MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 6.9.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0380/2005 af Eric Andrew Gueslain de Classie, britisk statsborger, om en skat på 5 % for EU-borgere, der ønsker at sælge deres hus i Spanien, men ikke har nogen opholdstilladelse 1. Sammendrag Andrageren, som er britisk pensionist, klager over, at han som EU-borger uden opholdstilladelse i Spanien vil blive pålagt en skat på 5 %, hvis han ønsker at sælge sit hus købt i Spanien. Ifølge de spanske skattemyndigheder vil denne skat blive refunderet på et senere tidspunkt. Efter andragerens mening er der tale om forskelsbehandling på grund af nationalitet i forhold til spaniere, som ikke skal betale denne skat. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 14. september 2005). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 192, stk. 4). 3. Kommissionens svar, modtaget den 28. marts 2006. "Baggrund/sammendrag af de faktiske omstændigheder Andrageren er en britisk pensionist, som ejer et hus i Spanien. Andrageren hævder, at han som EU-borger uden opholdstilladelse i Spanien ville blive pålagt en skat på 5 %, hvis han solgte sit hus. De spanske myndigheder oplyste andrageren om, at skatten ville blive refunderet på et senere tidspunkt. Klagen CM\876823.doc PE372.047v03-00 Forenet i mangfoldighed

Andrageren mener, at ikke-hjemmehørende skatteydere bliver forskelsbehandlet på grund af nationalitet, eftersom hjemmehørende skatteydere ikke skal betale denne skat. Kommissionens bemærkninger I henhold til den spanske skattelovgivning beskattes ikke-hjemmehørende personers kapitalgevinster (forskellen mellem afståelsessum og en sælgerens udgifter til køb af et hus) med en fast sats på 35 %, mens hjemmehørende pålægges: (1) den normale progressive beskatning, når de materielle aktiver er skatteyderens ejendom i under et år, og (2) en fast sats på 15 %, når aktiverne sælges efter et år. Andrageren refererer nok til bestemmelsen i den spanske lov om indkomstskat for ikkehjemmehørende (Ley del Impuesto sobre la Renta de no Residentes), hvorefter køberen i tilfælde af, at skatteydere uden fast bopæl overdrager en fast ejendom på spansk territorium, er forpligtet til at tilbageholde 5 % af den aftalte afståelsessum og overføre dette beløb til de spanske myndigheder som forskudsbetaling på kapitalgevinstskatten. Sælgeren får dermed det tilsvarende skattefradrag. Disse 5 % af afståelsessummen er ikke en ekstra skat på kapitalgevinster, der kun betales af ikke-hjemmehørende skatteydere, men en metode til sikring af opkrævningen af den skat på 35 %, der er pålagt ikke-hjemmehørende skatteyderes kapitalgevinster. Normalt er de tilbageholdte 5 % af salgsprisen mindre end den skat på 35 %, der er pålagt kapitalgevinster. Kommissionen mener, at ovennævnte lovgivning med forskellige skattesatser på kapitalgevinster for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende skatteydere er uforenelig med kapitalens frie bevægelighed, som er garanteret i EF-traktatens artikel 56, og med princippet om ikke-forskelsbehandling, og har derfor besluttet at indbringe Spanien for EF-Domstolen i henhold til EF-traktatens artikel 226 (se vedlagte pressemeddelelse). Konklusioner Kommissionen foreslår, at behandlingen afsluttes../. Bilag Direct taxation: Commission decides to refer Spain to the Court of Justice over two tax provisions The European Commission has decided to refer Spain to the Court of Justice over its taxation of non-residents' capital gains realised on the sale of Spanish immovable property. Under Spanish law, capital gains of resident individuals derived from immovable property are taxed at a rate of 15%, whereas similar capital gains of non-resident individuals are PE372.047v03-00 2/5 CM\876823.doc

taxed at a rate of 35%. The Commission has also decided to refer Spain to the Court of Justice over its taxation of non-residents' employment-related income. Under Spanish law employment related income is generally subject to a final withholding tax at a rate of 25% when it is paid to non-resident individuals whereas for resident individuals it is taxed according to a progressive scale. The Commission considers that Spanish tax legislation in these two areas fails to conform to the EC Treaty requirements, in particular to the nondiscrimination principle. Spain has not changed its legislation despite the Commission's formal request of July 2005 (IP/05/933). Employment income of non-residents Spanish tax legislation subjects resident individuals to progressive taxation on their employment-related income while applying a flat tax rate of 25% to the Spanish income from employment of non-resident individuals (with exceptions for pensions and income of nonresident short term employees). As a result, non-residents are subject to a higher tax burden than resident individuals, because the latter are subject to progressive rates of taxation ranging from 15% to 45%. The difference in treatment is most significant in the case of taxpayers receiving a comparatively low income, such as trainees. The Commission considers that the Spanish tax legislation fails to conform to the EC Treaty requirements, in particular to the non-discrimination principle. The higher tax burden on nonresidents also makes it less attractive for Spanish employers to recruit labour from other Member States rather than from Spain and thus represents an obstacle to the free movement of workers. Capital gains of non-residents Under Spanish legislation capital gains of non-resident individuals are taxed at a flat rate of 35%, whereas residents are subject to progressive taxation when the fixed assets remain within the possession of the taxpayer for less than one year, and to a flat rate of 15% when the assets are realised after one year of possession. Thus, non-resident individuals are always subject to a higher tax burden if they sell their property after one year of possession, and are so in most cases, if the property is sold within the year after acquisition. The Commission considers that the Spanish tax legislation fails to conform to the freedom of capital movement enshrined Article in the EC Treaty together with the non-discrimination principle. Background The European Court of Justice has clearly established in its rulings that it is contrary to EU law (to the rules on free movement of persons and free movement of capital) to tax residents and non-residents differently, if there is no objective difference between the situation of the two to justify the difference in treatment. Moreover, in Case C-234/01 (Gerritse), the Court also made it clear that it is only permissible to apply a flat and definitive tax rate to a nonresident if that rate is not higher than that which would be applied to that person under the progressive table, applied to the net income increased by the personal basic tax-free allowance CM\876823.doc 3/5 PE372.047v03-00

