Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj 2006 Forslag
Hvad er en rammeændring? Gladsaxe Kommuneplan 2005 blev endeligt vedtaget i juni 2005. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen, bydelene og kvartererne, dels rammer for de enkelte områder i kommunen. Kommuneplanens rammer fastlægger retningslinierne for indholdet i de fremtidige lokalplaner med hensyn til bebyggelsens art og anvendelse, bebyggelsens tæthed, trafiksystemet, grønne områder m.v. Byrådet kan ændre kommuneplanens rammer ved at udarbejde et kommuneplantillæg, f.eks. for at imødekomme et konkret byggeønske. Rammeændringen kan imidlertid kun foretages efter en forudgående offentlig høring af mindst 8 ugers varighed hos overordnede myndigheder og borgerne i kommunen. En rammeændring vil som regel blive fulgt op af en lokalplan. Lokalplanen kan dog tidligst vedtages endeligt samtidig med eller efter vedtagelsen af rammeændringen. Indsigelsesret og -frist For at sikre borgerne indsigt i og medindflydelse på planlægningen fremlægges hermed et forslag til kommuneplantillæg. Forslaget er fremlagt i perioden xx.xx.2006 - xx.xx.2006. Har De indsigelser eller ændringsforslag til kommuneplantillægget, skal De skrive til: Gladsaxe Byråd, Rådhus Allé, 2860 Søborg. Fristen for indsendelse af indsigelser og ændringsforslag er fastsat til den xx.xx.2006. Før et kommuneplantillæg vedtages endeligt, behandler byrådet de modtagne, skriftlige tilkendegivelser og beslutter, i hvilket omfang ændringsforslag og indsigelser skal imødekommes i det færdige kommuneplantillæg. Byrådet bekendtgør herefter kommuneplantillæggets endelige vedtagelse i den lokale presse. Eventuelle yderligere oplysninger om kommuneplantillægget kan fås ved henvendelse til byplanafdelingen, Rådhuset, tlf. 3957 5041.
Forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2005 Revideret maj 2006 Ændring af kommuneplanens hovedstruktur og rammedel I medfør af 23 c i lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 883 af 18.08.2004) har Byrådet den 14.06.2006 vedtaget dette forslag til ændring af kommuneplanens hovedstruktur og generelle rammer for lokalplanlægningen. Ændringen vedrører den lokale dagligvareforsyning. Baggrund for ændringen I Kommuneplan 2005 er der åbnet op for, at der kan etableres butikker til den lokale dagligvareforsyning uden for bydelscentrene. Placeringen forudsætter rimelig tilgængelighed for alle trafikanter, og at indpasning i det pågældende område kan finde sted på en hensigtsmæssig måde. I Kommuneplan 2005 er det fastlagt, at lokale dagligvarebutikker ikke må være større end 1.000 m², og at lokale udvalgsvarebutikker ikke må være større end 100 m². Fordelingen skyldes en intention om, at udvalgsvarebutikkerne bør placeres i bydelscentrene. Kommunen har i en periode modtaget en række ansøgninger om etablering eller udvidelser af lokale dagligvarebutikker, hvilket har medført et behov for at analysere behovet for disse butikker og deres oplande. På baggrund af behovsvurderingerne fastsættes det maksimale bruttoetageareal til nybyggeri og omdannelse til butiksformål i en række kvarterer. Den fastlagte ramme omfatter både daglig- og udvalgsvarer, idet det bemærkes, at udvalgsvareandelen er ganske lille. Traditionelle dagligvarer omfatter de basale dagligvarer som mælk, brød, kartofler, kød, ost, m.m., og traditionelle udvalgsvarer omfatter tøj, sko, isenkram, boghandel m.m. Den eksisterende lokale detailhandel I 1998 lå godt 20 % af omsætningen i de daværende lokalcentre i kommunen. Oplysningen stammer fra en detailhandelsanalyse udarbejdet af ICP, Institut for Centerplanlægning. Omsætningen pr. m² lå på et meget lavere niveau end omsætningen i butikkerne i bydelscentrene. Tanken om at opbygge en lokal butiksforsyning i lokalcentrene er nu opgivet, men en del af butikkerne er der stadig. De er generelt små, mangler udbygningsmuligheder og har dårlige parkeringsforhold. Der ses ingen tegn på, at omsætningen har været stigende i de seneste år. Lav omsætning kan give problemer med af få en rentabel drift af butikken, og det må ses i øjnene, at mange af disse butikker vil lukke ved ejerskifte. Den andel af en husstands dagligvareforbrug, der lægges lokalt, varierer meget fra kvarter til kvarter. ICP udarbejdede i 2004 endnu en analyse af detailhandlen i Gladsaxe. Materialet indeholder bl.a. oplysninger om, hvor husstandene foretager deres primære dagligvareindkøb. Analyser bygger på 5 geografiske områder, der hver omfatter flere kvarterer fra kommuneplanens kvarteropdeling. I Bagsværd og Værebro kvarterer køber 74 % deres dagligvarer i Bagsværd bymidte. I Stengård, Haspegård og Nybro kvarterer køber 14 % af husstandene deres dagligvarer i lokalområdet. 