SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.06 Plusserne ved de små byer En bys størrelse er langt fra afgørende for, hvor mange arbejdspladser, man kan nå inden for en halv times pendling. Eksempelvis kan man med base i Middelfart eller Ringe nå dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan fra regionens næststørste by, Esbjerg.
"En kunde fra en virksomhed i Esbjerg fortalte mig engang: Jeg havde en god medarbejder, der boede i Kolding. Da han købte hus, vidste jeg, han aldrig flyttede herover. Da han fik barn nummer to, vidste jeg, at han ville sige op snart. Og det gjorde han." Erik Brinch-Nielsen, adm. direktør i rekrutteringsbureauet JobTeam Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager LANDSBYBOERNE HAR MANGE JOBMULIGHEDER HVIS DE VIL! Side 16 Syddanmark I TAL Februar 2010
VI ER MOBILE. OG VI HAR ET GODT VEJNET AT VÆRE DET PÅ I REGION SYDDANMARK. MEN EN PENDLERBASERET UDVIKLING ER EN STAKKET FRIST. FOR DER SKAL NOGET GAN- SKE SÆRLIGT TIL FOR, AT VI GIDER PENDLE. D a Fiberline Composites skulle finde den ideelle placering til sit nye hovedkvarter, brugte fabrikant Henrik Thorning et danmarkskort og en passer. Formålet var at indkredse, hvor en ny fabrik kunne ligge. Fiberline Composites ville finde det sted inden for cirklen, hvor virksomheden fik bedst adgang til en tilstrækkelig mængde kvalificeret arbejdskraft, som kunne møde på arbejde efter cirka en halv times transport. Fabrikken blev placeret i Middelfart og på side 24 kan du læse, at det var en god ide. Virksomheder skal placere sig optimalt i forhold til kunder og medarbejdere og også gerne med gode muligheder for at råvarer og produkter kan komme fornuftigt til og fra. Og medarbejdere skal placere sig bedst tænkeligt i forhold til udfordringer og jobmuligheder og meget gerne med et blik på mulighederne for et godt familieliv. Region Syddanmark har også gennemført øvelsen. Et stopur har ageret passer, og med udgangspunkt i regionens 29 største byer, som er genstand for det regionale analysearbejde i projektet Byanalyse 2009, har man tegnet op, hvordan det syddanske pendlerkort ser ud. Og det er interessant læsning på flere måder. Analysen viser eksempelvis, at selv om vi stadig finder den største mængde arbejdspladser koncentreret i de største byer, så er adgangen til arbejdspladser ofte langt større, hvis man bosætter sig et andet sted. Forudsætningen er blot, at man er villig til at pendle en halv time i bil. Vigtig geografi Pendling er et af det moderne arbejdsmarkeds kendetegn. Det er pendlingen, der gør det muligt at skifte til en bedre løn, en ny chef, et bedre job, en mere spændende hverdag eller, ikke uvæsentligt i disse tider: Et job. Man har eksempelvis adgang til dobbelt så mange job i regionen, hvis man har sin base i Middelfart eller Ringe, som hvis man har den i en storby regionalt set som Esbjerg. Februar 2010 Syddanmark I TAL Side 17
Vi bruger stadigt mere tid bag rattet - især hvis vi bor i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet. Men spørgsmålet er, om stigningen vil fortsætte, for der en naturlig grænse for, hvor lang tid vi vil bruge på at køre til og fra arbejdet. Kilde: Region Syddanmarks "Job- og uddannelsesmuligheder" - en delrapport fra den samlede "Byanalyse 2009". Fynboerne har adgang til henholdsvis 134.000 (Middelfart) og 121.000 (Ringe) job. De 73.000 vestjyder i landets femte største by har blot adgang til 63.000 job. Det, man får ud af sin pendling, siger en del om, hvor attraktivt et lokalområde er. Både for dem, der vil leve og bo der og have en base at køre ud fra men også for virksomheder, som vil have folk til området og skal have et ordentligt grundlag at rekruttere dem fra. Set i det perspektiv forrykkes styrkeforholdet mellem regionens byer. Det klassiske industrisamfunds virkelighed, hvor byer skød op omkring arbejdspladserne tænk blot på Munkebo, som blev skabt omkring dokkerne ved Lindøværftet; på Nordborg, som blev skabt for at skaffe arbejdskraft