which is applied to residents. The latest information on infringement procedures concerning all Member States can be found at: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm The Commission considers that the difference in tax treatment of the two categories of taxpayers constitutes indirect discrimination on the grounds of nationality prohibited by the Treaty." 4. Kommissionens supplerende svar, modtaget den 7. maj 2007. "Den spanske skattereform blev godkendt af det spanske parlament gennem lov 35/2006 af 28. november 2006 offentliggjort i Spaniens officielle tidende den 29. november 2006. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2007. En af de vigtigste ændringer er, at kapitalgevinster beskattes med en fast sats på 18 %, uanset tilvækstperioden, og uanset om skatteyderen er hjemmehørende i Spanien eller ej. Vi mener derfor, at denne ændring fjerner enhver forskelsbehandling på dette område fra nu af: Der gælder samme faste skattesats på kapitalgevinster for hjemmehørende og ikkehjemmehørende. Kommissionen mente, at den tidligere lovgivning med forskellige skattesatser på kapitalgevinster for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende skatteydere var uforenelig med kapitalens frie bevægelighed, som er garanteret i EF-traktatens artikel 56, og med princippet om ikke-forskelsbehandling, og har derfor besluttet at indbringe Spanien for EF-Domstolen i henhold til EF-traktatens artikel 226. Derfor besluttede EF at indlede en overtrædelsesprocedure mod Spanien. Eftersom mange sager er blevet behandlet på grundlag af forskelsbehandlende regler, og den spanske lovgivning ikke giver mulighed for at afhjælpe disse situationer, vil Kommissionen ikke standse overtrædelsesproceduren, selv om den nye lovgivning er trådt i kraft. Kommissionen er for øjeblikket i gang med det forberedende arbejde for at indbringe overtrædelsessag nr. 2004/4314 for EF-Domstolen." 5. Kommissionens supplerende svar (REV II), modtaget den 6. september 2011. "I henhold til den tidligere spanske lovgivning var ikkehjemmehørende altid pligtige til at betale en væsentligt højere skat end hjemmehørende, hvis de solgte deres ejendom efter ét år, og det samme var gældende i de fleste tilfælde, hvor ejendommen blev solgt inden for det første år efter erhvervelsen deraf. Spanien har ændret denne lovgivning. Fra 1. januar 2007 beskattes kapitalgevinster med en fast sats på 18 %, uanset tilvækstperioden, og uanset om skatteyderen er hjemmehørende i Spanien eller ej. Eftersom mange sager er blevet behandlet på grundlag af forskelsbehandlende regler, og den spanske lovgivning ikke giver mulighed for at afhjælpe disse situationer, indbragte Kommissionen sagen for EU-Domstolen. PE372.047v03-00 4/5 CM\876823.doc

Den 6. oktober 2009 fastslog Domstolen følgende: "Domstolen fastslår, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det indtil den 31. december 2006 behandlede kapitalgevinster realiseret i Spanien forskelligt, alt efter om de var opnået af bosiddende personer eller ikkebosiddende personer" Hvad angår den procedure, som ikkebosiddende skatteydere, der har været ramt af de tidligere forskelsbehandlende regler, skal følge, når de ansøger om skatterefusion, bør det bemærkes, at Domstolen allerede har anført, at medlemsstaterne har procesautonomi for at sikre beskyttelsen af de rettigheder, som fællesskabsretten medfører. I henhold til spansk lovgivning har en afgiftspligtig person ret til at anmode om at få rettet sine selvangivelser, og, hvis relevant, anmode om tilbagebetaling af indbetalte beløb, som ikke var forfaldne, hvis anmodningen fremsættes inden for fire år efter indbetalingen. Europa- Kommissionen er opmærksom på, at de spanske myndigheder allerede tilbagebetaler overskydende skat, og mener ikke, at det forhold, at myndighederne stiller krav om, at ansøgninger om tilbagebetaling skal indbringes individuelt, udgør en begrænsning af udøvelsen af denne ret. Kommissionen har indtil nu ikke modtaget klager fra ikkebosiddende skatteydere, som befinder sig i denne situation. Hvad angår skatteydere, hvis ret til at få ændret og tilbagebetalt beløb, der er indbetalt uden at være forfaldet, var forældet, da Domstolen afsagde sin dom, har de ret til at anmode "Consejo de Ministros" (ministerrådet) om godtgørelse for de tab, de har lidt. Kommissionen er bekendt med, at "Consejo de Ministros" har afvist en anmodning om godtgørelse, med den begrundelse, at den spanske lovgivnings manglende overholdelse af EU-traktaten ikke var tilstrækkeligt alvorlig, hvilket er en af de tre betingelser, der ifølge Domstolens faste retspraksis skal være opfyldt. Ansøgeren har besluttet at anke denne beslutning til den spanske højesteret ("Tribunal Supremo"). Det er op til den spanske højesteret at afgøre, om den spanske lovgivnings manglende overholdelse af EU-traktaten var tilstrækkeligt alvorlig, og om skatteydere derfor er berettiget til at få tilbagebetalt indbetalt skat." CM\876823.doc 5/5 PE372.047v03-00