Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kuummiut og Sermiligaaq 2013-2017 Boas Boassen Peter Nathanielsen Johan Uitsatikitsoq Sâlo Kâjangmat Peter Uitsatikitseq 2. udgave 2016
Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne Det er anden gang, at der udarbejdes egentlig lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i 2018. Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til kommuneqarfik@sermersooq.gl Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 2
Udarbejdet af Borgmestersekretariatet. Kommuneqarfik Sermersooq Figur 1. Kommuneqarfik Sermersooq 3
Indholdsfortegnelse Lokalsamfundsprofil... 1 Sermiligaaq... 1 1. Politisk system og lokaladministration... 6 1.1 Politisk system... 6 1.2 Lokaladministration... 6 2. Historik... 8 2.1 Historiske rids... 8 2.2 Mærkedage... 8 3. Geografi og klima... 9 3.1 Geografi... 9 3.2 Klima... 9 4. Befolkningen... 10 4.1 Alder og køn... 10 4.2 Bosætningsmønster... 11 4.3 Forsørgerbyrden Børn og ældre... 12 4.4 Arbejdsstyrke... 13 5. Husstandsindkomst... 14 5.1 Hustandsindkomst... 14 6. Infrastruktur... 15 6.1 Transportanlæg... 15 6.2 Transportmidler... 16 6.3 Tekniske anlæg... 17 6.4 Byggeanlæg... 17 6.5 Kommunikation og medier... 17 7. Boligforhold... 19 7.1 Antal og type af boliger... 19 7.2 Hjemløse... 19 8. Uddannelse... 20 8.1 Folkeskole... 20 8.2 Elevtal... 20 8.3 Antal elever, som opstarter en uddannelse... 20 8.4 Antal elever: Vidtgående specialundervisning... 22 8.5 Undervisningstiden for skoleåret 2014/15... 24 8.6 Gymnasiale Uddannelser... 27 8.7 Videregående uddannelse... 27 8.8 Erhvervsuddannelserne... 28 9. Erhverv... 29 9.1 Offentlige institutioner... 29 9.2 Erhvervsvirksomheder... 29 9.3 Turisme... 29 10. Sociale forhold... 30 10.1 Fritids- og foreningsliv... 30 10.2 Børn og unge... 31 10.3 Anbragte børn... 31 10.4 Ældreforsorg... 31 10.5 Handicapforsorg... 32 10.6 Sociale ydelser... 34 10.7 Arbejdsløshed... 35 4
11. Kriminalitet... 36 12. Sundhedssektor... 37 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren... 37 12.2 Befolkningssundhed... 37 13. Afsluttende... 38 14. Litteratur og kilder... 39 5
1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er ingen repræsentanter fra Sermiligaaq i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygdebestyrelsen består af fem medlemmer, henholdsvis tre fra Kuummiut og to fra Sermiligaaq. Bestyrelsen afholder møde hver anden måned og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Kuummiut servicerer bygdebestyrelsen. Filiallederen referer til borgerforvaltningslederen i Tasiilaq, der igen hører under borgmestersekretariatet i Nuuk. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 2. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq 6
I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Sermiligaaq til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 3. Administrativ organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq 2. udgave 2016
2. Historik 2.1 Historiske rids Der er uvished om bygderne på østkystens oprindelse, hvilket også gælder Sermiligaaq. Oprindeligt har folk boet forskellige steder sommer og vinter, og ikke nødvendigvis de samme steder hvert år. Sermiligaaq menes grundlagt før 1940. Sermiligaaq er grønlandsk for den smukke gletsjer fjord og henviser til de to store, aktive gletsjere Knud Rasmussen Gletsjeren og Kârale Gletsjeren i bunden af fjorden. 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Forsamlingshuset kan fejre 50 års jubilæum i 2029. 8
3. Geografi og klima 3.1 Geografi Sermiligaaq ligger på den sydlige del af en stor halvø på Østgrønlands fastland, i fjorden Sermiligaaq, på østsiden, cirka 100 kilometer nordøst for Tasiilaq og er den nordligste af Tasiilaqs bygder. Vandet i Sermiligaaq Fjorden er farvet af sedimenter fra gletsjeraktivitet, og giver fjorden sin karakteristiske mælkede og blålige farve. Sermiligaaq er en aktiv jagt- og fiskeribygd. Vandene omkring bygden er ideelle for helleflyndere og rødfisk. 3.2 Klima De varmeste måneder i området er fra juni til september, hvor middeltemperaturerne kan komme op på 5 grader. De koldeste måneder i området er fra januar til marts hvor middeltemperaturerne kommer under -5 grader. 9
