Høringsudgave. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Relaterede dokumenter
Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Sammenhængende børne- og ungepolitik

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

ÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

Børn og Unge i Furesø Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Sammenhængende Børnepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik

ÅRSRAPPORTER Dato

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børnepolitik Version 2

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Børnepolitik Version 2

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Børne- og Ungepolitik

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

SAMMENDRAG AF HØRINGSSVARENE Dato

Børne- og Ungepolitik er udgivet af: Greve Kommune. Vedtaget af Greve Byråd 2011

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Børne- og Ungepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børne- og Ungepolitikken

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Byråd og udvalg. Børnepolitik

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts Mødetidspunkt: 17:00

Center for Dagtilbud og Kultur. for Kirkeskovens børnehave Sputnik

Standarder for sagsbehandlingen

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Børnepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Børne- og Ungepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Skabelon for standard for sagsbehandling

Beskrivelse af, hvordan institutionen forholder sig til den sammenhængende politik for sårbare børn og unge.

Ny Nordisk Skole-institution.

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Politik for inkluderende læringsmiljøer

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten

Børne- og Ungepolitik

Transkript:

Sammenhængende børne- og ungepolitik Nordfyns Kommune 2007

Indholdsfortegnelse: Sammenhængende børne- og ungepolitik...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8 Vision og værdigrundlag:...9 Vision...9 Værdigrundlag...9 Helhed...10 Tryghed...11 Sundhed og trivsel...12 Anerkendelse...13 Forebyggelse...14 Kompetencer...15 Fællesskaber...16 Tilgængelighed...17 Standarder for sagsbehandling...18 Opfølgning på børne- og ungepolitikken...20 2

Sammenhængende børne- og ungepolitik Den sammenhængende børne-, ungepolitik for Nordfyns Kommune har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Forud har gået en lang proces med inddragelse af mange forskellige synspunkter og holdninger. Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i afsæt i anbringelsesreformen, som blev gennemført 1. januar 2006. Lovgrundlaget for børne- og ungepolitikken er Serviceloven 19 stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Nordfyns Kommune har besluttet, at børne- og ungepolitikken skal gælde for alle børn og unge i kommunen. Politikken er den overordnede ledetråd for arbejdet og de temaer, der inddrages i politikken skal genfindes i arbejdet med børn og unge. Den sammenhængende børne-, ungepolitik indeholder også en beskrivelse af standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge. Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i en vision for børne- og unge i Nordfyns Kommune. Visionen underbygges af et værdigrundlag for arbejdet samt af otte temaer, der hver især er udtryk for hvad der for nuværende er væsentligt i børne- og ungepolitikken. De enkelte temaer konkretiseres yderligere med initiativer, der beskriver konkrete handlinger. Børne- ungepolitik revideres hvert andet år og forventes at blive udbygget og konkretiseret efterhånden som Nordfynskommune udvikler sig, og skole- og daginstitutionspolitiker udarbejdes. 3

Børne- og ungepolitikkens tilblivelse Børne- og ungepolitikken for Nordfyns Kommune er blevet til i løbet af efteråret 2006 og 2007. I forbindelse med udarbejdelsen af politikken har det været et ønske at nå så langt som muligt i forhold så alle børn og unge som muligt. Det vil konkret sige alle børn mellem 0 og 18 år. Desuden har det været et ønske at få så mange faggrupper som muligt inddraget i fastlæggelsen af konkretet initiativer. Organisation Der har været nedsat følgende organisation omkring børne- og ungepolitikken Følgegruppe: Søren M. Christensen, Flemming Schultz, Lene H. Hansen, Randi Andersen, Lise Frandsen og Karen Byrial Jensen. Arbejdsgruppe: Carsten Seegert pædagogisk/administrativ konsulent undervisningsafdelingen, Thomas H. Hansen pædagogisk/administrativ konsulent daginstitutionsafdelingen og Mie Jakobsen børne- unge sagsbehandler. Proces Udarbejdelsen af den sammenhængende børne- og ungepolitik er gennemført med udgangspunkt i drøftelser i Familieudvalget og med inddragelse af relevante faggrupper og brugere. Processen er gennemført i tre faser med hvert sit primære fokus. Første fase havde fokus på det politik skabende. Her blev de overordnede overskrifter for børne- og ungepolitikken fastsat og beskrevet. fasen blev afsluttet med et konfirmerende temamøde med Familieudvalget i april 2007. Anden fase var inddragelse af en bred kreds af medarbejdere i Nordfyns Kommune samt et mødeforum med deltagelse af børn og unge. Her var det muligt at gå mere i dybden med de beskrevne temaer og beskrive konkrete forslag til handlinger. Tredje fase er politisk behandling på baggrund af anden fase og høring. De enkelte faser Første fase: Temamøde med Familieudvalget. Administrationen udarbejdede forslag Familieudvalget, således at de kunne arbejde med den overordnede børne- og ungepolitik. Familieudvalget forholdt sig til hovedoverskrifterne for et godt børneliv i Nordfyns Kommune. 4

