Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd
Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige boligområde Fremtidens parcelhuskvarter og den urbane forstad Kvartersforeningerne Den selvforsynende landsby Arealdisponering
Ny boligby i Herfølge Syd. Området Køge Kommune ønsker at udvikle et nyt boligområde på arealet syd for Svanelunden i Herfølge Arealet der skal udvikles er på ca. 85.500 m2 Området ligger syd for boligområdet Fremtidens Parcelhus. Her møder villakvartererne, der kendetegner Herfølge, det åbne land. Tendenser for by og bolig Køge Kommune oplever, at nye tendenser i måden at vælge bolig og bosætningsform på, har givet efterspørgsel på et mere varieret udbud af boligtyper end vi har set tidligere. Der har i de senere år været stigende efterspørgsel på boliger, der tilgodeser forskellige former for fællesskaber i modsætning privatlivet i det traditionelle villakvarter. De store gennemgående tendenser for bosætning og byudvikling i de kommende år peger i retning af bydele, hvor deleøkonomi og fællesskaber miljømæssig ansvarlighed urbanisering og grader af selvforsyning bofællesskaber mellem generationer livstidsboligen og 60+ boligen alle er naturlige dele af boligområderne. Med dette for øje har Køge Kommune følgende klare mål for udviklingen af den nye boligby: Der skal være plads til boliger, der kan betales af familier med almindelig indkomst Der er både behov for boliger, der styrker fællesskabet og boliger, der tilgodeser det individuelle Der skal være bebyggelser med fælles aktivitetshuse, deling af aktivitetsområder, urtehaver etc. Det skal være muligt at bruge alternative energiformer. Solceller, jordvarme, opsamling af vand etc. Der skal gøres plads til generationsboligen. Der skal være plads til store landskabelige elementer. F.eks. skov. Der skal være mulighed for at etablere en selvforsynende forsøgsby
Forslag til bebyggelsesplan Boliger i skoven Adgang via Svanelunden 16 Boliger Parcelhuse Parcelhuse P Hydroponic P Fælles Fælleshus Plaza Den grønne bygade Fælles P Plaza Den grønne bygade Væksthus Fælles P P Parcelhuse Fælles nyttehave Parcelhuse 16 Boliger 8 Boliger Boliger i skoven
Fremtidens mangfoldige boligområde Fremtidens parcelhus - tæt/lav - etagehuse De fleste fællesskaber styrkes af mangfoldigheden. Således vil diversitet i sammensætningen af boligformer i en bydel også være afgørende for den aktivitet og det liv, der udspiller sig mellem husene. Som beboer bidrager man i livets faser på vidt forskellig vis til livet i ens boligområde. Engagement og involvering er forskellig afhængigt af om man er barn, studerende, børnefamilie eller senior. Summen af disse bidrag giver den levende by. Vi har derfor med dette forslag forsøgt at sammensmelte parcelhuskvarteret med dets individuelle boliger, den tæt/lave boligbebyggelse med mulighed for højere grad af fællesskab og etageboligen, der giver mulighed for en høj koncentration af mindre billigere boliger. Resultatet giver et mangfoldigt boligområde med et rigt og varieret liv mellem husene, og da delområder kan bebygges mere intensivt end andre, kan der frigøres plads til større fælles landskabelige elementer f.eks. skov og fælles nyttehaver. Parcelhuskvarteret Tæt lav bebyggelse Etagebebyggelse Mangfoldig bydel
Fremtidens parcelhuskvarter og den urbane forstad Boligbyen for livet Infrastruktur Aktivitetsområde Den Grønne Gade Det nye boligområde opdeles i fire kvarterer. Hvert kvarter består af både parceller til individuel bebyggelse, boliger i tæt/lav struktur og etageboliger. Der vil således i hvert delområde være tæt bebyggelse med urban karakter og boliger placeret mere frit i landskabet. Man ankommer til området i bil ad Svanelunden og kan køre frem til P-pladserne i hvert kvarter og helt frem til alle parcelhuse. De fire kvarterer samles omkring den bilfri grønne gade, der går fra vest til øst. Boligerne i etagehusbebyggelsen får både fælles- og individuelle opholdsarealer i den grønne gade. Der bør for alle boligtyper kunne tilbydes både ejer-, lejer eller andelsboliger, så der kan stilles boliger