Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, september 2012

Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At arbejde med læring... 5 Læringsmiljø... 5 Læringsrum... 6 Læringsstile... 6 Metoder til læring i praktikken og hvordan du knytter praktik og teori... 7 Eksempler på læringsredskaber... 8 Refleksionscirklen... 8 Logbog... 9 Holdningsdiskussioner... 9 Læringsplaner... 9 Den løsningsorienterede arbejdsmetode... 10 Kommunikationsøvelse... 12 Aktivitetsøvelse for enkeltpersoner eller grupper... 13 Pædagogisk øvelse... 15 Sidemandsoplæring... 16 Vejledningssamtaler... 16 Samarbejde med praktikvejledere... 17 Den daglige praktikvejleder... 17 Den ansvarlige/koordinerende praktikvejleder... 17 Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige... 17 Introduktionsdag i praktikken... 18 Fastlagte samtaler... 18 Forventningssamtalen... 18 Midtvejsevaluering... 19 Slutevaluering... 20 Prøvetidserklæring... 20 Arbejde med mål i praktikken... 21 Trin 2 September 2012 Side 2

Praktikuddannelsen Borgere/patienter samt de pårørende Social- og sundhedsassistentelev Praktikvejleder/personalegruppe Tværfaglige samarbejdspartnere Du vil i praktikuddannelsen møde borgere/patienter og pårørende, der i kortere eller længere tid i deres liv har brug for en professionel social- og sundhedsfaglig indsats fra de ansatte, bl.a. social- og sundhedsassistenten. I 1. uddannelsesperiode kommer du i praktik på et somatisk hospital. I 2. uddannelsesperiode kommer du i praktik i behandlingspsykiatrien på hospitalet eller i socialpsykiatrien i kommunerne. I 3. uddannelsesperiode kommer du i praktik i det primærkommunale område på plejecentre/ plejehjem, trænings- og rehabiliteringscenter eller i hjemmeplejen i en kommune. Tilbuddene kan i alle praktikperioder variere fra sted til sted. Alle praktiksteder ligger fortrinsvis i Region Hovedstaden. Trin 2 September 2012 Side 3

Du må forvente, at det tager nogle uger at falde til i en ny afdeling. Yderligere tager det tid, før du selvstændigt kan løse opgaver. Du skal være opmærksom på, at arbejdsopgaverne i praktikken skal udføres hele døgnet, hvorfor du skal påregne, at der kan/vil være arbejde på skiftende tidspunkter døgnet igennem, herunder aften- og nattevagt samt weekender og helligdage. En praktikuddannelsesuge består af 37 timer, jf. overenskomst for social- og sundhedspersonale. Din tjenestetid planlægges i samarbejde med praktikstedet, så læringsmulighederne udnyttes bedst muligt. Trin 2 September 2012 Side 4

Læring i uddannelsen Din læring er i fokus i din uddannelse, både i skole- og praktikperioderne. Skoleundervisningen skal styrke din forståelse af sammenhænge og helhed i uddannelsen og bidrage til udviklingen af din professionelle tilgang til social- og sundhedsområdet. Praktikuddannelsen og vejledningen skal tilrettelægges, så den understøtter dit arbejde med målene for den praktiske og teoretiske undervisning. Dette gør du ved at udføre og reflektere over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. De forskellige læringsmiljøer giver dig mulighed for at kunne nå kompetencemålene for uddannelsen ved uddannelsens afslutning. I udviklingen af dine kompetencer vil du have mulighed for at arbejde med kompetencemålene i forskellige sammenhænge. Eksempelvis vil du i skolen skulle arbejde sammen med dine elevkammerater og lærerne. I praktikken skal du arbejde sammen med borgere/patienter, pårørende, kolleger, vejledere, tværfaglige samarbejdspartnere og de klinisk uddannelsesansvarlige. I samarbejdet er det vigtigt at have fokus på at: Være motiveret for at skabe kontakt Udvise empati og evne til omsorg, også i forhold til dig selv Indgå i professionelt samspil og kommunikation med borgere/patienter, pårørende, personale og tværfaglige samarbejdspartnere Være opsøgende overfor teoretisk viden og anvende denne i praktikken Arbejde på en etisk forsvarlig og respektfuld måde Udvise professionel ansvarlighed indenfor dit ansvars- og kompetenceområde Dine praktikvejledere/personalet vil vejlede dig i at udvælge de borgere/patienter, situationer og opgaver, som kan skabe god læring for dig i forhold til praktikmålene. At arbejde med læring Læring finder sted i mellem mennesker og i relation til opgaveløsning. Det er i samspillet med andre, at vi bliver udfordret, tager stilling samt justerer og kvalificerer vores handlinger. Derigennem lærer og udvikler vi os. Læring opstår i et dynamisk samspil mellem personer. Der er forskellige faktorer, der gør sig gældende, når du skal lære i dine praktikperioder. Her skal nævnes læringsmiljø, læringsrum og læringsstile. Læringsmiljø Alle arbejdspladser har et læringsmiljø. Et positivt læringsmiljø vil stimulere til, udfolder dig, eksperimenterer, får ansvar, deler viden med andre og vokser med opgaven. Trin 2 September 2012 Side 5

Læringsmiljøet er de fysiske rammer, den pædagogiske praksis og organiseringen af læringen på praktikstedet. Det vil sige, at det er de aktiviteter, der vil have fokus på at udvikle din erhvervsfaglige kompetence. Læringsrum Et læringsrum beskriver de muligheder, som du har for at lære i det daglige arbejde. Det vil sige de aktiviteter, som finder sted, og det samspil, du har med dine vejledere og kolleger omkring selve varetagelsen af opgaveløsningen. Læringsstile Læringsstil er en måde, du (bedst) lærer på. Hvis du er opmærksom på dine læringsstile, vil du bedre kunne øge din handlekompetence. Herved bliver dine muligheder for at opnå en frugtbar læringsproces større. Man kan inddele læringsstile i 4 hovedgrupper: Praktikeren: De mennesker, der begriber det, som sker gennem en konkret oplevelse, er praktikere og lærer bedst ved konkrete handlinger. De kan lide at være involveret i en oplevelse og lægger vægt på følelser og fornemmelser. De vil helst være sammen med andre og er gode til at samarbejde. De stiller ikke så mange teoretiske spørgsmål og har brug for mål og rammer. Forslag til, hvordan du kan fremme den praktiske læringsstil: Finde frem til praktiske teknikker på forskellige områder Afprøve ting for at se, hvordan de virker i praksis Bruge tjekliste Den reflekterende: De mennesker, der omdanner det, som sker, ved refleksion, lærer bedst ved at tænke sig om og stille spørgsmål til det, de oplever. De har brug for at kunne se en sammenhæng i tingene og lægger vægt på forståelse. For dem er det vigtigt, at de har mulighed for at overveje situationen og forskellige muligheder. De er meget optaget af processen og arbejder gerne sammen med andre. Det er vigtigt for dem, at de har nogle at drøfte tingene med. Forslag til, hvordan du kan fremme den reflekterende læringsstil: Træne dig til at observere og udarbejde beskrivelser af det observerende Skaffe dig viden om andres synspunkter Udtænke alternative fremgangsmåder Teoretikeren: De mennesker, der begriber det, som sker, gennem abstrakt begrebsliggørelse, er teoretikere. De lærer bedst ved først at tilegne sig viden for dernæst at Trin 2 September 2012 Side 6

opstille teorier og modeller. De har en videnskabelig tilgang til problemer og arbejder logisk trin for trin og tænker rationelt. De arbejder gerne alene og er glade for bøger og pensum. Forslag til, hvordan du kan fremme den teoretiske læringsstil: Opsøge forskellige teorier om et bestemt emne Stille undersøgende spørgsmål - og besvare dem Lede efter svagheder i andres argumentation Den eksperimenterende: De mennesker, der omdanner det, som sker, ved aktivt at eksperimentere, lærer bedst ved selv at prøve. De elsker at kaste sig ud i nye opgaver, og de har det fint med ikke altid at vide, hvor det hele ender. De kan godt lide selv at arbejde med tingene og prøve teorierne af i praksis. Forslag til, hvordan du kan fremme den eksperimenterende læringsstil: Gøre noget hurtigt og uden at tænke på fejl Handle uden at spørge andre først Gøre noget, som ikke er prøvet før. Kilde: Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne af Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinter Schmidt side 36-46, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag 2008. Udover at vælge den indgang til stoffet, der passer dig bedst, vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med alle læringsstile. Den optimale læring forekommer der, hvor alle de fire læringsstile bliver benyttet, idet du således kommer hele vejen rundt om stoffet. Udover de nævnte læringsstile findes der også nogle læringsøvelser og redskaber, der kan være med til at udvide og udbygge din læring. Metoder til læring i praktikken og hvordan du knytter praktik og teori I praktikken vil du få mange forskellige indtryk og oplevelser både personligt og fagligt. For at disse oplevelser kan give dig brugbar læring, er det vigtigt, kan reflektere. I praktikken vil der derfor blive afsat tid til fordybelse. Flere læringsredskaber vil kunne understøtte denne læring. Eksempler på læringsredskaber finder du på de næste sider. Trin 2 September 2012 Side 7

