Undervisningsmateriale til udstillingen SKÆVE STREGER J.F. Willumsens grafiske værker 7.-10. klasse J.F. Willumsen: En sjæl, 1944/ trykt 1947 Forvrængede ansigter, hæslige skikkelser og tegneserieagtige figurer i J.F. Willumsens grafik vrimler det med skæve eksistenser, der grænser til det groteske og nærmest grimme. Hvorfor valgte Willumsen at skildre sine motiver så uskønt? Skal kunst ikke være smukt eller i det mindste pænt? Hvordan definerer man egentlig, om noget er grimt eller smukt? Hvad skal kunsten i det hele taget bruges til? Nogle vil påstå, at det groteske og grimme ofte er mere interessant end det pæne og smukke. Mennesket har til alle tider været fascineret af det groteske og grimme. Fx var der i senmiddelalderens Europa stor efterspørgsel på træsnit, der skildrede misfostre. Det kunne være handicappede mennesker med rædselsvækkende skavanker eller en kalv med to hoveder eller andre misvækster. Jo mere mærkværdigt, jo bedre. Billederne refererede til gamle, folkelige fortællinger og sagn, der var populære blandt befolkningen, hvoraf kun få kunne læse. Træsnit af narren, som var datidens klovn, man kunne grine af, var også et populært emne. Lidt groft kan man sige, at tingene på mange måder ikke har ændret sig siden da. I dag er der blot tale om andre typer billeder og medier. Tag fx pressefotografiet. Et eksempel er årets pressefoto af drabet på den russiske ambassadør i Tyrkiet eller Jan Grarups sort-hvide krigsfotos af bl.a. folkedrabet i Rwanda (se fotos næste side). Men også hverdagens computerspil, film og serier med billeder af krig, splat og ødelæggelse vidner om, at det grimme og hæslige ikke er noget usædvanligt i dagens Danmark. Vi udsættes konstant for et bombadement af groteske billeder og på én gang drages og frastødes. Diskuter i klassen: Hvorfor fascineres vi af det groteske? Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade at vise på billeder? Hvor hæsligt og grimt kan det blive? Er der overhovedet nogen grænse? 1
Burhan Ozbilici: Den tyrkiske politimand Mevlut Mert Altintas råber efter at have skudt Andrei Karlov, den russiske ambassadør, i et kunstgalleri i Ankara, Tyrkiet, 19. december 2016. Jan Grarup: Folkedrabet i Rwanda/april 1994. Ligene af små børn, som blev dræbt i et checkpoint i udkanten af Kigalli. 2
Willumsens skildring af det uskønne og groteske er på denne baggrund ikke noget enestående. Alligevel chokerede hans grafiske værker ofte folk i samtiden. Willumsen havde som oftest et budskab med sin kunst og brugte forskellige visuelle virkemidler til at formidle dette. Skandalekunst J.F. Willumsen: Frugtbarhed, 1891 I slutningen af 1800-tallet arbejder Willumsen især med raderinger. En af dem er Frugtbarhed, der i dag anses for et hovedværk i dansk symbolistisk kunst. Værket forestiller Willumsens gravide kone, Juliette Meyer, gengivet ved siden af et kornaks og et fransk digt, der oversat betyder: Den gamle kunst har sit gamle sprog, som verden lidt efter lidt har lært at forstå. En ny kunst har et nyskabt sprog, som verden må lære, før den kan forstå det. Set med vores nutidsøjne er der tale om et temmelig tilforladeligt billede, men da den lille radering første gang så dagens lys på Den Frie Udstilling i 1891, vakte den stor forargelse blandt publikum, der stod i kø til udstillingen langt ud på gaden. Alle ville se værket. Aldrig havde man set noget så skandaløst! At folk reagerede så voldsomt skyldes både motivvalg og udformning; den ublufærdige og forenklede måde, Willumsen skildrede sin gravide hustru, kornaksets hentydning til formeringen og det franske digt. Nogle mente, at billedet måtte være udført af et femårs barn, mens andre krævede det forbudt af politiet. Diskuter i klassen: Hvad menes der med, at Willumsen har skildret sin kone på en ublufærdig og forenklet måde? Hvorfor bliver publikum provokeret af det franske digt? Hvilke billeder fra i dag finder I provokerende? 3
Plakatkunst J.F. Willumsen: Plakat for Den Frie Udstilling, 1896 Måske på grund af al polemikken i forbindelse med Frugtbarhed forlader Willumsen raderingsteknikken for en periode og kaster sig i stedet over den litografiske plakat. I slutningen af 1900-tallet vokser både byer og industri. Handlens udbredelse skaber et begyndende masseforbrug blandt befolkningen, og producenterne får et særligt behov for at reklamere for deres produkter i et forsøg på at tiltrække potentielle købere. Påvirket af blandt andre Henri de Toulouse Lautrec i Paris, der er en af de første til at udnytte stentrykket til at fremstille storgrafik på væggen og netop af den grund opfattes som plakatens fader, kaster også flere danske kunstnere sig over plakatmediet. Willumsen er en af dem. I årene mellem 1896 og 1910 tegner han således flere udkast til produktreklamer for bl.a. sæbe, øl og champagne, ligesom han udfører plakater til egne udstillinger og for Den Frie Udstilling. I 1891 var Willumsen sammen med en række andre danske kunstnere med til at grundlægge Den Frie Udstilling i protest mod censuren på Charlottenborg-udstillingerne i København. Den Frie Udstilling blev et nyt, alternativt udstillingssted med et åbent grundlag, hvor man som kunstner i modsætning til Charlottenborg måtte udstille, hvad man havde lyst til, når man var medlem. Se på ovennævnte plakat. Diskuter i klassen: Hvad er der på plakaten, og hvad tror I, tingene symboliserer, når I kender til historien om Den Frie Udstilling? 4
