SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003

SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER Rapport med anbefalinger Marts 2003 Rektorkollegiet nedsatte medio 2002 en arbejdsgruppe med repræsentanter for en række danske universiteter med det formål at diskutere, hvorledes det enkelte universitet kan definere en sprogpolitik som en integreret del af universitetets internationaliseringspolitik. Nedenstående rapport med anbefalinger er resultatet af dette arbejde. Arbejdsgruppens anbefalinger omfatter en generel oprustning af de danske universitetsstuderendes sproglige kompetencer i såvel dansk som fremmedsprog, og der er således ikke tale om, at kompetencer i et sprog styrkes på bekostning af et andet. Der forudses ikke en fælles sprogpolitik, hvorfor arbejdsgruppens arbejde skal opfattes som inspiration til universiteternes videre arbejde med de behandlede problemstillinger. Indledning Viden om fremmede sprog og kulturer og de dertil knyttede fremmedsproglige og interkulturelle kommunikationsfærdigheder giver adgang til viden generelt, til fremmede kulturer samt til udfordrende og spændende jobmuligheder. Den generelle globalisering såvel som udviklingen på det europæiske arbejdsmarked medfører et behov for en stigende mobilitet på tværs af landegrænser, sprog- og kulturbarrierer. Mobilitet forudsætter imidlertid, at de personer, som den involverer, er i stand til at kommunikere med hinanden på en hensigtsmæssig måde. Bologna-deklarationen (1999) og opfølgningen herpå 1 skal ligesom Ministerrådets beslutning om modersmål og 2+ fremmedsprog (Barcelona 2002 2 ) ses i lyset heraf. De europæiske regeringer har ikke blot erkendt behovet for en styrkelse af europæisk forskning og uddannelse som helhed, men også behovet for en styrkelse af de europæiske borgeres generelle fremmedsproglige og interkulturelle kommunikationsfærdigheder. 1 http://www.bologna-berlin2003.de/en/main_documents/index.htm 2 Punkt 44 i Formandsskabets konklusioner. Det europæiske rådsmøde 15.-16. marts 2002 i Barcelona (ES), jf. http://ue.eu.int/newsroom/makeframe.asp?max=&bid=76&did=69875&lang=1&file=/pressdata/da/ec/69875.pd f&picture=0 1

I forslag til ny universitetslov 3 lægges der i lovforslaget såvel som i de dertil knyttede bemærkninger vægt på de danske universiteters evne til at kunne operere i international konkurrence inden for både uddannelse og forskning. Arbejdsgruppens arbejde har været præget af debatten om reformer i gymnasiet og på universiteterne. På gymnasieniveau sigter debatten mod en styrkelse af fagligheden og specielt en styrkelse af gymnasiets studieforberedende komponent. Arbejdsgruppen peger således på en mere konsekvent opfølgning og udnyttelse af de sproglige kompetencer, som de studerende har tilegnet sig i gymnasiet, for derved bl.a. at styrke en bred internationalisering i de videregående uddannelser. På universitetsniveau sigter debatten især mod yderligere internationalisering samt styrkelse af kandidaternes muligheder for både at finde ansættelse i Danmark og i udlandet, altså en tættere sammenhæng mellem uddannelse og senere beskæftigelse. Som et resultat af den såkaldte Bologna-proces sker der i disse år en hastig udvikling inden for europæisk højere uddannelse, og de danske universiteter må forholde sig proaktivt til de problemstillinger, som denne proces afføder. Et eksempel herpå er spørgsmålet om, hvilke sprog der forudsættes bekendte, hvilke sprog der undervises i, og hvilke sprog der undervises på i universiteternes uddannelsesprogrammer. Hertil kommer et mere praktisk betinget behov for også at operere på andre sprog end dansk (engelsk eller andre fremmedsprog) i eksempelvis studieadministration, personale-administration, bibliotek og andre ressourcecentre (IT-centre, laboratorier, mv.). Det er med andre ord nødvendigt, at de danske universiteter tager spørgsmålet om sprogpolitik seriøst og definerer en sådan som en integreret del af deres samlede strategiske planlægning. Nedenstående rapport og dens anbefalinger forholder sig udelukkende til sprogpolitiske spørgsmål, som vedrører universiteterne, og kun indirekte til uddannelsessektoren generelt og til sprogpolitik på nationalt niveau. Dette betyder bl.a., at rapporten diskuterer anvendelsen af dansk over for engelsk og andre fremmedsprog i universitetssektoren og ikke eksplicit diskuterer minoritetssprog som fx indvandrersprog i Danmark, deres udbredelse eller den ressource, som de repræsenterer. Hvad er universiteternes rolle i forhold til dansk sprog og kultur? Status Danske universiteter har bl.a. til formål at drive videnskab inden for dansk sprog og kultur og har desuden en forpligtelse til at sætte andre fags vidensområder i relation til den særligt danske kulturelle og sproglige forståelsesramme. Denne forståelsesramme er imidlertid kommet under pres i anden halvdel af det 20. århundrede, dels på grund af den stigende internationalisering, dels på grund af at den danske kulturelle og sproglige selvforståelse er blevet svækket. På trods af at standarddansk 3 http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=135850&leftmenu=lovstof 2