Eksempler på læringsredskaber Refleksionscirklen Formålet med refleksion er: at bearbejde situationen for at lære noget, der kan anvendes i en kommende plejesituation. Ordet refleksion kommer af det latinske ord reflectere, der betyder tilbagekastning. I forbindelse med læring i praksis betyder det at kaste blikket, tankerne tilbage på noget, der er sket. Når vi reflekterer over f.eks. en plejesituation, betyder det, at vi tænker en bestemt situation igennem, relaterer den til vores viden og dermed bliver klogere på, hvad der gik godt, og hvad der kunne gøres bedre i situationen. Refleksion er også et redskab til at kunne forbinde/koble teori/viden og dermed kvalificere vores handling og læring. Refleksionscirklen Hvordan? Beskriv en konkret oplevelse/ situation i praktikken. Hvad kunne jeg gøre anderledes eller bevare I en tilsvarende situation? Uddyb: Hvad tænkte jeg? Hvad følte jeg? Hvad gjorde jeg? Hvordan kan jeg anvende teorien/erfaringen? Hvilke begreber eller teorier kan belyse situationen/problemet? Hvordan reagerede borgeren/ patienten? Hvordan var borgerens/ patientens kropssprog? Hvad var godt/mindre godt? Hvorfor? Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Refleksion kan foregå både med enkeltpersoner og i grupper. Trin 2 September 2012 Side 8

Logbog Formålet med at skrive logbog er: at give dig mulighed for at få bearbejdet dine oplevelser og erfaringer. Ved at nedskrive dine tanker, får du mulighed for at vende tilbage, videreudvikle og anvende dem som grundlag for en mere nuanceret tænkning. Logbogen er et læringsredskab mellem dig og dine vejledere. Det vil være en god idé at tage din logbog med til dine vejledningssamtaler. Logbogen giver dig øvelse i: At betragte din løsning af opgaverne fra et andet perspektiv At formulere dig skriftligt At udtrykke din undren ved f. eks at stille spørgsmålene: Hvad, hvordan og hvorfor At dokumentere Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Holdningsdiskussioner Formålet med holdningsdiskussioner er: at kunne deltage i en drøftelse af personalets professionelle overvejelser om eksempelvis en situation eller en borger/patient. I praktikken skal du deltage i disse diskussioner i såvel plejeteamet som med andre samarbejdspartnere ved at: Kunne lytte opmærksomt Stille spørgsmål Give tilbagemelding Uddrage det væsentlige af diskussionen og nedskrive i notatform i logbogen Formidle eller præsentere en borgers situation eller problemstilling for personalegruppen, f.eks. ved et oplæg Læringsplaner Formålet med læringsplaner er: at arbejde med en konkret problemstilling. Læringsplaner er et arbejdsredskab til at strukturere og fastholde læringssituationen og til at kunne gå i dybden med et emne. Læringsfokus vil her være på de direkte faglige færdighedskvalifikationer. Trin 2 September 2012 Side 9

Den løsningsorienterede arbejdsmetode Formålet med den løsningsorienterede arbejdsmetode er: bliver i stand til at tænke helhedsorienteret i forhold til problemløsning i samarbejdet med borgere/patienter. Metoden omhandler: Dataindsamling Beskrivelse af borgerens/patientens helhedssituation, herunder ressourcer, belastninger, behov og krav Beskrivelse af de fysiske rammer i borgerens/patientens nærhed Beskrivelse af borgerens/patientens opfattelse af sig selv Beskrivelse af borgerens/patientens mestringsevne Dataindsamlingen kan foregå ved: Samtale med borgeren/patienten Observation af borgeren/patienten Indhentning af oplysninger fra pårørende, plejepersonale, journal og plejeplan Undren Beskrivelse af observationer og oplysninger du undrer dig over. Skal være fra alle de områder, der er beskrevet i dataindsamlingen. Undren sker på baggrund af noget, du har oplevet. Noget der er anderledes end det, du forventede. Her skal du bruge de erfaringer, du har gjort, og viden (teori) inden for det normale. Undren kan udløse tanker som: Hvor er der ubalance mellem krav og ressourcer? Hvad har borgeren/patienten behov for? Hvad er problemet? Erkendelse Beskrivelse af problemområdet/observationerne/oplysningerne. Ved hjælp teori og erfaringer kan du nå frem til erkendelse af din undren, dvs. at erkendelsen er svaret på din undren... Nå derfor! Handlinger Beskrivelse af hvad borgeren/patienten ønsker at opnå Mål på kort sigt Mål på lang sigt Beskrivelse af pædagogiske overvejelser i forbindelse med handlingerne. Beskriv og begrund konkrete udførte handlinger. Hvad gør du? Hvordan gør du det? Hvorfor lige netop disse handlinger? Trin 2 September 2012 Side 10

Evaluering Blev de planlagte handlinger udført? Hvilken betydning fik handlingerne for borgeren/patienten i det videre forløb? Opnåede borgeren/patienten de opstillede mål? Er borgerens/patientens problemer løst, eller er der behov for en ny løsningsorienteret praksis? Den løsningsorienterede praksis Refleksion og evaluering Gjorde jeg, som jeg havde planlagt? Hvilken betydning havde det for borgeren/patienten? Hvad var godt? Hvad ville jeg gøre anderledes? Dataindsamling Borgerens/patientens helhedssituation Ressourcer/belastninger Behov/ krav Fysiske rammer Borgerens/patientens egen opfattelse af sig selv/situationen Borgerens/patientens mestringsevne Handling Hvad gør jeg? Hvordan gør jeg? Hvorfor gør jeg det? Undren Hvor er der ubalance mellem krav og ressourer? Hvad er borgerens/ patientens behov? Hvad er problemet? Erkendelse Hvilke teorier fortæller om dette? Hvilken viden mangler jeg? Hvor kan jeg hente denne viden? Trin 2 September 2012 Side 11

Kommunikationsøvelse Formålet med kommunikationsøvelsen er: kan planlægge, gennemføre, analysere og evaluere et kommunikationsforløb med en borger/patient eller en pårørende. Øvelsen har fire dele En skriftlig forberedelse En praktisk del med afholdelse af samtalen En skriftlig analyse og En mundtlig opfølgning med praktikvejlederen Forberedelsesdelen skal indeholde En kort præsentation af borgeren/patienten (fysisk, psykisk, socialt og åndeligt) En kort beskrivelse af borgerens/patientens ressourcer og belastninger En kort beskrivelse af borgerens/patientens mestringsevne Planlægning og formål med samtalen, herunder stillingtagen til fysiske rammer, tidspunkt, spørgeteknik og egen rolle En praktisk del, hvor samtalen gennemføres. Analysedel af kommunikationsforløbet Beskrivelse af den udførte eller dele heraf Hvordan gik kommunikationsforløbet i forhold til det planlagte formål? Hvordan reagerede borgeren/patienten? Hvordan reagerede du som elev? I hvilken grad var der overensstemmelse mellem det verbale og nonverbale sprog? Hvilken indflydelse havde - borgeren/patienten - du selv - spørgeteknik - gensvar og - omgivelserne på samtaleforløbet? En mundtlig del, hvor du evaluerer kommunikationsforløbet sammen med din vejleder. Efter kommunikationsøvelsen udarbejder du en skriftlig refleksion over: Din egen indsats Dit faglige udbytte Dit personlige udbytte Dit fremtidige udviklingspotentiale Denne refleksion indsættes i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Trin 2 September 2012 Side 12

