Evaluering af motion og bevægelse på arbejdspladsen (2015-2016) - En del af helhedsindsatsen for sundhedsledelse April 2017 Team Folkesundhed, Ældre & Sundhed 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Gennemførsel... 4 2.1 Organiseringen af sundhedsledelse... 4 2.2 Baselinemåling... 4 2.3 Iværksatte tiltag...5 2.4 Deltagelse og tilfredshed...5 2.5 Arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen... 7 2.6 Arbejdsglæde, trivsel og motivation... 8 2.7 Sygefravær... 9 2.8. Viden og læring... 9 3. Konklusion... 9 2
1. Indledning Ældre & Sundhed har siden sommeren 2015 arbejdet fokuseret med sundhedsledelse således, at sundhedsfremme på arbejdspladsen blev prioriteret på samme niveau som indsatserne for arbejdsmiljø og kvalitetsledelse. Sundhedsledelse er tiltænkt medarbejdere i Ældre & Sundhed, men da størstedelen af medarbejderne er bosiddende i Lolland Kommune, vil sundhedsledelse have en dobbelteffekt. Effekten af sundhedsledelse vil dermed have effekt for både medarbejde og borgere i Lolland Kommune. Sundhedsledelse er bestemt til fem trin, hvor første trin var fokus på sundhedsledelse. Her blev arbejdet med organiseringen af sundhedsledelse, indholdet i sundhedsledelse samt implementeringsdelen. Herefter blev der sat fokus på motion og bevægelse, som blev påbegyndt primo 2016 efter at alle medarbejderne havde deltaget i en sundhedsdag med fokus på motion og bevægelse i arbejdstiden. Trin 2 Motion og Trin 1 bevægelse Sundhedsledelse 2014-2015 2016 Trin 3 Andre sundhedsfremmende tiltag som rygning og kost Trin 4 Familievenlig arbejdsplads og livsduelighed - rummelighed Trin 5 Ældre & Sundhed - et fyrtårn for sundhedsfremme Figur 1. Sundhedstrappen. Efter implementeringen af motion og bevægelse er tiltænkt de tre andre trin, som er; Andre sundhedsfremmende tiltag, familievenlig arbejdsplads og livsduelighed - rummelighed samt Ældre & Sundhed, som et fyrtårn for sundhedsfremme. Motion og bevægelse har været det første fokuserede område i forhold til sundhedsledelse. Implementeringen blev påbegyndt i primo 2016, hvor der blev uddannet motionsvejledere og de enkelte team i Ældre & Sundhed begyndte at dyrke forskellige former for motion i arbejdstiden. Visionen for at have fokus på sundhedsledelse i Ældre & Sundhed er, at: "Ældre & Sundhed skal være en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og sunde medarbejdere, der trives fysisk, mentalt og socialt igennem hele arbejdslivet" Større undersøgelser har vist, at motion i arbejdstiden medfører et signifikant fald i korttidssygefraværet, hvor det er vist at korttidssygefraværet i en dansk undersøgelse fra 2015 faldt med 49 procent. Ligeledes havde motion en positiv effekt på produktiviteten, arbejdsevnen og den generelle sundhed hos medarbejderne 1. En anden årsag til at arbejde fokuseret med sundhedsledelse er, at der er et samfundsmæssigt stigende krav til at forblive længere på arbejdsmarkedet, hvilket vil kræve, at medarbejderne er i sundhedsmæssig balance både fysisk og psykisk. 1 Just Bendix Justesen (2015): PhD-afhandlingen: Workplace Health Promotion: Implementing physical activity at the workplace - a change project. 3
