L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Relaterede dokumenter
Kompetencemål for Fysik/kemi

Læreruddannelsen i Skive

astronomi og astrofysik

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Geografi

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Natur/teknologi

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Læreruddannelsen i Skive

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Håndværk og design KiU modul 2

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Billedkunst. Kompetenceområder

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

Fysik/kemi Fælles Mål

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Professionsbachelorprojektet

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Læreruddannelsen i Skive

Fysik/kemi. Måloversigt

udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Læreruddannelsen i Skive

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kristendomskundskab/religion

Skabelon for læreplan

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Avnø udeskole og science

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Naturvidenskab, niveau G

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Tysk. Kompetenceområder

Dansk, klassetrin

Læreruddannelsen i Skive

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Natur og Teknologi. Sted: Pædagogisk Center; Dyrehavevej 108 B, 6000 Kolding

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 2B: Undervisningsfag

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Biologi Fælles Mål 2019

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Transkript:

Indhold Undervisningsfag: FYSIK/KEMI... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 5 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 10 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi... 13 Undervisningsfag: FYSIK/KEMI Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik Side 1 af 14

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Modulsprog Dansk, nordisk og engelsk litteratur Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Modulets relation til praksis Modulet er målrettet mod undervisning i fysik/kemi i folkeskolens 7-10. klasse, gennem arbejde med planlægning af undervisning, samt via iagttagelse, observation og interview at identificere børns læring og hverdagsforståelser af fysik/kemi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre Side 2 af 14

fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk naturfagsdidaktisk grundlag forskning forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder tage stilling til undervisning, der bygger på betydningen af sprog og dialog samt forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv Side 3 af 14

tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet De studerendes arbejde organiseres i studiegrupper. Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Mindst en fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde 2. Deltagelse i planlagte studieaktiviteter som Teaching Lab, besøg på science centre o. lign, 3. Deltage i feedback-proces ift. medstuderendes studieprodukter 4. Aflevering af to studieprodukter om undervisning i emner relateret til fysik/kemi. Studieprodukt 1 produktkrav: o En beskrivelse af et undervisningsforløb, planlagt ved brug af en didaktisk model o Didaktiske overvejelser over anvendelse af undervisningsforløbet i grundskolen o Redegørelse for faglige begreber i undervisningsforløbet o Et omfang svarende til 10 normalsider a 2600 anslag Side 4 af 14

Studieprodukt 2 produktkrav: o De studerende gennemfører en samtale med/interviewer en elev/et barn med henblik på at afdække før-faglige begreber og hverdagsforståelser inden for et valgt fysik/kemi-fagligt område. o Herefter observeres en elev i en læringssituation i fysik/kemi inden for samme fysikkemifaglige område, med henblik på at beskrive og analysere læreprocesser. o Resultaterne af undersøgelserne formidles i en skriftlig rapport. De nærmere krav til rapporten fastlægges af underviseren. o Rapporten kan indeholde multimodale elementer Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets vidensog færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi elevers læring og formidling gennem faglige tekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Side 5 af 14

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Modulsprog Dansk, nordisk og engelsk litteratur Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og filosofi. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. studieordningens beskrivelse heraf. Modulet er målrettet mod undervisning i fysik/kemi i folkeskolens 7.-10. klasse gennem arbejde med planlægning af praktisk og undersøgende undervisning med særlig vægt på tværfaglig sammenhæng og inddragelse af uformelle læringsmiljøer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemi s kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre Side 6 af 14

fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfagsdidaktisk grundlag folkeskolerelevante områder af nyere forskning fysik/kemi-undervisning, som inddrager inden for naturvidenskab og didaktiske eksempler på nyere naturvidenskabelig perspektiver på inddragelsen af denne i forskning i undervisningen undervisningen fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv Side 7 af 14

fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår fysik/kemi-undervisning om energiomsætning fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet De studerendes arbejde organiseres i studiegrupper. Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. En fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde 2. Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Side 8 af 14