Aktivitetsøvelse for enkeltpersoner eller grupper Formålet med en aktivitetsøvelse er: lærer, hvordan du inddrager kultur og aktiviteter i arbejdet med at støtte borgerens/patientens livsudfoldelse. En aktivitet kan tilrettelægges for både enkeltpersoner eller grupper. For enkeltpersoner Du skal have mulighed for i samarbejde med borgeren/patienten at udarbejde et skema over personens samlede aktiviteter. Dette skal gøres ud fra den enkeltes døgnrytme, ressourcer, problemer og behov. Skemaet skal tage udgangspunkt i borgerens/patientens behandlingsplan eller visiterede ydelser og fritidsinteresser. Der skal være en passende balance mellem hvile, aktivitet, kendte og udfordrende aktiviteter. Du udvælger en aktivitet, som du planlægger, udfører og evaluerer. I planlægningen skal du overveje borgerens/patientens aktuelle tilstand, motivation for aktiviteten, de fysiske forhold samt afpasse aktiviteten til den enkeltes ressourcer. Du skal overveje, hvilke udviklingsmuligheder der er for borgeren/patienten i aktiviteten, herunder graden af personalestøtte. I forbindelse med planlægningen skal du redegøre for egne ressourcer i forhold til den valgte aktivitet, foruden egne forudsætninger for at motivere og stimulere borgeren/ patienten. Aktiviteten udføres i eller udenfor borgerens eget hjem/afdelingen, efter at planlægningen er gennemført og godkendt af praktikvejlederen. Evalueringen foregår, efter aktiviteten er udført, først med borgeren/patienten, efterfølgende med praktikvejlederen i forhold til planlægning og udførsel. Efterfølgende reflekterer du skriftligt over aktivitetens planlægning, udførsel og evaluering. Denne refleksion indsættes i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. For grupper I praktikperioden skal du have mulighed for at planlægge, udføre og evaluere en aktivitet for en gruppe borgere/patienter. Du skal planlægge og beskrive aktiviteten ud fra følgende: Hvem er målgruppen? Hvad er målgruppens forudsætninger: - livsform - livsværdier - behov - interesser Hvilke ressourcer har gruppens medlemmer? Hvilke aktivitetsproblemer? Hvem er gruppeleder? Er gruppen selvstyrende? Hvor ofte skal gruppen mødes: klokkeslæt, varighed? Trin 2 September 2012 Side 13

Sted, lokale, transport og økonomi? Er aktivitetens hovedemne lagt på forhånd? Skal gruppen selv finde frem til aktivitetens emne? Er gruppemedlemmerne visiteret til gruppen? Er det aftalt, hvor længe gruppen skal køre? Hvordan afsluttes gruppen? Du skal herudover lave en aktivitetsanalyse på aktiviteten, dvs. vurdere hvilke fysiske, psykiske og sociale krav aktiviteten stiller til målgruppen. Du skal også vurdere deltagernes individuelle behov for evt. tilpasning af aktiviteten. Aktiviteten udføres i eller udenfor borgerens eget hjem/afdelingen, efter at planlægningen er gennemført og godkendt af praktikvejlederen. Efter udførslen af aktiviteten evalueres denne med praktikvejlederen. Efterfølgende reflekterer du skriftligt over aktivitetens udførsel, f.eks. egen og deltagernes rolle, aktivitetens indhold og tidsramme. Denne refleksion indsættes i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Trin 2 September 2012 Side 14

Pædagogisk øvelse Den pædagogiske handling kan være: Introduktion af ny elev Vejledning af borgere/patienter i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Vejledning og instruktion af borgere/patienter Udvælgelse, planlægning og evaluering af den pædagogiske handling sker i samarbejde med din praktikvejleder, hvor der primært tages udgangspunkt i dine ressourcer, din personlige uddannelsesplan og mål. I planlægningen af den pædagogiske øvelse skal du forholde dig til didaktiske og metodiske overvejelser. Didaktiske overvejelser som f. eks: Hvad er målet med den pædagogiske øvelse? Hvilket indhold? Hvilke forudsætninger har deltagerne? Hvordan skal forløbet evalueres? Metodiske overvejelser som f. eks: Hvordan skal vejledningen og instruktionen foregå? Hvad er din aktivitet? Hvad er deltagerens aktivitet? Hvilke hjælpemidler skal bruges? Disse pædagogiske overvejelser skal du skriftligt beskrive og begrunde. Denne beskrivelse må max. fylde 2 A4 sider. Når den pædagogiske øvelse er gennemført, evaluerer du forløbet i samarbejde med din praktikvejleder. I den dialog skal praktikvejlederen give dig en tilbagemelding på: egen rolle mål og indhold metodens anvendelighed i situationen undervisningsmaterialernes anvendelighed samt på din evne til: at lytte at samarbejde at ændre din planlægning undervejs i forløbet at vurdere egne reaktionsmønstre Tilbagemeldingen fra praktikvejlederen skal du senere reflektere skriftligt over og sætte i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Trin 2 September 2012 Side 15

Sidemandsoplæring Formålet med sidemandsoplæring er: at drage direkte læring af en rollemodel. Sidemandsoplæring opfattes som en særlig form for praksislæring, der henviser til den læring, som finder sted i direkte tilknytning til handlingerne på praktikstedet. Sidemandsoplæring forstås derfor som en udveksling af viden og færdigheder, der sker som en integreret del af den daglige opgaveløsning sammen med vejlederne. Her vil du være helt tæt på opgaverne. Vejlederen vil være rollemodellen. Som rollemodel vil din vejleder få mulighed for at vise dig, hvordan de forskellige arbejdsopgaver og de forskellige faglige procedurer omkring borgeren/ patienten skal udføres. Vejledningssamtaler Formålet med vejledningssamtaler er: og vejlederen drøfter den professionelle tilgang til opgaveløsningen. Du og vejlederen kan eksempelvis drøfte: Borgerens/patientens helhedssituation Teorier Faglige vurderinger Etiske overvejelser Læringsmiljø Arbejdsmiljø Metoderne er mangfoldige og kan på hver sin måde være med til at skabe læring i uddannelsen. Læring er en stor og omfattende proces, og når man har lært noget, har man udviklet sig. Læring er forandring. Trin 2 September 2012 Side 16

Samarbejde med praktikvejledere I din praktikuddannelse vil hele personalegruppen deltage i dit uddannelsesforløb. Du vil på de forskellige praktiksteder få tildelt en daglig/ansvarlig/koordinerende praktikvejleder. Den daglige praktikvejleder Støtter og vejleder dig i dit daglige arbejde, så du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt og sikre, at din uddannelsesplan løbende justeres Deltager i forventnings-, midtvejs- og slutevalueringssamtaler med afgivelse af praktikerklæring Udvælger borgere med arbejdsopgaver, der giver dig mulighed for at arbejde med målene for praktikperioden og din personlige uddannelsesplan Afholder ugentlige vejledningssamtaler, hvor du har mulighed for at reflektere/undre dig over arbejdsopgaver og problemstillinger/dilemmaer Samarbejder med den ansvarlige vejleder, uddannelseskonsulenten samt din kontaktlærer, specielt ved komplekse elevforløb Evaluerer dig og din uddannelse løbende og giver dig tilbagemelding Er bekendt med materialet på SOSU Cs hjemmeside og har deltaget i et praktikvejlederkursus Den ansvarlige/koordinerende praktikvejleder Er med til at udarbejde et introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i din uddannelsesplan samt sikrer, at arbejdsopgaverne tilgodeser Er med til at tilrettelægge og afvikle forventnings-, midtvejs- og slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring sammen med din daglige praktikvejleder Samarbejder med uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige og din kontaktlærer ved komplekse elevforløb og ved eventuelle samtaler Er orienteret om din faglige og personlige udvikling ved løbende evaluering og faglige drøftelser og er med til at sikre, at din uddannelsesplan løbende justeres Sikrer, har opgaver, der tilgodeser din uddannelsesplan og praktikmålene Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige Sikrer et godt og udviklende samarbejde mellem skole og praktiksted Sikrer, får tilbudt et praktiksted, der tilgodeser din personlige uddannelsesplan Sikrer, tilknyttes en ansvarlig/daglig/koordinerende praktikvejleder Deltager eventuelt i samtaler sammen med kontaktlærer og dine vejledere Sikrer, at dit praktiksted opfylder de lovmæssige forpligtelser, herunder også udvikling af viden om uddannelsen og praktikvejlederfunktionen Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige på praktikstedet har det overordnede ansvar for din uddannelse i kommunen/regionen. Uddannelseskonsulenten, i den kommune/region du er ansat i, er din arbejdsgiver, jf. pjece om uddannelse og arbejdsvilkår. Trin 2 September 2012 Side 17