4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Sermiligaaq fordelt på køn og alder, 2009-2015 pr. 1. januar År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 K M K M K M K M K M K M K M 0-4 11 19 12 21 11 20 10 19 13 17 14 16 13 13 5-9 8 14 9 14 11 9 14 14 14 13 11 14 9 13 10-14 13 11 11 11 11 11 8 13 5 8 5 9 9 11 15-19 14 7 14 7 14 7 12 6 11 9 6 7 8 9 20-24 10 8 11 10 7 9 9 8 8 5 13 4 13 2 25-29 7 4 7 4 5 5 9 8 9 8 8 11 6 10 30-34 5 5 6 7 6 5 4 4 5 4 7 4 8 3 35-39 4 11 4 8 3 6 5 7 5 3 4 5 3 5 40-44 10 7 8 10 9 10 9 9 6 11 2 9 3 7 45-49 8 4 8 4 4 6 4 7 6 7 8 6 8 9 50-54 5 5 5 3 6 4 6 4 6 4 6 3 6 2 55-59 2 6 2 7 2 4 4 5 3 3 5 4 4 3 60-64 3 3 4 3 4 2 3 2 3 5 2 6 3 6 65-69 2 5 2 4 2 5 3 4 4 4 3 3 4 3 70-74 0 2 0 3 0 3 0 3 0 3 1 2 1 2 75+ 1 2 1 2 1 3 0 1 0 1 0 2 0 1 I alt 103 113 104 118 96 109 100 114 98 105 95 105 98 99 Alt I alt 216 222 205 214 203 200 197 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken Nov. 2015 Befolkningstallet i Sermiligaaq svinger fra år til år. I 2009 lå befolkningstallet på 216 indbyggere, mens tallet lå på 197 indbyggere i 2015. I perioden 2009-2010 steg befolkningstallet til 222, hvorefter det faldt igen i 2011. I 2012 steg det igen til 214 hvorefter befolkningstallet gradvist har været nedadgående til under 200 indbyggere i 2015. Ser man på fordelingen mellem kønnene er der overskud af mænd i forhold til kvinder. Tydeligst var det i 2010 og 2012, hvor der var 14 flere mænd end kvinder i Sermiligaaq. 10
4.2 Bosætningsmønster Figur 4. Bosætningsmønster Bosætnings- og flyttemønstre i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Forvaltningen for Anlæg og Miljø Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til mindre byer og fra mindre byer til større byer. Det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Sermiligaaq. 11
4.3 Forsørgerbyrden Børn og ældre Figur 5. Forsørgerbyrden, Sermiligaaq Oversigt over 0-14 årige og 65+ årige i Sermiligaaq 0-14 65+ 90 80 70 76 78 73 78 70 69 68 60 50 40 30 20 10 12 12 14 11 12 11 11 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antallet af børn under 15 år i Sermiligaaq har været stabilt på mellem 73 og 78 børn i perioden 2009 til 2012. Men fra 2013 til 2015 har det været faldende, hvor der kun var 68 børn i 2015. 12
Antallet af ældre i Sermiligaaq er meget stabilt, da det ligger på mellem 11 og 14 ældre for perioden 2009 til 2015. I 2011 toppede antallet af ældre over 65 år i Sermiligaaq med 14 personer. I 2015 udgør børn under 15 år 34,5 % af den samlede befolkningen i Sermiligaaq. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 6. Arbejdsstyrke, Sermiligaaq 2009-2015 80 70 60 60,0 63,0 58,0 60,0 59,0 59,0 56,0 50 40 Antal Kvinder 30 68,0 69,0 60,0 65,0 62,0 61,0 62,0 Antal Mænd Samlet Procentdel af indbyggerne 20 10 0 59,0 59,5 57,6 58,4 59,6 60,0 59,9 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Den potentielle arbejdsstyrke i Sermiligaaq i 2015 er 118 personer, hvilket svarer til 59,9 % af bygdens befolkning. Den potentielle arbejdsstyrke i Sermiligaaq har været varierende mellem 58,4 % til 60,0% i 2014. Den potentielle arbejdsstyrke var højest i 2014, hvor den var 60,0 %. Det kan ses, at der er flere kvinder end mænd i den potentielle arbejdsstyrke i Sermiligaaq. Sammenlignes der med Qeqertarsuatsiaat, der har en befolkningsstørrelse tæt på Sermiligaaq, (194 var bosat i Qeqertarsuatsiaat og 197 var bosat i Sermiligaaq i 2015), udgør den potentielle arbejdsstyrke 70,7 % af den samlede befolkning i Qeqertarsuatsiaat, og den udgør 59,9 % i Sermiligaaq. Arbejdsstyrken i Sermiligaaq er lavere end arbejdsstyrken i Qeqertarsuatsiaat. 13
Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq 5. Husstandsindkomst 5.1 Hustandsindkomst Husstandsindkomsten er den samlede indkomst for alle, der bor i samme husstand, typisk vil det være én eller flere voksne. Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtlig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Kapisillit 205.441 186.084 222.287 191.589 243.277 214.772 220.857 195.590 242.723 201.224 Qeqertarsuatsiaat 306.650 244.855 323.540 252.507 339.226 265.396 343.425 263.552 339.445 261.274 Arsuk 271.823 215.617 299.769 236.435 345.014 258.718 287.263 224.388 271.246 206.351 Sermiligaaq 186.139 184.711 209.620 208.349 221.178 215.440 245.260 229.214 242.388 221.850 Kuummiut 190.099 182.816 207.925 194.383 206.924 190.982 235.897 205.606 230.836 197.666 Tiilerilaaq 174.790 169.171 176.151 180.483 195.109 177.683 220.650 194.723 198.732 176.724 Kulusuk 231.724 202.038 248.717 215.612 247.650 212.354 266.962 225.445 246.434 211.653 Isertoq 188.310 179.435 257.231 242.135 252.466 226.827 232.360 205.123 248.242 217.825* Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, november 2015 *Der findes endnu ikke tal for 2015 endnu Af tabellen fremgår det, at både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst i Sermiligaaq var højest i 2013, hvor den skattepligtige husstandsindkomst var på 245.260,- kr. og den disponible husstandsindkomst var på 229.214,- kr. I 2014 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst 19.101,16,- kr./måned. 14
