Brian Nielsen 01-10-2006



Relaterede dokumenter
Brian Nielsen

Grundlæggende regnskabsforståelse. Virksomheden

Vareflow i en handelsvirksomhed

1 Introduktion erhvervsøkonomiens rammer og indhold

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Metode og modeller. Videnskabsteori. Grundlæggende antagelser. En grundlæggende introduktion. Grundlæggende antagelser Paradigme Metodisk tilgang

Vejledende løsning til. Eksamensopgave 6. juni i faget. erhvervsøkonomi. på akademiuddannelsen

Regnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 10. oktober i faget. erhvervsøkonomi. Akademiuddannelsen. Opgavesættet består af:

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Aarhus Universitet 3. november Ugeseddel nr. 10

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Proaktiv og analytisk økonomifunktion

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring

3 Virksomhedens årsregnskab

Kapitel 2. International projektledelse Kristian all rights reserved

Regnskab Remy CVR: DK januar 2014 til 31. december 2014

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

Vejledende løsning til Erhvervsøkonomi vinter 2009 Side 1 af 7. Opgave 1

OpstilingafklasseB-virksomhed

PROSPEKT FOR SALG AF ANPARTER I FEJØ CAMPING APS

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Appendix til kapitel 7 - Koncernregnskab

Skriftlig eksam en i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Finansiel Regning Løsninger

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 2. januar i faget. Erhvervsøkonomi. på Akademiuddannelsen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 26. februar i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen

Undervisningsbeskrivelse

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Årsregnskab. Mandag den 4. juni Kl

Undervisningsbeskrivelse

4 Analyse af virksomhedens regnskab

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Interessentskab, årsrapport DRØ (H7)

Undervisningsbeskrivelse

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS

Abakion Go Kontoplan. Niveau

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 13 NØRREPORT

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

OCULAR ApS. Willemoesgade 3, kl 2100 København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2015

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 17 MINDEGADE

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Generelt for eksternt regnskab

Undervisningsnotat til emne 5:

XX PERIODEBALANCE FOR PERIODEN

1.4. Handels- og fremstillingsvirksomheder kan karakteriseres ved deres varetransaktioner... 16

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 13 NØRREPORT

TYPEOPGAVE i ERHVERVSØKONOMI

Bunden forudsætning i Investering

Transkript:

Driftsøkonomi Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 1-4 Virksomhedens placering i samfundet Virksomheden Erhvervsøkonomi Driftsøkonomi Virksomhedsøkonomi Økonomisk enhed Bedrift er teknisk enhed Placering i samfundet Husholdninger Virksomheder Stat og kommuner (c) 2006 1

Interessentmodellen Omgivelsernes ydelser/ modydelser Medarbejderorganisationer Leverandører Interne interessenter Medarbejdere Finansieringskilder Virksomhedsledelse Virksomheden som en koalition af forskellige interessenter Ejere (majoritet) Kunder Ejere (minoritet) Interne interessenter Det offentlige Konkurrenter Eksistensberettigelse Virksomheden Opfylder et behov for en eller flere kunder Mål Overlevelse Stabil (overskuds-)udvikling Vækst Paradigme Maksimering Satisfiering Det kapitalistiske samfund bygger på teorien om knappe faktorer. Vi kan ikke opfylde alle behov. (c) 2006 2

Systemtankegange Virksomheden lever i samspil med omverdenen (/omverdenerne) Økonomisk omverden Teknologisk omverden Kulturel omverden Økologisk omverden Økonomi Effektiv forvaltning af knappe ressourcer Økonomisk problem: Et problem vedrørende optimal allokering af knappe ressourcer Få mest muligt ud af de knappe ressourcer Brug mindst muligt af ressourcerne Produktivitet Forholdet mellem input og output Eks antal fremstillet pr. løntime (c) 2006 3

Effektivitet Indsats af ressourcer i forhold til de opstillede mål! Modeller og teori Modeller er forenklinger af virkeligheden Fokus på specifikt problem Systematik Beskrivelse Deskriptive modeller Modeller Beskrivende modeller, der hjælper med at forstå et problemområde. Normative modeller Modeller, der hjælper i beslutningsprocessen (c) 2006 4

