Ny mere målrettet kontrolstrategi på varmeområdet

Relaterede dokumenter
80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen

Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen

Anmodning om redegørelse for tilbageførsel af overdækning til forbrugerne

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL IMØDEGÅELSE AF FEJL OG MANGLER IDENTIFICERET I FORBINDELSE MED SELVEVALUERINGEN INDLEDNING... 3

Afgørelse om tilbageførsel af ikke-godkendt forrentning for perioden for Verdo Varme

Energitilsynets afgørelse af 16. april 2014 stadfæstes.

UDKAST Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg

Varmeforsyningsvirksomhedernes selvevaluering i revisors opgave

analyse: Overdækninger

UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning

VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER. Søren P. Nielsen

Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2006 undersøgelse af Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. budgetter og regnskaber

Revisionsinstruks af 10. juli 2015 om revision af priseftervisninger

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Dansk Fjernvarmes temadag om nyeste lovgivning. Oplægsholder/ MDCL/MLD

Dansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v.

Revisionsinstruks af 2. september 2015 om revision af priseftervisninger

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Energitilsynets gennemgang af revisor s selvevalueringsarbejde.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

PRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: ARL

Revisionsinstruks af 6. juli 2017 om revision af priseftervisninger

BILAG TIL PUNKT 6 - BRDR. HARTMANN ANMODER OM DISPENSATION FRA AN- MELDELSE AF PRISEFTERVISNING

Energitilsynets afgørelse af 24. februar 2011 ophæves, og sagen hjemvises til Energitilsynet til fornyet behandling.

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM INDREGNING AF AFSKRIVNINGER OG HENLÆGGELSER I VARMEPRISEN INDLEDNING... 3 ANMELDELSE AF PRISER M.V... 4 BUDGET...

Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2015 stadfæstes.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen

TILKENDEGIVELSE OM FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL FOR FLERE VÆRKER I SAMME VIRKSOMHED

BILAG 2 TIL PKT. 4 - RETSGRUNDLAG

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet

Vejledning om omlægning

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 12. januar 2017 Cathrine Mehlskov

AffaldVarme Århus - genforhandling af frivillig aftale af 6. september 2007 om afvikling af overdækning

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 12. og 13. oktober 2016 Cathrine Mehlskov

Afgørelse om skat for 2017/18 hos Blåhøj Energiselskab a.m.b.a.

Energitilsynets afgørelse af 21. december 2010 ophæves, og sagen hjemvises til Energitilsynet til fornyet behandling.

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF REGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEÅR... 4 REGLER OM REGNSKABSPERIODE...

Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads Aarhus C

BEKENDTGØRELSE OM NETVIRKSOMHE- DERS REGULERINGSREGNSKABER

Energitilsynets afgørelse af 8. juli 2014 stadfæstes.

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

SAGSFREMSTILLING Af NRGis anmodning af 2. juli 2015 fremgår, at virksomheden ønsker en vejledende udtalelse omkring følgende forhold:

Energitilsynets afgørelse af 15. juli 2015 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEREGNSKABSÅR... 4

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR 1. INDLEDNING... 3

Bilag til punkt 5 - OVERVÆLTNING AF AFFALDSAFGIFTER I VARMEPRISEN RETTE AFTALEPARTER

ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE i sag om underdækninger i forsyningsområderne Hjortekær, Lendemarke og Herlev Stationspark.

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 18. januar 2018 Cathrine Mehlskov

Indledning Hermed sendes et udkast til ny anmeldelsesbekendtgørelse i høring. Anmeldelsesbekendtgørelsen

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Energiklagenævnet har truffet afgørelse i sagen med journalnummer 18/00198.

3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven

Energitilsynets afgørelse af den 28. februar 2006 hjemvises til behandling ved Energitilsynet.

Næstved Varmeværk a.m.b.a. har anmodet Energitilsynet om at træffe afgørelse om følgende:

Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016

Advokatfirmaet Energi & Miljø Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C. Sendt pr. til advokat Asger Janfelt

BEK nr 394 af 25/05/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8,

Korrigeret statusmeddelelse

HOFOR FJERNVARME P/S c/o HOFOR A/S Ørestads Boulevard København S NOTAT OM UDLODNING AF MIDLER FRA HOFOR FJERNVARME P/S 1.

