At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Relaterede dokumenter
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Clostridium difficile

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Clostridium difficile

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Information om MRSA af svinetype

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Statens Serum Institut

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

FAQ frequently asked questions

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Statens Serum Institut

Afholdt d. 30. marts 2017

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

CPO - temadag. 15. November 2018

UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

Statens Serum Institut. Tlf:

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Supplerende forholdsregler ved diarré

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Hygiejne i daginstitutionerne

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Hygiejniske retningslinier

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Plejebolig Kvalitetsstandard 2018

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Plejebolig Kvalitetsstandard 2017

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Hygiejneindsatsen i Køge Kommune

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Nyhedsbrev. Januar kvartal 2007

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Vurdering af hygiejniske forhold

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hygiejnebesøg i Myretuen

Transkript:

Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA) er en hudbakterie, der er blevet modstandsdygtige overfor visse typer antibiotika, heriblandt Methicillin (dicillin/diclocil). En infektion med MRSA kan være alvorlig især hos i forvejen syge og svagelige borgere, da infektionen kan være vanskelig at behandle. Der skelnes mellem borgere, der er raske smittebærere, og borgere der har en infektion med MRSA En rask smittebærer har oftest bakterien i næsen, hvorfra den kan spredes til lyske, armhuler og halsen. Man kan være smittebærer uden nogensinde at få symptomer En borger med infektion kan have MRSA f.eks. i sår, bylder, luftveje og urinveje, men kan også samtidig have den i ovennævnte områder Enhver borger, der får MRSA, tilbydes opfølgning fra Infektionshygiejnen i Region Nordjylland ved hygiejnesygeplejerske eller ved egen læge. Borgere i eget hjem samt på plejecentre inkl. aflastnings-, genoptrænings- og midlertidige pladser samt i botilbud - må ikke isoleres, og kan frit deltage i sociale aktiviteter og genoptræning. Symptomer Smittemåde Forholdsregler Spænder fra mindre alvorlige sygdomme som børnesår, bylder og til alvorlige infektioner som lungebetændelse og blodforgiftning. Direkte kontakt med den smittede (især hænder og uniform). Indirekte ved kontakt med genstande/kontaktflader i borgerens hjem. I primærsektoren må borgere med smitsom sygdom ikke isoleres, som under indlæggelse på hospitalet. I stedet tages der forholdsreglerne som overholdes indtil der er 3 hold negative podninger eller efter aftale med hygiejnesygeplejerske. På plejecenter inkl. aflastnings-, genoptrænings- og midlertidige pladser, samt lignende botilbud, skal borgere med MRSA have enestue, dog kan samlevende som hidtil

dele bolig. Alle pleje- og behandlingsopgaver skal foregå i borgerens egen bolig/toilet eller i sygeplejeklinik. Borgeren og besøgende skal informeres om vigtigheden af omhyggelig håndhygiejne. Hvis besøgende er inddraget i plejen, kan de evt. anvende personlige værnemidler. Sår Sår, der er inficeret med MRSA, skal være dækket af en tætsluttende forbinding. Forbindingen skiftes ved mindste tegn på gennemsivning. Værnemidler Ved pleje og behandling, ved håndtering af snavset linned/tøj fra borger samt ved rengøring i boligen (inkl. sengeredning) anvendes handsker og langærmet engangskittel over arbejdsdragten. Ved sengeredning anbefales brug af mundbind. I andre specielle situationer kan der også være anbefalinger om brug af mundbind, f.eks. i forbindelse med sugning af luftveje og luftvejsterapi hos borger med MRSA i svælget. Håndhygiejne Alle skal udføre hånddesinfektion (min. 30 sek.) når de forlader en bolig, hvor der bor en borger med MRSA. Der udføres hånddesinfektion efter direkte kontakt med borgeren eller kontaktflader, også selv om man har haft handsker på. Borgeren bør informeres om vigtigheden af håndhygiejne inden de forlader hjemmet/stuen. Service Borgeren må få serveret mad på almindeligt service. Snavset service håndteres med handsker på. Servicet kommes direkte i opvaskemaskine Daglig rengøring på plejecentre eller botilbud Der foretages daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler. Kontaktpunkter (f.eks. håndtag, sengehest, vandhane, rollator mm.) desinficeres med ethanolsprit 70-85 %. Tæpper og møbler af stof støvsuges med borgerbundet støvsuger med HEPA-filter. Støvsugerpose og filter skiftes efter leverandørens anvisning. Gulvet vaskes og pletdesinficeres, hvis der har været spild og ellers efter behov. Rengøringsudstyr desinficeres efter brug med ethanolsprit 70