Introduktionsdag i praktikken Den første dag i praktikken er der planlagt introduktion. Formålet med introduktionsdagen er At du får kendskab til praktikstedets opbygning, og hvor du hører til i organisationen At du bliver bekendt med praktikstedets og ansættelsesstedets forskellige opgaver og ansvar i forhold til din uddannelse At du bliver præsenteret for dit kommende praktiksted og introduceres til de aktiviteter på praktikstedet, der er relevante for din uddannelse. Du vil på introduktionsdagen møde den uddannelsesansvarlige fra praktikstedet. Introduktionsdagen forventes at indeholde Social- og sundhedsassistentens ansættelses- og uddannelsesvilkår Social- og sundhedsassistentens funktionsområde Kommunens/regionens opbygning Kommunens ældrepolitik/regionens politik Ferie- og sygefraværsregler Tavshedspligt og oplysningspligt Fastlagte samtaler I praktikuddannelsen er der følgende fastlagt samtale i alle 3 praktikperioder: Forventningssamtale Midtvejsevaluering Slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring, der indeholder afsluttende standpunktsbedømmelse godkendt/ikke godkendt Forventningssamtalen Inden for de 2 første uger i alle praktikperioder skal der afholdes en gensidig forventningssamtale mellem dig, din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt evt. din kontaktlærer og/eller uddannelseskonsulenten. Samtalen skal med udgangspunkt i din personlige uddannelsesplan og praktikmålene omhandle gensidige forventninger mellem dig, den daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt andre samarbejdspartnere. Du skal medbringe mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog til samtalen, da denne danner grundlag for planlægningen af din videre udvikling. Forventninger til dig At du skriftligt har forberedt dig til forventningssamtalen At du er ansvarlig og tager aktiv del i samtalen At du er åben og modtagelig for vejledning Trin 2 September 2012 Side 18

At du fortæller, hvis der er noget, du ikke trives med At du fortæller, hvis der er noget, du synes er svært, og som praktikstedet skal vide At du fortæller, hvad dine forventninger til praktikperioden er At du fortæller, hvis der er områder fra tidligere, som er vigtige for dig at arbejde videre med At du fortæller, hvordan du lærer bedst Ved samtalen aftaler du og din vejleder en plan for din læring frem til midtvejssamtalen. Du skriver en konklusion, som vejlederen godkender. Konklusionen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan. Inspiration til din forberedelse til forventningssamtalen Læs målene for denne praktik grundigt igennem, tænk på din problemformulering fra dit projekt og på din personlige uddannelsesplan og skriv med dette som baggrund noget om: Hvem er du fagligt og personligt? Fortæl f.eks. om tidligere skolegang, anden uddannelse, beskæftigelse, fritidsinteresser, tidligere praktikforløb Specielle hensyn ordblindhed, sprogvanskeligheder eller andet? Hvad har du lært på skolen? Hvad havde du let ved, og hvad havde du svært ved? Hvordan er det gået for dig i dine tidligere praktikker? Hvad havde du let ved, og hvad var svært for dig? Hvad forventer du at lære, og hvordan lærer du bedst? Har du specielle personlige eller faglige fokusområder? Hvordan vil du bruge din logbog? Hvordan vil du bruge dine vejledere? Hvordan aftaler vi at løse eventuelle konflikter i forhold til vejledere, borgere og kolleger? Er der nogen personlige forhold, der kan have indflydelse på din praktik? Hvilke opgaver kunne du specielt godt tænke dig at arbejde med i din praktik? Midtvejsevaluering Midtvejs i hver praktikperiode afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/ koordinerende praktikvejleder, evt. uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige, og din kontaktlærer fra skolen deltager. Udgangspunktet for midtvejsevalueringen er Praktikmålene for uddannelsesperioden Din personlige uddannelsesplan Din præstation indtil samtalen. Midtvejsevalueringen er en aktuel status på din præstation indtil nu. Den skal være skriftlig og udarbejdes af praktikvejlederen før samtalen. Du skriver en konklusion af samtalen, herunder hvad du skal arbejde videre med i den næste periode. Konklusionen godkendes af vejlederen. Trin 2 September 2012 Side 19

Du og din praktikvejleder udarbejder i fællesskab en handlingsplan for den resterende del af din praktikperiode. Både midtvejsevalueringen, konklusionen og handlingsplanen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Inspiration til din forberedelse til midtvejssamtalen Hvordan har du det i praktikken? Hvordan fungerer samarbejdet mellem dig og dine vejledere, andre kolleger samt borgere? Hvor langt er du i forhold til opfyldelse af målene for praktikperioden? Hvilke opgaver har du været igennem og på hvilken måde? Hvilke opgaver mangler du at arbejde videre med, og hvordan kan det planlægges og hvordan skal det foregå? Hvordan går det med afholdelse af vejledningssamtaler? Er aftalerne, der blev indgået til forventningssamtalen, blevet overholdt? Slutevaluering Ved afslutningen af hver praktikperiode afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/ koordinerende praktikvejleder, evt. uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige og din kontaktlærer deltager. Praktikperioden skal bedømmes godkendt, for kan fortsætte i næste uddannelsesperiode og for at gå til de afsluttende eksamener. Originalen af praktikerklæringen sendes til skolen, og du skal selv sørge for at tage en kopi, inden den sendes. Kopien sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/ uddannelsesbog. Praktikerklæringen tager udgangspunkt i praktikmålene for perioden i forhold til din præstation. Er din standpunktsbedømmelse ved slutningen af praktikperioden bedømt ikke godkendt afholdes der en helhedsevaluering, hvor der lægges en plan for din fremtid. Prøvetidserklæring I din første praktik er du i prøvetid. Der vil blive udarbejdet en prøvetidserklæring i løbet af denne periode. Trin 2 September 2012 Side 20

Arbejde med mål i praktikken Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven under vejledning afprøver, reflekterer over og udvikler sine faglige og personlige kompetencer. Formålet er ligeledes, at eleven i praktikuddannelsen udvikler forståelse for sin særlige rolle som fagperson indenfor social- og sundhedssektoren. Praktikperioderne tilrettelægges således, at social- og sundhedsassistenteleven har mulighed for at udvikle sine kompetencer med progression i forløbene fra begynderniveau over rutineret niveau til avanceret niveau. Begynderniveau Rutineret niveau Avanceret niveau Betyder, skal kunne løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på din personlige kompetence til at sætte dig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Betyder, skal kunne planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på din personlige kompetence til selvstændigt at sætte dig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Betyder, skal kunne vurdere et problem, planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på din personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Trin 2 September 2012 Side 21