Meddelelser fra Sekretariatet for Energitilsynet samt fra direktøren

Klagen er indgivet af advokat Søren Stenderup Jensen ved advokat Marlene Hannibal, Advokatfirmaet Plesner, på vegne af Brødrene Hartmann A/S.

Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref.

I/S AMAGER RESSOURCECENTER AN- SØGER OM DISPENSATION FRA AN- MELDELSESBEKENDTGØRELSEN

Afskrivningsgrundlag på transmissionsledning

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Sendt pr. til og

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme

BRDR. HARTMANN ANMODER OM DISPEN- SATION FRA ANMELDELSE AF PRISEFTER- VISNING

Orientering om høringssvar til ny afskrivningsbekendtgørelse (varmeforsyning)

BILAGSOVERSIGT TIL TILKENDEGIVELSE OM FORRENTNING AF FLERE VÆRKER I SAMME VIRKSOMHED

Vester Hjermitslev Varmeværk Anmodning om indregning af underdækning over år

Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, Professor, cand.jur. & ph.d. Birgitte Egelund Olsen

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

KRITERIER FOR DISPENSATION FRA REVI- SORERKLÆRING FOR OVERSKUDSVAR- MELEVERANDØRER

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 11. og 12. oktober 2017 Cathrine Mehlskov

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S over Energitilsynet af 19. december 2007 pålæg om at tilbageføre ca. 18 mio. kr. til selskabets kunder

Transkript:

Punkt 5 Energitilsynets møde den 25. februar 2014 28-03-2014 VARME 13/13463 / RJE Ny mere målrettet kontrolstrategi på varmeområdet Resumé 1. Dette notat beskriver sekretariatets forslag til en ny mere målrettet kontrolstrategi af fjernvarmevirksomhedernes anmeldelser, budgetter og priseftervisninger. 2. Sagen forelægges Energitilsynet, da sekretariatet foreslår at ændre den kontrolstrategi, som Energitilsynet på tilsynsmødet i april 2010 besluttede, at sekretariatet skulle arbejde ud fra, og som sekretariatet siden har arbejdet ud fra. Samtidig er der stor bevågenhed om fjernvarmeværkernes efterlevelse af varmeforsyningsloven fordi det har betydning for om forbrugerne betaler den rigtige varmepris. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 41 71 54 00 Mail post@energitilsynet.dk Web www.energitilsynet.dk 3. Sekretariatet har tidligere år årligt udtaget 20 virksomheder til en totalgennemgang af deres anmeldelser, budgetter og priseftervisninger, for at sikre at varmeforsyningslovens bestemmelser overholdes og dermed sikre rimelige priser for forbrugerne. 4. Sekretariatet foreslår fremover på baggrund af en konkret risikovurdering, at udtage udvalgte risikofyldte områder til kontrol. Disse kontroller vil herefter omfatte væsentlig flere virksomheder end de hidtil 20 årligt stikprøvevalgte virksomheder. 5. Sekretariatet har på nuværende tidspunkt identificeret en del risikofyldte områder, som vil kunne indgå i det fremadrettede kontrolarbejde. Disse risikofyldte områder omfatter blandt andet manglende tilbageførsel af overdækninger, henlæggelser opkrævet i priserne i strid med reglerne og fejl i virksomhedernes indskudskapital. 6. Sekretariatets kontrol vil som udgangspunkt ikke omfatte totalgennemgange af virksomhederne, men fokusere på at udtage de virksomheder til kontrol, som vurderes at have det pågældende problem. Den enkelte kontrol vil herefter fokusere på dette risikofyldte område. Sekretariatets risikovurdering vil primært have fokus på områder, hvor der er risiko for urimelige priser for forbrugerne. Der vil dog også være fokus på om virksomhederne overholder anmeldelsesbekendtgørelsen og sekretariatets vejledning for udarbejdelse af budgetter og priseftervisninger.