Familieudvalget blev præsenterest for administrationens udkast til en overordnet børne- og ungepolitik, der tog udgangspunkt i tre dele: Udkast til en overordnet vision for et godt børneliv i Nordfyns Kommune. Udkast til et værdigrundlag for børne- og ungepolitikken. Udkast til 8 temaer, der skal være gennemgående for børne- og ungepolitikken. Temaerne blev ledsaget af en kort tekst, der beskrev, hvad der forstås med det valgte tema, samt hvorfor temaet er væsentligt. Udkastet blev fremsendt til Familieudvalget inden temamødet. Temamødet blev afholdt d. 30. april. Hvor temaerne blev gennemarbejdet og færdig formuleret. Anden fase: Var Inddragelse af medarbejdere og brugere Workshops inden for 4 områder med hvert sit fokus på de kommunale tilbud til børn og unge. De enkelte workshops var første del af formuleringsprocessen. Samtlige workshops havde til opgave at forholde sig til eget område set i forhold til temaerne. Børn med særlige behov blev medtænkt inden for hvert af de fire workshops områder og skal jf. Serviceloven have en særlig opmærksomhed i børne- og ungepolitikken. På hvert af de enkelte workshops blev der nedsat en arbejdsgruppe, der havde til opgave at konkretisere materialet fra drøftelserne på workshoppene. Børn og unge i kommunen blev inviteret til et børneforum gennem skolernes elevråd, Det var også tanken at gennemføre et ungeforum. men dette viste sig ikke praktisk muligt, bl.a. fordi at ungdomsskolens leder sagde op midt i etableringsfasen, og der var endnu ikke etablerede elev- og klubråd i de lokale afdelinger. Tredje Fase: Afsluttende politisk behandling Det foreslås, at udkast til de enkelte områdepolitikker forelægges Familieudvalget med henblik på høring. Efter høring forelægges den samlede børne- og ungepolitik til endelig politisk behandling. Politisk behandling i Familieudvalget sker på ekstraordinært møde 28. november 2007. Børne- og ungepolitikken behandles i Kommunalbestyrelsen på ordinært møde 13. december 2007. 5

Tidsplan Arbejdsgruppen havde følgende forslag til tidsplan. 18. april 2007 Fase 1 Oplæg til politisk behandling, Familieudvalget 8. maj 2007 9. maj 2007 Temadag i forbindelse med ordinært møde i Familieudvalget 20. juni 2007 Politisk behandling af overordnede temaer og målsætninger i den fælles børne- og ungepolitik August 2007 Fase 2 Workshops inden for fire områder September 2007 Arbejdsgrupper inden for de fire områder mødes 10. oktober Fase 3 Politisk behandling af den samlede børne- og 2007 ungepolitik Høring (3 uger) 28. november Ekstraordinært temamøde i Familieudvalget 2007 13. december 2007 Kommunalbestyrelsen Den fælles børne- og ungepolitik er dermed klar til implementering primo 2008. Skematisk fremstilling af processen ses nedenfor. 6

Fase 1 Overordnede børne- og ungepolitiske temaer/målsætninger Besluttet af Familieudvalget med udgangspunkt i udkast fra administrationen. Fase 2 Børneforum Repræsentanter fra elevråd på folkeskoler Ungeforum Repræsentanter fra elevrepræsentanter i ngdomsskolebestyrelserne og klubråd. Småbørns området Workshop med op til 20 deltagere, der arbejder med temaer inden for småbørnsområdet. Deltagere: Sundhedspleje Dagpleje Daginstitutioner Støttepædagoger mv. Skole. SFO og klub Workshop med op til 20 deltagere, der arbejder med temaer inden for skole, SFO og klubområdet Deltagere: Skoler SFO Klubber PPR mv. Børn og familie Workshop med op til 20 deltagere, der arbejder med temaer inden for tilbud til børn og familier med særlige behov. Deltagere: Børn og unge Sagsbehandlere Familiehuse PPR Døgninstitutioner Støtte og kontaktpersoner mv. Fritid og kultur Workshop med op til 20 deltagere der repræsenterer børn og unges fritids og kulturtilbud i Nordfyns Kommune. Deltagere: Idrætsforeninger Biblioteker Ungdomsskoler Musikskoler mv. Fase 3 Behandles i Familieudvalget med udgangspunkt i udkast fra administrationen. Høring Afsluttende politisk behandling 7