27 % benytter andre butikker i Gladsaxe, og 22 % handler i Lyngby. I Buddinge, Gladsaxe og Vadgård kvarterer køber ca. 50 % af husstandene deres dagligvarer i Buddinge Centret og på Søborg Hovedgade. I Søborg, Høje Gladsaxe og Maglegård kvarterer køber 44 % af husstandene deres dagligvarer på Søborg Hovedgade, mens 14 % benytter Høje Gladsaxe Center. I Mørkhøj og Kagså kvarterer køber 6 % deres dagligvarer i lokalområdet, mens 15 % benytter Netto på Sydfrontsvej. 30 % køber deres dagligvarer på Frederikssundsvej, mens 26 % handler i Herlev. Gladsaxeborgerne lægger 78 % af deres dagligvareforbrug og 41 % af udvalgsvareforbruget inden for kommunens grænser. Betragtes kvartererne enkeltvis, ligger Bagsværd og Buddinge pænt over gennemsnittet, Søborg nogenlunde på gennemsnittet, mens Stengård og Mørkhøj lægger størstedelen af deres dagligvareforbrug uden for lokalområdet og uden for kommunen. Det hænger naturligt sammen med, at Stengård og Mørkhøj har den dårligste lokalforsyning med dagligvarebutikker, bortset fra Maglegård der slet ikke har nogen dagligvarebutikker. Behovs- og oplandsvurdering Mulighederne for en bedre lokal butiksforsyning er vurderet ud fra husstandenes forbrug og butikkernes omsætning. Vurderingen bygger på, at husstandene gennemsnitligt lægger 50 % af deres dagligvareforbrug i lokalområdet. Udbygningsrammer Der foreslås rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål uden for bydelscentrene.
Rammerne fastlægges ud fra en vurdering af behovet for areal til lokal butiksforsyning og fastlægges som et maksimalt bruttoetageareal for det enkelte kvarter. Den enkelte ramme eller butiks opland vil ofte dække hele eller dele af nærliggende kvarterer. Bydelscentrene indeholder et varieret udbud af dagligvarebutikker, som også sikrer den lokale forsyning i de omkringliggende lokalområder. Denne vurdering koncentreres derfor om behovet for lokal forsyning med dagligvarer ude i boligområderne. De kvarterer, der indeholder bydelscentre, som Bagsværd, Buddinge, Søborg Hovedgade Syd og Høje Gladsaxe Centret, er derfor ikke medtaget. Rammer for bydelscentrenes udbygning er fastlagt i Kommuneplan 2005. Oplandsvurderinger 1. Værebro kvarter Den lokale dagligvareforsyning vurderes at være dækket i Værebro Centret suppleret med Bagsværd bymidte. Der udlægges ingen ramme. 3. Nybro kvarter Kvarteret er uden dagligvarebutik, men er helt overvejende orienteret mod Lyngby bymidte og Netto på Engelsborgvej. Der udlægges ingen ramme. 4. Haspegård kvarter Kvarteret er uden dagligvarebutik. Oplandet vurderes at være del af Haspegård kvarter og kolonihaveområderne. Kvarteret er del af oplandene for Bagsværd bymidte, Stengård og Gladsaxe kvarterer. Der fastlægges en maksimal ramme på 1.000 m². Kvarter Husstande Nuværende antal butikker Art Behov***, butik/pr. kvarter Udlæg af ramme i m² 1. Værebro 1.840 1* Super Best 2 0 3. Nybro 985 (1)** Kiosk 1 0 4. Haspegård 1.700 (3) Kiosk, bager, smørrebrød 5. Stengård 3.040 1 (2) Fakta, Minimarked, Kvik Spar 1-2 1.000 3 2.500 7. Kagså 940 1 Netto 1 0 8. Mørkhøj 2690 1 (4) Dagligbrugs, Lokalbrugs, kiosk, bager, frugt, grønt 2 0 10. Gyngemose 540 (1220) 0-1 3.000 11. Gladsaxe 1.750 2 Netto, Buddinge Hovedgade og Netto, P. Bentzonsvej 1-2 2.000 12. Vadgård 1.600 (1) Nærkøb 1-2 0 16. Maglegård 1.600 0-1-2 0 Samlet ramme 8.500 Fodnote* Fodnote ** Fodnote*** antal dagligvarebutikker i ( ) angiver antallet af minimarkeder, kiosker, grønthandlere m.v. antallet af dagligvarebutikker, der svarer til behovet for butikker, hvis borgerne gennemsnitlig lægger 50 % af deres dagligvareforbrug i lokalområdet. 4