2/14 7. Sekretariatets forslag til omlægning af kontrolstrategien sker på baggrund af, at alle virksomheder har skullet gennemføre den såkaldte selvevaluering i 2012. Dette indebærer, at alle ca. 600 fjernvarmevirksomheder nu har været igennem en kontrol, svarende til sekretariatets årlige totalgennemgang af 20 stikprøveudvalgte virksomheder. På baggrund af sekretariatets gennemgang af selvevalueringerne er det vurderingen, at grundlaget for, at virksomhederne beregner deres priser i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser, er forbedret betydeligt. 8. Sekretariatets arbejde, i henhold til den nye mere målrettede kontrolstrategi, vil i 2014 bestå af tre indsatser. 9. Den første indsats er arbejdet med de 66 opfølgningssager, som sekretariatet har oprettet ved gennemgangen af selvevalueringer i 2013, som sekretariatet vil følge op på i 2014. 10. Den anden indsats består af, at sekretariatet i 2014 vil følge op på fjernvarmeledelsernes håndtering af problemerne identificeret i selvevalueringen. Dette vil praktisk bestå i en gennemgang og opfølgning for alle fjernvarmevirksomhederne på den ordinære revisors tilbagemeldinger, som skal indgå i deres revisionspåtegninger i virksomhedernes efterfølgende priseftervisninger. 11. Den tredje indsats vil bestå i, at sekretariatet vil endelig fastlægge det første område, som skal indgå i den målrettede kontrol på udvalgte problemområder og tage kontakt alle de virksomheder, hvor sekretariatet har identificeret virksomheden som havende det pågældende problem. Det er forventningen, at overdækninger vil være det første indsatsområde. 12. Aktiviteterne i punkt 10 og 11 flugter fint med den nye målrettede strategi, idet der er tale om identificerede historiske problemer i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. 13. Den nye strategi forventes at medføre betydelige stordriftsfordele, da det er enklere, når samme område gennemgås i mange virksomheder. 14. Sekretariatet vil løbende orientere Energitilsynet om resultater af den nye mere målrettede kontrolstrategi. Indstilling 15. Det indstilles, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering tilkendegiver følgende: At Energitilsynets fremtidige kontrol med varmeforsyningernes priseftervisninger, budgetter mv. tilrettelægges efter den strategi, der er beskrevet i dette notat.

3/14 Sagsfremstilling 16. I det følgende vil sekretariatets hidtil udførte kontrolindsats blive beskrevet samt baggrunden for at sekretariatet foreslår at ændre den hidtidige strategi. Oplæg til ny mere målrettet kontrolstrategi vil blive beskrevet nærmere i vurderingsafsnittet. 17. I perioden før 2008 blev sekretariatets tilsyn ført som et reaktivt tilsyn, primært udført på baggrund af klager fra forbrugere og virksomheder. 18. Rigsrevisionen kritiserede i 2008, at Energitilsynet ikke på eget initiativ gennemførte kontrol af virksomhedernes anmeldelser, budgetter og priseftervisninger, men alene gennemførte kontroller, som konsekvens af konkrete henvendelser fra forbrugere og virksomheder. 19. Som reaktion på Rigsrevisionens kritik af det reaktive tilsyn indledte sekretariatet, med assistance fra KPMG, i 2008 kontrol af alle virksomheders anmeldelser, budgetter og priseftervisninger i region Midtjylland, svarende til 131 virksomheder i alt. 20. Resultatet af kontrollen med alle virksomhederne i region Midtjylland var, at virksomhederne samlet set skulle tilbagebetale 293 mio. kr. til forbrugerne. 21. På baggrund af resultaterne i kontrollen af virksomhederne i region Midtjylland udarbejdede sekretariatet forslag til Tilrettelæggelse af Energitilsynets kontrol med fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber (vedlagt som bilag 1), som efterfølgende blev godkendt på Energitilsynets møde den 26. april 2010. Strategien bestod af følgende: Revisorpåtegning på virksomhedernes årlige priseftervisninger fra 2009 20 årlige gennemgange af udvalgte virksomheders efterlevelse af varmeforsyningslovens regler Selvevaluering foretages af alle virksomheder (og ordinær revisor følger op i revisorerklæring) Revisorpåtegning 22. Kravet om revisionspåtegning blev i 2009 skrevet ind i anmeldelsesbekendtgørelsen, hvorefter virksomhederne fra og med regnskabsåret 2010 skulle indsende priseftervisning inklusive revisionspåtegning til Energitilsynet. 23. Sekretariatet har løbende gennemgået virksomhedernes revisionspåtegninger for at identificere i hvilke virksomheder, revisor har taget forbehold