85 %. De anvendte klude sendes til vask. Daglig rengøring i hjemmet Efter aftale med hygiejnesygeplejerske Rengøring i sygeplejeklinik Ved risiko for forurening af udstyr og inventar på behandlingsstuen fjernes eller tildækkes dette, gerne med plastik. Efter behandling af borgeren skal kontaktpunkter som borgeren eller personalet har været i kontakt med, rengøres og desinficeres ethanolsprit 70 85 %. Vandrette flader, som kan være forurenet via stænk og sprøjt rengøres og desinficeres. Gulvet vaskes og pletdesinficeres, hvis der har været spild. Tøjvask Borgerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Sengelinned skiftes 2 gange ugentlig. Borgernes tøj og linned vaskes altid separat. Borgerens tøj vaskes ved min. 60 C. Sengetøj, håndklæder og lign. vaskes ved 90 C. Tøjvask i fælles vaskemaskiner efterfølges af en tom 90 C vask. Hjælpemidler Hjælpemidler skal være borgerbundne, f.eks. liftsejl og bækkenstol eller rengøres og desinficeres mellem brug hos flere borgere. Transport Ved bestilling af fælles sygetransport og taxa, må der ikke informeres om, at borgeren har MRSA. Borgere med MRSA kan benytte transport sammen med andre borgere, hvis nedenstående er opfyldt: Eventuelle sår skal være dækket af en tætsluttende ren og tør forbinding Borgeren skal være i rent tøj Borgeren skal udføre hånddesinfektion inden transporten Hvis borgeren har en akut luftvejsinfektion, skal borgeren transporteres alene. Ved bestilling af ambulance informeres om, at hvor der er behov for forflytninger eller behandlingsopgaver, skal ambulancepersonalet anvende langærmet engangskittel og

engangshandsker. Overtrækskittel er ikke nødvendig ved almindelig båretransport, hvor der ikke er direkte kontakt med borgeren. Ophævelse af forholdsregler ved 3 hold negative podninger Forholdsregler ophæves når der er 3 hold negative podninger (tages dag 7, 14, 21 efter afsluttet behandling) eller efter aftale med hygiejnesygeplejerskerne Rengøring på plejecentre og botilbud Hvis borgeren er negativ i kontrolprøverne efter endt behandling, og borgeren bliver boende i boligen Almindelig rengøring Hvis borgeren fortsat er positiv, men dør eller flytter før behandlingen er afsluttet Boligen inkl. møbler, toilet og bad rengøres med almindelige rengøringsmidler Kontaktflader og vandrette flader (dog ikke gulvet) desinficeres med ethanolsprit 70-85% Tæpper støvsuges med støvsuger med HEPA-filter; Støvsugerposer og filter skiftes efter rengøring Møbler, der ikke kan rengøres og desinficeres, sættes i karantæne i 2 måneder Dyne, hovedpude og gardiner vaskes Seng og madrasovertræk rengøres og desinficeres efterfølgende med ethanolsprit 70 85 % Gulvet vaskes Rengøring i hjemmet Ingen særlige forholdsregler. Hjælpemidler Behandling Hjælpemidler, der forbliver i hjemmet/boligen, rengøres og desinficeres efterfølgende med ethanolsprit 70 85%. Hjælpemidler, der skal afhentes af hjælpemiddeldepotet, skal rengøres og desinficeres inden afhentning, således de kan håndteres uden risiko. Ved afhentning af hjælpemidler, husk at informere hjælpemiddeldepotets personale om brug af værnemidler samt rengørings og desinfektionsprocedure. Bærertilstand kan behandles med en 5 dages kur bestående af vask med Klorhexidinsæbe og Bactroban nasalsalve. Denne behandling vil blive iværksat af regionens MRSA-team eller egen læge. Kildehenvisning Vejledning om forebyggelse af MRSA. Sundhedsstyrelsen, 3. udgave, september 2016.

Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. 5. udgave 2016. Vejledningen findes i: Care - hjælp procedure beskrivelser Og i EKJ - Hjælp instruktionsfiler EKJ information Vejledningen er udarbejdet af: Hygiejnesygeplejersker, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland. Gyldig fra: juli 2017 Revurderes senest 3. kvartal 2020 Udarbejdet: August 2012