sprog i dag er det måske mest homogene nationalsprog i Europa, sker der i disse år en udvikling, som sandsynligvis vil påvirke dette forhold: Det danske sprog har det seneste halve århundrede ændret sig markant: Der er en betragtelig åbenhed over for individuel sproglig variation, og afstanden mellem udtale og ortografi er samtidig blevet øget. Det danske talesprogs uformelle varianter har bredt sig ind på områder, hvor man tidligere anvendte mere formelle varianter. Undervisningen og dermed befolkningens kundskaber i sproglige emner er blevet stadigt lavere prioriteret i uddannelsessystemet. Den danske kulturelle selvforståelse er spaltet mellem det nationale på den ene side og på den anden side en opvurdering af andre højstatuskulturer og deres sprog, først og fremmest engelsk. Parallelt hermed er der sket en udvikling i uddannelsessystemet, herunder på universiteterne, der betyder, At tekstanalysen og dens teoridannelser i udstrakt grad har erstattet den tidligere nationale litteraturhistorie som danskfaglig selvforståelse. At interessen for dansk sprog og dets strukturer har veget pladsen til fordel for universelle sproglige fænomener samt undersøgelse af sprogbrugen og dens variation. At den nationale kultur som forståelsesramme for det danske sprog anses for mindre væsentlig; i stedet opprioriteres forskning i og anvendelse af overordnede betydningssystemer, fx i form af semiotiske analyser. Denne udvikling har en række positive virkninger og betyder, at de yngre generationer har tilegnet sig viden og udviklet kompetencer, som var ukendte eller langt mindre udviklede i deres forældres generation. Imidlertid har det samtidig den konsekvens, at de studerende på universiteterne ofte ikke har nogen veludviklet dansksproglig viden og bevidsthed og dermed heller ikke nogen sproglig selvkritik. Nogen af dem behersker ikke i tilstrækkelig grad et formelt standarddansk, når de begynder på universitetet. De mangler situationsfornemmelse og overfører normer fra deres eget talesprog til andre sammenhænge som eksempelvis mundtlige præsentationer i en akademisk sammenhæng (til eksamen) eller til mundtlig kommunikation i andre kulturer, ligesom de savner fornemmelse for varierende skriftsprogsnormer (genreforskelle), for relationen mellem form og indhold og dermed for en præcis, dækkende og adækvat sprogbrug, også når de efter afslutningen af deres studium påbegynder deres professionelle liv. De her skitserede forhold forstærkes for mennesker, der ikke har dansk som deres første sprog (modersmål), hvad enten det drejer sig om gæstestuderende, gæsteforskere eller indvandrere i Danmark. De møder typisk en manglende forståelse for eller holdning til sproglige spørgsmål, og de har vanskeligt ved at få hjælp til at løse deres sproglige problemer. Med indførelsen af den nye studieprøve fra sommeren 2002 har studerende med udenlandsk uddannelsesbaggrund fået et godt grundlag i form af studierelevante danskkompetencer. Universiteterne bør følge dette op ved at tilbyde fortsat, fagrelevant tilegnelse af dansk for disse studerende. 3

Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at de danske universiteter Går i dialog med de ansvarlige for ungdomsuddannelserne med henblik på at forbedre disse forhold i fremtiden (her kunne Rektorkollegiet spille en rolle som fælles talerør over for eksempelvis gymnasieskolen, der netop er i gang med et omfattende reformarbejde). Klart definerer sine forventninger til de studerendes danskkundskaber, når de starter på universitetet. Tager skridt til at videreudvikle de studerendes danskkundskaber og - færdigheder i løbet af de(t) første studieår, jf. nedenfor om sprogkompetencecentre. 