6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgang til Sermiligaaq sker via helikopter og bygdebåde som også er forsyningsskib. Tabel 3. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Bosteder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Arsuk *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Qeqertarsuatsiaat *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Kapisillit Sermiligaaq ** ** Isertoq ** ** Kulusuk ** ** Tiilerilaaq ** ** Kuummiut ** ** Kilde: Royal Arctic Line Dec. 2015 ** Dvs. Starter og slutter Midt/Slut af måneden: Bygdebåd Passagerskib: *** Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb i sommer og efterårsperioden indtil november. KNI Pilersuisoq A/S står for havnemyndighed i Sermiligaaq: (http://naalakkersuisut.gl/da/naalakkersuisut/departementer/bolig-byggeri-og- Infrastruktur/Infrastruktur/Havne-og-lufthavne) I følge masterplanen fra Royal Arctic Line A/S, besejles Sermiligaaq med bygdebåd i perioden juni til slutningen af november måned. Det drejer sig om Bygdebåden M/S Johanna Kristina. Bygdebåden som også kan medtage passagerer og forsyninger, kommer 12 gange i løbet af perioden til Sermiligaaq. Det koster 440 kr. inklusiv gebyr at sejle fra Tasiilaq til Sermiligaaq, det vil sige 880 kr. tur/retur Tasiilaq-Sermiligaaq. 15
Der er også helikopter til Tasiilaq fra Sermiligaaq to gange om ugen. En billet koster 886 kr. Det er Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), der står for opsynet med heliporten. Børn under 12 år samt pensionister betaler ½ pris. (Kilde: Air Greenland december 2015) 6.2 Transportmidler Transporten i Sermiligaaq foregår til fods og ad søvejen med de lokale. Om vinteren og om foråret er hundeslæde et hyppigt anvendt transportmiddel. Foto:airgreenland.com 16
Sermiligaaq en bygd i Kommuneqarfik Sermersooq i Østgrønland 6.3 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Sermiligaaq er der følgende affaldsordninger: Tabel 4. Affaldsordninger i Sermiligaaq april 2016 Affaldstype/ Fraktion Ordn. Brugere Drift Bortskaffelse Husstande Erhverv Kommunal Indsamlingsfrekvens Dagrenovation X X X X 2. gange pr. uge Natrenovation X X X X 2. gange pr. uge Storskrald X X X X Løbende indsamling. Deponeres på dumpen. Udledning til havet, excl Tiileqilaaq som deponeres ved dumpen. Deponeres på dumpen. Små batterier X X X X Løbende indsamling. Afskibes til Tasiilaq. Elektronikskrot X X X X Elektronikskrot X X X X Farligt affald (diverse) Køle- /frysemøbler Fangstrester og døde dyr X X X X X X X X Løbende indsamling / aflevering til modtageanlæg Løbende indsamling / aflevering til modtageanlæg X X X Løbende aflevering. Afskibes til Tasiilaq. Køle-/fryseskabe deponeres på dumpen. Afskibes til Tasiilaq. Køle-/fryseskabe deponeres på dumpen. Deponeres på dumpen. Risikoaffald X X Håndteres af sundhedsvæsenet. Sendes til Nuuk Brændbart erhvervsaffald Ikke-brændbart erhvervsaffald X X Løbende aflevering. X X Løbende aflevering. Deponeres på dumpen. Deponeres på dumpen. 6.4 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Sermiligaaq. 6.5 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG, kan købes i Sermiligaaq. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. 17
Der findes ikke en internetcafé i Sermiligaaq. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 7. Internet og mobiltelefon Isortoq 10 11 Kulusuk 37 153 Tiilerilaaq 22 11 Kuummiut 16 50 Sermiligaaq 11 29 Mobil Tusass+GSM ADSL Arsuk 30 113 Qeqertarsuatsiaat 30 65 Kapisillit 17 10 Kilde: Tele Greenland A/S, særkørsel, juli og august 2011. 0 50 100 150 200 Tele Greenland har meddelt, at man pga. markedssituationen for TELE ikke længere oplyser tal for brug af mobil og ADLS forbindelserne i bygder. Derfor er tal i figur 7 fra en særkørsel i 2011. I 2011 var der 29 mobilabonnementer i Sermiligaaq. Sammenholdes antallet af abonnementer med den voksne befolkning i Sermiligaaq, svarer det til at 20 % har et mobilabonnement. Den voksne befolkning er her defineret som alle over 15 år. Derudover er der 11, der har en ADSL forbindelse. 18
