Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning



Relaterede dokumenter
En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Bag om. God fornøjelse.

MØD MINDRETAL - Sprog og Kultur

Slesvigs nordgrænse Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark Danmark besat af Nazityskland

Læremidler til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl

Pressemeddelelse om Sydslesvigudvalgets projekttilskud 2014

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År Kr

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Overblik. Slides 3-4: Introduktion. Slides 5-9: Mindretallenes Hus. Slides 10-16: Mindretal i Tyskland. Slides 17-20: Mindretal i Europa

Håndbog for pædagogstuderende

Godkendt referat af ordinært møde i Sydslesvigudvalget 18. december

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Besvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 8. februar

UDVEKSLINGSELEV I NOVEMBER UGERNE 45 TIL 47

UDVEKSLINGSELEV I NOVEMBER UGERNE 45 TIL 47

Krigen Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Forord Kapitel 1 Slesvig før et kortfattet sammendrag... 15

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

SSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

SPROG OG ORD I GRÆNSELANDET

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Sønderborg /pd

Undervisningsforløb GRUNDLOVEN

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

esvigs danske historie

Rapport: Det danske mindretals bånd til Danmark 2018

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Historisk Bibliotek. Grundloven Thomas Meloni Rønn

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Behold selv dette dokument så ved du altid hvor du står i processen og hvad næste skridt er

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan

forord I dagplejen får alle børn en god start

Undervisningsforløb STATSKUPPET

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Baggrunden, krigen, resultatet

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Læremidler og fagenes didaktik

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Faglig læsning i matematik

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Fremtidens biblioteker. Bryder bibliotekerne den sociale arv?

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler

Argumentation & demokrati

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Årsplan for kristendom i 2.a

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Unge og regional identitet

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Pædagogisk materiale i tilknytning til Midtimellem af Lis Pøhler

Dette katalog beskriver nogle af de resultater, der er blevet opnået i samarbejde med aktørerne i den dansk-tyske grænseregion i det forgangne årti.

Reklameanalyse - trykte reklamer

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Undervisningsforløb KORSTOG

Lærervejledning til 1000 meter Odense

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

Årsplan for 3.klasse i dansk

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

ARRANGEMENTER INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING SYDDANSK UNIVERSITET FORÅR 2011

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Dansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16

Transkript:

Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Forlag: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Stuhrsallee 22, D- 24937 Flensburg. Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet Alsion 2, DK- 6400 Sønderborg. Tryk: Flensborg Avis 2008: Forfatteren og Dansk Skoleforening for Sydslesvig 1.udgave, 1. oplag 2008 ISBN 978-87-90163-75-4

Indhold Indhold Forord 4 Indledning 5 Hvad er Sydslesvig 6 Kort over Sydslesvig, hertugdømmerne og Danmark 7 Opgaver til eleverne 8 Hvem er de danske i Sydslesvig? 12 En dansk familie i Sydslesvig gennem tiderne 12 Elevernes familie 12 Familiens sociale netværk 13 Hverdag og fest i familien 13 Hverdag og fest i mindretallet 13 På ferie 13 Hvad er danskhed? 13 Danskere i Sydslesvig fortæller 13 Litteratur på dansk skrevet af forfattere i Sydslesvig 14 Danske malere i Sydslesvig 14 Litteratur og øvrige informationer om det danske mindretal i Sydslesvig 14 Årets gang i Sydslesvig 15 Oversigt over skikke, traditionelle møder og kristne helligdage i Sydslesvig 16 De danske årsmøder i Sydslesvig 17 En skoletüte 24 Lanterne 25 Rummelpot 27 Grønlangkålsspisning 31 Litteratur 32 Flag og rigsvåben 33 Dannebrog 33 Flagdage i Danmark 38 Det slesvigske løveflag 39 Danmarks Rigsvåben 41 Opgaver til eleverne 44 Litteratur 44 På sporet af det danske i elevernes lokalsamfund 45 Spor af den danske historie 45 Spor af mindretallets kulturelle liv 45 Spor af mindretallets politiske liv 45 Det danske mindretal på internettet 45 Spor af det danske i Flensborg, Slevig og Skovlund-Valsbøl 46 Spor af det danske i hele Sydslesvig 46 Litteratur 46 Danske spor i Flensborg i dag og før i tiden 47 Duborg Slot 48 Elevopgaver 50 Vajsenhuset historien bag Flensborg Hus 51 Nørreport 55 Eleven som etnograf på bytur 58 Efterbearbejdning i skolen 59 Indhold side 1