til Danfoss; eller på Billund, som stort set er bygget i Lego er i dag afløst af øget mobilitet. Blandt de ti byer i regionen, hvorfra man kan nå den største mængde arbejdspladser med en halv times pendling, finder man således både nogle af de største byer Vejle, Odense og Kolding, eksempelvis men også nogle af de mindste Ringe, Kerteminde og Bogense. En halv times pendling betyder eksempelvis, at man kan nå ud til hele 167.000 arbejdspladser på en halv time, hvis man slår sig ned som pendler med base i Vejle. Det siger noget om, at der er et potentiale også i resten af regionen, vurderer Michael Kavin, senioranalytiker ved Region Syddanmark: Til sammenligning kan man fra Odense, som med 160.000 indbyggere er mere end tre gange større end Vejle, faktisk kun nå 160.000 job. Mønstret gentager sig over hele regionen. Fra en by som Bogense, hvor der blot bor 3.500 indbyggere, kan man nå hele 90.000 arbejdspladser efter en køretur på 30 minutter. Det er dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan nå fra en ellers regionalt set relativt stor by som Sønderborg med 26.000 indbyggere. Regionens potentiale En bys størrelse siger således ikke noget entydigt om, hvor mange arbejdspladser, man kan nå fra den. Det viser, at der i mange af de byer, vi måske ikke traditionelt forstår som potentielle vækstområder eller ideelle placeringer for nye arbejdspladser, er mulighed for mere, siger han: Hvis det nødvendige kompetenceniveau er i det område, så kan man lige så godt placere sig i de områder det kan der ligefrem være fordele ved. Er man i en færdigudviklet industri, hvor adgangen til specialister eller nyuddannede fagpersoner ikke er et krav, så er der fordele af at placere sig i et utraditionelt område. Det er billigere, og arbejdskraften er lige ved hånden, siger han. Pendling trætter En god geografisk placering gør det dog ikke alene, poin- Side 18 Syddanmark I TAL Februar 2010
"Pendleren er en tredje identitet, vi skaber mellem vores arbejdsidentitet og vores hjemme-identitet. Det er der, vi sadler om. Og det rum kan også blive for kort. Jeg er glad for de 20 minutter, jeg pendler hver dag, fordi det giver mig tid til at omstille mig. Det er også vigtigt." Malene Freudendal-Pedersen, ph.d., adjunkt, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC terer Michael Kavin. Udvikling kræver andet og mere end arbejdspladser, og det synspunkt bakkes op af flere eksperter i både bosætning og pendling. Blandt dem er Malene Freudendal-Pedersen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC. Hun mener ikke, man kan sidestille den bosætningsmæssige tiltrækningskraft ved store byer som Esbjerg eller Fredericia med mindre byer som Bogense og Vejen, bare fordi der er adgang til lige mange arbejdspladser i de to byer. Det er ikke nok at have arbejdspladser i nærheden eller en nem og hurtig adgang til mange arbejdspladser. Det er også miljø biograf, teater, muligheder der betyder noget for, om man vil bo der. Det er det, folk vil have, og det er oftest også det, der afgør, hvor vi bosætter os. Dagens arbejdsmarked handler ofte om viden man skal vide noget specifikt. Og der, hvor arbejdspladserne inden for viden lokaliserer sig, er ofte i de større byer. Der er så samtidig de kulturudbud og kreative ting i øvrigt, som tiltrækker. Det har de små byer ikke, siger hun. Netop den helhed skal man huske at tænke ind. Både hvis man som kommune tænker på at kunne tiltrække flere spændende virksomheder og skatteydende borgere. Men også hvis man som virksomhed vil have en optimal placering i forhold til rekruttering, eller hvis man som medarbejder vil slå sig ned med familien et nyt sted og har pendling for øje. Der skal være noget at komme efter, både arbejdsmæssigt og i den by, man bor, for at pendlingen bliver en lykkelig løsning på hverdagen: Vi pendler, fordi vi i vores samfund har en forestilling om, at vi skal skabe en hverdag, der er meningsfyldt, siger Malene Freudendal-Pedersen: Vores forestilling om