7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Forvaltningen for Anlæg og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i 2018. Tabel 5. Boligventelister Størrelse 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums I alt Bygd: *Huslejerestancer Kapisillit 0 1 1 0 0 2 9 Qeqertarsuatsiaat 1 12 9 5 2 29 10 Arsuk 0 0 0 0 0 0 0 Sermiligaaq 0 5 3 0 0 8 1 Kuummiut 2 8 8 4 2 24 7 Tiilerilaaq 0 1 0 0 0 1 0 Kulusuk 0 12 8 2 0 22 5 Isertoq 1 4 1 0 0 6 1 Kilde: Iserit A/S Juli 2016 *Antal husstande der er restance på Af ovenstående tabel fremgår det at der ikke er nogen på venteliste til en 1 rums bolig, mens der er 5 der står på venteliste til en 2 rums bolig, og 3 der står på venteliste til en 3 rums bolig, mendes der ikke står nogen på venteliste til en 4 rums og 5 rums bolig. Dermed er der i alt 8 der står på Iserit A/S boligventeliste i Sermiligaaq. Seneste tal fra Iserit A/S omkring huslejerestancer er fra juli 2016. Der er 1 husstand, der er registreret med huslejerestancer i Sermiligaaq. 7.2 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 19
8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Sermiligaaq, Sermiligaami Alivarpi, er en skole med 35 elever i skoleåret 2014/2015. Der er syv der går i 1. klasse, en der går i 2. klasse, seks der går i 3. klasse, fire der går i 4. klasse, syv der går i 5. klasse, ni der går i 6. klasse og en der går i 7. klasse. Der er ingen der går i 8., 9. eller 10. klasse i Sermiligaami Alivarpi. 8.2 Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, 2009-2016 Bygder / Skoleår 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Qeqertarsuatsiaat 27 25 16 15 11 10 Kapisillit 6 5 5 4 3 5 Arsuk 26 18 23 15 11 12 Sermiligaaq 34 34 34 34 30 35 Kuummiut 76 71 70 72 72 61 Tiilerilaaq 20 19 21 20 18 19 Kulusuk 57 53 56 53 52 41 Isertoq 21 13 13 11 11 13 Kilde: Fra skoleåret 2009/10-2012/13 kommer fra Inerisaavik: Folkeskole i Grønland. Tallene fra skoleåret 2013/14 og fremover er fra TEA Tabulex registreringssystem som skolerne bruger. Tabellen viser, at der var i alt 34 elever i skoleåret 2009/2010, og faldt i skoleåret 2010/1 med 4 elever til i alt 30 elever. I skolåret 2014/2015 var der 35 elever. 8.3 Antal elever, som opstarter en uddannelse I nedenstående skema ses elever fra 10. klassers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq. Af nedenstående skema fremgår, at der i skoleåret 2014/15 er 213, der er gået videre i uddannelse eller beskæftigelse, efter endt 10. klasse. Ungemålgruppe er en benævnelse for de unge, der hverken er under uddannelse eller beskæftigelse. Der er i alt 72 elever, der ikke er kommet videre i beskæftigelse eller uddannelse efter endt 10. klasse ved skoleåret 2014/15. Dette svarer til 34 %. Ittoqqortoormiut er ikke medregnet i tabel 7, men 1 elev fortsatte på Piareersarfik i Ittoqqortoormiit efter endt skolegang. 20
Tabel 7. 10. klasseselevers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq 10. klasse Unge mål gruppe Unge målgruppe 2014/15 i % tal AHL 23 3 13% Arsuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. ASK 18 8 44% Paamiut 21 6 29% Ittoqqortoormiit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Isertoq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kangillinnguit 35 8 23% Kapisillit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kulusuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kuummiut Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Nuussuaq 21 9 43% Qeqertarsuatsiaat Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Sermiligaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Tasiilaq 46 20 43% Tiilerilaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. USK 49 18 37% Total/Katillugit: 213 72 34% De uddannelsesinstitutioner, som eleverne er gået videre til, er Efterskoler i Grønland, Efterskoler i Danmark, GU (Gymnasielle Uddannelser, Erhvervsskoler og A.F.S. American Field Service (Skoleophold i et andet land). I Kommuneqarfik Sermersooqs 16 skoler, er der ikke 10. klasseselever på alle skoler, heriblandt i Sermiligaami Alivarpi. Skoler, der har 10. klasseselever: - Atuarfik Hans Lynge - Atuarfik Samuel Kleinschmidt - Atuarfik Tuiisaq Paamiut - Kangillinnguit atuarfiat - Nuussuup Atuarfia - Tasiilami Alivarpi - Atuarfik Ukaliusaq Skoler uden 10. klasseselever: - Arsuup Atuarfia - Qeqertarsuatsiaani Atuarfik - Kapisilinni Atuarfik - Ejnar Mikkelsenila Aluarpia - Sermiligaami Alivarpi - Isertoq Alivarpik - Kuummiini Alivarpi - Kulusumi Alivarpi - Tiilerilaaq Alivarpi 21
8.4 Antal elever: Vidtgående specialundervisning Af tabel 8 nedenfor ses antallet af elever i normalklasse og antallet af elever i vidtgående specialundervisningsklasse (VSP) i Kommuneqarfik Sermersooq for skoleåret 2014/15. Af tabellen fremgår yderligere den procentvise fordeling af VSP elever i de respektive skoler i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2013/14 udgjorte VSP elever 8 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2014/15 var antallet 7 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: sermitsiaq.ag Første skoledag i nationaldragt. 22
