Lektier, modul 2 Dans og sundhed Dans som kredsløbstræning. Hvis man ønsker at forbedre sin kondition (iltoptag/kg/min) kræver det at man træner med en intensitet på 60-90 % af den maksimale pulsfrekvens. Til forskel fra løb og cykling består dans ofte af komplekse bevægelser der indbefatter koordinering, musik og koreografisk arbejde. Denne kompleksitet kan for især begyndere medføre en reduceret intensitet og dermed begrænset stimulering af kredsløbet. Studier med veltrænede balletdansere, indikerer at dans som træningsform ikke er optimal til at fremme konditionen og udholdenheden. Årsagen er at balletdans er tekniske krævende og derfor er sandsynligheden for at få en skader markant større ved træning til udmattelse. En fordelagtig metode til at øge konditionen hos trænede dansere, er supplerende aerob træning som eksempelvis cykling. Prøv at tage puls ur på i dansetimen og registre pulsen. Observer din puls kurve. Hvordan er pulsfrekvensen under dansetimen i forhold til en løbetur, fodboldspil eller anden sport? Dans som styrketræning Dans er som udgangspunkt ikke en træningsform der stimulerer til muskelvækst, da muskelvækst, forekommer ved træning med høj belastning tæt på personens maksimale kapacitet. I dans kan der forekomme tunge løft eller træk, hvis man eksempelvis arbejder med breakdance, partnerøvelser, spring eller gulvarbejde. Denne form for arbejde vil oftest stimulere muskelvækst og eksplosivitet, men da danse øvelser er teknisk krævende er det sjældent nødvendigt eller muligt at udvikle maksimal kraft. Øget balance evne og stabilitet er derimod en velkendt effekt af dansetræning. Det kræver en stærkt og stabil krop at balancere på eksempelvis et' ben og musklerne på kroppens forside og bagside skal koordineres og aktiveres. Ved dynamisk arbejde med hurtige vægtskift, udfordres kroppens evne til at koordinere muskelarbejdet mellem den arbejdende muskel(agonist) og inaktive(antagonist) muskel. At koordinere agonist og antagonist muskelarbejde under dans kan sammenlignes med at snuble. Hvis man vil nå at redde faldet må benet hurtigt korrigere sig, hvilket kræver at nogle muskler aktiveres(agonist) og andre hæmmes(antagonist) Dans og bevægelighed Dans indeholder ofte udstrækkende øvelser og et alsidigt bevægelsesmønster, der stimulerer til øget bevægelighed. Adaptationen er groft sagt både af mental og fysisk karakter. Muskler, ligamenter og led tilpasser sig ved at opnå øget elasticitet og eftergivelighed. Den mentale adaptation er et samspil mellem muskler, sensoriske nerver og oplevelsen af smerte. Afhængig af din alder og hvordan du bruger dine muskler, har de en normal længe. Denne længde registreres af sensoriske nerver, golgi sene organet, der snor sig rundt om bundter af muskelfibre. Når musklen strækkes sender nerverne et signal til hjernen og der føles et stræk eller smerte. Dette er kroppens måde at fortælle dig, at du befinder dig i en potentielt farlig yderstilling og du skal gå ud af strækket. Du registrerer ikke at dine muskler over en længere tid evt. er blevet for korte og trænger til at blive strukket, du registrerer blot at når de strækkes ud over deres udgangsposition gør det ondt. Så selvom det gør ondt er det ikke farligt at strække musklen, tværtimod er det sundt at bevare en god bevægelighed i alle kroppens muskler og led. Overstræk af led kan derimod være skadeligt. Udarbejdet af Cand. Scient. Maja Juel-Hansen (red. Nicolaj Hjelmroth)