4 Konsekvent indbygger mundtlig og skriftlig formuleringsevne i den samlede vurdering af de studerendes eksamenspræstationer. Foranstalter yderligere kursus og / eller adgang til autonom læring for studerende og ansatte, der ikke har dansk som første sprog (modersmål). Etablerer et tilbud om fagrelateret sprogindlæring (fx fagterminologi 5 ), der bygger oven på det niveau, der er opnået ved studieprøven for studerende og ansatte, der ikke har dansk som første sprog (modersmål). Konkret kunne universiteterne tage et fælles initiativ til at udvikle fx et web-baseret danskkursus, sproglig rådgivning og skrivecentre inden for rammerne af sproglige kompetencecentre. Disse anbefalinger er i overensstemmelse med tilsvarende anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende Danskfagets fremtid om bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dette kan ske gennem en formulering af minimalkrav til de sproglige kompetencer som basis for klarere "afleveringsforretninger" fra det ene niveau til det andet. 6 Hvad er universiteternes rolle i forbindelse med engelsk og andre fremmedsprog Status Der er ikke nogen tvivl om, at engelsk ikke blot i den anglo-amerikanske kulturkreds, men også i store dele af Europa og resten af verden er lingua franca inden for bl.a. handel og transport og inden for meget store dele af højere uddannelse og forskning. Der er her tale om en anglificering eller amerikanisering snarere end en internationalisering. Det er imidlertid naturligt, at også danske universiteter og deres ansatte i stigende grad anvender engelsk, når videnskabelige resultater publiceres, når videnskabelige resultater formidles i undervisning, og når de kommunikerer med udenlandske fagkolleger eller studerende. 4 Arbejdsgruppen anvender termen sprogkompetencecentre for tydeligt at adskille disse fra de kendte sprogcentre for indvandrere og flygtninge. Der er tale om centre med flere sproglige støttefunktioner på universiteter og andre højere læreanstalter. 5 Reference til Bruxelleserklæringen (Jørgen Christian Nielsen, EsF) 6 Jf. Masterplan for fremtidens danskfag, november 2002; www.fremtidensdanskfag.u-net.dk 4

Den udbredte anvendelse af engelsk i den europæiske universitetsverden skaber dog også en række problemer: En række kulturer, også inden for Europa, kommunikerer primært på andre sprog end engelsk (fx fransk, spansk og tysk). Hvis man som dansker udelukkende kan kommunikere på dansk eller engelsk, kan man ikke opnå en tilstrækkelig grad af kontakt med disse kulturer, fx i handelsøjemed eller i en ansættelsessituation. Hvis man udelukkende tilegner sig viden, som er formidlet på engelsk (hvis ikke på dansk), afskriver man forhåndskendskab til og interaktion med videnskabelige teoridannelser og projekter, som betjener sig af andre sprog i deres kommunikation. På et internationalt arbejdsmarked og i internationale eller internationalt orienterede organisationer er det væsentligt at besidde den nødvendige forståelse af fremmede kulturer og kulturforskelle for ikke at forfalde til hegemoni. Det er vanskeligt at tilegne sig denne forståelse uden også at kunne kommunikere på et for disse andre kulturer relevant sprog. Dansk intellektuel historie er præget af franske og tyske traditioner, der i dag er utilgængelige for den, som udelukkende behersker engelsk. Hvis danskerne generelt, og universiteternes dimittender i særdeleshed, skal kunne begå sig på et internationalt arbejdsmarked og dermed i mange forskellige sammenhænge bidrage til den fortsatte vækst og velfærd i det danske samfund, er det uomgængeligt, at de også skal kunne begå sig på andre fremmedsprog end engelsk. Det er derfor vigtigt, at de får mulighed for at udvikle fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer, ikke blot i den primære og sekundære sektor af uddannelsessystemet, men også på universitetsniveau. Den ovenfor beskrevne mangel på sproglig viden og bevidsthed gør sig naturligvis ikke kun gældende for modersmålet (dansk), men også for de respektive fremmedsprog. Et resultat heraf er, at man ofte må konstatere, at danske studerende og dimittender på trods af mange års fremmedsprogsundervisning gennem folkeskole og gymnasium alligevel viger tilbage for at anvende andre fremmedsprog end engelsk. Der ligger derfor en udfordring både for de underliggende niveauer og for universiteterne i at sikre, at de studerendes fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer udvikles og vedligeholdes i tilstrækkelig grad. Endelig skal det i denne sammenhæng nævnes, at danskerne ikke sjældent overvurderer deres egen evne til at kommunikere adækvat på engelsk. Dette kunne skyldes den nævnte manglende sproglige opmærksomhed og dermed manglende sproglige selvkritik. Det er i denne forbindelse væsentligt at skelne mellem sprogstuderende, herunder danskstuderende, og ikke-sprogstuderende, idet man naturligvis må have forskellige forventninger til deres sproglige og kulturelle, herunder interkulturelle, kompetencer. På de sproglige uddannelser, hvad enten det drejer sig om de traditionelle filologier eller de nyere kommunikations- og / eller kulturorienterede uddannelser, kombinations-uddannelser, erhvervssproglige uddannelser eller andre sprogrelaterede uddannelser, udvikler de studerende på forskellig vis deres viden om samt 5