2. Gennemførsel Inden opstarten på en øget fokusering af sundhedsledelse i hele Ældre & Sundhed, blev der i Team Maribo i Personlig & Praktisk Hjælp opstartet et pilotforsøg for at undersøge effekten af motion og bevægelse i arbejdstiden. I forbindelse med dette pilotforsøg blev der lavet tre målinger om medarbejdernes personlige sundhedsvurderinger. Her indgik data om medarbejdernes personlige vurderinger af egen vurdering i forhold til Sundhedsstyrelsen officielle anbefalinger inden for kost og motion. Disse data viste, at medarbejderne var mere tilfredse i forhold deres egen indsats, hvormed medarbejderne selv mente, at de var blevet sundere set ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 2.1 Organiseringen af sundhedsledelse Organiseringen af Sundhedsledelse har bidraget til, at motion og bevægelse, som en del af sundhedsledelsen, er blevet implementeret i Ældre & Sundhed. Sundhedsledelsesudvalget (SLU) er med til at sikre, at der kontinuerligt blev arbejdet med god trivsel og sundhed i de enkelte team. Organiseringen af sundhedsledelse består af Team Ledelse, Sundhedsledelsesudvalget, Teamledere i Ældre & Sundhed, Arbejdsmiljøgruppen og motionsvejledere (se figur 2). Team Ledelse Sundhedsledelsesudvalget Teamledere Arbejdsmiljøgruppen Motionsvejledere Figur 2. Organisationsdiagram for Sundhedsledelse. Sundhedsledelsesudvalget består af lederen fra Team Folkesundhed, en folkesundhedskonsulent, arbejdsmiljøkoordinator, teamledere, medarbejderrepræsentanter samt en ledelsesrepræsentant fra Team Ledelse. Her drøftes udviklingen, processen, aktiviteter samt løbende evaluering i forhold til sundhedsledelsen i Ældre & Sundhed. I 2016 blev afholdt fire møder i Sundhedsledelsesudvalget. 2.2 Baselinemåling Som beskrevet ovenfor blev der, inden opstart af Sundhedsledelse i Ældre & Sundhed, foretaget en baselinemåling i Personlig & Praktisk Hjælp 2. Denne måling bidrog med udarbejdelsen af den efterfølgende strategi for Sundhedsledelse i Ældre & Sundhed. Baselinemålingen havde fokus på trivsel, social kapital, produktivitet og sundhedsvaner hos medarbejderne, hvor delresultaterne blev delt op i syv temaer: Lederskab Partnerskab & Ressourcer Medarbejdere Politik & Strategi 2 Brevid i FICS: 3701450 4
Processer Medarbejderresultater Samfundsresultater Målingen viste, at temaerne processer og samfundsresultater var dem, som scorede lavest i undersøgelsen. Dette tydede på, at der manglede at blive udfærdiget en strategi for indsatsen samt at der blev etableret forskellige tilbud og igangsat aktiviteter omkring tilegnelse af viden og kompetencer i forhold til sundhedsledelse. Politik & Strategi og Samfundsresultater scorede middelkarakterer. Disse temaer fortæller noget om medarbejdernes opfattelse af at være orienteret omkring tiltag og strategi, og hvordan lokalsamfundet er med omkring sundhedsfremmende tiltag. Temaerne lederskab, medarbejdere og medarbejderresultater var dem, som scorede højest. Disse scorer fortæller noget om ledere og medarbejdernes motivation og engagement i forhold til arbejdet med sundhed og trivsel. 2.3 Iværksatte tiltag I efteråret 2015 blev afholdt en sundhedsledelsesdag for alle medarbejdere i Ældre & Sundhed. Her blev blandt andet udrulningsplanen for sundhedsledelse præsenteret samt forskellige eksempler på aktiviteter, som kunne dyrkes i de enkelte teams. Primo 2016 blev der påbegyndt uddannelse af motionsvejledere og der var løbende uddannelse af motionsvejledere i hele 2016. Her blev undervist i blandt andet betydningen af motion og bevægelse på arbejdspladsen og effekten heraf, hvordan motion og bevægelse kunne integreres i en travl arbejdsdag samt opvarmningens og intensitetens betydning. For alle team var det muligt at låne motionskasser. Disse kasser indeholdte forskellige redskaber til at dyrke forskellige former for motion, forslag til udstrækning, eksempler på opvarmning og eksempler på forskellige øvelser til specifikke dele af kroppen, som eksempelvis ryg og