til rådighed for både studerende, børnefamilier, singler og seniorer. Rammerne for opførelse af bebyggelse på parcelhusgrundene bør være så rummelige, at der også kan opføres boliger til flere generationer under samme tag og til bofællesskaber. Fremtidens parcelhuse er i op til 2 fulde etager. Kvarterforening 1 Kvarterforening 2 Urban bebyggelse. Bymæssig kvaliteter og høj udnyttelse Organiseret i kvartersforeninger Ejer, lejer og andel Studieboliger, familieboligen, ældrebolig, generationsboligen Fælles udearealer med beboere i kvarterforeningen Deleøkonomi, fælleshus, lånebolig, fælles faciliteter. Kvarterforening 3 Kvarterforening 4 (Den selvforsynende landsby)
Kvartersforeningerne Boligbyen for livet Boligerne, ejer-, lejer eller andelsboliger, i hvert af de fire kvarterer samles i kvartersforeninger. Foreningerne står for vedligehold af fælles grønne arealer, nyttehaver, væksthuse og kvartershuset. Kvartershuset er ikke kun tænkt som boligforeningernes traditionelle festlokale, men er i ligeså høj grad service- og værkstedshus for foreningens aktiviteter. I kvartershuset stilles også overnatningsmulighed til rådighed for medlemmernes gæster. Fælleshus Tæt lav bebyggelse 1½ - 2 etager Etagebebyggelse op til 4 etager At man i kvartersforeningen har adgang til et bredt udbud af boliger øger mobiliteten for beboerne. Det er således muligt at udskifte familieboligen med en 60+ bolig i samme nabolag, når behovet for børneværelser ikke længere er til stede. Parkering I forslaget er boligerne placeret så graden af fællesskab er størst i midten af bebyggelsen langs Den Grønne Bygade og aftager når man bevæger sig ud mod bebyggelsens kant, hvor parcelhusene ligger. Parcelhusene bygges på små grunde og uden egne prydhaver, men deltager i foreningens vedligehold af fælles friarealer. Parcelhuse i op til 2 etager Ophold og aktivitet i den grønne gade. Illustration Arkitema
Den selvforsynende landsby En integreret del af den urbane forstad Effekt Arkitekter har med deres konceptbyggeri Regen Village redegjort for, hvordan man med et arealforbrug på ca. 15.000 m2 kan bygge en selvforsynende landsby med et boligareal på ca. 3.000 m2 svarende til ca. 20 familieboliger. I den selvforsynende enhed indgår fælles væksthus, nyttehave, solcellepark, vandlager, fælleshus og en fælles el-bil park. I bebyggelsesforslaget for området ved Svanelunden er der udlagt areal til to enheder i alt ca. 35.000 m2 De to selvforsynende enheder knyttes som de øvrige kvartersforeninger til Den Grønne Gade og bliver en del af det samlede boligområde. Fælleshus Boliger Hydroponic og vandlager Parkering, carpool og el-biler Selvforsynende kvarter på 35.000 m2 Væksthus Høj grad af fællesskab Høj resursebevidsthed Et åbent og udadvendt kvarter giver byen en øget opmærksomhed på selvforsyning Organiseret i andelsbrug Virksomhed der driver produktion, vandrensning, solpaneller etc. Deleøkonomi Boliger Skov Fælles nyttehave
Arealdisponering Grøn by med høj arealudnyttelse Grundareal: 85.500 m2 Fremtidens parcelhuse: Tæt/lav og etageboliger Den selvforsynende landsby: Boliger i alt op til: 22 boliger 140 boliger 40 boliger 202 boliger Det er et kardinalpunkt for udviklingen af det nye boligområde, at der kan skabes et varieret boligudbud i et grønt miljø med plads til store landskabelige elementer. Med den mangfoldige by, hvor der i udvalgte områder i bebyggelsens midte bygges i op til fire etager, udnyttes grundarealet generelt bedre end ved almindeligt kendte parcelhusudstykninger. Med den planlagte bebyggelse sikres et højere antal boliger, en mangfoldig bydel med et varieret boligudbud, plads til store landskabelige elementer og væsentligt større andel af grønne fællesarealer til den enkelte bolig. Skitseforslaget viser omkring 200 boligenheder opført på et grundareal på ca. 85.500 m2 svarende til ca. 425 m2/bolig inkl. infrastruktur og fællesanlæg. Det tilsvarende areal for den traditionelle parcelhusudstykning er ca. 850 m2 hvilket, hvis området udlagdes til parcelhuse, ville svare til, at der kunne bygges ca. 100 120 eenfamilieboliger.