Mål A: selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde med borgeren og i respekt for dennes livsudfoldelse og livskvalitet samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/borgernes selvværd, Praktik 1 Somatik Hospital livsstilssygdomme sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse regeringens forebyggelsesprogram livsstilsformer, livsstilssygdomme og livskvalitet Du kan f.eks. nå målet ved, identificerer, analyserer og vurderer behovet for sundhedsfremme og sygdomsforebyggende tiltag i konkrete situationer f.eks. rygestop, ændring af kostvaner og motion udfører konkrete vejledninger under vejledning i forhold til ovenstående problematikker Praktik 2: Psykiatri Enten psykiatrisk hospital akut psykisk syge patienter eller socialpsykiatrisk botilbud - beboere/brugere opfattelser af sundhed og sygdom livskvalitet og livsstil forebyggelse psykiske lidelser og deres påvirkning af den enkelte og de pårørende rådgivning, vejledning og støtte kulturelle aspekter af hverdagslivet Du kan f.eks. nå målet ved, lærer patientens/ beboerens opfattelse af livskvalitet og muligheder for livsudfoldelse at kende gennem samtale og samvær i samarbejde med patienten/beboeren identificerer, analyserer og vurderer behov for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse forbereder, planlægger og udfører konkrete vejledningssituationer sammen med din vejleder eller andet personale foretager psykoedukation til patienter/beboere og/eller pårørende gør opmærksom på og eventuelt støtte den enkelte til at tage initiativ til/genoptage Praktik 3: Primær Sektor Kommunale tilbud WHO regeringens sundhedspolitik kommunens sundhedsprogram Maslows behovspyramide livskvalitetsbegrebet den normale aldring de hyppigst forekommende sygdomme hos ældre livsstilssygdomme livsformer mestringsstategier samarbejdsprocesser og motivationsformer Du kan f.eks. nå målet ved, reflekterer over, hvordan et godt og respektfuldt samarbejde kan påvirke borgerens dagligdag selvstændigt kan arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende kan anvende aktivitets- og livskvalitetsbegrebet med udgangspunkt i borgerens dagligdag kan forholde dig til livskvalitetsbegrebet med henblik på at styrke borgerens selvværd kan motivere borgeren til at deltage i aktiviteter i kommunen og i borgerens eget hjem, der styrker individets selvværd kan prioritere samarbejdet med øvrige faggrupper med udgangspunkt i borgerens behov kan vurdere borgerens behov for Trin 2 September 2012 Side 22

nye eller tidligere aktiviteter, som øger livskvaliteten/styrker personlige og sociale kompetencer hos den enkelte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag og igangsætte disse kan justere samarbejdsstrategier og til stadighed arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende kan reflektere over sammenhængen mellem livsudfoldelse og livskvalitet kan vejlede borgeren om kommunens sundhedsfremmende og forebyggende tiltag og medvirke til at igangsætte disse Trin 2 September 2012 Side 23

Mål B: selvstændigt observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og vurdere og redegøre for sine observationer i forbindelse hermed, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor anatomi og fysiologi menneskets normale kroppens opbygning og sygdomslære i forhold til fysiske og psykosociale funktioner de mest almindelige udvikling aldringsprocesser forekommende somatiske sygdomme, der opfattelse af sundhed og sygdom fysiske, psykiske og socialt betingede forekommer i den afdeling, hvor du er i symptomer og reaktioner på psykiatriske lidelser som sygdomme hos ældre og disses symptomer praktik f.eks. depression, rehabiliterende tiltag, observation af patientens skizofreni, misbrug, internt og eksternt somatiske situation, demens kriser herunder psykosomatiske reaktioner bevidsthedsniveau, blodtryk, puls, metoder til observation af psykiske lidelser temperatur, smerter og hudens temperatur og farve kommunikation og mellemmenneskelige reaktioner dataindsamling Du kan f.eks. nå målet ved, under vejledning kan observere, identificere og dokumentere de symptomer, du ser hos patienten, og kan begrunde disse på baggrund af den teoretiske viden kunne reflektere anvender viden om patientens sygdom i planlægningen af dine omsorgstiltag indenfor den grundlæggende sygepleje og teoretisk begrunder disse har handlekompetence i de hyppigst forekommende praktiske sygeplejehandlinger, der forefindes på praktikstedet Du kan f.eks. nå målet ved, samarbejder med din vejleder om 2-3 patienter/beboere over en tid identificerer ressourcer og problemstillinger hos den enkelte redegør for dine observationer mundtligt redegør for dine refleksioner over observationer kan dokumentere dine observationer skriftligt arbejder med læringsøvelse om kommunikation Du kan f.eks. nå målet ved, selvstændigt kan observere hyppigst forekommende symptomer på ændret sundhedstilstand - fysisk, psykisk og social trivsel kan vurdere forandringer og symptomer og selvstændigt planlægge den grundlæggende sundheds- sygepleje hertil kan reflektere over mulige årsager til ændring i sundhedstilstanden Trin 2 September 2012 Side 24

Mål C: identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær Sektor Overordnet skal du have respekt for det enkelte individ og dets egenart grundlæggende behov for sundheds- og sygepleje: omsorgsbegrebet, herunder egenomsorg kommunikation, viden og Grundloven, lov om grundlæggende sygepleje: udvikling, respiration, cirkulation, ernæring, patienters retssikkerhed og serviceloven kommunikation, personlig udskillelser, hud og væv, etiske begreber hygiejne, mobilisering, aktivitet, søvn, hvile, tavshedspligt ernæring/væskebalance, udskillelse af affaldsstoffer/ søvn og serter og sanseindtryk, seksualitet og reproduktion, sundhedsproblematikker hos borgere i eget hjem og på ældreinstitutioner hvile, smerter og sanseindtryk psykosociale forhold, åndelige og kulturelle evalueringsprocesser, herunder selvevaluering omsorg og egenomsorg behov sengebad, brusebad, mundpleje, tand- og principper for støtte ved psykiatriske lidelser protesepleje, hårpleje, øvre og nedre toilette, miljøterapi kognitiv - psykodynamisk fodpleje og hud og kommunikationsteori neglepleje mellemmenneskelige kroppens reaktioner på relationer indlæggelse herunder f.eks. stress, anæstesi, psykiske lidelsers påvirkning af den enkelte undersøgelser og forsvarsmekanismer operative indgreb Reaktioner hos de pårørende produkter til personlig hygiejne og hudplejeprodukter, der forefindes på praktikstedet Du kan f.eks. nå målet ved, selvstændigt hjælper patienten med personlig hygiejne, hvor du tager højde for patientens egenomsorgskapacitet og behov for sygepleje kan redegøre for og begrunde de valgte sygeplejehandlinger ud fra din teoretiske viden kan beskrive dine handlinger og baggrunden for dem i din logbog og på baggrund af dette reflektere med din praktikvejleder selvstændigt kan Du kan f.eks. nå målet ved, opbygger en kontakt med patienten/beboeren foretager systematisk dataindsamling, foretager indlæggelsessamtale samt under vejledning udarbejder plejeplaner sammen med tildelte patienter/beboere identificerer ændringer i funktioner og behov hos patienten/beboeren og reagerer hensigtsmæssigt på ændringerne samarbejder med patient/beboer og personale om planlægning Du kan f.eks. nå målet ved, kan identificere borgerens plejebehov selvstændigt planlægger grundlæggende sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret vurderer og varetager tilrettelæggelsen af grundlæggende sundhedsog sygepleje har en holdning til og er kritisk reflekterende i forhold til borgerens behov for grundlæggende sundheds- sygepleje Trin 2 September 2012 Side 25

dataindsamle og under vejledning planlægge, udføre og dokumentere de udførte handlinger ud fra konkrete plejesituationer til den videre sygepleje har konkret viden om ernæring, herunder screening af patienters ernærings-tilstand og kostregistrering, anatomi og fysiologi om fordøjelseskanalen, de kosttilbud der er på praktikstedet, herunder assistance fra den kliniske diætist gør observation af patientens kostindtagelse, madlede, kvalme, obstipation anvender guidning af patient i spisesituationen, og herunder kommer med forslag til den videre sygepleje tager individuelle hensyn til patientens vaner i forhold til spisesituationen udfører kostbestilling, der tager udgangspunkt i patientens konkrete situation kan redegøre for sufficient ernæring, herunder redegøre for indvirkning af patientens totale situation f.eks. heling af sår almen restituering kan kostscreene og kostregistrere patienter herunder vejlede patienterne i forhold til sufficient kost og begrunde denne vejledning teoretisk, anatomi og fysiologi i forhold til mave-tarm og urinvejene herunder observation og symptomer af disse og forslag til af sundheds- og sygeplejen i hverdagen for 1-2 borgere udfører, reflekterer over, fagligt argumenterer for handlinger arbejder med den løsningsorienterede arbejdsmetode Trin 2 September 2012 Side 26

sygeplejehandlinger søger årsager til obstipation gør observation af afføring kender til forskellige laksantia kender til urinincontinens udfører sygepleje til patienter med KAD gør observation af urin, herunder urinvejsinfektioner kender forskellige bletyper og anvendelse af disse tager udgangspunkt i patientens vaner og behov i forhold til den individuelle sygepleje patientens skal tilbydes Trin 2 September 2012 Side 27