Opbygning af børne- og ungepolitikken Børne- og ungepolitikken består af en overordnet vision. Visionen underbygges af et værdigrundlag der består af to dele. På baggrund af vision og værdigrundlag er der valgt otte temaer: Helhed Tryghed Sundhed og trivsel Anerkendelse Forebyggelse Kompetencer Fællesskaber Tilgængelighed Temaerne supplerer hinanden, og skal ses i sammenhæng. For hvert af de otte temaer beskriver en kort tekst, hvorfor det er væsentligt at beskæftige sig med temaet. Indsatser i forhold til temaet præciseres yderligere med et eller flere temamål. Hvert temamål følges af konkrete initiativer, der beskriver eksempler på hvordan børne- og ungepolitikken omsættes til praksis. 8

Vision og værdigrundlag: Vision I Nordfyns Kommune skal barndom og ungdom være en værdifuld periode i sig selv. Her skal børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser trives og udvikle sig socialt og fagligt. Barndommen og ungdommen skal være grundlaget for en meningsfuld voksentilværelse. Værdigrundlag Det enkelte barn skal opfattes som et selvstændigt individ med potentiale for at tilegne sig viden og færdigheder. Kommunale indsatser sker i respekt for familiens rolle som fundament for barnets og den unges trivsel og udvikling. 9

Temaer i børne- og ungepolitikken: Helhed Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud. Børn og unge skal opleve en koordineret og tværfaglig indsats med fælles mål. En forudsætning for dette er, at der er et udvidet samarbejde med forældre og andre voksne omkring barnet og den unge. Temamål: Nordfyns Kommune vil have fokus på de forandringer der sker i børns liv, når rammerne for hverdagen ændres i forbindelse med skift mellem institutioner. F.eks. overgangene mellem dagpleje og børnehave, mellem børnehave og skole og mellem børnehave og SFO. Initiativ: Dette gøres ved, at man i 2008 overvejer om en samtale mellem afgivende institution, modtagende institution og forældre skal gøres til et obligatorisk tilbud i forbindelse med overgange. Temamål: Helheden i børn og unges liv styrkes med fokus på, at der er en rød tråd, der binder børn og unges institutionsliv sammen. Initiativ: Institutioner afklarer og aftaler gensidige forventninger samt beskriver fælles forløb. 10

Tryghed Fysisk og psykisk tryghed er en væsentlig forudsætning for den enkeltes udvikling. Børn og unge skal opleve rummelighed og omsorg i det miljø, hvor de er. Temamål: Institutioner skal være bevidste om egen rummelighed. Rummeligheden skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov. Initiativ: I 2008 igangsættes en beskrivelse af rummeligheden i de enkelte institutioner i Nordfyns Kommune. Beskrivelsen udarbejdes i de enkelte institutioner som et internt arbejdsredskab. 11

Sundhed og trivsel Børn og unge skal i deres dagligdag møde positive og tydelige voksne, som har fokus på børn og unges trivsel herunder kost og motion. Børn og unge skal bevæge sig i sunde og indbydende miljøer. Temamål: Der skal være fokus på, at rammerne for sundhed og trivsel er tilstede. Initiativ: I 2008 igangsættes bygnings- og vedligholdelsesplaner, der inddrager trivselsmiljø for de enkelte institutioner. Temamål: Den igangværende diskussion omkring kost i institutioner skal fortsættes. Initiativ: I 2008 vurderes det, hvordan indsatserne for at forbedre kosttilbud kan forbedres og udbygges. Temamål: Alle er forpligtede til at handle, når et børn og unges trivsel er i fare. Initiativ: I 2008 tages initiativer til at styrke alle medarbejderes evner til at spotte og handle på manglende trivsel. 12

Anerkendelse Børn og unge skal opleve sig som ligeværdige og betydningsfulde medborgere. Dette skal underbygge et selvværd, hvor alle gensidigt anerkendes og mødes med respekt. Temamål: Børn og unge skal sikres formel indflydelse og indsigelsesret. Initiativ: Det besluttes, om der skal etableres et permanent børne- og ungeforum i Nordfyns Kommune. Temamål: Det skal fortsat drøftes under hvilke rammer børn og unge under hensyn til deres alders- og udviklingstrin kan inddrages i beslutningsprocesser. Initiativ: Det drøftes i den enkelte institution, hvor børn og unge kan sikres medindflydelse på anliggende, der vedrører deres egen situation. Herunder de rammer som skal være for deltagelsen. 13