ben. Efter uddannelse af motionsvejledere blev der afholdt netværk for motionsvejledere, hvor der var fokus på ny viden om motion, undervisning i flere motionsformer, forskellige temaer blev taget på som eksempelvis skader. Derudover bidrog disse netværk også som motivation for motionsvejledere, og så det var muligt for motionsvejlederne at komme med erfaringer fra deres eget team. 2.4 Deltagelse og tilfredshed Ultimo 2016 blev der sendt et spørgeskema ud til alle teams, som blev besvaret af teamledere, arbejdsmiljørepræsentant og motionsvejleder (e). Spørgeskemaet blev besvaret både kvantitativt og kvalitativt, og viste generel stor tilfreds med motion og bevægelse, som en del af arbejdsdagen. Følgende data blev rekvireret: 5
På en skala fra 1 til 5, hvor godt mener I, at motion og bevægelse er blevet implementeret i jeres team? 6 4 2 7,7 1 Meget dårligt 23,1 15,4 38,5 2 3 4 5 Fantastisk godt Figur 3. Implementering i teamet. Størstedelen af besvarelserne er meget tilfreds med implementeringen af motion og bevægelse i deres team. Hvor stor er deltagelsen generelt fra teamet, når I har fælles motion og bevægelse? 6 46,2 4 2 1 Ingen deltager 2 Få/enkelte deltagere 15,4 3 Mange deltagere 23,1 4 De fleste deltager 15,4 5 Alle deltager Figur 4. Deltagelse i teamet. I størstedelen af teamene er der få eller enkelte, som deltager i motion og bevægelse ad gangen. En af grundene til dette kan være, at motion og bevægelse er delt op efter enhed og på forskellige tidspunkter på døgnet således, at flest muligt får mulighed for at dyrke motion og bevægelse, som en del af arbejdsdagen. På en skala fra 1 til 5, hvordan vurderer I jeres samarbejde (teamleder og motionsvejleder) omkring motion og bevægelse i arbejdstiden? 6 4 30,8 38,5 2 7,7 15,4 7,7 1. Vi samarbejder ikke omkring motion og bevægelse i arbejdstiden 2. 3. 4. 5. Vi har et optimalt samarbejde om motion og bevægelse i arbejdstiden Figur 5. Samarbejde om motion og bevægelse. Størstedelen mener, at de har et optimalt samarbejde om motion og bevægelse. 6
På en skala fra 1 til 5, hvordan mener I, at tilfredsheden er i medarbejdergruppen, med de tiltag der er igangsat i jeres team? 6 4 2 1. Der er stor utilfredshed 28,6 14,3 42,9 14,3 2. 3. 4. 5. Der er fuldt ud tilfredshed Figur 6. Tilfredsheden med igangværende tiltag. De fleste teams er meget eller fuldt ud tilfreds med de tiltag, som er igangsat i teamet. Ydermere var det muligt at kommentere på motion og bevægelse i de enkelte team. Alle kommentarer var positive, og hver team følte, at motion og bevægelse gjorde hverdagen lettere og var med til at øge effektiviseringen. Nedenfor nævnes syv tilfældigt udvalgte kommentarerne: Motion planlagt om morgen og middag har været oplevet som at starte på dagens opgaver efter at have haft et godt grin sammen - samt afslutte sin arbejdsdag med en god oplevelse Motion og bevægelse har været relationsskabende og styrket vores samarbejde Motion og bevægelse har givet god stemning i teamet og øget positivitet, hvorved arbejdsopgaverne blev udført med fornyet energi Vi mener, at det er vigtigt at motion og bevægelse fortsætter, da det har en meget positiv indvirke på det gode arbejdsmiljø. Dagen bliver startet i den positive ånd, hvilket påvirker resten af dagen Vi har i teamet valgt at motion og bevægelse i arbejdstiden er en del af den daglige omgang med borgerne. Det medføre, at vi nu kan lave gangtræning med borgerne, gå ture med borgerne både inde og ude samt køre ture med borgerne i Richawcyklen Alle i teamet ser gerne, at motion og bevægelse i arbejdstiden er et tilbud fremover. Udover den fysiske træning, har mange oplevet at effekten af motionen har givet større energi sidst på arbejdsdagen. Endelig har motion i arbejdstiden styrket det sociale og det faglige samarbejde i teamet Motion og bevægelse afspejlede absolut et potentiale Kommentarerne om motion og bevægelse i arbejdstiden tyder alle på, at det har en positiv effekt på arbejdsmiljøet, at det giver en bedre stemning i teamet og at det er med til at øge effektiviteten i løbet af arbejdsdagen. 