Mål D: arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme og institutionsinfektioner, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær mikrobiolog smitteveje og almindelige mikrobiologi måder og afbrydelse af infektionssygdomme infektioner og smitteveje risici for infektionssygdomme vejledning om korrekt institutionsinfektioner hygiejniske principper uniformering, smitteveje og smitteveje håndhygiejne forebyggelsestiltag forebyggelse af smitte retningslinjer om hygiejniske foranstaltninger i Hygiejnebogen hygiejniske principper ved f.eks. tilberedning af måltider, hjælp til risikogrupper steril teknik personlig hygiejne, håndtering af affald, medicin herunder begreberne rent og urent praktikstedets vejledning om forholdsregler ved særlige infektioner Du kan f.eks. nå målet ved, arbejder ud fra de hygiejniske principper kan begrunde dine valg i forhold til hygiejniske principper kan vejlede patienterne ud fra de hygiejniske principper Du kan f.eks. nå målet ved, reflekterer over, hvordan de hygiejniske principper anvendes i det miljø, du møder borgeren i reflekterer over indeklima og hygiejnisk standard anvender de hygiejniske principper selv ved måltider, kontakt med patienter/beboere vejleder patienter/ beboere ift. personlig hygiejne Du kan f.eks. nå målet ved, udfører de hygiejniske principper korrekt forebygger infektionsrisiko tager ansvar for at handle på hjemmets indeklima, hygiejne m.m. observerer tegn på infektioner og handler fagligt forsvarligt i forhold til dette har viden om behandlingsmulighederne tager initiativer til at samarbejde tværfagligt om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Trin 2 September 2012 Side 28

Mål E: identificere uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren under hensyntagen til arbejdsstedets miljøpolitik, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor Du skal have viden sikkerhedsbestemmelser på Arbejdsmiljøloven om praktikstedet de fysiske rammers betydning arbejdsstedets alkohol og rygepolitik for sundhed og trivsel miljøpolitik de fysiske rammers betydning for sundhed og principper for miljøterapeutisk arbejde miljøets betydning for sundhed og trivsel sikkerhedsorganisationen trivsel Arbejdsmiljøloven organisation og ledelse af arbejdsstedets sikkerhedsorganisationen arbejdspladsen ryge- og organisering og ledelse af arbejdspladsen praktikstedets sikkerhedsbestemmelser alkoholpolitik alkohol- og rygepolitik Du kan f.eks. nå målet ved, medvirker til at opretholde et sundt nærmiljø for den enkelte og i gruppen respekterer og anvender de gældende retningslinjer på arbejdsstedet er opmærksom på risici i miljøet deltager i vejledning af medarbejderne og patienterne Du kan f.eks. nå målet ved, at du medvirker til at opretholde et sundt nærmiljø for den enkelte og i gruppen ved bl.a.: anvender praktikstedets miljøterapeutiske principper målrettet i forhold til (de tildelte) patienter i afsnittet respekterer og anvender de gældende retningslinjer og vejledninger på praktikstedet i forhold til sikkerhed er opmærksom på risici i miljøet undlader at udsætte dig selv for unødige risici deltager i vejledning af udvalgte borgere Du kan f.eks. nå målet ved, er bevidst om miljøvenlige rengøringsmidler, affaldssortering, økologiske fødevarer m.m. er bevidst om evt. miljøskadelige faktorers betydning for borgernes sundhed og trivsel i den konkrete situation kan identificere miljøskadelige stoffer og uhensigtsmæssige miljøfaktorer i borgerens hverdag vejleder og støtter borgeren i hensigtsmæssige miljøvalg Trin 2 September 2012 Side 29

Mål F: selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor social og sundhedsassistentens ansvar og kompetence ift. medicin social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence på praktikstedet vedr. social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence ift. medicin de almindeligst medicin medicinadministration forekommende lægemidler på praktikstedet og for lægemiddellære og medicinadministration, fysiologi, anatomi og udregning med henblik på vurdering af, om dosis er korrekt dine patienter naturfag herunder medicinhygiejne, herunder lægemiddellære og lægemiddelregning egen sikkerhed og medicinadministration psykofarmakas miljøbeskyttelse virkning/bivirkning lægemiddelregning anvendelse, virkninger og bivirkninger kommunikation i forhold til vejledning og rådgivning observation i forhold til medicinering hygiejniske forholdsregler ved medicingivning dokumentation i forhold til medicinering observation af mennesker med psykiske lidelser motivationsteori, vejledning og kommunikation dokumentation af medicinadministration *Lov om social service, patienters retsstilling og lov om tvang i psykiatrien Du kan f.eks. nå målet ved, vurderer og respekterer dit ansvar og kompetence ved medicingivning på praktikstedet anvender din viden om medicin til dine patienter, herunder virkning og bivirkning og observation og kan vejlede patienten om dette under vejning Du kan f.eks. nå målet ved, vurderer og respekterer dit ansvar og kompetence ved medicingivning på dette praktiksted sætter dig ind i din patient/beboers medicin orienterer dig om patienten/beboerens indstilling til medicin - etiske overvejelser observerer og redegør for virkning og bivirkning, kontraindikationer og interaktioner for de mest anvendte præparater på praktiksted deltager i vejledning af patient/beboer om medicin, samarbejder med ressourcepersoner så som socialrådgiver, Du kan f.eks. nå målet ved, har indsigt i lovgivning og tilskudsregler har indsigt i den mest anvendte medicin på uddannelsesstedet har indsigt i uddannelsesstedets retningslinjer/ kvalitetsstandarder for medicinadministration selvstændigt varetager medicinadministration inden for dit kompetenceområde kan overskue virkning, bivirkning og interaktioner for den medicin, du administrerer indenfor eget kompetenceområde kan vejlede borgeren i at Trin 2 September 2012 Side 30

patientrådgiver med flere i socialpsykiatri kan administrere medicin til en til to borgere administrere egen medicin indenfor eget kompetenceområde kan informere borgeren om den ordinerede medicin Trin 2 September 2012 Side 31

Mål G: formidle informationer om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder relevante love og regler indenfor områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt vejlede borgerne i at anvende tilbuddene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor Serviceloven patienters retstilling patientsikkerhed/samtykkeerklæring tavshedspligt dokumentationspligt Forvaltningsloven Du kan f.eks. nå målet ved, arbejder konkret med ovenstående love i forhold til patienterne på praktikstedet forholder dig bevidst om disse loves udmøntning Lov om social service Lov om patienters retsstilling Psykiatriloven og dens anvendelse i praksis social- og sundhedspolitik opbygningen af psykiatriens tilbud til mennesker med sindslidelser i Region Hovedstaden/kommunerne mundtlig og skriftlig formidling kommunikation og pædagogik Du kan f.eks. nå målet ved, undersøger lokale vejledninger og søger information på internettet om Region Hovedstadens Psykiatri/kommunernes tilbud til sindslidende /foreninger for patient og pårørende f.eks. Sind indhenter informationer fra samarbejdspartnere socialrådgiver/pædagog/sy geplejerske/læge samt videregiver relevant information til disse formidler din viden i forhold til konkrete patienter/ borgere forholder dig bevidst til dit ansvar og til patientens selvbestemmelsesret ved at diskutere/reflektere over dine overvejelser og beslutninger med det faste personale/vejleder, dokumenterer samarbejdet med patient om dine/jeres tiltag Du skal have viden om Sundhedsloven Lov om social service Retssikkerhedsloven regionale, kommunale og private servicetilbud praktikstedets kvalitetsstandarder behovsteori formidling mestringsstrategi Du kan f.eks. nå målet ved, formidler din viden til borgere tilpasset deres ønsker og behov tager initiativ til og støtter borgeren i kontakt til patientforeninger, aktivitetstilbud m.v. forholder dig kritisk til udbudet af serviceilbud og kvalitetsstandarder Trin 2 September 2012 Side 32