3. Deltagelse i studieaktiviteter som Teaching Lab, besøg på science centre e. l. med efterfølgende aflevering af skriftlig didaktisk refleksion over udbyttet af studieaktiviteten 4. To undervisningsinitierede studieprodukter om undervisning i emner relateret til fysik/kemi Studieprodukt 1 produktkrav: o En beskrivelse af et undervisningsforløb, planlagt ved brug af en didaktisk model. o Didaktiske overvejelser om anvendelse af undervisningsforløbet i grundskolen. o Redegørelse for faglige begreber i undervisningsforløbet. o Omfangsmæssigt svare til 10 normalsider a 2600 anslag. Studieprodukt 2 produktkrav: o Det faglige tema skal være innovativ energioptimering og i studieproduktet skal indgå beregninger fra et hverdagseksempel som kan anvendes i relation til et undervisningsforløb omhandlende det faglige tema. o Der skal inddrages undersøgelser fra hverdagslivet i relation til det faglige tema. o Omfangsmæssigt svare til 10 normalsider a 2600 anslag. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets vidensog færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 9 af 14

FK 3: Fysik/kemi i anvendelse L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse FK 3: Fysik/kemi i anvendelse Kort beskrivelse af modulet Modulet tilrettelægges med en fællesdel og en mere selvstændig projektdel. I modulet arbejdes med naturfagsdidaktiske elementer og fysik/kemi i tværfagligt samarbejde, herunder: Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning i tværfaglig undervisningspraksis Besøg på virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer Det fagdidaktiske indhold i modulet eksemplificeres i arbejdet med Energiformer, -strømme, -kilder, -udnyttelse Stoffers kredsløb i naturen Forberedelse, afvikling og efterbehandling af ekskursioner/virksomhedsbesøg Der tages udgangspunkt i menneskets udnyttelse af kemiske og fysiske processer og kredsløb. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt i virksomheder. Fysiske og kemiske emneområder vægtes nogenlunde ligeligt i modulets fællesdel. Modulsprog Dansk, nordiske sprog og engelsk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulet baseres på fagdidaktisk forskning og grundskolepraksis inden for undervisning i fysik/kemi Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Fysik/kemi-fagets hverdags- og samfundsrelevans udgør konteksten for modulet og herunder også for de studerendes empiriske undersøgelser. Side 10 af 14

De studerendes udvikling og afprøvning af ekskursionsdidaktiske elementer er således centrale for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Undervisning i fysik og kemi s kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i fysik/kemi begrundet fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse begrundet fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb Vidensmål: Den studerende har viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science-centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb Side 11 af 14

planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Arbejdsformer i modulet En væsentlig del af aktiviteterne i modulet vil være initieret af studerende, hvor det forventes, at der selvstændigt arbejdes med faglig og fagdidaktisk teori i relation til fagets hverdags- og samfundsrelevans i forbindelse med de studerendes tilrettelæggelse og gennemførsel af besøg, ekskursioner, m.v. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Mindst en fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde 2. Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderende 3. Deltagelse i planlagte studieaktiviteter som Teaching Lab, besøg på science centre o. lign, 4. Aflevering af to studieprodukter om undervisning i emner relateret til fysik/kemi. Studieprodukt 1 produktkrav: o En beskrivelse af et undervisningsforløb, planlagt ved brug af en didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse af undervisningsforløbet i grundskolen o Redegørelse for faglige begreber i undervisningsforløbet o Såfremt produktet afleveres skriftligt, skal det omfangsmæssigt svare til 10 normalsider a 2600 anslag Studieprodukt 2 produktkrav: o En analyse af et fysik/kemifagligt indhold i et uformelt læringsmiljø fx en lokal virksomhed uden etableret skoletjeneste o Udarbejdelse af et undervisningsmateriale til grundskolen på baggrund af ovenstående analyse o Såfremt produktet afleveres skriftligt, skal det omfangsmæssigt svare til 10 normalsider a 2600 anslag Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 12 af 14

Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Mundtlig prøve Prøven former sig som en præsentation, hvor den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i begrundet at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb inden for det trukne matrixfelt og med udgangspunkt i gældende regler for faget i folkeskolen. Dette omfatter, at den studerende begrundet kan opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering samt demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Side 13 af 14

Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 15 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 14 af 14