Introduktion dansestilarter Hip hop dans Hip Hop dans opstod i 1960 erne i New Yorks belastede kvarterer, under navnet breakdance - som gennem dans understregede de nye breaks i musikken. Hip hop kulturen siges at favne 4 elementer: grafitti, breakdance, dj'ing og rap. Oprindelig blev hip hop danset til funk musik med et tydeligt beat og dj'en ville typisk fremhæve og gentage de rytmestærke dele af musikken. Efterhånden kom flere stilarter til som locking, electric boogie, popping osv. hvorefter Hip Hop bliver samlebetegnelsen for de mange stilarter. Det primære formål med at danse og træne hip hop, var at dygtiggøre sig og imponere publikum og eventuelle konkurrenter i en dancebattle. Hip hop kulturen og dansen har på flere måder udviklet sig. I dag danses hip hop til al slags musik og hip hop dans kan inkorporere andre stilarter, som eksempelvis moderne dans. Hip hop dans kan både dyrkes som en sjov og social træningsform, men også fungere som konkurrencedisciplin. Kreativ dans (Improvisation) Kreativ dans er også kendt som skabende dans, da bevægelser og udtryk skabes i et samspil mellem lærer, elev og udefrakommende inspirationskilder. Det er dermed ikke en dans hvor man efterligner en specifik koreografi. Målet med kreativ dans er at stimulere elevernes evne til at bruge deres egne kreativitet til at opfinde bevægelser. Bevægelserne kan tage udgangspunkt i sport, fortællinger, vejret, maskiner, naturfænomener, hverdagsbevægelser m.m. De fleste danseformer er opstået ud fra improvisation, bl.a. hip hop, f.eks. robotbevægelserne, når strøm der løber gennem et menneske (electric boogie), eller at gå på månen (moonwalk) osv. Undervisningen i kreativ dans og udformning af koreografi finder ofte inspiration i Rudolf Labans bevægelsesteori, som ligeledes tilbyder redskaber til at udforske bevægelser yderligt via brug af rum, tempo, niveauer m.m. Improvisation sker i nu et. Der er tale om skabende handling hvor resultatet, ikke er bestemt på forhånd. Improvisation som metode spiller en stor rolle i flere andre kunstformer som musik, teater og dans. Sportsdans Sportsdans er som navnet angiver en konkurrencedisciplin hvor der afholdes VM og EM samt nationale mesterskaber. Siden 2010 har Danmark vundet 10 guldmedaljer ved VM. Sportsdans er også kendt fra TV programmet Vild med dans og mange dyrker det som motion i fritiden. Sportsdans er delt op i Standard- og Latindanse. Standarddans Består af 5 forskellige danse: engelsk vals, tango, slowfox, wienervals og quickstep. Manden og kvinden har altid dansefatning og bevægelserne ofte bløde, fejene og swingende. En undtagelse er dog den temperamentsfulde tango som udføres i ryk. Tangoen i standard dans udspringer fra England, hvor den oprindelige argentiske tango i starten af 1900 tallet blev systematiseret og anstændiggjort, da den oprindelige tango blev anset for at være for vovet. I standarddans bærer kvinderne lange, romantiske kjoler og mændende er iført kjole og hvidt. Latin dans Består af 5 danse: samba, cha cha cha, rumba, pasodouble og jive. Dansenes rødder stammer primært fra Sydamerika, med stor brug af torso-isoleringer og brug af hofter. Dansene er forførende og sensuelle. Kvinderne har tætsiddende kjoler der fremhæver kropsformen og mændende er ligeledes i klædt tætsiddende skjorter og bukser.