kompetence og færdigheder i sprog og interkulturel kommunikation. Kandidaterne skal efter endt uddannelse kunne varetage en række funktioner i samfundet: som undervisere (gymnasier, handelsskoler, seminarier, osv.), der skal sikre de fremmedsproglige kompetencer og færdigheder hos de kommende generationer, som sprogmediatorer i mange forskellige sammenhænge, herunder som tolke og oversættere, og som eksperter på højeste niveau. Det er universiteternes forpligtelse at udforme deres curricula således, at de studerende på de respektive uddannelsesprogrammer kan tilegne sig den relevante viden og udvikle de tilstrækkelige og nødvendige kompetencer til at kunne varetage arbejdsopgaver inden for en nærmere defineret profil. Hvad angår de ikke-sprogstuderende, er det i dag således, at de ikke nødvendigvis i løbet af studiet videreudvikler deres interkulturelle og fremmedsproglige kompetencer og færdigheder, der her betragtes som basiskompetencer. Det må derfor forudses, at der er behov for at udvikle disse kandidaters evne til at tilegne sig fremmedsproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer således, at de i fremtiden har en mere attraktiv profil på arbejdsmarkedet i Danmark eller i udlandet. Fremmedsprog og interkulturel kompetence er allerede en central forudsætning for universiteternes mulighed for at tilbyde uddannelser, der tilgodeser kravene om en international dimension, jf. også den nye universitetslov. Dermed minder kravet om fremmedsproglig kompetence i intensitet og natur om de nu naturligt forudsatte kompetencer i fx IT, og kompetence i fremmedsprog (engelsk plus endnu et fremmedsprog) er de facto blevet en kulturteknik. I tilknytning hertil vil det være naturligt at pege på, hvor relativt enkelt det er at tilegne sig en vis færdighed i fremmedsprog, som tilhører samme sprogfamilie som allerede kendte sprog (det er fx ikke så vanskeligt at kommunikere med folk, der taler norsk eller svensk, når man selv taler dansk; det er ikke så vanskeligt at lære italiensk, hvis man allerede har en vis færdighed i spansk eller fransk; det samme gælder nederlandsk, hvis man allerede har en vis færdighed i tysk). Man kan sige, at der i denne sammenhæng er tale om en ubevidst viden og færdighed, som det er relativt nemt for den enkelte at videreudvikle. Samtidig hermed må man skelne mellem de fire færdigheder: lytte, læse (de receptive færdigheder) og tale, skrive (de produktive færdigheder). De ikke-sprogstuderende skal ikke nødvendigvis opnå samme niveau i alle fire færdigheder. En dansker kan således godt læse eller forstå (noget) talt norsk eller svensk uden nødvendigvis at kunne producere (tale eller skrive) det. En studerende har måske ikke brug for samme niveau i alle fire færdigheder, men et klart behov for at kunne læse og forstå fagtekster på et givet fremmedsprog. Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at de danske universiteter Går i dialog med de ansvarlige for ungdomsuddannelserne med henblik på at fremme de studerendes fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer som skitseret ovenfor (her kunne Rektorkollegiet spille en rolle som fælles talerør over for eksempelvis gymnasieskolen, der netop er i gang med et omfattende reformarbejde). 6

Klart definerer sine forventninger til de studerendes fremmedsprogskundskaber, når de starter på universitetet, herunder evnen til at benytte litteratur på andre sprog end dansk eller engelsk. Klart definerer, hvilke uddannelser der skal udbydes på dansk, og hvilke uddannelser der i større eller mindre grad (også) skal udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog. For alle uddannelser klart definerer formål og indhold (det egentlige genstandsfelt), herunder hvilke uddannelser der udbydes i fremmedsprog. Klart definerer hvorledes den studerende i løbet af studiet kan tilegne sig eller videreudvikle sine basiskompetencer, herunder færdigheder inden for sprog og (interkulturel) kommunikation, jf. nedenfor. Tager initiativ til at fremme mobiliteten fra Danmark til udlandet for studerende på de uddannelser, hvor mobilitetsgraden ikke er tilstrækkelig høj, jf. nedenfor vedr. mobilitet i