Tabel 8. Antal elever: Vidtgående specialundervisning Normal klasse elevtal VSP elevtal Total elever VSP elever %-tal AHL 340 10 350 *3% Arsuk 12 1 13 8% ASK 359 45 404 11% Paamiut 198 14 212 7% Ittoqqortoormiit 62 2 64 3% Isertoq 13 13 Kangillinnguit 416 12 428 3% Kapisillit 5 5 Kulusuk 33 8 41 20% Kuummiut 44 4 48 8% Nuussuaq 311 47 358 13% Qeqertarssuatsiaat 19 19 Sermiligaaq 35 2 37 5% Tasiilaq 422 40 462 9% Tiilerilaaq 23 23 USK 463 23 486 5% Total: Elever: 2963 7% *Tallene i % rundet til hel tal. Fakta: Antal elever i almindelig klasse ialt: 2755 Udvidede specialklasse VSP elever: 208 I alt elever i Kommuneqarfik Sermersooq: 2963 VSP elev % tal i forhold til total elev tal 7% MISI er et rådgivningscenter om børn og unge og hører under Forvaltningen for Børn, Familie og Skole. MISI behandler, vurderer og godkender, efter ansøgning fra skolerne, de ansøgtes mulighed for specialundervisning. Antallet af VSP elever, som er godkendt af MISI, var i alt på 221 elever for skoleåret 2013/14. For skoleåret 2014/15 var antallet 208 elever, hvilket var 13 elever færre i forhold til året før. I Sermiligaami Alivarpi var der for skoleåret 2014/15 2 VSP elever. 23
8.5 Undervisningstiden for skoleåret 2014/15 Tabel 9. Planlagte undervisningstimer for elever og lærer, gennemførte undervisningstimer for elever og for lærere og vikartimer Timer planlagt Timer gennemført Vikar timer Skoler Elever Lærer Elever Lærer Vikar Atuarfik Hans Lynge 12.790 15.929 12.682 15.821 1.070 Arsuup Atuarfia 1.670 1.670 1.670 1.670 Ingen Data Atuarfik Samuel Kleinschmidt 21.397 33.156 21.637 35.974 3.883 Atuarfik Tuiisaq Paamiut 9.260 10.104 8.647 9.490 613 Ejnar Mikkelsenila Aluarpia 5.000 5.000 4.887 4.887 239 Isertoq Alivarpik 1.730 4.723 Ingen data Ingen data Ingen data Kangillinnguit Atuarfiat 16.680 19.979 15.258 16.556 Ingen Data Kapisilinni Atuarfik 700 700 700 700 Ingen Data Kulusumi Alivarpi 2.940 2.940 2.650 2.598 52 Kuummiini Alivarpi 5.226 18.094 Ingen Data Ingen Data Ingen Data Nuussuup Atuarfia 16.130 14.920 15.068 12.807 2.113 Qeqertarsuatsiaani Atuarfik 2.410 4.820 2.410 4.820 652 Sermiligaami Alivarpi Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Tasiilami Alivarpi 17.720 19.150 14.797 14.518 1.954 Tiilerilaaq Alivarpi 2.500 2.500 2.320 2.196 180 Atuarfik Ukaliusaq 17.700 24.490 17.731 22.435 1.923 I alt 133.853 178.174 120.457 144.472 12.679 For skoleåret 2014/15 var der planlagt 1.730 undervisningstimer for elever og 4.723 for lærer. Der er ingen data for gennemførte undervisningstimer for elever og lærer i Sermiligaami Alivarpi. Der er ingen oplysninger om hvorvidt der har været vikartimer. I Kommuneqarfik Sermersooq var der gennemført i alt 120.457 undervisningstimer, heraf var 12.679 timer til vikarer, hvilket er knap 10%. 24
Tabel 10. Ansatte uddannede lærere, ansatte forskolelærere samt ansatte timelærere Skoler Ansatte Ansatte Ansatte Total Uddannede Forskolelærer timelærer Folkeskole Lærere Atuarfik Hans Lynge 33 2 0 35 Arsuup Atuarfia 1 1 1 3 Atuarfik Samuel Kleinschmidt 50 3 0 53 Atuarfik Tuiisaq Paamiut 22 3 1 26 Ejnar Mikkelsenila Aluarpia 6 0 3 9 Isertoq Alivarpik 1 0 2 3 Kangillinnguit Atuarfiat 38 1 0 39 Kapisilinni Atuarfik 1 0 ½ 1,5 Kulusumi Alivarpi 6 0 2 8 Kuummiini Alivarpi 4 1 6 11 Nuussuup Atuarfia 49 3 0 52 Qeqertarsuatsiaani Atuarfik 2 2 1 5 Sermiligaami Alivarpi 1 0 4 5 Tasiilami Alivarpik 35 3 11 49 Tiilerilaami Alivarpik 2 0 2 4 Atuarfik Ukaliusaq 48 0 0 48 I alt 299 19 33,5 351,5 For skoleåret 2014/15 var der i alt 351,5 lærere i Kommuneqarfik Sermersooq. Af de 351,5 lærere var der 299 uddannede folkeskolelærere, 19 folkeskolelærere og 33,5 timelærere. I Sermiligaami Alivarpi var der 1 uddannet folkeskolelærer og 4 timelærer for skoleåret 2014/15. 25
Tabel 11 Afgangsprøveresultater for skoler med 10. klasses afgangselever i 2015 i Kommuneqarfik Sermersooq Atuarfiit 2015 Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk Kemi Bio. Natur geografi Samfundsfag Religion/filosofi Projekt opgave Det Kommunale gennemsnit i prøverne Gennemsnit i hele landet(grønland) M S F M S F M S F M S F M S M S 5,97 4,35 4,8 5,22 4,87 6,52 4,1 2,7 4,7 4 3,7 4,9 5,82 9,24 5,7 6,56 4,59 5,42 7,74 5,92 5,91 5,41 5,7 4,11 4,03 5,62 4,1 2,7 4,6 3,7 3,1 4,4 5,25 7,53 6,22 5,31 4,81 5,84 5,19 5,87 Antal elever til prøve 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 21 22 23 Atuarfik Hans Lynge 4,77 3,8 9,32 9,64 4,8 6,3 6,6 6,5 7 7,77 9,24 5,23 9,22 Antal elever til prøve 11 11 10 11 11 11 11 