5. Stengård kvarter Kvarteret har en mindre dagligvarebutik og vurderes at være underforsynet. Oplandet vurderes at dække foruden Stengårdens kvarter også del af Haspegård kvarter. Der fastlægges en maksimal ramme på 2.500 m². En del af rammen er udmøntet i tillæg 1 til Kommuneplan 2005 for hjørnet af Gammelmosevej og Stengårds Allé. 7. Kagså kvarter Kvarteret har én dagligvarebutik, og den lokale dagligvareforsyning vurderes at være dækket i kvarteret. Der udlægges ingen ramme. 8. Mørkhøj Kvarteret er i dag underforsynet med dagligvarehandel. Oplandet tillægges Gyngemose kvarter. Der udlægges ingen ramme. 10. Gyngemose kvarter Kvarteret er uden butikker, og behovet herfor vil stige i takt med, at der opføres ca. 680 bolig i TV-byen. Oplandet omfatter Mørkhøj kvarter, og der fastlægges en maksimal ramme på 3.000 m². 11. Gladsaxe kvarter Kvarteret har to mindre dagligvarebutikker, og vurderes at være underforsynet med dagligvarebutikker. Oplandet vurderes at omfatte foruden Gladsaxe kvarter dele af Vadgård, Haspegård og Stengårdens kvarterer. Der fastlægges en ramme på 2.000 m². 12. Vadgård Kvarteret har et minimarked og vurderes at være del af oplandet til Gladsaxe og Buddinge kvarterer. Der udlægges ingen ramme. 16. Maglegård kvarter Maglegård kvarter er uden butikker. Oplandet vurderes at indgå dels i Høje Gladsaxe Centers opland og dels i oplandet for Søborg Hovedgade Syd. Der udlægges ingen ramme. Samlet ramme for den lokale forsyning Samlet foreslås en ramme på 8.500 m² til nybyggeri og omdannelse til butiksformål uden for bydelscentrene. Konsekvenserne for den eksisterende dagligvareforsyning i bydelscentrene vurderes at blive beskeden, da butikkerne skal placere sig i områder, der er underforsynede, og de nye butikker får derfor mulighed for at hente markedsandele»hjem«udefra. Den styrkede dagligvareforsyning må dog forventes at få konsekvenser for de eksisterende små dagligvarebutikker ude i lokalområderne. Planlægningens formål og tilgængelighed Planlægningen af rammer for etablering af dagligvarebutikker i lokalområderne har til formål at øge dagligvareforsyningen for områdets beboere og minimere transportarbejdet i forbindelse med den daglige handel. Den lokale dagligvareforsyning har især stor betydning for de 47 % af borgerne i Gladsaxe, som ikke råder over egen bil. Ældre og andre borgere, som ikke er så mobile, bør have mulighed for at købe ind i nærheden af, hvor de bor. Butikkerne placeres som hovedregel enkeltvis ude i kvartererne for at give den bedste dækning. Butikkerne skal placeres med god tilgængelighed for alle trafikanter og gerne i forbindelse med en station. Byrådet beslutter i hvert enkelt tilfælde, i et tillæg til kommuneplanen, hvor der kan etableres en lokal dagligvarebutik. Miljøvurdering Der er udarbejdet en screening af de miljømæssige konsekvenser af kommuneplantillægget. Udbygningen af den lokale dagligvareforsyning vurderes dog samlet at trække udviklingen i en positiv retning. Bedre lokalforsyning vil give flere lokale indkøb og dermed bidrage til at reducere biltrafikken. Der udarbejdes derfor ikke en miljøvurdering på tillæg 4, men i den videre planlægning med lokalplaner vil der i hver enkelt sag blive taget stilling til, om der er behov for at udarbejde en miljøvurdering. Her vil lokale forhold i forbindelse med parkering og trafik samt byggeriets visuelle påvirkning af omgivelserne m.v. blive vurderet. De generelle rammer, afsnittet centerstruktur Faktaboxen om butiksstørrelser og rammer for butiksbyggeri foreslås suppleret med følgende maksimale bruttoetagearealer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål: Uden for bydelscentrene Haspegård kvarter Stengård kvarter Gyngemose kvarter Gladsaxe kvarter 1.000 m² bruttoetageareal 2.500 m² bruttoetageareal 3.000 m² bruttoetageareal 2.000 m² bruttoetageareal 5
Nybrovej Lyngby Sø 2 Bagsværd Sø Bagsværdvej 3 2.500 m² Ring 4 1 Bagsværd Bymidte Værebrovej Bagsværd Hovedgade 4 5 Stengårds Allé Gammelmosevej 12 Buddingevej 1.000 m² Bydelscentre 2.000 m² 7 Motorringvejen Buddinge Hovedgade 11 Gladsaxe Møllevej Ring 3 Vandtårnsvej Buddinge Centret 13 14 Søborg Torv - Søborg Hovedgade Syd Område for butikker, der handler med særlig pladskrævende varegrupper Minimarkeder, kiosker m.v. Lokale dagligvarebutikker Ramme for udbygning og omdannelse til butiksformål til lokal dagligvareforsyning 8 Mørkhøjvej 10 Høje Gladsaxe Center 15 Hillerødmotorvejen Høje Gladsaxevej Søborg Hovedgade Gladsaxevej 16 16 Kvarternr. 3.000 m² Tillæg 4 til Kommuneplan 2005 Revideret maj 2006 6