2.5 Arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen Medio 2016 er medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter blevet interviewet omkring, hvordan motion og bevægelse har bidraget i det strategiske arbejde til et bedre arbejdsmiljø. Ved at motion og bevægelse er blevet en arbejdsopgave, som prioriteres som sådan - altså noget som det forventes at alle deltager i, har det bidraget til bedre trivsel og samarbejde på tværs i de forskellige team. Når alle deltager, giver det bedre 7
trivsel, bedre sammenhold og stærkere relationer medarbejdere og ledere imellem. Medarbejderne oplever, at ledelsen reelt vil gøre noget for at forebygge tidlig fysik nedslidning, samtidig med at de ønsker at øge trivsel og samarbejde. De enkelte teamledere har prioriteret motion og bevægelse som en del af det daglige arbejde. Her er motion og bevægelse også blevet brugt, som en del af de ledelsesudfordringer, der kan være. Konkret er motion og bevægelse blevet brugt som redskab i et team, hvor to team skullet lægges sammen til ét team. Her har teamlederen bevidst brugt motion og bevægelse som del af ledelsesredskabet til at skabe nye relationer på tværs af de gamle team. Her har der været brugt boldlege og bevægelse, som har været med til at ryste teamet bedre og hurtigere sammen. Det har skabt en bedre kontakt mellem de to kollegiale team, og har højnet trivslen i teamet. Ved at få indarbejdet motion og bevægelse som del af arbejdsdagens gøremål, er det også blevet nemmere at integrere motion og bevægelse ind i kerneopgaven. De situationer hvor der skal gives kollega feedback, har gjort det meget nemmere, da kommunikationen er bedret efter man som kollegaer netop har grinet og bevæget sig sammen, afstanden kollegerne imellem er blevet mindre. Samtidig opleves det også, at kontakten mellem ledelse og medarbejdere er blevet bedre, da motionen foregår sammen. Sammenholdet øges, da situationen med motion og bevægelse giver en anden kontakt de forskellige kollegaer og medarbejdere imellem. Ved at motion og bevægelse er indført i arbejdsmiljøarbejdet, og er en del af de faste arbejdsmiljømøder mellem leder og medarbejder, bliver det hele tiden italesat som en almindelig arbejdsmiljøopgave, som skal være til stede som alle andre arbejdsmiljøopgaver. Medarbejderne har oplevet, at det er en del af alle de andre opgaver, og at det ikke kun er et kortvarigt lune. 2.6 Arbejdsglæde, trivsel og motivation Medarbejdere har oplevet at deres energiniveau er steget efter, at de er begyndt at dyrke motion og bevægelse i arbejdstiden. Dette har haft indflydelse på effektiviteten samtidig med, at det gode humør og ekstra overskud har smittet af på borgerne. Det øgede samarbejde kollegaerne imellem, gør arbejdsgange, som kræver et tæt samarbejde, nemmere og giver et bedre serviceniveau hos den enkelte borger. Eksempelvis har et team anvendt motion til at ryste en gruppe medarbejdere sammen, som ikke kendte hinanden særligt godt, men de skulle løse en fælles opgave hos en borger. Ved at de får lært hinanden bedre at kende på eksempelvis 