4/14 eller afgivet supplerende oplysninger om forhold, der er i strid med varmeforsyningslovens bestemmelser. 20 årlige totalgennemgange af udvalgte virksomheder 24. Virksomheder, som har indgået i kontrollen, har været tilfældigt udvalgt indenfor enkelte udvalgte kriterier, udvalgt på baggrund af en konkret risikovurdering. Af anvendte kriterier kan nævnes høje priser, store overdækninger, kommunale virksomheder og blanke revisionspåtegninger. 25. Sekretariatets gennemgang i 2010 omfattede 20 virksomheder som samlet skulle tilbagebetale 39,7 mio. kr. til forbrugerne. 26. Sekretariatets gennemgang i 2011 omfattede ligeledes 20 virksomheder, som samlet skulle tilbagebetale 103,6 mio. kr. til forbrugerne. Sekretariatet identificerede yderligere 137,6 mio. kr., som var opkrævet i modstrid med varmeforsyningslovens bestemmelser, som virksomhederne efterfølgende fik tilladelse til at anvende til andre formål. Dette indikerede, at revisionspåtegninger ikke var tilstrækkeligt, og at en anden form for supplerende tiltag var nødvendig. Folketinget gave efterfølgende ministeren bemyndigelse i varmeforsyningsloven bemyndigelse til at kræve selvevaluering for fjernvarmevirksomhederne, hvor en supplerende revisor skulle vurdere virksomhedernes overholdelse af varmeforsyningslovens bestemmelser. Ministeren udnyttede denne bemyndigelse til at udstede bekendtgørelsen om selvevaluering af 27. februar 2012. 27. Sekretariatets gennemgang af virksomhedernes anmeldelser, budgetter og priseftervisninger har i 2010 og 2011 som udgangspunkt omfattet de 3 tidligere år, men hvor sekretariatet har identificeret fejl og mangler er gennemgangen blevet udvidet til tidligere år også, såfremt dette har været nødvendigt. 28. Sekretariatets gennemgang har i 2010 og 2011 bestået i en grundig stillingtagen til samtlige regnskabsposter i virksomhedernes budgetter og priseftervisninger, samt en gennemgang af virksomhedernes generelle overholdelse af varmeforsyningslovens bestemmelser indenfor stort set alle områder. 29. Sekretariatet har i 2012 og 2013 ikke foretaget gennemgang af 20 virksomheders anmeldelser, budgetter og priseftervisninger. Sekretariatets arbejde har i 2012 og 2013 derimod bestået i et betydeligt arbejde i forbindelse med selvevalueringen. Sekretariatets arbejde bestod i 2012 af et omfangsrigt informationsarbejde til virksomhederne om selvevaluering og varmeforsyningslovens bestemmelser, samt en undersøgelse af virksomhedernes arbejde med selvevalueringen. Sekretariatets arbejde bestod i 2013 i en gennemgang af 585 modtagne selvevalueringer, samt 20 grundige gennemgange af revisors arbejde i forbindelse med selvevalueringen.

5/14 Selvevaluering 30. Alle virksomheder, som ejer anlæg omfattet af 20 stk. 1, i lov om varmeforsyning skulle udarbejde og indsende selvevaluering til Energitilsynet senest 1. december 2012. 31. Sekretariatet har i 2013 gennemgået de 585 selvevalueringer, der overordnet viste, at selvevalueringsrevisor havde fundet fejl i 95 % af virksomhedernes anmeldelser, budgetter og priseftervisninger. 32. Sekretariatet har i forbindelse med gennemgangen af selvevalueringer opgjort de identificerede fejl i 20 stikprøveudvalgte virksomheder. Denne opgørelse viste, at der var identificeret fejl for i alt 223 mio. kr. hvoraf 102 mio. kr. direkte eller indirekte skulle tilbageføres til forbrugerne. 33. Sekretariatet vurderer på baggrund af sekretariatets gennemgang af selvevalueringerne, at grundlaget for, at virksomhederne beregner deres priser i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser, er forbedret betydeligt.

