anvendes på det sted den studerende er i klinik. Det forventes endvidere at den studerende har forberedt sig i den opgivne litteratur, samt den medicin patienten får. University College Lillebaelt 9

10 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Modullitteratur Hummelvoll, Jan Kåre (2006). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. Medikamentel behandling - Konsekvenser for sygeplejen s Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. ISBN: S Sundhedsstyrelsen (2006). Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr 9429 af 30/06/ og Svendborg. Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering. University College Lillebaelt 10

11 Sygdomslære (Uge 6/17) Mål Studieplan Modul 8 Sygdomslære Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Kan redegøre for psykopatologi inden for de almindelige sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kan redegør for forebyggelse af de almindelige psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kan identificere symptomer knyttet til de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kan identificere udvikling i psykopatologien ved de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kan beskrive muligheder og begrænsninger i behandling af de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Læringsaktiviteter Forløbet indeholder 6 lektioner. Lektionerne er tilrettelagt som forelæsninger. Alle forelæsningerne vil tage afsæt i Erik Simonsen & Bo Møhls bog grundbog i psykiatri. Til alle lektioner forventes de studerende at være forberedt ud fra modullitteratur. I undervisningen er der fokus på: Lektion 1-3: Introduktion til specialet psykiatri, sygdomskomplekser, diagnostik, behandling og profylakse samt klinisk, teoretisk forståelse for sygdomsmekanismer og skizofrenikap. Endvidere affektive sindslidelser og personlighedsforstyrrelser Lektion 4-6: Misbrug, nervøse lidelser og spiseforstyrrelser Modullitteratur Simonsen, Eriksen & Møhl, Bo (2010). Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag 1. udgave, 1. oplag ISBN Kapitel 1, s ; kapitel 14-15, s ; kapitel 16, s ; kapitel 18, s ; kapitel 19, s og kapitel 29, s Supplerende litteratur Day Poulsen Henrik m.fl. (2004). Psykiatri en grundbog. Munksgaard Danmark, 2. Udgave ISBN Introduktion til specialet psykiatri kap. 1 s Forekomst af psykiske sygdomme kap. 2 s Diagnosticering inden for psykiatrien kap University College Lillebaelt 11

12 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Shea, Sarah F. m.fl. Pathology in the hundred acre wood: A neurodevelopmental perspective on A. A. Milne, I Canadian medical Association journal 12/2000, s ff. Svendsen, Lars Fr. H. Patologiseringen af menneskelivet, I Social kritik Nr. 105 Juni University College Lillebaelt 12

13 Studieplan Modul 8 Farmakologi Farmakologi (Uge 11/21) Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Viden om de typiske farmaka anvendt i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Redegøre for virkninger og bivirkninger ved farmaka anvendt i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Læringsaktiviteter Forløbet indeholder 6 lektioner Det forventes, at du altid har forberedt dig ud fra modul litteratur. Særlig forberedelse vil fremgå af oversigten. Undervisningen er tilrettelagt med forelæsning og dialogundervisning, pararbejde med udfyldelse af oversigt over antipsykotika, opsummering omkring antipsykotika Fokus i undervisningen er Antipsykotika Hypnotika Anxiolytika Antidepressiva herunder tricykliske antidepressiva, øvrige neurotransmittergenoptags-hæmmere, MAO-hæmmere og Lithium Antikollinergika Midler mod misbrug herunder Antabus, Fenemal og Metadon I forhold til undervisning i midler mod misbrug forventes det at den studerende har forberedt sig ud fra studiespørgsmål (Bilag 1) forud for undervisningen. Modullitteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. ISBN nr Kapitel 32, s i forhold til Antabus, Fenemal og Metadon University College Lillebaelt 13

14 Studieplan Modul 8 Bilag Opgaver i midler mod misbrug Bilag 1 Opgaver i midler mod misbrug Du skal som sygeplejerske på et misbrugscenter informere en alkoholmisbruger, som er indstillet på afvænning omkring brugen af antabus. Derfor finder du på oplysninger om stoffet. 1. Hvad forstår man ved at antabus er et prodrug? 2. Hvordan virker antabus? 3. Hvilke prøver tages på misbrugeren inden behandlingen startes, og hvilke informationer er vigtige at få fra misbrugeren? 4. Hos nogle personer virker antabus ikke, hvordan kan det være? 5. I hvilken form gives lægemidlet? Hvilken dosering gives normalt? 6. Hvilke forholdsregler skal man tage som sygeplejerske når man udleverer tabletterne? 7. Hvilke bivirkninger kan misbrugeren forvente at få? 8. Misbrugeren kommer til at drikke alkohol under antabusbehandlingen, han får det rigtig dårligt, hvad gør du? 9. Misbrugeren tager Alminox (syrenedsættende middel), hvilke problemer kan der opstå? På misbrugscenteret anvendes også metadon 1. Hvilke misbrugere tilbydes metadon behandling? 2. Hvor mange ml skal misbrugeren have af en opløsning med styrken 1 mg/ml? 3. Hvor ofte skal misbrugeren komme for at få sin metadon? 4. Hvilke bivirkninger kan misbrugeren forvente at få, hvilke bivirkninger kan forventes at aftage med tiden? 5. Der er ved en regnefejl blevet givet for meget metadon til en misbruger, hvilke symptomer ses hos misbrugeren? Hvilken behandling er mulig? 6. Man anbefaler i dag at anvende buprenorphin til afvænning, hvorfor er dette at foretrække frem for metadon? Fenemal er et kendt antiepileptikum. Lægemidlet findes også på misbrugscentret. 1. Hvad anvendes Fenemal til på misbrugscentret? 2. Hvilken dispenseringsform anvendes? Dosering? 3. Hvad vil det sige at biotilgængeligheden er %? 4. Hvilke bivirkninger er meget almindelige, og hvilke af disse vil du som sygeplejerske være specielt opmærksom på? 5. Hvilke symptomer vil der være hos en misbruger som har fået en forgiftning? 6. Hvordan kan det være at man ved at gøre urinen basisk kan øge udskillelsen af Fenemal? University College Lillebaelt 14