øvrigt. Tager initiativ til, at underviserne får mulighed for at styrke deres færdigheder inden for sprog og (interkulturel) kommunikation, således at de kan indgå i forpligtende og meningsfyldt samarbejde (udvikling og forskning) med kolleger uden for Danmark og / eller kan undervise på fremmedsprog inden for deres eget fagområde. Universiteterne bør endvidere gøre de studerende opmærksom på nedenstående forhold og bistå dem i at udvikle og dokumentere deres individuelle kompetencer og færdigheder: Muligheden for at udvikle partielle kompetencer (dvs. ikke nødvendigvis samme niveau i de fire færdigheder, jf. Europarådets fælles referenceramme) 7 Interkulturelle kompetencers betydning Anerkendelse af kompetencer og færdigheder, som ikke er formelt tillært; udvikling af individuelle porteføljer 8 Betydningen af ubevidst viden. I nogle lande sker dette dels ved direkte undervisning, som er integreret i studieprogrammet (og tildelt et vist antal ECTS), ved undervisning og / eller ved adgang til autonomt læringsmateriale på universitetet eller ved en kombination af disse muligheder. Dette sker kun i meget begrænset omfang på de danske universiteter og burde udvikles mere, for at de danske kandidater ikke stilles ringere end deres udenlandske kolleger på arbejdsmarkedet. Nedenfor diskuteres muligheder for sådanne tiltag, uden at det nødvendigvis påvirker den allerede eksisterende fagtrængsel (60 ECTS / år) negativt. 7 http://www.coe.int/t/e/cultural_cooperation/education/languages/language_policy/common_framework_of_reference/ 8 http://www.coe.int/t/e/cultural%5fco%2doperation/education/languages/language%5fpolicy/portfolio/. En sprogportefølje er i princippet en personlig mappe, hvori den studerende kan redegøre for og dokumentere sine fremmedsproglige kompetencer både dem, som han har lært i det formelle uddannelsessystem, og dem, som han har lært på anden måde. Der vil i løbet af 2003 blive udarbejdet en dansk version af sprogporteføljen på Handelshøjskolen i Århus; henvendelse kan ske til lektor Ole Lauridsen, ol@asb.dk. 7

Universiteterne og domænetab publicering og formidling på dansk eller fremmedsprog? Status Der udtrykkes ofte bekymring i offentligheden for, at det danske sprog taber domæner til fordel for engelsk. Blandt de internationaliserede domæner, som frygtes at gå tabt for det danske sprog, er reklameverdenen, de store erhvervskoncerner, ITmedierne og ikke mindst de højere uddannelser og forskningen. Ifølge en rapport fra Dansk Sprognævn (2001) er det især på naturvidenskaberne, at engelsk dominerer. På det samfundsvidenskabelige område er dansk i højere grad et levende videnskabssprog, om end mellem en tredjedel og halvdelen af de publicerede værker er på engelsk. Det samme gælder det humanistiske og det teologiske område, hvor situationen for det danske sprog måske endda er endnu gunstigere, fordi videnskabens genstandsområde her i særlig grad er dansk sprog og kultur. I det hele taget er der ikke noget en-til-en-forhold mellem domæne og sprog på det videnskabelige område. Sprogvalget er ikke bestemt af domænet som sådant, men bestemmes i de fleste tilfælde af forholdet mellem deltagerne i de sociale netværk, der eksisterer inden for domænet. Internationaliserede domæner er derfor ikke nødvendigvis ved at gå tabt for det danske sprog. Hvis alle i netværket har dansk som modersmål eller forventes at kunne dansk, så vil de alt andet lige tale og skrive på dansk med hinanden, uanset hvor mange engelske fagudtryk der måtte snige sig ind. Dette er jo ikke det samme som at tale eller skrive på engelsk. Tværtimod kan brugen af engelske ord og udtryk i det danske fagsprog netop være udtryk for den fornyelse og videreførelse af det danske videnskabssprog, som man gerne vil sikre, ligesom videnskabssproget tidligere så smidigt har absorberet latin og tysk. Der er kun få domæner i det danske samfund, hvor domænet som sådant dikterer, at sproget uanset parternes modersmål skal være engelsk eller et andet fremmedsprog. Et af de få eksempler er undervisningen på uddannelser, hvor studieordningen foreskriver undervisning på engelsk. Der er et stort pres på uddannelsesinstitutionerne for at lave uddannelser på engelsk. Begrundelsen er, at universiteterne ikke kan deltage i international udveksling af studerende og lærere, uden at relevante dele af uddannelserne udbydes på et sprog, som de udvekslede behersker. Samtidig er det klart, at hvis det engelske sprog institutionaliseres som undervisningssprog i tilstrækkeligt omfang, så vil det i samme grad fortrænge dansk som undervisningssprog