6/14 Høring 34. Sekretariatet sendte ved mail af 30. januar 2014 udkast til tilsynsnotat i høring hos Dansk Fjernvarme. Sekretariatet modtog høringssvar den 3. februar 2014, som er vedlagt som bilag 2. 35. Dansk Fjernvarme finder det hensigtsmæssigt, at der fokuseres på risikofyldte områder i forbindelse med kontrol af varmeforsyningsvirksomhederne. Ulempen ved metoden er imidlertid, at samme forsyningsvirksomhed kan blive udtaget til gennemgang i flere på hinanden følgende kontroller, såfremt den pågældende virksomhed har flere forhold, der falder ind under de risikofyldte områder. Dansk Fjernvarme vil derfor opfordre til, at sekretariatet, forud for en kontrol af en virksomhed, laver en gennemgang af de informationer, som sekretariatet er i besiddelse af om virksomheden, og udvider kontrollen til andre områder, hvis der er forhold som ikke umiddelbart synes at opfylde varmeforsyningslovens regnskabsbestemmelser. 36. Det er sekretariatets vurdering, at stordriftsfordelene beskrevet i dette notat i vid udstrækning vil gå tabt, hvis Dansk Fjernvarmes forslag skulle imødekommes. Det vil indebære et betydeligt merarbejde, hvis sekretariatet for hver virksomhed der udvælges, skulle lave en gennemgang af alle de informationer, som sekretariatet er besiddelse af om virksomheden, og udvide kontrollen til andre områder, hvis der er forhold som ikke umiddelbart synes at opfylde varmeforsyningslovens regnskabsbestemmelser. Sekretariatet vil dog løbende evaluere den nye strategiens fordele og ulemper og foretage en justering af strategien, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. 37. Dansk Fjernvarme opfordrer sekretariatet til at informere om de fejl og mangler af generel karakter, som sekretariatet bliver opmærksom på i forbindelse med deres kontroller. Herved har andre forsyningsvirksomheder mulighed for at undgå at lave samme type fejl. Informationen kunne være i form af artikler i Fjernvarmen eller ved en opdatering af håndbogen Fjernvarmeprisen rigtig første gang. 38. Sekretariatet har tidligere kommunikeret erfaringer og resultater fra sekretariatets kontrolarbejde til interessenterne i form af artikler og foredrag, og vil også gøre dette fremadrettet. Den altovervejende hovedpart (næsten alle) af de fejl og mangler, som sekretariatet og selvevalueringsrevisorerne har fundet ved den hidtidige kontrolindsats, kunne være undgået, hvis virksomhederne fulgte den vejledning, der allerede fremgår af den nuværende udgave af sekretariatets håndbog Fjernvarmeprisen rigtig første gang. 39. Sekretariatet forventer indenfor 1-2 måneder at oprette og fremadrettet løbende opdatere en oversigt over og beskrivelse af nye typer af fejl og mangler, som sekretariatet bliver opmærksom på, og som ikke fremgår af sekretariatets håndbog. Ligeledes vil der på hjemmesiden blive informeret betydningen af eventuelle lovgivningsmæssige ændringer og hvis Energitil-

7/14 synet på visse punkter måtte vedtage, at ændre den praksis, som fremgår af håndbogen. Sekretariatet vil ved en senere lejlighed opdatere håndbogen, men finder det mere hensigtsmæssigt løbende at opdatere hjemmesiden med nye informationer fremfor hyppigt at skulle revidere håndbogen. 40. Høringssvaret fra Dansk Fjernvarme har på den baggrund ikke givet anledning til at ændre sekretariatets forslag til den ny mere målrettet kontrolstrategi.

8/14 Lovgrundlag 41. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv. der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. 42. Energitilsynets indgrebsbeføjelse i varmeforsyningslovens 21, stk. 4, lyder: Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser. 43. Grundlaget for tilsynet med varmepriserne er varmeforsyningslovens (lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 med senere ændringer) prisbestemmelser i 20, stk. 1, og Energitilsynets indgrebsbeføjelse i 21, stk. 4. 44. Prisbestemmelserne i varmeforsyningslovens 20, stk. 1, lyder: Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17, 20 a og 20 b. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. 10, stk. 6, i lov om elforsyning.

