Disposition for workshop lokale B 102

Transkript

1 Klinisk lederskab INGER BACH HENRIKSEN, UDDANNELSESANSVARLIG; HOSPITALSENHEDEN VEST, REGION MIDTJYLLAND PERNILLE SKOVBY, UNDERVISER; VIA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

2 Disposition for workshop lokale B 102 Hvad er klinisk lederskab v/ Pernille (ca.5 minutter) Oversigt over klinisk lederskab i den nye uddannelse v/inger (ca.5 minutter) Opdeling i 4 grupper hvor nedenstående spørgsmål skal diskuteres: (15 minutter) Hvad kan den studerende med fordel øve sig i, når målet er, at hun/han skal håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet der understøtter patientoplevet sammenhæng i et samlet sundheds væsen og i patientens hjem? Find eksempler på typiske patientsituationer i jeres praksis hvor klinisk lederskab anvendes Opsamling: Pernille/ordstyrer & Inger/skriftlig opsamling

3 Klinisk lederskab del 1 Klinisk lederskab i sygeplejen er en central faglighed, der skal udvikles af sygeplejersker og til sygeplejersker for at sikre kvalitet i plejen og samt sikre patientsikkerheden (Pepin et al.nurse Education Today (2011) 3; ) Tre hovedområder: Klinisk fokus kræver viden, færdigheder og kompetencer inden for klinisk praksis Fokus på team og samarbejde kræver viden om kommunikation, at være rolle model, at støtte og samarbejde Organisatorisk fokus kræver analytiske kompetencer som giver forståelse for organisationen (at lede sig selv og andre) (Mannix et al. Contemporary Nurse (2013)45(1):10-21)

4 Klinisk lederskab del 2 Eftersom betydningen af klinisk lederskab i sundhedsvæsenet er høj, påhviler det de undervisende sygeplejersker at udarbejde dels pensum og dels påvirke udviklingen af klinisk lederskab i sygeplejerskeuddannelsen (Brown et al. Nurse Education Today (2016) ) Individuelle karakteristika: Dynamisk Ansvarsfuld Målrettet Modig Fleksibel At kende sig selv

5 Klinisk lederskab i den nye uddannelse Temaet retter sig mod patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Temaet retter sig mod Klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge (Bekendtgørelsen) Tema på 3. semester Prøve i slutningen af semesteret, som retter sig mod klinisk lederskab af patient og borgerforløb: Teoretisk - Mundtlig - Individuel - Intern censur Nyt begreb i bekendtgørelsen Tæt knyttet til klinisk beslutningstagen Sygeplejersken skal arbejde selvstændigt og træffe situationsaktuelle beslutninger, og har ofte et ansvar for handlinger udført af andre faggrupper. Indebærer ikke et personaleansvar (Notat DSR)

6 Klinisk lederskab i den nye uddannelse Den uddannede: Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå i uddannelsen. Viden: har viden om og kan reflektere over klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem

7 Klinisk lederskab i den nye uddannelse Den uddannede kan Færdigheder : anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring Den uddannede kan Kompetencer : selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patientog borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem

8 Referencer Bogkapitel: Sundhedsfaglig ledelse. Kap. 4. Redigeret af: Lisbeth Uhrenfeldt & Erik Elgaard Sørensen 1. udgave 2011, Gads forlag Artikel: UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2016 (s 11-16) Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Bekendtgørelsen til Professionsbachelor i Sygepleje: Studieordningen VIA Sygeplejerskeuddannelsen 2016: