Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for hele landet og kommunerne

Transkript

1 NALILIISARFIK Ulloq/dato : 29. maj 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for hele landet og kommunerne - 1. Indledning For tredje år i træk har Inerisaavik/Evalueringsafdelingen udarbejdet elevprofiler og indsamlet tal for restgruppen for de prøveaflæggende r, senest for afgangseleverne fra sommeren. Med data for tre år er det nu muligt at vurdere udviklingen i elevprofiler og restgruppen over en årrække. I dette notat vises tallene for hele landet samt de fire kommuner. I notatet er fokus på at beskrive: Udviklingen i antallet af afgangselever, herunder fordelingen på piger og drenge. Udviklingen i andelen af stærke, gode og svage elever. Udviklingen i elevernes overgang fra folke til efterr og uddannelse. Udviklingen i restgruppen og dens aktuelle status. Kommunen sammenholdes med landsgennemsnittet. I afsnit 2 præsenteres hovedtendenserne i analysen. Afsnit 3-7 præsenterer tallene for kommunerne på baggrund af figurer, mens selve tallene bag figurerne fremgår af bilagsmaterialet. Afsnit 8 beskriver udviklingen i restgruppen fra. Endelig indeholder afsnit 9 en kort beskrivelse af kilder og metoder. For analyserne af rne er der tale om små tal i statistisk forstand. Det er derfor vanskeligt altid at drage sikre konklusioner om tendenser og udviklinger, der ofte kan være præget af tilfældige udsving. Det er vanskeligt for Evalueringsafdelingen helt klart at skelne mellem tendens og mere tilfældige effekter på tallene. Det er op til kommunerne selv og andre, med kendskab til de lokale udviklingstendenser, at drage mere håndfaste konklusioner på baggrund af de data, der fremlægges i notatet. Postboks 1610 DK-3900 Nuuk Tlf Fax inerisaavik@inerisaavik.gl

2 2. Hovedresultater Ifølge indberetningen af antallet af elever til Inerisaavik pr. 1. oktober, var 846 elever indskrevet i 10. klasserne på tidspunktet for opgørelsen. Dette tal omfatter også elever under vidtgående specialundervisning. Ud fra indberetningerne til Inerisaavik om udstedte prøvebeviser er det opgjort, at 756 elever forlod folken med et prøvebevis med karakterer. Et antal på 31 elever blev af forskellige grunde fritaget for prøver. Det er forventningen, at en del af disse tager 10. klasse om i indeværende år /2013. Endelig var der 45 elever under vidtgående specialundervisning, som forlod folken med afgangsbevis uden prøver. Sluttelig bemærkes det at der er 14 elever på Ado Lyngep Atuarfia, som er indskrevet i 10. klasser. Hermed er der redegjort for samtlige 846 elever. Langt størsteparten af eleverne aflagde prøver i alle obligatoriske skriftlige discipliner, nemlig knap 80 %. En mindre del af eleverne tog ikke prøver i en enkelt eller to obligatoriske skriftlige discipliner, hvilket der kan være naturlige grunde til, så som sygdom. Inerisaavik er dog opmærksom på udeblivelse fra prøver og vil skærpe opmærksomheden på problemstillingen fra og med året 2013 for at vurdere om, den udvikler sig i uheldig retning. Afgangselever: I alt 756 elever forlod landets r med et prøvebevis. Elevtallet er faldet med ca. 11 % siden. Det gælder for alle landets kommuner på nær Kommuneqarfik Sermersooq, hvor elevtallet har været stabilt. Kønsfordelingen: For landet som helhed er der flere piger end drenge blandt afgangseleverne med prøvebevis med karakterer. En forklaring herpå er, at der er markant flere drenge end piger blandt elever under vidtgående specialundervisning. Elevprofilerne: Blandt afgangseleverne er der ca. 72 % gode elever. De flankeres af 18 % stærke elever og 10 % svage elever. Elevprofilerne har ikke ændret sig markant i perioden -. To kommuner skiller sig ud. Både Kommeqarfik Sermersooq og Qeqatta Kommunia har således væsentligt flere stærke elever end landsgennemsnit, hvilket modsvares af færre svage elever. Efter n: Fortsat går meget få, nemlig kun ca. 11 %, direkte videre i et uddannelsesforløb. Der er ikke stor variation i dette tal på tværs af kommuner. Til gengæld går en markant større andel videre på efterr. Særligt Qaasuitsup Kommunia sender en stor andel af sine afgangselever videre på efterr, nemlig 53 %. Restgruppen: Det noteres med tilfredshed, at restgruppe-procenten er reduceret betragteligt siden og nu udgør 44 % mod 53 % i. Udviklingen skyldes primært, at flere tager på efterophold. Den positive udvikling gør sig gældende for alle kommuner, særligt Qaasuitsup Kommunia, pånær Kommune Kujalleq, hvor restgruppen udviser stagnation. 2

3 3. Land I alt 756 elever forlod de prøveaflæggende r med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 399 piger, mens de resterende 357 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra landets r viser en klart faldende tendens, jf. figur 1. I var antallet på 847 afgangselever mod årets tal på 756, så der har altså været tale om et fald på 90 elever eller 11 % siden. Figur 1: Afgangselever fra rne i hele landet Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 2. Det ses, at der har været flere piger end drenge i alle de år under betragtning. Som nævnt i afsnit 2, kan det hænge sammen med, at flere drenge end piger er under vidtgående specialundervisning og dermed forlader folken med et afgangsbevis uden prøvekarakterer. Figur 2: Afgangselever fra rne i landet fordelt på køn 3

4 I figur 3 vises fordelingen af rnes afgangselever på profiler. Profilen God dominerer i alle tre år og ligger på ca. 70 %, med en vis varition. I sås en vis stigning i andelen af svage elever, men i er andelen i denne elevkategori igen faldet, Figur 3: Elevprofiler på afgangselever fra r i landet I figur 4 vises andelen af afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller er i beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Figur 4: Uddannelsesmæssig status for afgangselever fra r hele landet Det ses, at ca. 45 % af afgangseleverne tager på efter her i landet eller i Danmark. Kun 11 % af eleverne går direkte videre i et uddanelsesforløb. Her er der primært tale om gymnasial uddannelse. Restgruppen udgør 44 % i. Det noteres med tilfredshed, at restgruppen er reduceret betragetligt siden, hvor den udgjorde 53 %. 4

5 Endelig viser figur 5, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 5: Restgruppen i hele landet fordelt på aktiviteter Det ses, at ca. 23 % af restgruppen er i anden form for uddannelse, herunder ophold på den lokale Piareersarfik. En lige så stor gruppe er i arbejde, enten heltid eller deltid. Desværre må det kontateres at den største andel af restgruppen, nemlig 31 % ikke er i arbejde. 5

6 4. Kommune Kujalleq I alt 85 elever forlod kommunens tre prøveaflæggende r med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 43 piger, mens de resterende 42 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra kommunens r viser en klart faldende tendens, jf. figur 6. I var antallet på 112 afgangselever mod årets tal på 85, så der har altså været tale om et fald på 27 elever eller 24 % siden. Figur 6: Afgangselever fra rne i Kommune Kujalleq Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 7. Året var specielt, med en betydeligt overvægt af piger. I og har der, som forventeligt, været nogenlunde balance mellem piger og drenge. Figur 7: Afgangselever fra rne i Kommune Kujalleq fordelt på køn I figur 8 vises fordelingen af rnes afgangselever på profiler. Profilen God dominerer i alle tre år og ligger på mellem 70 % og 80 %. Stigningen i antallet af svage elever, der sås fra til blev vendt i, hvor andelen af svage elever faldt til 9 %. Kommunens fordeling mht. de tre elevprofiler ligger på linje med landsgennemsnittet. 6

7 Figur 8: Elevprofiler på afgangselever fra r i Kommune Kujalleq I figur 9 vises andelen af kommunens afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller er i beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Landsgennemsnittet for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 9: Uddannelsesmæssig status for afgangselever fra r i Kommune Kujalleq Kommunens r sender en væsentlig lavere andel af afgangseleverne videre på efterr end øvrige kommuner, med en andel på 32 % mod landsgennemsnittet på 43 %. Andelen af kommunens elever, der går direkte i uddannelse ligger på linje med landsgennemsnittet, med en andel på ca. 13 % mod et landsgennemsnit på ca. 12 %. Her er der primært tale om optag på lokale uddannelsessteder, primært GU Qaqortoq. Den relativt lave andel af unge, der tager et efterophold, slår igennem på størrelsen af restgruppen, der modsat er høj og udgør 55 % mod landsgennemsnittet på denne indikator på 45 %. Fordelingen på efter, uddannelse og restgruppe har været nogenlunde konstant i perioden. 7

8 Endelig viser figur 10, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 10: Restgruppen i Kommune Kujalleq fordelt på aktiviteter Restgruppen i kommunen domineres af elever, der ikke er i lønnet beskæftigelse, svarende til ca. 35 %. Faktisk er kun omkring 15 % af de unge i restgruppen i beskæftigelse, enten hel- eller deltidsbeskæftigelse. Godt 25% er i en anden form for uddannelsesmæssig aktivitet, primært opkvalificeringsforløb ved Piareersarfik. Endelig bemærkes faldet i gruppen Andet, hvilket primært skyldes et fald i registreringer af elever uden oplysning. Dermed bliver registreringen af de øvrige grupper mere præcis og retvisende. 8

9 5. Kommuneqarfik Sermersooq I alt 277 elever forlod kommunens ti prøveaflæggende r med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 145 piger, mens de resterende 132 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra kommunens r er tilbage på niveauet fra, efter et fald mellem og Figur 11: Afgangselever fra rne i Kommuneqarfik Sermersoq Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 12. I var der balance mellem piger og drenge, mens der i både og har været en lille overvægt af piger blandt kommunens afgangselever. Figur 12: Afgangselever fra rne i Kommuneqarfik Sermersoq fordelt på køn I figur 13 vises fordelingen af rnes afgangselever på profiler. Profilen God dominerer i alle tre år og har ligget på ca. 65 % i alle årene. Det er noget lavere end gennemsnittet for landet som helhed. Gruppen af stærke elever er tilgengæld højere end landsgennemsnittet med en andel på ca. 24 % i alle år. Andelen af svage elever ligger på linie med landsgennemsnittet. 9

10 Figur 13: Elevprofiler på afgangselever fra r i Kommuneqarfik Sermersoq I figur 14 vises andelen af kommunens afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller er i beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Landsgennemsnittet for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 14: Uddannelsesmæssig status for afgangselever fra r i Kommuneqarfik Sermersoq Kommunens r under eet svarer til landsgennemsnittet for efterophold, uddannelse og restgruppe. Det bemærkes samtidig, at kommunens r har nedbragt restgruppen markant, fra et niveau på 53 % i til niveauet på 44 % i. Denne positive udvikling skyldes først og fremmest en markant forøgelse af andelen af elever, der tager på efterophold, mens andelen af elever, der går i uddannelse, har været stabil over hele perioden. 10

11 Endelig viser figur 15, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 15: Restgruppen i Kommuneqarfik Sermersoq fordelt på aktiviteter I er størsteparten af eleverne i restgruppen, nemlig 32 %, i anden form for uddannelse, primært ophold på den lokale Piarerersarfik. Også Boot Camp og Timi Asimi spiller en vis rolle i denne kategori. Næstflest, nemlig 24 %, er i arbejde og langt de fleste heraf arbejder heltids. Det noteres, at gruppen, der ikke er i arbejde har svinget mellem ca % og udgør i helt præcist 11 %, hvilket er markant under landets gennemsnit på 31%. 11

12 6. Qeqqata Kommunia I alt 129 elever forlod kommunens fem prøveaflæggende r med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 69 piger, mens de resterende 60 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra kommunens r viser en noget faldende tendens, jf. figur 16. I var antallet på 145 afgangselever mod årets tal på 129, så der har altså været tale om et fald på 16 elever eller 11 % siden. Figur 16: Afgangselever fra rne i Qeqqata Kommunia Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 17. I var der en lille overvægt af drenge, mens der i og har været flere piger end drenge blandt afgangseleverne fra kommunens r. Figur 17: Afgangselever fra rne i Qeqqata Kommunia fordelt på køn I figur 18 vises fordelingen af rnes afgangselever på profiler. Profilen God dominerer i alle tre år og ligger på mellem 70 % og 80 %. Gruppen af svage elever er gået markant ned og udgør i kun 4 % mod % de foregående år. Hermed ligger kommunens r under landsgennemsnittet med hensyn til elever i kategorien Svage. 12

13 Figur 18: Elevprofiler på afgangselever fra r i Qeqqata Kommunia I figur 19 vises andelen af kommunens afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller er i beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Landsgennemsnittet for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 19: Uddannelsesmæssig status for afgangselever fra r i Qeqqata Kommunia Kommunens r sender en lidt lavere andel af afgangseleverne videre på efterr end øvrige kommuner, med en andel på 40 % mod landsgennemsnittet på 43 %. Andelen af kommunens elever, der går direkte i uddannelse ligger helt på linje mod landsgennemsnittet, med en andel på 12 %. Her er der for hovedpartens vedkommende tale om optag på lokale uddannelsessteder, primært Sanaartornermik Ilinniarfik. Restgruppen ligger en anelse over landsgennemsnittet med en andel på 48 % mod landet på 45 %. Det bemærkes, at restgruppen er reduceret støt siden, hvor den udgjorde 66 %. Faldet kan helt overvejedende henføres til at flere tager på efterophold. 13

14 Endelig viser figur 20, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 20: Restgruppen i Qeqqata Kommunia fordelt på aktiviteter I er størsteparten, nemlig 37 %, i beskæftigelse, hvor det året før kun drejede sig om 22 %. Andelen af de unge i restgruppen der ikke er i arbejde er dog fortsat høj og udgør over 30 %. Andelen der er anden form for uddannelse, typisk i den lokale Piareersarfik, har ligget stabilt på lidt over 20 % igennem de sidste tre år. 14

15 7. Qaasuitsup Kommunia I alt 265 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 142 piger, mens de resterende 123 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra n har været kraftigt faldende siden, jf. figur 21. I var antallet af afgangselever på 313 elever mens det altså i var faldet til 265 elever. Det er et fald på 48 elever, svarende til 15 % i forhold til elevantallet i. Figur 21: Afgangselever fra Qaasuitsup Kommunia Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 22. I alle år - har der været flere piger end drenge blandt afgangseleverne. Figur 22: Afgangselever fra Qaasuitsup Kommunia fordelt på køn I figur 23 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Kommunens fordeling af elever på de enkelte profiler, svarer stort til gennemsnittet for landet under et. 15

16 Figur 23: Elevprofiler på afgangselever fra Qaasuitsup Kommunia I figur 24 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Landsgennemsnittet for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 24: Uddannelsesmæssig status for afgangseleverne fra Qaasuitsup Kommunia Det ses, at kommunens restgruppe er nedbragt betragteligt siden, og kommunen ligger markant under landsgennemsnittet. Det er i høj grad en stigende andel af elever på efter, der driver denne positive udvikling. Endelig viser figur 25, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. 16

17 Figur 25: Restgruppen i Qaasuitsup Kommunia fordelt på aktiviteter Det noteres med bekymring, at en meget stor del af restgruppen, nemlig 54 % ikke er i arbejde. Samtidig er det bekymrende, at denne andel har været stigende siden. 17

18 8. Restgruppen - status september Restgruppen (bred definition) udgjorde sidste år 402 personer på landsplan, eller ca. 50 % af alle afgangselever fra sommeren. Denne gruppe er medio september reduceret med 69 personer, der nu er gået i gang med et uddannelsesforløb. Dermed er restgruppen fra faldet til 333 personer, et fald svarende til 17 %. Restgruppen (snæver definition) udgjorde 311 personer på landsplan, eller ca. 38 % af alle afgangselever fra sommeren. Denne gruppe er ligeledes reduceret med 69 personer til nu at udgøre 242 personer. Tabel 1 viser restgruppens fordeling på statuskoder, oplyst af rne sidste år, samt en beskrivelse af, under hvilke statuskoder faldet i restgruppen på de 69 nye studerende, er sket. Ikke overraskende er de største fald sket inden for kategorierne Anden uddannelsesmæssig aktivitet og Beskæftigelse heltid. Det at bevare tilknytningen til en eller anden for form for uddannelsesaktivitet, fx højophold, eller i øvrigt at være på arbejdsmarkedet, ser ud til at øge sandsynligheden betragteligt for at komme videre med en egentlig uddannelse. Omvendt betyder det at stå helt uden for arbejdsmarkedet efter folken, at risikoen for at hænge fast er meget stor. Kategorien Andet/uoplyst dækker over den gruppe af elever, som rne ikke har oplysninger om. Denne gruppe har også en stor risiko for at hænge fast. Igen peger det på betydningen af, at rne følger deres elever tæt efter folken. Tabel 1: Restgruppen pr. medio september fordelt på statuskoder Anden Beskæf- Beskæf- Ikke Sygdom Fangst og uddannelse tigelse tigelse beskæf- mv. fiskeri mæssig aktivtivtet heltid deltid tiget Andet/ Oplyst Fald I alt Fald i % 41 % 20 % 13 % 6 % 0 % 6 % 9 % 17 % Faldet i restgruppen på de 69 personer, fordeler sig stort set ligeligt mellem piger og drenge. Således er 35 piger påbegyndt et uddannelsesforløb, men 34 drenge er gået i gang med en uddannelse. Personerne i den tilbageværende restgruppe på 333 personer fordeler sig stort set ligeligt på piger og drenge. De 69 påbegyndte uddannelsesforløb fordeler sig som vist i tabel 2. 18

19 Tabel 2: Uddannelsessteder GU Nuuk 20 GU Aasiaat 14 GU Qaqortoq 9 Bygge- og Anlægsn 9 Lærlinge 7 NI Nuuk/NI Qaqortoq 3 Landbrugsn 3 Andet 4 I alt 69 De tre gymnasier står for størsteparten af optaget blandt restgruppen, nemlig 43 personer, eller ca. 62 %. Det kan umiddelbart virke overraskende, idet man skulle tro, at restgruppens elever var bogligt svagere. Dog skal man huske på, at mange af disse har været i gang med anden uddannelsesmæssig aktivitet eller har været fuldtidsbeskæftigede. Desuden hænger den større søgning mod gymnasierne givetvis også sammen vanskelighederne lige nu med at skaffe praktikpladser i en trængt konjunktursituation. Kun 9 personer fra restgruppen, eller 13 %, er påbegyndt et praktikforløb. Landbrugsn har optaget 3 elever, hvilket har hjulpet til med at reducere restgruppen i Kommune Kujalleq. Kategorien Andet dækker over personer, der er optaget på danske gymnasier. I tabel 3 vises restgruppen fra og status september fordelt på kommuner. Tabel 3: Restgruppen og status september fordelt på kommuner Restgruppe Status september %- vis ændring Kommune Kujalleq % Kommuneqarfik % Sermersooq Qeqqatta Kommunia % Qaasuitsup Kommunia % I alt % Der er markant forskel på hvordan, restgruppen er bragt ned i de enkelte kommuner. Relativt set har Kommune Kujalleq været bedst til at nedbringe restgruppen, med et fald på 26 %. Kommuneqarfik Sermersooq har samtidig haft et fald på 21 %. Qeqqatta Kommunia og Qaasuitsup Kommunia har nedbragt restgruppen med henholdsvis 12 % og 13 %. Der er givetvis mange forklaringer på disse kommunale forskelle. Kommune Kujalleqs succes kan hænge sammen med de kommunale initiativer, som er taget omkring restgruppen. Desuden ligger der gymnasium, handels samt landsbrugs i kommunen. Endelig har kommunen landets mindste elevgrundlag, hvilket givetvis gør det nemmere at overvåge afgangseleverne og sætte ind med vejledning. 19

20 Med hensyn til Kommuneqarfik Sermersooq opdeles den i Nuuk og Øst, jf. tabel 4: Tabel 4: Restgruppen og status september Kommuneqarfik Sermersooq Restgruppe Status september %- vis ændring Nuuk % Øst mv % I alt % Note: Øst mv. inkluderer og Paamiut. Tabellen viser, at Nuuk har nedbragt restgruppen betragteligt. Den store restgruppe i udgangspunktet kan hænge sammen med de gode beskæftigelsesmuligheder i byen. Den store reduktion i restgruppen kan sikkert tilskrives adgangen til GU-Nuuk. Endelig vises Qaasuitsup Kommunia i en opdeling på Disko-regionen og Nord-nord regionen. Også her er der betydelige forskelle inden kommunen, hvor Disko har nedbragt restgruppen med 16 %, mens nord-regionen har nedbragt den med 8 %. Tabel 5: Restgruppen og status september Qaasuitsup Kommunia Restgruppe Status september %- vis ændring Disko mv % Nord-nord % I alt % I tabel 6 vises endelig restgruppens fordeling på de prøveaflæggende r. Tabel 6: Restgruppen og medio september fordelt på r Antal Nummer Navn Status september Pct. 101 Nanortalik % 201 Qaqortoq % 301 Narsaq % 501 Atuarfik Tuisaq % 601 Atuarfik Samuel Kleinschmidt % 602 Ukaliusaq % 603 Qorsussuaq % 605 Nuussuup Atuarfia % 606 Kangillinnguit Atuarfiat % 707 Atuarfik Kilaaseeraq % 711 Kangaamiut atuarfiat % 801 Minngortuunnguup Atuarfia % 20

21 802 Nalunnguarfiup Atuarfia % 806 Qinnguata Atuarfia % 901 Kangaatsiap Atuarfia % 1001 Gammeqarfik % 1101 Juunarsip Atuarfia % 1201 Mathias Storch % 1202 Atuarfik Jørgen Brønlund % 1401 Qeqertarsuup Atuarfik % 1501 Edvard Kruse-p Atuarfia % 1601 Upernavik % 1701 Qaanaq % 1801 Tasiilami Alivarpik % 1901 Ejnar Mikkelsenila Aluarpia % I alt Specielt bemærkes rne i Qaqortoq og Narsaq, som har haft betragtelig succes med at nedbringe restgruppen. Det samme gælder for de fleste r i Nuuk. 21

22 9. Baggrund, kilder og metoder I og var der stor opmærksomhed omkring folken og dens virke i forbindelse med udarbejdelsen og offentliggørelsen af rapporter og redegørelser fra Det Økonomiske Råd og Skatte og Velfærdskommissionen. Samtidig blev folken underkastet en midtvejsevaluering i november. Sammenfattende pegede alle analyser på, at kun ca. 15 % af en folkeårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Her skal det dog holdes for øje, at en meget stor del af afgangseleverne fra folken, ca. 40 %, påbegynder et efterophold. I foråret igangsatte Inerisaavik derfor i samarbejde med Departementet for Uddannelse og Forskning et pilotprojekt, der havde til formål at afdække folkens afgangselever. Der blev taget udgangspunkt i afgangseleverne fra sommeren. For det første blev eleverne for opdelt i såkaldte elevprofiler. Ved en elevprofil forstås en meget bred og generel vurdering af elevens karakterer over de fag, som der er aflagt prøve i. Det sker ud fra en betragtning om, at eleven kan opnå gode og dårlige karakterer side om side. Der kan være store variationer fra fag til fag. En samlet vurdering af elevernes faglige og boglige evner opnås derfor ved en mere bred betragtning hen over fag, frem for en fokusering på enkeltfag. Profilerne dannes for at skabe overblik over den mangfoldighed af færdigheder, som eleverne udviser, men siger ikke noget om elevernes standpunkt i enkelte fag1. Der opereres med tre profiltyper: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12). Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive). Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på F X (0) eller derunder. Der findes ingen på forhånd givet måde at fastlægge elevprofiler på. De anvendte definitioner har indtil nu vist sig at give en ret entydig afgrænsning af eleverne på landsplan såvel som på kommuneniveau. Udover dannelsen af elevprofilerne blev elevernes status med hensyn til uddannelse søgt sporet via tilgængelige dataregistre. For det første blev det undersøgt, hvor mange af eleverne der var optaget på Villads Villadsen. Derudover blev det undersøgt, hvor mange af eleverne der var optaget på en 1 I stedet for at danne elevprofiler kunne man alternativt beregne gennemsnit for eleverne, og herefter gruppere disse. Som bekendt kan gennemsnitstal ikke stå alene, men skal som minimum suppleres med mål for spredningen omkring gennemsnittet. Billedet kan derfor hurtigt gå hen og blive uoverskueligt og derfor er ovenstående metode anvendt. 22

23 efter i Danmark, hvilket er muligt via Sprogn i Sisimiut, der har oplyst navn og cprnumre på elever optaget i Danmark i året /. For det andet blev det undersøgt, hvor mange af eleverne der ultimo var registreret som aktiv i uddannelse med grønlandsk uddannelsesstøtte, enten her i landet eller i udlandet. Det skete via en samkøring med data fra Uddannelsesstøtteforvaltningen. Det har ikke været muligt at fremskaffe cpr-numrene for udlandsophold via AFS og sammenholde disse med cpr-numrene for afgangseleverne i hele landet. Heller ikke elever, der går på Piareersarfiit, er der cpr-numre for 2. Tilbage var en restgruppe. De kunne enten være på AFS-ophold eller på Piareersarfiit. Mange var dog enten i beskæftigelse eller forsørges på anden vis, men det var ikke muligt ud fra de foreliggende registre at sige noget mere præcist om denne restgruppe. Alle folker er med lister med navne og cpr.-numre på eleverne fra restgruppen er blevet bedt om at registrere eleverne med en af følgende koder: 1. Anden uddannelsesmæssig aktivitet (fx AFS, Piareersarfiit, ophold på skib eller lign.- angiv, hvis muligt, hvilken) 2. Lønnet heltidsbeskæftigelse (angiv, hvis muligt, virksomhedens navn) 3. Lønnet deltidsbeskæftigelse (angiv, hvis muligt, virksomhedens navn) 4. Ikke i beskæftigelse 5. Sygdom/Graviditet 6. Andet (fx rejst ud af landet) 7. Arbejde (fangst, fiskeri, fårehold) 8. Ej oplyst Materialet blev registreret af Inerisaavik. Alle kommuner og underliggende r modtog i foråret notater, der dels beskrev og sammenlignede elevernes profiler, dels beskrev og sammenlignede restgruppen og dens fordeling på ovenstående svarkategorier. 2 Mange Piarrersarfiit-centre optager ikke elever, der kommer direkte fra folken, og denne gruppe skønnes derfor at være meget lille. 23

24 I efteråret er undersøgelsen gentaget, nu for eleverne fra afgangsklasserne i. Proceduren har været den samme. Imidlertid er der fra Inerisaaviks side lagt vægt på at stille materialet til rådighed for kommuner og r ultimo november, således at materialet kan danne grundlag for udvikling af handleplaner for restgruppens elever, inden for fristen for ansøgning til uddannelse i. Undersøgelsen er nu gennemført for tredje gang for afgangseleverne fra sommeren. 24

25 Bilagstabeller: Hele landet Tabel 1a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt Tabel 1b: Elevprofiler (-) Antal Antal Antal Stærke % % % Gode % % % Svage 80 9 % % % I alt % % % Tabel 1c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt

26 Tabel 1d: Status for afgangselever (-) Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe I alt % 8 % 28 % 9 % 2 % 44 % 100 % 8 % 5 % 27 % 8 % 2 % 50 % 100 % 7 % - 26 % 6 % 9 % 53 % 100 % Tabel 1e: Status for afgangselever fordelt på køn () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Piger Drenge I alt Tabel 1f: Status for afgangselever fordelt på elevprofiler () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Stærke Gode Svage I alt

27 Tabel 1g: Restgruppen (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst I alt % 17 % 5 % 31 1 % 2 % 1 % 19 % 100 % 22 % 16 % 4 % 31 % 1 % 4 % 4 % 17 % 100 % 24 % 20 % 15 % 22 % 1 % - 3 % 16 % 100 % Tabel 1h: Restgruppen fordelt på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst Piger Drenge I alt Tabel 1i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst Stærke Gode Svage I alt

28 Bilagstabeller: Kommune Kujalleq Tabel 2a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt Tabel 2b: Elevprofiler (-) Antal Antal Antal Stærke % % % Gode % % % Svage 8 7 % % 8 9 % I alt % % % Tabel 2c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt

29 Tabel 2d: Status for afgangselever (-) Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe I alt % 4 % 20 % 12 % 1 % 55 % 100 % 6 % 6 % 16 % 14 % 0 % 56 % 100 % 7 % - 25 % 11 % 5 % 53 % 100 % Tabel 2e: Status for afgangselever fordelt på køn () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Piger Drenge I alt Tabel 2f: Status for afgangselever fordelt på elevprofiler () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Stærke Gode Svage I alt

30 Tabel 2g: Restgruppen (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst I alt % 13 % 2 % 36 % 2 % 0 % 9 % 13 % 100 % 26 % 4 % 4 % 20 % 0 % 2 % 11 % 33 % 100 % 22 % 9 % 10 % 38 % 5 % - 15 % 0 % 100 % Tabel 2h: Restgruppen fordelt på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst Piger Drenge I alt Tabel 3i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst, fiskeri, fårehold) Andet Ej oplyst I alt Stærke Gode Svage I alt

31 Bilagstabeller: Kommuneqarfik Sermersooq Tabel 3a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt Tabel 3b: Elevprofiler (-) Antal Antal Antal Stærke % % % Gode % % % Svage 26 9 % % % I alt % % % Tabel 3c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt

32 Tabel 3d: Status for afgangselever (-) Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe I alt % 5 % 34 % 12 % 1 % 44 % 100 % 4 % 5 % 26 % 6 % 1 % 57 % 100 % 2 % - 30 % 12 % 3 % 53 % 100 % Tabel 3e: Status for afgangselever fordelt på køn () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Piger Drenge I alt Tabel 3f: Status for afgangselever fordelt på elevprofiler () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Stærke Gode Svage I alt

33 Tabel 3g: Restgruppen (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst I alt % 23 % 1 % 11 % 0 % 1 % 1 % 32 % 100 % 23 % 25 % 3 % 17 % 1 % 0 % 5 % 26 % 100 % 32 % 16 % 1 % 12 % % 33 % 100 % Tabel 3h: Restgruppen fordelt på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst Piger Drenge I alt Tabel 3i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst Stærke Gode Svage I alt

34 Bilagstabeller: Qeqqata Kommunia Tabel 4a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt Tabel 4b: Elevprofiler (-) Antal Antal Antal Stærke % % % Gode % % % Svage % % 5 4 % I alt % % % Tabel 4c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt

35 Tabel 4d: Status for afgangselever (-) Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe I alt % 6 % 29 % 2 % 10 % 48 % 100 % 7 % 6 % 23 % 10 % 1 % 53 % 100 % 6 % - 13 % 12 % 3 % 66 % 100 % Tabel 4e: Status for afgangselever fordelt på køn () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Piger Drenge I alt Tabel 4f: Status for afgangselever fordelt på elevprofiler () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Stærke Gode Svage I alt

36 Tabel 4g: Restgruppen (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst I alt % 19 % 18 % 31 % 2 % 3 % 0 % 10 % 100 % 18 % 19 % 3 % 40 % 1 % 4 % 6 % 9 % 100 % 18 % 26 % 13 % 31 % 2 % - 2 % 8 % 100 % Tabel 4h: Restgruppen fordelt på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst Piger Drenge I alt Tabel 4i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst, fiskeri, fårehold) Andet Ej oplyst I alt Stærke Gode Svage I alt

37 Bilagstabeller: Qaasuitsup Kommunia Tabel 5a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt Tabel 5b: Elevprofiler (-) Antal Antal Antal Stærke % % % Gode % % % Svage 28 9 % % 23 9 % I alt % % % Tabel 5c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt

38 Tabel 5d: Status for afgangselever (-) Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe I alt % 13 % 25 % 9 % 0 % 37 % 100 % 14 % 6 % 27 % 6 % 1 % 44 % 100 % 11 % - 25 % 10 % 5 % 50 % 100 % Tabel 5e: Status for afgangselever fordelt på køn () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Piger Drenge I alt Tabel 5f: Status for afgangselever fordelt på elevprofiler () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Stærke Gode Svage I alt

39 Tabel 5g: Restgruppen (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst I alt % 11 % 4 % 54 % 0 % 4 % 0 % 11 % 100 % 23 % 10 % 5 % 46 % 2 % 9 % 1 % 4 % 100 % 18 % 11 % 6 % 48 % 3 % - 6 % 8 % 100 % Tabel 5h: Restgruppen fordelt på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) Arbejde mv. (fangst, fiskeri, fårehold) oplyst Piger Drenge I alt Tabel 5i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst, fiskeri, fårehold) Andet Ej oplyst I alt Stærke Gode Svage I alt