det gode arbejde kræver ofte, at der er mobilitet eller transport. Det mål arbejdet, indstillingen, ambitionsopfyldelsen betyder mere end selve transporten. Det er først, når vi er i det, at vi opdager, hvad det gode arbejde -forestillingen betyder for vores det gode hverdagsliv -forestilling. Pendlingsvillighed afhænger af, hvad vi tillader pendlingen at gå ud over i hverdagen, pointerer hun. Og allerede ved en grænse på en halv time begynder skruen at stramme for mange af os. Det vurderer i hvert fald Erik Brinch-Nielsen, adm. direktør i JobTeam, et vikar- og rekrutteringsbureau, som med kontorer i Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Grindsted og Vejen har et solidt kendskab til det syddanske arbejdsmarked: Pendlere med op til en halv time i bilen er man vant til. Men heller ikke meget mere. Dem, der vælger at køre længere, pendler primært fordi, de har en uddannelsesmæssig baggrund eller en faglighed en teknisk kompetence eksempelvis som de skal køre for at finde et relevant arbejde til, siger Erik Brinch-Nielsen. Den 6. arbejdsdag i bilen Der skal nemlig en særlig faglig begrundelse til for, at man accepterer at forlænge sin arbejdsdag med en transporttid af længere karakter. Har man tre kvarters kørsel i bil eller tog hver vej for at komme på arbejde, så har man 7,5 timers transport om ugen det samme som at tilbringe den 6. ugentlige arbejdsdag i bilen. Det gider vi faktisk ikke. I længden vil folk ikke pendle. Når folk fra den jyske østkyst kigger efter arbejde, så kan de godt arbejde i Esbjerg eller Odense, men det er næsten altid af midlertidig karakter. To til tre år, så finder de noget andet. I hvert fald hvis man har det, man kan kalde et almindeligt arbejde i en lønramme mellem 25.000 og 50.000 kr. om måne- Februar 2010 Syddanmark I TAL Side 19
den. For det kan man lige så godt finde i det område, man bor i, siger Erik Brinch-Nielsen. Geografilektor Henrik Toft Jensen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC, er ganske enig. Han har gennemanalyseret de sjællandske pendlingsmønstre, og kan se, at selv om man her er mere vant til at acceptere en lang pendling i det daglige, så er det de færreste, der gør det for et ganske almindeligt arbejde: Der findes da eksempler på, at folk pendler i to timer hver vej for at arbejde i en børnehave. Men de eksempler er meget få, siger Henrik Toft Jensen: Pendling er et problem, der æder umådeligt meget af folks tid. Vi har en hverdag i Danmark med otte timers arbejde, otte timers søvn og otte timers fritid. Har du to timers pendling dagligt, hvad mange har, så æder det en fjerdedel af din vågne fritid. Så skal man være meget glad for sit arbejde, siger han. Koster i hverdagen I krisetider vil folk pendle langt. Men trætheden af at pendle indtræder for mange efter et stykke tid. Erik Brinch-Nielsen fra JobTeam fraråder i reglen sine kunder at rekruttere pendlere medmindre de da har prøvet det før: Er det ægte pendlere, som også pendlede i det gamle job, så er de vant til at håndtere det i hverdagen. Men har vedkommende aldrig pendlet i hverdagen før, så skal man virkelig have en snak om den del. Har han snakket det igennem med konen? Er der styr på lektielæsning og alt det? Vi ender ofte med at fraråde den ansættelse alligevel, siger Erik Brinch-Nielsen. Også Malene Freudendal-Pedersen siger, at pendlingens møde med hverdagen er det afgørende øjeblik: Man erkender sjældent, hvad pendlingen betyder, før man sidder i situationen. Det er først i det øjeblik, man lægger en times transport til hverdagen, at man opdager, hvad mindre tid betyder, siger hun: De timer, der forsvinder i transporten, er hjemmetid. Og det kan gøre ondt på hverdagen. Vi vil ikke have, at vores arbejdstid tager tid fra vores børn. Pendlingsvillighed handler i høj grad om, hvad man kan lære at leve med. Det er i højere grad evnen til at acceptere, at man bruger tiden på at pendle, end det er afstanden, der afgør, om vi er glade for at pendle, siger Malene