i den højere uddannelse. I hvilket omfang kandidaterne skal bruge dansk og / eller fremmedsprog i forbindelse med deres arbejde vil naturligvis afhænge af flere forskellige faktorer. På forskningens domæne er problemstillingen en anden, og uddannelse og forskning bør derfor betragtes som to separate domæner. I forskningen er der en naturlig arbejdsdeling mellem dansk og andre sprog, hvor det styrende princip er den optimale kommunikation inden for deltagernetværkerne. Dansk er det foretrukne sprog i de lokalt dominerede netværk. Engelsk er det foretrukne sprog i de internationale netværk, hvor deltagerne som oftest ikke forstår hinandens modersmål. Det er med andre ord de enkelte forskeres kompetencer og ikke domænet, der bestemmer sprogvalget. Det danske sprogs status som videnskabssprog afhænger således af, hvilken status vi giver den forskning, og ikke mindst forskningsformidling, der finder sted i de lokale netværk, jf. Videnskabsministeriets forslag til ny universitetslov, der 8

understreger universiteternes forpligtelse til at formidle deres forskningsresultater til det danske erhvervsliv og det danske samfund generelt. Det udgør ikke nogen trussel mod det danske sprog, at forskerne publicerer deres internationale artikler på engelsk eller et andet fremmedsprog, hvis blot forskerne ikke forsømmer også at publicere til de lokale netværk på dansk, for det er her, det danske videnskabssprog skal udvikles. Det er derimod et problem for den fortsatte udvikling af det danske videnskabssprog, at den faglige status eller meritering, der følger med publicering til de lokale netværk (på dansk), er lavere end for publicering til de internationale netværk (på engelsk). Her kunne faglige referenter på danske eller nordiske tidsskrifter bidrage til, at publikationer inden for Danmark eller de øvrige nordiske lande ville opnår en højere status end tilfældet ofte er i dag. Det har været foreslået, at forskerne altid først skal skrive deres artikler på dansk og så få de væsentligste resultater oversat til engelsk. Men det ville koste mange penge, som forskningen kunne bruge bedre. Mange oversættelser ville være pligtøvelser uden nogen veldefineret målgruppe. Desuden stiller en dansk og en international kontekst typisk forskellige krav til format og indhold, samtidig med at forskningspublikationen er karakteriseret af begrebsudvikling og sproglig innovation på et højt abstraktionsniveau. Disse forhold gør det vanskeligt for oversættere uden relevant faglig indsigt at lave en adækvat gengivelse, og en dårligt oversat artikel er på forhånd handicappet på det internationale marked. Anbefaling Forskningsformidling til de lokale netværk (på dansk) skal styrkes. Universiteterne bør arbejde for, at forskningen bliver mest mulig tilgængelig i forskellige medier og for forskellige modtagere i Danmark, og informationsudvekslingen skal fremmes ikke blot mellem forskningen og det danske samfund (den afprofessionaliserede formidling), men også mellem fagene (den tværfaglige formidling). Universiteterne, eller deres institutter og forskningscentre, bør fastlægge klare strategier for, hvilke(t) sprog deres forskere anvender i deres publikationer. Universiteterne bør arbejde for, at forskeruddannelse og evt. -efteruddannelse gør den enkelte forsker i stand til at formidle sine egne forskningsresultater på både (som minimum) dansk og engelsk. En strategi, som fastlægger, at ph.d.- studerende skal formidle deres forskningsresultater på både dansk og fremmedsprog, vil kunne etablere nogle gode vaner, som de bagefter vil bringe med sig i en fortsat forskerkarriere. Samtidig bør en sproglig konsulenttjeneste sprogkompetencecentre (jf. nedenfor) stå til rådighed for forskere, der gerne vil have sproglig feedback, før et manuskript på engelsk sendes til den internationale redaktion. Hvordan håndteres fagtrængsel, så opnåelse af bedre sprogkundskaber ikke sker på bekostning af kernefag? Status Spørgsmålet er herefter, hvorledes det skal lade sig gøre at opfylde dette behov inden for de givne økonomiske rammer og de givne ECTS-rammer. 9