11 11 10 11 11 12 ASK 2,64 4,9 3,2 2,45 4,55 4 1,5 3,9 2,6 3,3 4,36 5,55 5,33 Antal elever til prøve 44 46 45 1 44 45 44 45 43 1 43 44 3 Idræt/2 43 Kunst Musik/1 42 41 USK 6,68 5,33 5 4,2 6,16 4,5 1,4 4,3 2,9 3,8 5,43 5,07 Antal elever til prøve 32 32 31 33 34 33 33 31 31 33 31 32 33 Kangillinnguit Atua 9,33 3,94 5,2 6,29 5,09 7,09 3,7 5,3 4,8 6,5 3,21 4,45 3,88 5,39 Antal elever til prøve 4 20 19 19 19 20 20 20 20 19 18 19 20 19 Nuussuup Atuarfia 7 5,15 5,6 4,5 5,79 7,63 11 3,3 4,6 2,5 3,2 6,1 5,89 5,47 4,55 6,47 Antal elever til prøve 9 21 21 8 20 21 20 21 21 19 19 20 1 21 21 21 Atuarfik Tuiisaq 3,67 6,67 7 8,75 4,4 6,14 4,3 1,8 3,9 2,4 2,3 3,5 10 5,5 5,33 4,76 Antal elever til prøve 42 42 37 41 41 33 39 38 37 39 36 40 Tasiilami Alivarpik 3,02 3,9 4,22 1,59 3,1 2,7 0,4 2,3 0,5 1,6 6,83 3,58 26
Fag der ikke er trukket som prøvefag Karakter - højere end landsgennemsnittet Karakter - lavere end landsgennemsnittet I tabel 11 ses afsluttende afgangsprøveresultater for folkeskolens 10. klasseselever. Det fremgår af tabellen at det kommunale karaktergennemsnit i hovedparten af fagene er højere end landsgennemsnittet. I Tasiilami Alivarpik i Tasiilaq, som Sermiligaami Alivarpi hører under, er karaktergennemsnitsnit lavere i afgangsprøverne i alle fag undtagen i samfundsfag. 8.6 Gymnasiale Uddannelser Man kan tage en gymnasial uddannelse (GUX) i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Den gymnasiale uddannelse varer tre år og giver adgang til videreuddannelser i og udenfor Grønland. (Kilde: Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks 1015 3900 Nuuk) 8.7 Videregående uddannelse Selvstyrets mål for de videregående uddannelser i Grønland er at der skal tilbydes faglighed på internationalt niveau og at de videregående uddannelser skal være forankret i landets historiske og kulturelle kontekst. Der er også fokus på at erhvervslivet inddrages som en aktiv medspiller for at sikre det faglige niveau. Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedrørende borgere i kommunen, der tager en videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De videregående institutioner i Grønland er: - Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), der huser akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, samt professionsrettede uddannelser. Derudover er et antal PhD-studerende tilknyttet. For mere information, se www.uni.gl - Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium), der uddanner professionsbachelorer indenfor socialpædagogik. For mere information, se www.pi.sps.gl - Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og Grønlands Tekniske Skole (KTI) i Sisimiut. Centeret uddanner arktiske ingeniører. For mere information, se www.artek.byg.dtu.dk/om_artek - Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), der har flere Ph.d-studerende tilknyttet. Under Pinngortitaleriffik ligger Grønlands Klimaforskningscenter, hvor der også er mulighed for Ph.d-studier. 27
8.8 Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv. Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser, der kræver skoleophold i Danmark. Praktikperioderne kræver som regel, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, hvis det ikke har været muligt at finde en praktikplads. Du kan læse mere om de individuelle skoler her: - Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge & Anlægsskolen, Sisimiut: www.kti.gl - Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern & Metalskolen, Nuuk: www.kti.gl - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: www.ninuuk.gl - Grønlands Maritime Skole, Paamiut & Nuuk: maritim.gl/da - INUILI, Levnedsmiddelskolen, Narsaq: www.inuili.com - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: www.cak.gl - Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: www.pi.gl - Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): www.pi.sps.gl 28
9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Sermiligaaq: - En børnehave - En skole - En sygeplejestation - Et servicehus - Et filialkontor - En kirke - Et forsamlingshus 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende offentlige institutioner i Sermiligaaq: - Elværk og Vandforsyning (Nukissiorfiit) - Købmand (Pilersuisoq) - Brændstofforsyning (Polaroil) - Tele- og Postcenter (Tele-Post) - Kiosk 9.3 Turisme Infrastrukturen og transportpriserne i Grønland er den største hindring i udvikling af turisme i Tasiilaq og dens omegn. Men på grund af det smukke område som Sermiligaaq Fjorden udgør, benyttes det af adskillige kajakoperatører hver sommer. Turister kan mod betaling indkvartere sig i servicehuset, hvor der er plads til 10 personer. 29