Moderne dans Moderne dans startede i starten af 1900 tallet, som et oprør mod ballettens traditionelle kvindebillede. De første 3 kvinder som banede vejen for den moderne dans, var Loie Fuller, Ruth St. Denis og Isadora Duncan, som alle søgte at udtrykke sig gennem kroppens naturlige bevægelsesmuligheder. Specielt Isadora Duncan så kroppen som et tempel for sjælen, og hun var stor fortaler for at den klassiske ballet skulle forbydes og at man skulle smide korsettet og de unaturlige tåspidssko. Siden da er der kommet mange nye moderne teknikker til, f.eks. Martha Graham, José Limón, Alvin Ailey, Merce Cunningham er alle skabere af moderne danse teknikker. Ballet og moderne dans er ikke længere rivaliserende udtryksformer, og låner i dag meget fra hinanden stilmæssigt. Dog er det centrale for den moderne dans stadig det personlige udtryk og bare tæer. Som i kreativ dans er der ikke noget rigtige eller forkert, men ofte er danserne veltrænede og dygtige til spring, partnerarbejde og gulvarbejde. I dag er moderne dans meget udbredt og I har måske hørt om eller set kompagnier som Dansk Danseteater og Alvin Aileys kompagni. Folkedans Folkedans er et begreb for de danse, der traditionelt blev danset i sociale sammenhænge i slutningen af 1800 tallet i Danmark. I andre lande omtales den slags folkelig dans som traditions dans. Oprindelig blev folkedans lært uformelt, der fandtes ikke danseskoler, men man lærte sig dansene under de festlige lejligheder hvor de blev danset. I Danmark findes der forskellige slags folkedanse som spænder fra sanglege, række og kvadrille danse til pardanse m.m. De upræcise overleveringer er blevet til mange regionale variationer. F.eks. kan man finde danse med samme træk rundt om i norden. Sønderhoning som er Danmarks ældste folkedans (fra Fanø), danses på musikkens 2. slag, hvorimod den i Røros i Norge under navnet Røros pols danses på 1. slaget og selve dansestilen menes at stamme fra Polen men er altså samtidig blevet til traditionelle folkedanse i andre lande. I dag kan folkedans også ses som koreograferet og iscenesat. Ballet Ballet begyndte som en samværsdans ved de europæiske hoffer i renæssancen. Inspirationen blev især hentet fra det italienske gadeteater og underholdning, som hurtigt spredtes blandt europas hoffer med omrejsende danse- og fægtemestere. Ordet ballet stammer fra det italienske ord ballo - at danse. Ved det franske hof - under Ludvig d.13 - og specielt Ludvig d. 14 (solkongen), grundlægges det første ballet akademi - og ballet går fra at være amatør dans i en slotssal til en iscenesat og professionel disciplin. Under den romantiske periode (1800 tallet) opstår der et boom i interessen for balletten, som spreder sig fra Frankrig til hovedsagligt Danmark og Rusland. Det er især fortællingerne om sylfider, svaner, feer som fortryller og forfører unge mænd, som har periodens interesse og for at få ballerinaerne til at se endnu yndigere og lettere ud, indførtes tåspidsskoene som hjælpemiddel. I Danmark kender du måske Den Kgl. Ballet på Kgs Nytorv. Teateret blev gundlagt i 1748 og med inspiration fra Italien og Frankrig, blev balletten grundlagt et i 1771. Ballettens sprog er stadig fransk og alle trinene har franske navne. Balletteknikken varierer fra land til land, men består altid af en stangskole ved barren (à la barre), og på gulvet uden baren (au milieu) og udgår altid ud fra de 5 positioner, der stammer helt tilbage til Ludvig d. 14. Udarbejdet af Cand. Scient. Maja Juel-Hansen og cand.mag/ma Anna-Maria Nielsen