Freudendal-Pedersen. ARBEJDSPLADS- TILGÆNGELIGHED MED BIL By Indbyggertal Bil 1/2 time Bil 1/1 time Vejle 49.653 167.365 587.129 Odense 160.128 159.810 332.456 Kolding 56.255 145.311 510.705 Middelfart 14.424 134.443 402.285 Fredericia 39.436 127.751 483.198 Ringe 5.372 120.541 239.490 Nyborg 16.297 119.132 263.188 Munkebo 4.750 97.945 225.427 Kerteminde 5.940 93.466 195.138 Bogense 3.593 89.907 266.917 Vejen 8.865 87.549 343.794 Haderslev 21.217 83.682 332.516 Svendborg 34.583 74.378 182.527 Vojens 6.863 68.563 228.360 Esbjerg 72.674 63.395 214.272 Bramming 7.042 60.523 216.470 Ribe 8.017 56.760 214.712 Varde 12.889 54.460 168.076 Aabenraa 16.099 54.135 187.310 Billund 6.016 51.403 309.777 Sønderborg 26.137 46.600 95.871 Rødekro 5.830 43.958 188.292 Faaborg 7.066 35.319 164.214 Grindsted 9.533 30.765 286.256 Nordborg 6.814 28.806 65.042 Assens 6.086 27.271 238.988 Rudkøbing 4.110 19.03 118.095 Tønder 7.702 12.999 79.221 Marstal 2.188 1.480 1.480 Marstal 2.188 1.480 1.480 Tønder 7.702 12.999 79.221 Bor man i byer som Assens, Rudkøbing eller Grindsted, Rudkøbing 4.110 19.03 118.095 kan man nå ca. ti gange så mange arbejdspladser, hvis Assens 6.086 27.271 238.988 man er villig til at sætte pendlingstiden op fra en halv til en hel time. Nordborg 6.814 28.806 65.042 Grindsted 9.533 30.765 286.256 Kilde: Region Syddanmarks "Job- og uddannelsesmuligheder" - en delrapport Faaborg 7.066 35.319 164.214 fra den samlede "Byanalyse 2009". Rødekro 5.830 43.958 188.292 Sønderborg 26.137 46.600 95.871 Billund 6.016 51.403 309.777 Side 20 Syddanmark I TAL Februar 2010 Aabenraa 16.099 54.135 187.310 Varde 12.889 54.460 168.076
Tekst: Sune Falther PENDLING DET NYE LOKUM! TIDEN PÅ VEJEN TIL OG FRA ARBEJDE ER BLEVET ET AF DE FÅ FRIRUM, VI HAR. NOGLE ENDER MED AT HOLDE AF DET. N Nej, man ville nok ikke score det helt store på at fremstille sig selv som typisk pendler i en kontaktannonce. Men det er ikke desto mindre et faktum, at den daglige transport mellem A og B arbejdet og boligen er et af de få tilbageværende frirum, mange af os har i en ellers travl hverdag. For i bilen kan man ikke ret meget andet: men kan i stedet være refleksiv. Man kan tænke konflikten med chefen eller kæresten igennem, eller man kan dagdrømme. Det er svært at tænke sammenhængende i hverdagen men det kan man under pendlingen, siger hun. Opfattelsen deles af Henrik Toft Jensen, der som lektor i geografi ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC forsker i, hvad der får folk til at pendle: Ingen kan kræve, du skal noget andet, mens du pendler, siger Malene Freudendal-Pedersen, ph.d. adjunkt, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC: Det gør pendlingen til et af de få frirum, vi har. Man kan tænke, høre musik, drikke kaffe, slappe af. Det er langsom tid. Man skal ikke tage stilling Bilen er erstatningen for det toilet, manden flygtede ud på, da man indrettede samtalekøkkenet, siger han: For nogle vil pendlingen altid være er en stressfaktor eller et bøvl. Men andre indretter sig hyggeligt. Det bliver her, de ryger de smøger, som de ikke må ryge derhjemme, siger han. "Bilen er erstatningen for det toilet, manden flygtede ud på, da man indrettede samtalekøkkenet." Henrik Toft Jensen, der som lektor i geografi ved RUC Februar 2010 Syddanmark I TAL Side 21
DET KOMMER IKKE AN PÅ STØRRELSEN MEN PLACERINGEN. FREDERICIA OG SVENDBORG HAR NOGENLUNDE SAMME INDBYGGERTAL, MEN FRA FREDERICIA KAN MAN NÅ 300.000 FLERE POTENTIELLE JOB MED EN TIMES KØRSEL I BIL. FREDERICA Byen ligger i et smørhul med adgang til 483.198 arbejdspladser i det meste af regionen. Så er man uden job er det måske en god ide at slå sig ned i den gamle fæstningsby. SVENDBORG Indbyggerne i Svendborg kan kun nå 182.527 arbejdspladser med en times pendling - altså mere end 300.000 færre end borgerne i Fredericia. REJSETID I BIL UNDER 30 MIN. REJSETID I BIL UNDER 60 MIN. Region Syddanmarks "Job- og uddannelsesmuligheder" - en delrapport fra den samlede "Byanalyse 2009".