Mål H: arbejde ud fra overordnede målsætninger, det lokale værdigrundlag og voldspolitik samt formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og social- og sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde og på den baggrund vejlede borgeren/ borgerne, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor praktikstedets målsætninger og politikker vejledninger om socialog sundhedsassistentens ansvar og kompetence på praktikstedet Du kan f.eks. nå målet, ved, arbejder konkret med ovenstående på praktikstedet centerets/botilbuddets målsætning det lokale værdigrundlag praktikstedets politik og vejledninger om voldsforebyggelse, patientsikkerhed, vejledninger om social- og sundhedsassistentens ansvar, kompetence, rolle, rettigheder og pligter som fagperson og myndighedsperson særlige aftaler / vejledninger for elever Du kan for eks. nå målet ved, lader det fremgå i din daglige udøvelse og tilrettelæggelse af grundlæggende sundhedssygepleje, arbejder ud fra/følger stedets målsætning og værdigrundlag i det daglige er bevidst om dine kompetenceområder og begrundet påtager dig opgaver eller siger fra overfor disse Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige indgang: Sundhed, omsorg og pædagogik Uddannelsesordning og plan for social- og sundhedsassistentuddannelsen praktikstedets/kommunens værdigrundlag og voldspolitik social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområder praktikstedets og kommunens organisering af social- og sundhedsassistentens arbejdsområder og - funktioner refleksionsprocessen Du kan for eks. nå målet ved, er opsøgende og ansvarlig for personlig og faglig udvikling deltager aktivt i at forebygge voldelige situationer reflekterer og forholder dig kritisk til praktikstedets værdigrundlag og voldspolitik Trin 2 September 2012 Side 33

Mål I: anvende elektroniske kommunikationssystemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor regler vedrørende dokumentation IT herunder sikkerhedsbestemmelser ansvar retssikkerhed tværfagligt samarbejde Uddannelsesbog logbog - læringsredskaber Du kan f.eks. nå målet ved, indgår i det tværfaglige samarbejde, der foregår på praktikstedet dokumenterer under vejledning i dokumentations-redskabet på praktikstedet under vejledning kan tilrettelægge dit arbejde, således at patienternes behov er i fokus patient/borgerrelaterede dokumentationsredskab er: handleplaner, behandlingsplaner, sygeplejejournal, patientjournal, medicinskema m.m. IT adgang til lovstof, information, vejledninger, varebestilling m.m. Uddannelsesbog og logbog lov om patienters retsstilling (tavshedspligt) lov om tvang i psykiatrien Du kan f.eks. nå målene ved, søger information og viden om tilbud til psykisk syge på internet m.v., indgår aktivt i det tværfaglige samarbejde omkring patienter/ beboere på møder, konferencer osv. tilrettelægger din daglige omsorg, pleje og støtte til beboeren/ patienten ud fra plejeplaner og (be)handlingsplaner dokumenterer den udførte sygepleje/ aktivitet af de patienter/ beboere, du er kontaktperson for i praktikstedets redskab til dette under praktikforløbet og ved uddannelsessamtalerne viser dit kendskab til og bevidst anvender din Uddannelsesbog og logbog, samarbejder de elektroniske kommunikationssystemer, der anvendes indenfor dit kompetenceområde hvordan du kontinuerlig har mulighed for at søge informationer og ny viden kommunikation kommunikationsredskaber kropssprog sproget sociale kompetencer, samarbejde og samarbejdsrelationer dokumentations betydning for den faglige udvikling Du kan f.eks. nå målene ved, bruger de elektroniske kommunikationssystemer, så du selvstændigt og sikkert anvender disse systemer i dagligdagen i dialogen med borger, samarbejdspartner, indsigt i kommunens kvalitetsstandarder, litteratursøgning og anvendelse af de elektroniske kommunikationssystemer kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem selvstændigt og sikkert kan indgå i dialog med borger og samarbejdspartner, derefter kunne overskue større sammenhænge udover eget arbejde tager ansvar for et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde, være kritisk reflekterende selvstændig kan planlægge og prioritere Trin 2 September 2012 Side 34

med praktikvejlederen om en hensigtsmæssig planlægning af din arbejdsplan døgnet/ugen/ forløbet i forhold til din mulighed for læring arbejdsopgaverne, tage ansvar for at ændre strategier overskuer vigtigheden i dokumentation af den sundheds- og sygepleje, der udføres selvstændigt. Trin 2 September 2012 Side 35

Mål J: planlægge, vurdere, vejlede og evaluere vejledningen og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartnere, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor kommunikationsteorier mellemmenneskelige relationer og reaktioner social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetencer mundtlig og skriftlig formidling kommunikation mundtlig og skriftlig formidling pædagogiske principper for vejledning mellemmenneskelige relationer og reaktioner social- og sundhedsassistentelevens ansvars og kompetenceområde læreprocesser den løsningsorienterede arbejdsmetode sundhedspædagogik refleksion og vurdering/evaluering vejledning samarbejde sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Du kan f.eks. nå målet ved, under vejledning kan udarbejde plan for et patientforløb under vejledning kan tilrettelægge dit eget arbejde, således at patientens behov er i fokus under vejledning kan evaluere den udførte sygepleje herunder kan komme med forslag til det videre plejeforløb Du kan f.eks. nå målet ved, i samarbejde med praktikvejlederen tilrettelægger et forløb med en patient/beboer udarbejder handleplan/plejeplan/ ugeplan/behandlingsplan tværfagligt og i samarbejde med patienten evaluerer og reflekterer over forløbet med patienten og med praktikvejlederen arbejder med læringsøvelse - pædagogisk øvelse Du kan f.eks. nå målet ved, i samarbejde med borger og samarbejdspartner planlægger og vejleder i aktiviteter, der fremmer livskvaliteten hos borgeren kontinuerligt reflekterer over og evaluerer den vejledning, der gives tager ansvar for borgerens behov for sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag med udgangspunkt i borgerens dagligdag og den vejledning, der gives, er kritisk reflekterende i vurderingen / evalueringen i forhold til samarbejdsrelationer med borger og øvrige samarbejdspartner kan ændre samarbejdsstrategier med udgangspunkt i borgeren hverdag Trin 2 September 2012 Side 36

Mål K: vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor det normale bevægeapparat aktiveringstilbud på praktikstedet mobiliseringsforslag til patient/patientgrupper rehabiliterende, støttende og udviklende aktiviteter sociale, kulturelle og kreative aktivitetstilbud miljøterapi psykoedukation recovery praktikstedets aktuelle muligheder og tilbud (afsnit, center, botilbud) tværfagligt samarbejde ADL ansvar og kompetence samarbejde den normale aldring lokale aktivitets- og genoptræningstilbud sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse WHO livskvalitet nedsat funktionsevne aktiviteter sanser og følelser gruppeaktivitet ADL-træning aktivitetsanalysen ADL-cirklen Du kan f.eks. nå målet ved, kommer med konkrete aktiveringstilbud og kan begrunde disse teoretisk anvender det tværfaglige team til aktivering Du kan f.eks. nå målet ved, søger viden om borgeren, analyserer aktuelle behov, lægger planer for og iværksætter relevante aktiviteter i hverdagen i samarbejde med borgeren/patienten og praktikvejlederen anvender læringsøvelse om individuel eller gruppe aktivitet i Uddannelsesbogen er opsøgende hos tværfaglige samarbejdspartnere reflekterer alene og med vejleder over de etiske aspekter i dine handlinger med udgangspunkt i borgerens behov og retsstilling Du kan f.eks. nå målet ved, at du kan anvende aktivitets og livskvalitetsbegrebet med udgangspunkt i borgerens dagligdag kan igangsætte en aktivitet for en enkelt borger eller en gruppe af borgere, ud fra aktivitetsanalysen laver en ADL-vurdering i forhold til en borger i samarbejde med en ergoterapeut/ sygeplejerske anvender principperne for samarbejde med udgangspunkt i den enkelte borger eller en gruppe af borgere arbejder selvstændigt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende vejleder borgeren om kommunens aktivitets- og genoptræningstilbud samt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag udarbejder et ugeskema over en borgers samlede aktiviteter Trin 2 September 2012 Side 37