10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 12. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder Idrætshal Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq ja Fodbold ja ja ja ja ja ja Håndbold Volleybold Badminton Basketball Bordtennis Alpin Langrend ja ja Tae-Kwon-Do Inuit Games Qajaq Fritidsklub ja ja ja ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja Spejder Museum Fritidsundervisning ja ja ja ja ja ja ja ja Caféer Hundeslædeforening Husflid Gør-maj-sund Teater Koncerter Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb. 2012 ja I Sermiligaaq er der mulighed for at spille fodbold. Derudover er der en fritidsklub og mulighed for fritidsundervisning. Der er også en hundeslædeforening. ja ja ja ja 30
10.2 Børn og unge Tabel 13. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Skoler 1 1 1 1 1 1 1 1 Børnehaver 0 0 0 0 0 0 0 0 Vuggestuer 0 0 0 0 0 0 0 0 Legestuer 0 0 0 1 1 1 0 1 Dagplejere 1 0 0 0 0 0 1 0 Integreret daginstitutioner 0 1 1 0 0 0 0 0 Skolepasning 0 0 0 0 0 0 0 0 Fritidshjem 0 0 0 0 0 0 0 0 Væresteder 0 0 0 0 0 0 0 0 Døgninstitutioner 0 0 0 0 0 0 0 0 Plejefamilier (alm. + prof.) * * 1 5 3 4 5 0 Børne- og familiecenter 0 0 0 0 0 0 0 0 Miljøarbejdere 0 0 0 0 0 0 0 0 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Ser man på hvilke tilbud der er for børn og unge i bygderne, fremgår det, at der i Sermiligaaq er én skole og én legestue samt 5 almindelige og professionelle plejefamilier. 10.3 Anbragte børn Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragte børn i Sermiligaaq. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne. 10.4 Ældreforsorg Tabel 14. Ældreforsorg 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Plejehjem - - - - - - - - Aflastningspladser - - - - - - - - Ældreboliger - 10 - - - - - - Hjemmehjælp 3 7 2 8 15 3 9 2 Dagtilbud - - - - - - - - Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem I Sermiligaaq er der ingen ældreboliger. Der er otte hjemmehjælpere ansat. Der er ikke noget plejehjem, ingen aflastningspladser og ingen dagstilbud i Sermiligaaq. 31
10.5 Handicapforsorg Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Sermiligaaq. Som borger med handicap i Sermiligaaq har man muligheden for at få en støtteperson eller en hjemmehjælper tilknyttet. Mulighederne for personer med handicap er større i byerne. I Tasiilaq er der for eksempel boenheder, dagtilbud og mulighed for beskyttet arbejde. Tabel 15. Antal anbringelser i 1. kvartal 2016 Anbragte i Grønland Anbragte i Danmark Børn Voksne Børn Voksne I alt Tasiilaq 7 10 1 8 26 Ittoqqortoormiit 2 1 0 1 4 Paamiut 2 2 0 4 8 Nuuk 9 53 0 28 90 I alt 20 66 1 41 128 Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 I første kvartal af 2016 var der syv børn og ti voksne med handicap fra Tasiilaq, der var anbragt i Grønland. I samme periode var der et barn og 8 voksne med handicap anbragt i Danmark. Det vides ikke, hvorvidt nogle af disse kommer fra Sermiligaaq. Tallene siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Sermiligaaq. Figur 8. Anbragte personer med handicap, 1. kvartal 2016 70 66 60 50 40 30 20 10 0 53 41 28 20 10 7 8 9 1 2 1 0 2 2 4 1 0 0 1 Anbragte i Grønland / Børn Anbragte i Grønland / Voksne Anbragte i Danmark / Børn Anbragte i Danmark / Voksne 32
Figur 9. Antal voksne med handikap og handicaptyper, 1. kvartal 2016 400 393 350 300 250 200 295 Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut 150 Nuuk 100 50 57 8 33 I alt 0 Af figur 9 fremgår det, at der i 1. kvartal af 2016 var 57 personer med handicap i Tasiilaq. Det vides ikke hvor mange af disse, der kommer fra Sermiligaaq. 33
10.6 Sociale ydelser Figur 10. Sociale ydelser ud af den potentielle arbejdsstyrke i Sermiligaaq juni 2016 0,6% 9,9% 9,9% barselsdagpenge takstmæssige hjælp 6,2% arbejdsløse førtidspensionister 73,3% Resterende potentiel arbejdsstyrke I juni 2016 var der en der modtog barselsdagpenge, seksten der modtog takstmæssig hjælp, seksten der var arbejdsløse og 10 personer, der modtog førtidspension ud af den potentielle arbejdsstyrke på i alt 118 personer. Ud fra figur 10 udgør henholdsvis barselsdagpenge 0,6%, takstmæssig hjælp 9,9%, arbejdsløse 9,9% og førtidspensionister 6,2% udfra den potentielle arbejdsstyrke. Den restende potentielle arbejdsstyrke udgør i alt 73,3 %. 34