Lektier, modul 3 Labans bevægelsesteori og danseanalyse Danseteoretiker Rudolf Laban Rudolf Laban blev født i 1879, i det der dengang kaldes Østrig- Ungarn. Igennem tiden er han blevet beskrevet som filosof, videnskabsmand, matematiker og teoretiker, men disse titler var blot en del af hans virke, da han ligeledes beskæftigede sig med kunst, arkitektur og det er især inden for dans og koreografi at han har sat sit præg, der skulle vise sig at revolutionere datidens syn på bevægelse og dans. I 1900 tallet var udbudet af dans ikke stort. På scenerne kunne man opleve ballet eller vaudeville (can-can og burelesque-agtige danse), og ellers var der de folkelige danseformer (f.eks. vals) som der dansedes ved festlige sammenkomster. Labans grundtanke var at alle bevægelser kunne være dans og at alle mennesker kunne udføre dans hvor som helst og når som helst. Derudover udviklede Rudolf Laban en metode til at nedskrive bevægelser (labanotation) der på den ene side kunne beskrive og bruges til at nedskrive alle bevægelser, og på den anden side inspirere til at udforme nye bevægelser og koreografier. Labans tanker har haft stor betydning for udviklingen af den moderne dans både i Tyskland og USA, og har stadig i dag en stor indflydelse på feltet omkring bevægelse, koreografi og pædagogik. Laban bevægelsesteori Labans teori er skitseret med fire hovedelementer, Body, Effort Space, Shape og (BESS). Body (Kroppen), hvilke kropsdele er aktive under bevægelsen, hvor starter bevægelsen, hvordan forløber bevægelsen(løb, gå, rul, hop). Kroppens form, eksempelvis spids og tynd versus rund og bred Space (Rummet), hvordan bruges rummets mange dimensioner. Bytter danserne plads, arbejdes der i forskellige niveauer, højt oppe og langt nede, er bevægelserne tæt på kroppen(små) eller langt fra(store). Effort (hvordan udføres bevægelserne af danseren) - Time(Tid): Eksempelvis, er bevægelserne hurtige eller langsomme - Space (Rum): Eksempelvis, hvordan bevæger du dig fra a-b i rummet. Linier, kurver eller andet? - Flow (Dynamik): Eksempelvis, er din bevægelse fx flydende eller hakkende? - Weight (Vægt): Eksempelvis, er bevægelserne tunge, lette eller energiløse? Shape (form): Hvilke former laver du med dine bevægelser i rummet eller hvilken form står jeres gruppe i. Eksempelvis står jeres gruppe i en trekant formation, diagonalt i rummet? Bevæger du armene i cirkler og spiraler? Relationer. Denne er ikke med i labans teori, men relationer mellem mennesker er ofte en del af koreografier. Hvilken relation har du med dem du danser med, venner eller fjender, laver i partner øvelser? Danseanalyse For at kunne debattere dans, er det hensigtsmæssigt at opbygge et fagligt vokabular inden for området. Et fælles sprog gør det enkelt og effektivt at give konstruktiv feedback og opnå forståelse for hinandens valg. I denne analysemodel fokuserer vi på ord som kan knyttes til teoriafsnittet omkring Laban.
Vi bruger HV-spørgsmål, som vi derefter kan besvare, både når vi beskriver vores egen dans og kigger på andres for at give dem feedback. - Hvad danses der? ( Kroppen) Beskriv hvilke bevægelser kroppen laver(løb, hop, rul), hvilke kropsdele er involveret og hvor starter bevægelsen? - Hvor danses der i rummet? ( Rum) Beskriv forskellig brug af niveauer, dybde, opstillinger etc. - Hvordan udføres dansen eller den enkelte bevægelse? ( Tid, rum, dynamik og vægt) - Hvem danser man med? ( Relationer, konstellationer i grupper, solo, duet, trio, gruppe etc) - Hvilket udtryk bliver skabt? (Festligt, fjendtligt eller? Hvordan er udtrykket og relationen mellem danserne? Hvilken indflydelse har musikken på dansens udtryk? Bliver skabt billeder eller symboler?) - Hvorfor er dansen interessant eller måske kedelig(hvilke koreografiske virkemidler gøres der brug af, musikvalg, brug af rummet, relation og stemningen mellem mennesker). Opgave Musik og udtryk Find et musiknummer som du kan lide og som har et tempo tilsvarende sangene i Badjango 85-100 Beat/pr/minut. Medbring nummeret til næste idrætstime og udvælg sammen med din gruppe et' musiknummer I gerne vil danse til. Lyt til nummeret og snak om hvilket udtryk sangen har. Er den glad og festlig, sej eller aggressiv? Indøv jeres koreografi til nummeret, således jeres udtryk passer til sangen. Fokuser gerne på ansigtsudtryk, bevægelseskvalitet og relationerne mellem hinanden. Udarbejdet af danseformidler Mette Overgaard og Cand. Scient. Maja Juel-Hansen(red. Anna-Maria Nielsen)