Mål L: indsamle information om, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter for den enkelte borger eller for gruppe af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitetstilbud samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor hvordan du kan afklare den enkelte borgers aktuelle behov hvilke tilbud, der findes på praktikstedet hvordan du afklarer den enkelte borgers aktuelle behov for aktivitet i hverdagen nu og fremover hvilke ressourcer og begrænsninger beboeren/ patienten har i forhold til individuelt og grupperelateret funktionsniveau hvilke sociale, kulturelle og kreative tilbud, der findes på praktikstedet og eller i det nærmeste lokalområde livskvalitet samarbejde kulturbegrebet aktiviteter aktivitetsanalysen gruppeaktivitet generelle og lokale aktivitetstilbud refleksionsprocessen Du kan f.eks. nå målet ved, kontakter ergo- og fysioterapeuterne på praktikstedet Du kan f.eks. nå målet ved, sætter fokus på nuværende, tidligere og fremtidige ønsker og behov hos de beboere/patienter, du er (med-)kontaktperson for samarbejder med beboer/patient og personale om tilrettelæggelse af relevante aktiviteter på praktiksted eller i nærområde anvender læringsredskabet om aktivitetsøvelse fra Uddannelsesbogen i forhold til en eller flere patienter/beboere Du kan f.eks. nå målet ved, kan anvende aktivitets- og livskvalitetsbegrebet i forhold til den enkelte borger eller en gruppe af borgere planlægger, udfører og evaluerer en aktivitet for en enkelt borger eller en gruppe af borgere ud fra aktivitetsanalysen anvender principperne for samarbejde med udgangspunkt i den enkelte borger eller en gruppe vejleder borgeren om de generelle og lokale aktivitetstilbud og vurderer, hvilke af de tilbud dine borgere kan bruge kan skabe rammer for sociale, kulturelle og kreative aktiviteter reflekterer over aktivitets betydning for dine borgere Trin 2 September 2012 Side 38

Mål M: selvstændigt vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor bevægeapparatets anatomi og fysiologi rette arbejdsstillinger Arbejdsmiljølov sikkerhedsforanstaltninger lokalt forflytningsteknik kommunikationsteknik principper for nærhed og afstand evt. hjælpemidler psykiatrilov procedurer for anmeldelse af arbejdsskader din egen fysiske formåen anatomi og fysiologi ergonomi arbejds- og forflytningsteknik hjælpemidler Arbejdsmiljøloven egenomsorg Du kan f.eks. nå målet ved, arbejder systematisk efter forflytningsprincipperne har kendskab til og kan anvende praktikstedets hjælpemidler tager hensyn til såvel egen som kollegers fysiske formåen reflekterer over arbejdsmiljøet på praktikstedet Du kan f.eks. nå målet ved, anvender korrekte arbejdsstillinger og bruger relevante hjælpemidler anvender arbejds- og forflytningsteknik orienterer dig om, hvordan det uddannede personale anvender principper for forflytning af patienter, også i forbindelse med tvang reflekterer over arbejdsmiljøet Du kan f.eks. nå målet ved, anvender korrekte arbejdsstillinger og bruger relevante hjælpemidler tager initiativ til kritisk at vurdere behovet for hjælpemidler i samarbejde med borgerne og diverse samarbejdspartnere, f.eks. ergoterapeuter og fysioterapeuter anvender selv de rigtige arbejds- og forflytningsteknikker og vægtoverføringsprincipper vejleder kolleger i at bruge de rigtige hjælpemidler og anvender de rigtige arbejdsstillinger kender proceduren for at anmeldelse af arbejdsskader Trin 2 September 2012 Side 39

Mål N: arbejde alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen, Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor Arbejdsmiljøloven sikkerhedslovgivningen Du kan f.eks. nå målet ved, anvender de ressourcepersoner, der er ansat på praktikstedet Arbejdsmiljøloven sikkerhedsbestemmelser på praktikstedet principper for voldsforebyggende og konfliktforebyggende kommunikation og adfærd sammenhæng mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed kommunikation og samarbejde i grupper overenskomst for social- og sundhedsassistenter og - elever Du kan f. eks. nå målet ved, reflekterer sammen med praktikvejleder over, hvordan du oplever arbejdsmiljøet, kulturen, kommunikationen og vilkårene for personale, patienter/beboere og elever på praktikstedet samarbejder med praktikvejleder om planlægning af din tjenestetid forholder dig aktivt til eget ansvar og kompetence overvejer, hvilken indflydelse du selv har i gruppen af elever, personalegruppen, patienterne Arbejdsmiljøloven arbejdspsykologi arbejdspladsvurdering (APV) fysisk og psykisk arbejdsmiljø lokale sikkerheds- og samarbejdsaftaler stress og stresshåndtering konflikthåndtering mobning Du kan f.eks. nå målet ved, støtter og vejleder kolleger, elever og andre samarbejdspartnere i forhold til arbejdsmiljø har overblik over egne ressourcer og forholder dig til disse kan prioritere de daglige arbejdsopgaver og er opmærksom på egne og andres arbejdsmiljø er loyal overfor indgåede arbejdsaftaler, f.eks. om forflytninger siger fra, hvis arbejdsstillinger er uhensigtsmæssige deltager aktivt i at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø reflekterer både skriftligt og mundtligt over relationer, der kan medføre en konflikt, og hvordan sådan en konflikt håndteres Trin 2 September 2012 Side 40

Mål O: selvstændigt og i samarbejde med andre udføre omsorgsrettet og sygeplejemæssige opgaver, herunder udvikle bevidsthed om og åbenhed overfor at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. Praktik 1 Somatik Praktik 2 Psykiatri Praktik 3 Primær sektor organisering af det tværfaglige arbejde på praktikstedet social- og sundhedsassistentens kompetence og ansvarsområde Du kan f.eks. nå målet ved, indgår i det tværfaglige arbejde arbejdspsykologi herunder gruppepsykologi social- og sundhedsassistentens kompetence og arbejdsområde omkring omsorg og sygepleje relevante faggruppers kompetence og arbejdsområder i region/ kommune det tværfaglige samarbejdes organisering på praktikstedet Du kan nå målet ved f.eks. ved, deltager i tværfaglige møder og konference opsøger samarbejdsparter for information om arbejdsområde og funktion inddrager relevante samarbejdsparter i arbejdet omkring dine tildelte borgere/patienter indgår respektfuldt i samarbejde tværfagligt og tværsektorielt reflekterer over din egen rolle i samarbejdet uddannelsesstedets organisering af omsorgsog sygeplejeydelser uddannelsesstedets kvalitetsstandarder for omsorgs- og sygeplejeydelser grundlæggende sygepleje omsorgsarbejde mono- og tværfaglige samarbejdsrelationer samarbejdspartnernes ansvars- og kompetenceområder kommunikation, gruppedynamik og arbejdspsykologi Du kan f.eks. nå målet ved, selvstændigt udfører omsorgsrettede og sygeplejemæssige opgaver medinddrager relevante faggrupper i forhold til borgerens situation og behov indgår i samarbejdet på en respektfuld måde er tovholder / kontaktperson i planlægning af helhedspleje hos borgeren, f. eks ved planlægningskonferencer eller teammøder Trin 2 September 2012 Side 41