Forebyggelse Forebyggelse skal tage udgangspunkt i en tidlig og tværfaglig indsats, når man kan forudse vanskeligheder senere i barnet eller den unges liv. Indsatsen skal have fokus på barnet og den unge med inddragelse af familie og nærmiljø. Temamål: Den tværfaglige indsats skal tage udgangspunkt i fast og definerede tværfaglige samarbejder. Initiativ: Den nuværende model for det tværfaglige samarbejde videreudvikles med inddragelse af alle relevante faggrupper. Temamål: Der skal fokus på den allertidligste forebyggende og opsøgende indsats Initiativ: I 2008 udbredes initiativet omkring netværks- og bekymringsmøder til alle områder med særligt fokus på sundhedsplejen og dagplejen. Temamål: Det frivillige idræts og kulturliv er en væsentlig del det forebyggende arbejde. Initiativ: I 2008 drøftes initiativer, der kan styrke inddragelsen af det frivillige idræts- og kulturliv i den forebyggende indsats. 14

Kompetencer Alle børn og unge har ressourcer. De skal tilegne sig sociale og faglige færdigheder i forhold til eget potentiale, så de kan indgå i positive fællesskaber. Temamål: Hvis børn og unge skal tilegne sig færdigheder i forhold til eget potentiale kræver det, at det faglige personale har fornødne faglige forudsætninger. Initiativ: Der skal ske en afstemning af efter- og videreuddannelsesplaner i forhold til indsatsområder og politiske mål. Temamål: Der skal fortsæt være opmærksomhed på en bred vifte af indsatser i Nordfyns Kommune. Initiativ: I 2008 skal der ske en udredning og udvikling af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet. Initiativ: På dagtilbudsområdet drøftes mulighederne for at tilrette indsatsen i forhold til børn med særlige behov. 15

Fællesskaber Børn og unge skal opleve medinddragelse, hvor de får ansvar og indflydelse ud fra egne ressourcer. Børn og unge skal lære at kunne indgå i sociale relationer, få prøvet egne holdninger af i trygge fællesskaber og opleve værdien af at have tilknytning til andre og få venskaber. Temamål: Børn og unges inddragelse og fastholdelse i fællesskaber skal løbende styrkes. Initiativ: Det drøftes, hvad der kan være medvirkende til at sikre og øge børn og unges deltagelse i foreningslivet. Temamål: Børn og unges kendskab til mulighederne for fritidstilbud og aktiviteter øges. Initiativ: I 2008 diskuteres, hvordan der kan etableres platforme, hvor børn og unge kan søge information og rådgivning. 16

Tilgængelighed Infrastrukturen er vigtig for børn og unges mobilitet. Børn og unge skal have mulighed for under trygge forhold at kunne bevæge sig rundt i Nordfyns Kommune. Temamål: Infrastrukturen på Nordfyn skal fortsat overvejes og planlægges så den styrker børn og unges mobilitet. Initiativ: Det skal under overvejelse, hvordan cykelstier og ruter kan fremme børn og unges mobilitet. Temamål: Børn og unge skal lære at begå sig sikkert i trafikken. Initiativ: Trafik og færdselstræning skal sikres og være en naturlig del af hverdagen. 17

Standarder for sagsbehandling I medfør af Serviceloven skal Nordfyns Kommune fastsætte standarder for sagsbehandlingen i indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Standarderne skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre kommunens sammenhængende børnepolitik og skabe sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde. Dette beskrives i de foregående afsnit, der er gældende for alle børn og unge i Nordfyns Kommune. Desuden skal standarderne for sagsbehandlingen som minimum beskrive kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til: - Tidlig indsats herunder underretninger - Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge under hele indsatsen - Systematisk inddragelse af familie og netværk - Opfølgning og evaluering på konkrete indsatser - Afdækning af særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Regler for underretninger, inddragelse, opfølgning samt afdækning af forhold for unge, der er fyldt 15 år, er beskrevet i Serviceloven og bekendtgørelser i medfør af loven. Opfyldelsen af bestemmelserne støttes med brug af relevante IT-systemer, der sikrer, at alle forhold, der er inddraget i lovgivning også inddrages i sagsbehandlingen. Aktuelt benyttes Netforvaltning til at sikre procedure og Schultz Lovguide til lovinformation. Kvaliteten i sagsbehandling sikres med gennemgang af udvalgte sager på ugentlige gruppemøder samt ved gennemgang af sager udtaget af ledelsen. Med hensyn til underretninger suppleres bestemmelserne af kommunale tværfaglige teams. 18

Nordfyns Kommune følger op på disse standarder senest i 2009. Herunder vurderes det om kommunen fortsat lever op til bestemmelserne, om standarderne skal revideres samt om der er behov for særlige undersøgelser. 19

Opfølgning på børne- og ungepolitikken Vision, værdigrundlag, temaer og initiativer i børne- og ungepolitikken er udtryk for opfattelser og målsætninger i nutiden. Forhold ændrer sig. Derfor er det væsentligt med en løbende opfølgning på børne- og ungepolitikken. Det foreslås, at der gennemføres en opfølgning på de vedtagne initiativer ultimo 2008. Selve politikken revideres senest i 2009. 20