Krigens gru og de sære eksistenser J.F. Willumsen: Invasionen, 1917 Under 1. Verdenskrig udfører Willumsen en række markante raderinger, hvor han giver udtryk for sin harme over krigens gru og rædsler. Med klare fortællinger og tydelige symboler skaber han programagtige grafiske blade med en grusom grundstemning, hvor han viser menneskehedens værste skyggesider. I Invasionen fra 1917 kommer en række ryttere stormende hen over jorden, mens deres heste tramper repræsentanter for civilbefolkningen ihjel. Samtidig udfører Willumsen raderinger med skæve eksistenser og ejendommelige typer, som han møder blandt den lokale befolkning i Sydfrankrig. I skildringerne er der en undertone af noget farligt og dæmonisk til stede i de tilsyneladende uskyldige motiver. Det er som om personerne er under forvandling; Det groteske træder frem i det hverdagsagtige, og grænsen mellem den dyriske og menneskelige adfærd udviskes. Se på ovennævnte radering. Beskriv mennesker og dyr på billedet. Sæt ord på stemningen. Diskuter i klassen: Raderingen er i sort-hvid, og dermed har Willumsen valgt at forenkle udtrykket. Ville det gøre en forskel, hvis billedet var i farver? Er der forskel på at vise krig og rædsler i et kunstværk og på at vise det i et fotografi? 5
Tegneseriesagtige figurer Først sent i livet dukker træsnittet op hos Willumsen. I midten af 1940 erne skærer han således en række mindre portrætter af et broget persongalleri, der typemæssigt passer til en stemningsfuld kriminalhistorie. Der er den unge journalist, døtrene i musikalsk optræden, en mand med et glasøje, en hvæsende kat og et løjerligt ansigt. Fælles for værkerne er en forvrænget og nærmest tegneserieagtig stil med karikerede ansigtstræk og overdrevne grimasser. Også gestikulerende hænder spiller en central rolle i flere af værkerne. Diskuter i klassen: Hvad kendetegner en tegneserie, og hvad kendetegner en karikatur? Hvilke tegneserieagtige træk synes I, der er i Willumsens træsnit? Opgave: Lav en fortælling til udvalgte billeder. Skriv evt. talebobler til figurerne. Hvem er J.F. Willumsen J.F. Willumsen: Selvportræt, 1932 6
J.F. Willumsen blev født i 1863 i København og døde i 1958 i Sydfrankrig, hvor han også boede en stor del af sit liv. Willumsen var en uhyre alsidig kunstner, der sideløbende med maleriet også arbejdede med skulptur, fotografi, keramik, arkitektur og ikke mindst grafik. Hans grafiske produktion spænder så vidt, at han alene for sine grafiske værker fortjener en betydelig placering i kunsthistorien. Modsat det farverige univers, som Willumsen er kendt for i sine malerier, er det en mere ensfarvet og forenklet verden, der skildres i hans raderinger, litografier, træsnit og plakater. Grafiske trykteknikker Radering: En metalplade, sædvanligvis af kobber, zink eller stål, dækkes med en voksagtig grunding, der er modstandsdygtig over for syre. Man skraber så grundingen af med en spids radérnål der, hvor man ønsker, at en linje skal være synlig i det færdige arbejde. Pladen dyppes i et syrebad, som efterlader forsænkede linjer i pladen der, hvor metallet er blottet. Den tilbageværende grundering renses af pladen. Trykfarve lægges på pladen, som derpå tørres af, så der kun er farve tilbage i de ætsede fordybninger i pladen. Denne placeres i en trykpresse sammen med et papirark, som suger farven op fra de ætsede linjer. Litografi: En plantryksmetode, hvor man anvender en sten eller en metalplade med en helt glat overflade. Motivet tegnes eller males direkte på en sandsten med fedtholdigt kridt eller tusch. Metoden bygger på det princip, at fedt afskyr vand. Tegnede og bemalede områder er fedtbærende, mens ikke-behandlede områder er vandbærende. Overfladen påføres fedtholdig farve, som kun binder på de bearbejdede partier. Der trykkes på papir i en speciel litografisk presse. Ved farvelitografi anvendes en ny sten for hver farve. Træsnit: Træsnit er højtryk, da det er de høje områder på blokken, hvor sværten lægger sig, der danner motivet. I det traditionelle træsnit arbejdes der på en træplade, kaldet en blok eller en stok. Den høvles helt plan og slibes glat. Herefter snitter eller skærer man sit motiv ned i blokken med meget skarpt værktøj, fx et skærejern eller stemmejern. Til sidst sværtes blokken med farve, og man anbringer den i en trykpresse med et stykke papir over. Gloser Grafik en selvstændig kunstart inden for billedkunsten. Ordet kommer af det græske grafein, der betyder at tegne eller skrive. I denne sammenhæng er grafik tryk. Grotesk Visuel Virkemiddel Symbolisme Protest Censur Karikeret/karikatur Gestikulerende Link til billede af drab på russisk ambassadør: http://www.stuff.co.nz/world/87752524/photographer-keeps-working-as-gunman-assassinates-russianambassador-in-turkey 7