10 minutters motion gør, at de får et bedre og mere afslappet kendskab til hinanden, således løses opgaven bedre, hurtigere og nemmere, dermed gavner motionen den enkelte borger og serviceniveauet i kerneopgaven. Medarbejderne har oplevet, at de midt i en meget travl hverdag, får ekstra energi og derved bliver bedre til at løfte opgaven hos borgerne. Flere borgere får ture ude i det fri, da motion og bevægelse implementeres sammen med borgerne, når dette er muligt. Eksempelvis er der en borger der har stor glæde af at komme ud og handle hos den lokale købmand, hvilket kan være svært at få gjort i det daglige - men han tager med når medarbejderne går ud og motionere i det fri, og dermed bliver han mere glad og tilfreds, og medarbejderne har også en god dag, hvor de har løst deres kerneopgave ekstra godt. Der er flere eksempler, hvor der er spillet med balloner, som borgerne også kan deltage i, og har stor glæde af. Der er et eksempel på en borger med svær demens, som ser en hula-hop-ring, og gerne vil prøve, hvor det viser sig at hun er superdygtig til dette en hukommelse hun ikke har tabt, hvilket gør at medarbejderne pludselig har opdaget nye sider hos denne borger, som de kan bruge positivt i plejen, og samtidig har det givet borgeren en ny og god oplevelse, som kan gentages. Der er flere beretninger om, at borgerne har 8
set på, når medarbejderne har haft motion og bevægelse, og har haft stor glæde og morskab ud af dette, hvilket har givet en god stemning på de enkelte plejecentre. 2.7 Sygefravær I samme periode som motion og bevægelse i arbejdstiden har været iværksat i Ældre & Sundhed, er sygefraværet fra 2015 til 2016 faldet fra 6,8 procent til 6,2 procent, hvilket svarer til henholdsvis 18 og 16,4 sygefraværsdage per årsværk. Denne ændring i sygefravær svarer til et fald i udbetalt løn, i forbindelse med fravær, for 3.493.000 kroner fra 2015 til 2016. Sygefraværet i Ældre & Sundhed i 2015 og 2016 7, 6,8% 6,6% 6,4% 6,2% 6, 5,8% 5,6% 5,4% 5,2% 5, 6,8 6,2 Sygefravær 2015 Sygefravær 2016 2.8. Viden og læring Planlægningen af motion og bevægelse i de enkelte team har været relativ tidskrævende, i det størstedelen af medarbejderne i Ældre & Sundhed har planlagte aktiviteter med borgerne. Dette har krævet meget planlægning og logistik for teamledere og planlæggere i de enkelte team, for at få motion og bevægelse til at fungere i hverdagen. Ovenstående ses også i figur 4, hvor størstedelen af medarbejderne dyrker motion og bevægelse, men de dyrker det i fællesskab med få eller enkelte kolleger. Dette er en af udfordringerne med at implementere motion og bevægelse, i det der er meget logistik som skal gå op, når medarbejderne arbejder i forskellige vagter og skal koordinere det med borgernes aktiviteter. 3. Konklusion Evalueringen af motion og bevægelse i arbejdstiden i Ældre & Sundhed har vist, at motion og bevægelse er med til at forbedre arbejdsmiljøet, gøre arbejdsdagen mere effektiv samt er med til at styrke medarbejdernes samarbejde omkring borgeren. Det tager tid at implementere nye tiltag i en organisation, hvormed gevinsten ved motion og bevægelse i arbejdstiden sandsynligvis ville have været tydeligere, hvis motion og bevægelse i arbejdstiden havde været evalueret over en længere periode. Alligevel ses fra før implementering til implementeringsperioden, at sygefraværet for Ældre & Sundhed er faldet, sundhedsmedarbejderne er yderst tilfredse med motion i arbejdstiden og ud fra de kvalitative data viser resultaterne, at arbejdsmiljøet er forbedret i løbet af perioden med motion i arbejdstiden. 9