10.7 Arbejdsløshed Tabel 16. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2015 i forhold til januar 2015 Januar Oktober November December Gennemsnit i 4.kv. 2015 Nuuk 909 574 578 584 579 Paamiut 198 116 105 145 122 Tasiilaq 155 204 241 225 223 Ittoqqortoormiit 52 34 35 40 36 Kapisillit 14 12 11 11 11 Qeqertarsuatsiaat 39 8 14 21 14 Arsuk 10 6 4 2 4 Sermiligaaq 8 33 35 46 38 Kuummiut 7 39 46 36 40 Tiilerilaaq 10 10 6 2 6 Kulusuk 31 29 29 24 27 Isertoq 6 4 8 1 4 I alt 1421 1063 1108 1109 1.175 Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Af tabel 16, fremgår det at gennemsnittet af arbejdsløse i Sermiligaaq i sidste kvartal for 2015 var på 38 personer. Tabel 17. Ledighedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke 4. kvartal 2015 Oktober November December Nuuk 4,5 4,6 4,7 Paamiut 11,5 10,0 15,5 Tasiilaq 16,3 18,5 18,0 Ittoqqortoormiit 12,2 16,4 15,3 Kapisillit 2,0 0,0 0,0 Qeqertarsuatsiaat 9,1 9,1 16,8 Arsuk 9,4 6,3 3,1 Sermiligaaq 28,2 31,8 22,7 Kuummiut 20,7 23,2 18,2 Tiilerilaaq 18,0 14,8 4,0 Kulusuk 17,2 23,1 14,2 Isertoq 14,3 14,3 6,1 Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2015 Ledighedshedsprocenten i Sermiligaaq i de sidste tre måneder af 2015 er faldet og i december 2015 lå den på 22,7%. 35
11. Kriminalitet Tabel 18. Overtrædelser af Kriminalloven, for Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i 2015 Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Drab og voldsforbrydelser - drab 0 0 0 1 - drabsforsøg 0 6 5 0 - uagtsomt manddrab 0 0 0 0 - vold 35 190 26 4 Seksualforbrydelser - voldtægt 5 26 13 3 - kønsligt forhold til barn u. 15 år 1 4 4 0 - kønsligt forhold v. forførelse af person u. 18 år 0 1 0 0 - rufferi 0 0 0 0 - blufærdighedskrænkelse 4 30 1 2 - blufærdighedskrænkelse ved salg af utugtige effekt 0 0 0 0 - kønsligt udnyttelse af afhængighedsforhold 0 0 0 0 - børnepornografi 0 1 0 0 - børnepornografi, besiddelse af 0 0 0 0 Berigelseskriminalitet - indbrudstyveri 15 213 20 7 - tyveri 15 249 20 5 - bedrageri, underslæb, mandatsvig m.v. 5 71 3 0 - butikstyveri 2 349 3 0 - røveri 0 16 0 0 Hærværk 16 205 27 10 Brugstyveri 1 71 3 3 Kriminalloven i øvrigt 19 119 5 0 Ovenstående tabel er kun en oversigt for 2015 fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer for Kommuneqarfik Sermersooqs byer Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Ser man på antallet af drab og voldsforbrydelser, var der kun et drab i Kommuneqarfik Sermersooq i 2015. Drabet fandt sted i Ittoqqortoormiit. Men antallet af voldsager er stadigvæk meget højt, idet der var i alt 250 sager. Antallet af seksualforbrydelser var i alt på 95 i 2015. Heraf var der alene i Nuuk registreret 26 voldtægter, 13 i Tasiilaq, 3 i Paamiut og 3 i Ittoqqortoormiit. Der var registreret 37 blufærdighedskrænkelser. I 2015 var der i Kommuneqarfik Sermersooq 1492 tilfælde af berigelseskriminalitet. De højeste berigelseskriminalitet var butikstyveri, hvor der var registreret 349 tilfælde. 36
12. Sundhedssektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren I Sermiligaaq er der en bygdesundhedsmedhjælper. Er der yderligere behov for hjælp fra læge, tandlæge eller sygehus, er man nødsaget til at tage til Tasiilaq. 12.2 Befolkningssundhed Hvad angår befolkningssundhed har det ikke været muligt at få tal på bygdeniveau, da Landslægeembedet opgør deres tal på sundhedsdistrikter. Nedenstående tabel er en oversigt over smitsomme kønssygdomme i Tasiilaq by og bygder i perioden 2009-2014. Tabellen viser kun kønssygdommene gonoré, chlamydia og syfilis. Tabel 19. Smitsomme kønssygdomme efter kønssygdom i Tasiilaq by og bygder i perioden 2009-2014 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Gonoré 108 92 155 114 134 109 Chlamydia 155 202 193 199 202 194 Syfilis 0 0 0 0 0 18 Det fremgår af tabellen, at der har været en stigning af gonorétilfælde i 2011. I 2014 var niveauet dog det samme som i 2009. Af tabellen fremgår det også, at der forekom en stigning i kønssygdommen chlamydia i 2010 til 202 tilfælde. 37
13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq s hjemmeside: www.sermersooq.gl. Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. 38
14. Litteratur og kilder Inuplan for Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, 2015. Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Lonely Planet, Greenland and The Arctic Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Forvaltningen for Børn, Familie og Skole, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen, Fælles Service, Afdeling for Kultur, Afdeling for Fritid og Forebyggelse Forvaltningen for Velærd, Arbejdsmarked og Erhverv; Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen www.airgreenland.gl www.arsukfjorden.gl www.denstoredanske.dk www.dmi.gl www.ral.gl http://www.aul.gl www.sermersooq.gl www.wikipedia.com www.sermitsiaq.ag 39