9/14 Vurdering 45. På baggrund af, at alle fjernvarmevirksomheder via selvevaluering har været igennem en kontrol svarende til sekretariatets årlige totalgennemgange af 20 stikprøveudvalgte virksomheder, og at grundlaget for at virksomhederne beregner deres priser i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser vurderes forbedret betydeligt foreslår sekretariatet en ny mere risikobaseret kontrolstrategi for tilsynet med virksomhedernes priser, herunder anmeldelser, budgetter og priseftervisninger. 46. Sekretariatets forslag medfører at de fremtidige kontroller gennemføres som målrettede gennemgange af et større antal virksomheder end hidtil, men hvor kontrollen som udgangspunkt begrænses til forhold i virksomhedernes budgetter og priseftervisninger som f.eks. overdækning, henlæggelser og indskudskapital, der er identificeret som særligt risikofyldte. 47. Den nye mere målrettet strategi vil fokusere på enkeltområder i virksomhedernes priseftervisninger eller budgetter, som efter sekretariatets vurdering udgør den største risiko for urimelige priser for forbrugerne. 48. Målsætningen for implementering af en mere målrettet kontrolstrategi er at sikre, at sekretariatets ressourcer anvendes mest effektivt og for at minimere risikoen for urimelige priser for forbrugerne. 49. Hensigten med den nye mere målrettet kontrolstrategi er at flytte hovedparten af kontrollen væk fra totalgennemgange af virksomhedernes anmeldelser, budgetter og priseftervisninger over mod målrettede gennemgange af risikofyldte områder i virksomhederne. 50. Sekretariatet vil dog ikke udelukke anvendelsen af totale regnskabsgennemgange, da sekretariatet løbende skal vurdere behovet for yderligere selvevaluering. I denne forbindelse kan det blandt andet være hensigtsmæssigt at udføre totalgennemgange i et vist omfang. Identificering af risikofyldte områder 51. Sekretariatet vil løbende foretage vurdering af hvilke områder i virksomhedernes anmeldelser, budgetter og priseftervisninger, som indeholder risiko for urimelige priser. 52. Sekretariatets vil også vurdere virksomhedernes generelle overholdelse af anmeldelsesreglerne, som skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af budgetter og priseftervisninger. 53. Sekretariatet vil, i forbindelse med den løbende vurdering, primært tage udgangspunkt i virksomhedernes anmeldte budgetter og priseftervisninger, som i stort omfang forelægger i elektronisk form, hvilket betyder at disse

10/14 giver sekretariatet mulighed for analytisk at foretage en vurdering af hvor problemerne og risikoen for urimelige priser er størst. 54. Sekretariatet har nedenfor listet eksempler på risikofyldte områder, som løbende vil indgå i vurderingen af hvilke områder, der skal fokuseres på i udførslen af den nye mere målrettede kontrolstrategi. Nedenstående områder er udvalgt på baggrund af sekretariatets erfaringer fra tidligere års stikprøvevise totale gennemgange, gennemgang af selvevalueringerne samt sekretariatets erfaring med sager på varmeområdet i øvrigt. 55. Overdækninger - Overdækninger skal som hovedregel tilbageføres til forbrugerne ved indregning i det kommende års priser, med mindre virksomheden har fået en skriftlig godkendelse fra Energitilsynet om, at afviklingen kan ske over flere år. Såfremt overdækning ikke tilbageføres til forbrugerne, vil dette resultere i for høje priser. 56. Henlæggelser I henhold til afskrivningsbekendtgørelsen er det tilladt at indregne henlæggelser i varmeprisen. Sekretariatet har i forbindelse med de årlige kontroller af virksomhedernes priseftervisninger, samt arbejdet med selvevalueringen konstateret, at virksomhederne ofte ikke overholder reglerne vedrørende henlæggelser. Såfremt reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen om henlæggelser ikke overholdes indregnes henlæggelserne i varmeprisen, hvilket er i modstrid med varmeforsyningslovens bestemmelser og medføre for høje priser. 57. Indskudskapital Indskudskapitalen kan kun bestå af midler indskudt i henhold til vedtægterne. Eneste undtagelse er, hvis virksomheden var i drift ved varmeforsyningslovens ikrafttræden i 1981. Er det tilfældet, accepteres egenkapitalen ifølge 1981 regnskabet som indskudt på dette tidspunkt. 58. Tilslutningsbidrag og andre engangsbetalinger kan således ikke tillægges indskudskapitalen, men skal enten fragå i anlægssaldoen eller, hvis beløbet ikke kan rummes heri, indtægtsføres. 59. Her bevirker den manglende modregning af tilslutningsbidrag i anlægssaldoen, at afskrivningerne bliver for høje, og dermed at priserne bliver for høje i forhold til, hvis tilslutningsbidragene behandles korrekt. 60. Afskrivninger Varmeprisen det enkelte år skal beregnes på baggrund af budgettet, som anmeldes til Energitilsynets register samtidig med prisanmeldelsen. Afskrivninger fastlægges således på budgettidspunktet og indgår i prisberegningen det enkelte år. 61. Afvigelser mellem budgetterede og prisefterviste afskrivninger kan kun forekomme, såfremt der er forskel mellem budgetterede og realiserede investeringer i det enkelte år.