Det kan forudses, at universiteterne kun i begrænset omfang vil være parate til at reservere en del af de 180 ECTS på en bacheloruddannelse eller de 120 ECTS på en kandidatuddannelse til forbedring af de studerendes sproglige kompetencer. En sådan forbedring kan imidlertid både finde sted i tilknytning til de øvrige fag og uden for den obligatoriske undervisning. Anbefaling Nedenfor anføres nogle muligheder for at styrke de studerendes sproglige basiskompetencer i tilknytning til og måske som en reel styrkelse af deres kernefag. Disse muligheder skal betragtes som en slags idekatalog til de universiteter, som vælger at følge rapportens anbefalinger og derefter arbejder med implementeringen af disse. Undervisningssprog Mobilitet Undervisningen på fremmedsprogsstudierne forgår på de(t) givne fremmedsprog. Pensum omfatter litteratur på flere forskellige sprog. Dette er en forpligtelse for både underviser og studerende, jf. også den i indledningen nævnte Barcelona-erklæring. De studerende vil således have mulighed for at vedligeholde de 2 eller 3 fremmedsprog (eller evt. flere), som de allerede har lært i folkeskole og gymnasial uddannelse (eller i andre sammenhænge). De studerende trænes i flersproglig litteratursøgning (trykte og elektroniske medier). Dette kan ske i forbindelse med de introduktioner til litteratursøgning, som tilbydes i forbindelse med de fleste uddannelser og følges op i tilknytning til de respektive kernefag. En (del af en) uddannelse gennemføres på fremmedsprog. Dette kan ske o på udenlandske universiteter (mobilitet, jf. nedenfor) o ved ikke-dansksprogede lærerkræfter på universiteterne o ved danske lærerkræfter med den nødvendige kompetence i det pågældende fremmedsprog. Meritgivende udveksling i et eller to semestre i løbet af den danske uddannelse, typisk inden for SOKRATES-programmet eller tilsvarende. I forbindelse med dobbelte akademiske grader (double degrees) udarbejdet i bilateralt samarbejde mellem danske og udenlandske universiteter, hvor de studerende skal gennemføre en del af uddannelsen på det udenlandske universitet. I forbindelse med fælles akademiske grader (joint degrees) udarbejdet i samarbejde mellem danske og udenlandske universiteter, hvor de studerende skal gennemføre en del af uddannelsen på de(t) udenlandske universitet(er). Meritgivende praktik i en udenlandsk virksomhed. Sprogundervisning og adgang til autonom læring Sprog- og kommunikationskurser uden for ECTS i DK eller udlandet; både uden for og i tilknytning til udvekslingsophold eller dobbelt- / fællesgrader. 10

Introduktion til, hvorledes man lærer at lære fremmedsprog (burde ligge i ungdomsuddannelserne). Adgang til nye læringsværktøjer (autonom læring; udnyttelse af moderne teknologi). Udvikling af egentlig sprogportefølje. Egentlige sprogmoduler som en integreret del af et ikke-sprogligt curriculum. Tandem-læring. De internationale studerende som en ressource på danske universiteter De fleste danske universiteter har hidtil overset den sproglige ressource, som de udenlandske studerende udgør. Disse studerende bør komme og vil som oftest meget gerne i en bedre kontakt med de danske studerende både i forbindelse med og uden for studiet. Dette kan bl.a. ske ved en bevidst planlægning af Projektarbejde i flersprogede / flerkulturelle grupper. Studentersociale aktiviteter (danske og udenlandske studerende; typisk planlagt og gennemført af de studerende). Det er væsentligt at påpege, at en række af ovenstående anbefalinger ikke nødvendigvis vil medføre en øget ressourcebelastning. Meget vil kunne opnås ved at omlægge nuværende praksis og samarbejde mellem universiteterne indbyrdes eller mellem universiteterne og andre kursusudbydere (strategiske alliancer). - Andre anbefalinger vil kræve en vis investering og i nogle tilfælde også et vist mål af driftsudgifter. På hvilket niveau skal medarbejderne kunne engelsk? Er det tilstrækkeligt at kunne kommunikere på engelsk med en udlænding, eller skal engelsk være et alternativt arbejdssprog til dansk? Status Kravene til medarbejdernes fremmedsproglige kompetence afhænger af, hvilken sprogpolitik det enkelte universitet vedtager, for det vil også være afgørende for, i hvilken sammenhæng medarbejderne skal kunne anvende de(t) pågældende fremmedsprog. Hvad angår de videnskabelige medarbejdere, er det spørgsmålet, om de skal kunne læse og henvise til litteratur på fremmedsproget, om de skal kunne undervise på fremmedsproget, eller de skal kunne deltage i faglige konferencer, mv. på fremmedsproget. Universiteterne vil kunne sikre sig fremmedsproglig kompetence ved rekruttering af nye medarbejdere. Hvad angår bibliotekarer og det teknisk-administrative personale, er det afgørende, hvilken funktion de har på deres respektive arbejdspladser. Hvis de skal kunne kommunikere med ikke-danske studerende eller ansatte, skal de have det nødvendige sproglige beredskab til at kunne udfylde deres job på en kompetent måde. 11