Stokastiske og deterministiske modeller Stokastisk model Løn Uddannelseslængde Deterministisk model Løn Uddannelseslængde Teori og praksis Der er ikke uoverensstemmelse mellem teori og praksis! Teorien er det brede grundlag Praksis er specifik i situationen Man kan vælge at bruge teorien: Kan man styre det? Bør man styre det? Vil man styre det? Juridisk organisering Personligt ejede Enkeltmandsvirksomh eder Interessentskaber Selskabsformer med begrænset hæftelse Anpartsselskaber (ApS) Aktieselskaber (A/S) Andelsselskaber (Amba) Komanditselskaber Selvejende institutioner Foreninger og fonde Franchising (c) 2006 5

Ejerkreds Privatejede virksomheder Offentlige virksomheder Kommuner Amtskommuner Stat EU Halvoffentlige virksomheder Koncessionerede selskaber Kooperative virksomheder Inddeling efter produktion Produktionens art Landbrug, fiskeri (primære erhverv) Håndværk, industri (sekundære erhverv) Servicevirksomheder (tertiære erhverv) Produktionsform Lønintensive Kapitalintensive Materialeintensive Produktionens tilrettelæggelse Enkeltordreproducerende virksomhed Ordreproducerende virksomhed Serieproducerende virksomhed Masseproducerende virksomheder (c) 2006 6

Mål Målsætningen er gevinstmaksimering på langt sigt Målsætningen er at opnå den maksimale gevinst fra nu af og frem til udløbet af interessehorisonten. Politiske mål og beslutningsmodeller Målhierakier Idegrundlag (hvilket behov opfyldes) Målsætning Strategier (langt sigt) Politikker Handlingsplaner Økonomisk analyse Et mål Opstilling og udvælgelse af alternativer En model Vurdering af fordele og ulemper vedr. alternativerne Valgkriterium (c) 2006 7

Virksomhedens regnskab Resultatopgørelse Opgørelse over årets indtægter og omkostninger Balance Opgørelse over aktiver og passiver på statustidspunktet Resultatopgørelse Omsætning - Variable omkostninger =Dækningsbidrag - Markedsføringsomkostninger = Markedsføringsbidrag - Faste omkostninger (kapacitetsomkosninger) = Indtjeningsbidrag Balance Aktiver Anlægsaktiver Bygninger Maskiner Omsætningsaktiver Varelagre Debitorer Likvide midler Passiver Egenkapital Fremmedkapital Langfristet gæld Prioritetsgæld Kortfristet gæld Leverandørgæld Kassekredit (c) 2006 8

Proces- og resultatmål Resultatmål Hvad vil vi nå? Procesmål Hvordan vil vi nå resultatmålene? Indsats Resultater Helhed Business Excelence Business Excelence Balanced Scorecard Objectives Measures Targets Initiatives Økonomiske og finansielle resultater Kunderelationer / - loyalitet Interne nøglekompetencer Kompetence og udviklingsevne (c) 2006 9

Finansielle fokusområder Indtjeningens udvikling og fordeling på produkter og segmenter Omkostningsstyring / produktivitetsforbedring Kapacitetsudnyttelse / investeringsstrategi Kundefokusområder Markedsandel / kundeandel Genkøbstilbøjelighed Akkvisition (tiltrækning af nye kunder) Ambassadøreffekt Kundetilfredshed Kundelønsomhed Procesfokusområder Gennemløbstid Ressourceforbrug Kvalitet (fx defektrater, spildprocent m.v.) Præstationsmål Også gennem sammenligning med andre = Benchmarking (c) 2006 10

Fokusområder inden for kompetence og udviklingsevne Medarbejderloyalitet Medarbejdertilfredshed Medarbejderproduktivitet (fx indtjening pr. medarbejder) Organisationsklimaet (innovationsevne, ledelseskvalitet, holdninger / værdier mv) Formål med Balanced Scorecard Etablering af fremadrettet sammenhængende system bestående af: Mål Aktiviteter Opfølgning Finansielle og nonfinansielle Early warning system Betingelser for BSC Virksomheden er en selvstændig forretningsenhed har en selvstændig vision og strategi Virksomheden har egne kunder Virksomheden kan selvstændigt kontrollere nøgleprocesser Virksomheden har egne medarbejdere Virksomheden kan selvstændigt fastlægge personalepolitik, belønningssystemer, uddannelses- / udviklingsaktiviteter mv (c) 2006 11