11/14 62. Sekretariatet har i forbindelse med tidligere udførte kontroller samt gennemgangen af selvevalueringer konstateret, at virksomhederne ofte anvender afskrivningerne som resultatdisponering for at minimere over- /underdækninger. Der er således risiko for, at virksomhedens over- /underdækning ikke opgøres korrekt i henhold til reglerne. 63. Omdannelse af fjernvarmevirksomheder Sekretariatet har i en del tilfælde konstateret, at omdannelse af kommunale fjernvarmevirksomheder fra afdelinger i kommunen til kommunalt ejede aktieselskaber har givet problemer med opgørelse af værdien af anlægssaldoen og en eventuel indskudskapital. På samme måde har sekretariatet konstateret, at opgørelsen af indskudskapitalen i fjernvarmevirksomheder, hvor flere virksomheder indgår i samme juridiske enhed (typisk aktieselskaber), ligeledes giver problemer. 64. Ved overdragelse af fjernvarmevirksomheder vil anlægssaldoen ikke kunne opskrives, ligesom indskudskapitalen normalt kan opgøres med udgangspunkt i anlægssaldoens størrelse, dog med fradrag af eventuelt overtagen gæld. Virkningen af fejlene vil, på grund af for højt afskrivningsgrundlag og dermed for høje afskrivninger, være for høje priser. 65. Prisændring Sekretariatet udarbejder årligt en prisstatistik, hvor store prisændringer kan identificeres. Sekretariatet kontakter de virksomheder, som har forholdsvis store prisstigninger, men også store prisfald. Formålet er at fastslå, om prisstigningen er fremkommet som følge af en korrekt anvendelse af reglerne. Kontrollen af prisændringerne består i en gennemgang og stillingtagen til den af virksomheden fremsendte redegørelse herom. Målrettet kontrolstrategi i praksis 66. Den praktiske udførsel af den målrettede kontrolstrategi vil for hver kontrolperiode overordnet ske i 4 trin. 67. Første trin vil bestå i, at sekretariatet, udvælger et specifikt område, som skal indgå i kontrollen. 68. Andet trin vil bestå i, at sekretariatet foretager dataudtræk af relevante oplysninger for virksomhederne, som skal danne grundlag for sekretariatets kontrol. 69. Tredje trin vil bestå i, at sekretariatet udvælger de grænseværdier der skal bestemme hvilke virksomheder, der skal indgå i kontrollen på det enkelte område. 70. Fjerde trin vil bestå i, at sekretariatet kontakter de udvalgte virksomheder. Sekretariatets kontakt til virksomhederne kan bestå i en anmodning om, at virksomheden redegør for det enkelte forhold eller i enkelte tilfælde vil