For alle medarbejdere gælder det, ligesom for de studerende, at de ikke nødvendigvis skal have samme niveau i alle fire færdigheder. Anbefaling For at ovenstående skal kunne realiseres, vil det være nødvendigt at sikre alle medarbejderes sproglige kompetencer. Det kan bl.a. ske ved rekruttering ved efter- og videreuddannelse i Danmark ved (intensive) kurser i udlandet ved udveksling (job swop), gerne i kombination med et intensivt kursus; job swop giver også mulighed for øget indsigt i kulturforskelle inden for det relevante arbejdsområde samt videndeling og udveksling af erfaringer. Af hensyn til kvaliteten i undervisningen er det uhyre vigtigt, at de medarbejdere, som påtager sig at undervise på engelsk eller et andet fremmedsprog, har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at gøre dette. Man kan derfor - ud over ovenstående - overveje at indføre en form for certificering af de pågældendes fremmedsproglige kompetencer. Dette kan naturligvis ikke gøres, med mindre de pågældende medarbejdere har haft mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer i tilstrækkelig grad. Sprogkompetencecentre En række af anbefalingerne i de foregående afsnit vil med fordel kunne implementeres ved etablering af sprogkompetencecentre på de enkelte universiteter. Sådanne centre kunne bl.a. tilbyde undervisning i eller på anden måde støtte de studerendes tilegnelse af de sproglige og interkulturelle basiskompetencer. De kunne danne rammerne om såvel undervisning som autonom læring i dansk for nye studerende, dansk som fremmedsprog for udenlandske forskere, undervisere og studerende, dansk nomenklatur inden for bestemte fagområder samt fremmedsprog for danske forskere, undervisere og studerende. Et sprogkompetencecenter bør også løbende kunne udføre sproglig revision og egentlige oversættelser af videnskabelige artikler på professionelt niveau. Endvidere bør de sikre kvaliteten og gennemskueligheden i de administrative tekster, der er oversat til engelsk. I takt med den stigende internationalisering er universiteterne nødt til at producere og ajourføre regelsamlinger, studievejledning, formularer, eksamensbeviser, websteder osv. på både engelsk og dansk. Personalet er ikke nødvendigvis uddannet til dette, og ofte er sådanne tekster derfor ikke udarbejdet på et tilstrækkeligt professionelt niveau, hvilket ikke fremmer det enkelte universitets image i omverdenen, og slet ikke hvis disse tekster finder vej til universiteternes brochurer, websteder, mv. 12

Skal det accepteres, at noget så centralt som studieordninger, dimittendtaler, etc. kun findes / foregår på dansk? Arbejdsgruppen har valgt ikke at gå i detaljer med disse spørgsmål, men vil anbefale universiteterne generelt at gennemgå alle deres kommunikationskanaler til studerende og forskere. Hvilke tekster, der udelukkende skal foreligge på dansk, og hvilke, der skal foreligge på engelsk og / eller andre fremmedsprog, afgøres af, om studerende, forskere og undervisere forventes at kunne dansk eller ej. Det er således den konkrete målgruppe, som i hvert enkelt tilfælde afgør valget af dansk og / eller fremmedsprog. Dette gælder naturligvis såvel den mundtlige som den skriftlige kommunikation. Skal det accepteres, at noget så centralt som visse møder, undervisning, etc. alene holdes på engelsk? Også dette spørgsmål har arbejdsgruppen valgt kun at berøre ganske kort. Da sprogpolitikken også skal ses som en integreret del af universiteternes internationaliseringspolitik, er det arbejdsgruppens overordnede anbefaling, at universiteterne bør skelne mellem studerende og forskere, som kun opholder sig på det danske universitet i en kortere periode, og dem, der opholder sig der i længere tid (mere end et år). For sidstnævnte gruppe bør man forvente, at de lærer sig dansk også for at kunne deltage i tilstrækkeligt omfang i forskellige interne samarbejdsrelationer og i de demokratiske processer. De danske universiteter befinder sig i den danske kulturkreds, og hvis man vil deltage i de demokratiske processer, er man også forpligtet til at lære dansk. Omvendt må udenlandske studerende på uddannelser, som fx udbydes på engelsk, forvente, at de kan gennemføre studium og kommunikation med administration, bibliotek mv. på engelsk. Eksamensbeviser og Diploma Supplement bør udarbejdes på undervisningssproget. Endvidere bør alle have adgang til en engelsk oversættelse af disse dokumenter, ligesom universiteterne i fornødent omfang må udarbejde oversættelser til andre fremmedsprog, fx tysk for en kandidat i tysk og spansk for en kandidat i spansk. Marts 2003 På arbejdsgruppens vegne, Karen M. Lauridsen (formand) Handelshøjskolen i Århus 13