12/14 sekretariatet på baggrund af foreliggende oplysninger kunne oplyse virksomheden, om at der er foretaget en fejl, og at det enkelte forhold skal bringes i orden. 71. Sekretariatet foreslår, at det første risikofyldte område, der skal indgå i kontrollen efter den nye mere målrettet kontrolstrategi, er ikke tilbageførte overdækninger. Det er sekretariatets vurdering, at en særlig fokus på overdækninger vil have størst indflydelse for priserne for forbrugerne. 72. Sekretariatets kontrol med overdækninger vil i givet fald tage udgangspunkt i en opgørelse af alle virksomheders overdækninger samt deres nødvendige omkostninger. 73. Sekretariatet vil herefter opstille grænseværdier for hvilke virksomheder med overdækninger, der skal indgå i kontrollen. Grænseværdierne vil primært bestå af den beløbsmæssige størrelse, overdækningen i forhold til nødvendige omkostninger og alder på den ikke tilbageførte overdækning. 74. Sekretariatet vil i forbindelse med kontrollen af overdækningerne fremsende en vejledning til, hvorledes overdækninger skal behandles i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser og samtidig bede virksomheden redegøre for, hvordan ledelsen vil rette op på de identificerede problemer. 75. Sekretariatet har i forbindelse med gennemgangen af 585 selvevalueringen opnået erfaring med håndtering af et stort antal ensartede sager. Denne erfaring vil blive anvendt i forbindelse med den mere målrettet kontrolstrategi i form af anvendelse af skabeloner og projektstyringsaktiviteter. 76. Sekretariatet har positive erfaringer med håndtering af store mængder af sager indenfor et givent område, hvor det er muligt at standardisere henvendelser, afgørelser og generel sagsbehandling. 77. Fokusområder vil i efterfølgende perioder blive fastlagt af sekretariatet. Målrettet kontrolstrategi i forhold til lovgivning mv. 78. Varmeforsyningsloven angiver ikke på hvilken måde Energitilsynet skal føre kontrol med fjernvarmeværkernes priser. 79. Rigsrevisionen udtrykte i 2008 kritik af sekretariatets reaktive tilsyn efter varmeforsyningsloven. På baggrund heraf blev sekretariatets kontrolstrategi fra 2010 udformet. 80. Rigsrevisionen er løbende siden 2008 blevet orienteret om sekretariatets kontrol med virksomhedernes anmeldelser, budgetter og priseftervisninger. 81. Sekretariatet holdt den 25. november 2013 møde med rigsrevisionen i forbindelse med rigsrevisionens årlige opfølgning på varmeområdet. Sekre-

13/14 tariatet oplyste i forbindelse med dette møde, at det var sekretariatets forventning, at Energitilsynet ville fastlægge en mere målrettet kontrolstrategi. 82. Det er sekretariatets vurdering, at den foreslåede mere målrettede kontrolstrategi imødekommer Rigsrevisionens tidligere udtrykte kritik. Målrettet kontrolstrategi i 2014 83. Sekretariatet vil i 2014 implementere den nye målrettede kontrolstrategi. Der er 3 fokusområder for 2014. 84. Opfølgningssager på selvevalueringerne Sekretariatet vil i 2014 koncentrere indsatsen omkring de opfølgningssager, som er registreret i forbindelse med sekretariatets gennemgang af de gennemgåede selvevalueringer. Sekretariatet har i forbindelse med gennemgangen af selvevalueringen oprettet 66 opfølgningssager, hvor sekretariatet skal følge op på identificerede forhold. 85. Opfølgning på revisorpåtegningerne på priseftervisningerne Virksomhedernes ordinære revisor skal, i efterfølgende påtegninger, oplyse om hvorvidt virksomheden har løst de i selvevalueringsberetningen identificerede problemstillinger. Her vil sekretariatet følge alle virksomhedernes arbejde med selvevalueringerne. Opfølgningen vil primært bestå i statistisk behandling af data for at kunne opgøre, hvor stor del af virksomhederne der har fået løst de problemer selvevalueringen identificerede. 86. Sekretariatet vil tage kontakt med de virksomheder, hvor revisor ikke, som krævet, oplyser om arbejdet med selvevalueringen. Sekretariatet vil endvidere kontakte de virksomheder, hvor den ordinære revisor oplyser, at problemerne ikke er løst på en hensigtsmæssig måde. 87. Gennemførsel af kontrol af ikke tilbageførte overdækninger Sekretariatet foreslår at det første område, som skal indgå i den målrettede kontrol er ikke tilbageførte overdækninger. Efterfølgende kontroller vil, på baggrund af den af Energitilsynet godkendte strategi, blive besluttet af sekretariatet. 88. Aktiviteterne i punkt 84 og 85 flugter fint med den nye målrettede strategi idet der er tale om identificerede historiske problemer i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. 89. Foruden kontrolindsatsen beskrevet i dette notat vil sekretariatet fortsætte arbejdet med egen drift sager, klagesager vedrørende urimelige priser og leveringsbestemmelser, prislofter på affaldsområdet, regler på forkøbsret mv., information og vejledning til virksomhederne om reglerne i varmeforsyningsloven, analyser og statistik vedrørende de ændrede forhold i varmeforsyningsvirksomhederne mv.

14/14 Indstilling 90. Det indstilles, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering tilkendegiver følgende: At Energitilsynets fremtidige tilsyn med varmeforsyningernes priseftervisninger, budgetter mv. tilrettelægges efter den strategi, der er beskrevet i dette notat.