Danske spor i Slesvig 60 Et stjerneløb i Slesvig 60 Poster og opgaver 61 Sagn fra Slesvig og omegn 64 Danske spor i Skovlund-Valsbøl 73 Danske institutioner og foreninger 73 Billedmateriale 74 Grænser 75 Den dansk-tyske landegrænse gennem tiderne 78 Grænsen år 2003-5 med tilbageblik til 2000 og fremtidsvisioner 78 Grænsens forløb 78 Hvordan ser grænsen ud i naturen og i byen? 79 Grænsemærker 80 Litteratur 83 Grænseovergangene ved den dansk-tyske grænse 84 Billedmateriale 85 Hvad betyder grænsen i dag? 95 Hvad betød grænsen i 2000? 95 Hvad vil grænsen betyde om ti år? 95 Litteratur 95 Schengenaftalen 95 SchengenInformationsSystem (SIS) 95 Grænsehandel 96 Litteratur 96 Skelbækken som grænse fra 1920 97 Opgaver 97 Litteratur 97 Kongeåen - Danmarks grænse 1864-1920 98 Opgaver 99 Litteratur 99 Elben, det danske monarkis grænse 1460-1864 100 Ejdergrænsen og Dannevirke ca. 650-1460 101 Opgaver 102 Litteratur 102 Brochure og billedmateriale 103 Hvad den dansk-tyske landegrænse og andre landegrænser betyder 107 Statsborgerskab 107 Love og regler 107 Flertal og mindretal 107 Kiel-Erklæringen 107 Bonn-Erklæringen 107 Slesvig-Holstens delstatsforfatning 108 Europarådets Rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal 108 Litteratur 108 Officielt sprog mindretalssprog 109 Indhold side 2

Europarådets Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog 109 Litteratur 109 Sammenligning af administrative systemer Sydslesvig - Danmark 111 Kommune, Gemeinde, Amt, Kreis, Land, Bund og kommune, region, stat 111 På tværs af landegrænser 112 Hvem sætter grænser i dagligdagen? 113 Litteratur til emnet Grænsen 113 Sproglig mangfoldighed i Sydslesvig 115 Sprogdetektiven 115 Eksempler på skilte 116 Alfabeter 120 Sprog i Sydslesvig 121 Dansk er mange ting 121 Rigsdansk 121 Sydslesvigsk 121 Sønderjysk 122 Tysk er mange ting 126 Plattysk 126 Nordfrisisk 127 Hilsner i Sydslesvig 129 Hilsner i Sønderjylland 129 Tosprogethed 131 Billedfortegnelse 134 Indhold side 3

Forord Dansk Skoleforening for Sydslesvig opfordrede mig i 2001 til at udvikle et undervisningsmateriale om det danske mindretal og Sydslesvig. Det skulle ske i samarbejde med skolekonsulenter og lærere. Langt om længe foreligger det til brug for alle lærere og elever, men mange har stiftet bekendtskab med dele af materialet tidligere. Og flere har selv bidraget med tekster, billeder og opgaver. Jeg vil gerne takke jer alle, både elever, lærere, skolekonsulenter og skoledirektør for jeres imødekommenhed og engagement i forbindelse med udvikling, afprøvning og revision af materialet i skoleåret 2002/3 og i forbindelse med Skoleforeningens kursus Vi bor i Sydslesvig i 2003/4. Uden jeres erfaringer, ønsker og bidrag var materialet ikke blevet til det som det er i dag. Nu er det op til jer at fortsætte udviklingen af Vi bor i Sydslesvig, for det foreliggende er kun en starthjælp. I materialet er billeder, kort og tekster som flere velvilligt har stillet til rådighed. Tusind tak for tilladelserne til gengivelserne til Danmarks - Samfundet, Flensborg Avis, Grænseforeningen, Grænseruten, Museum Sønderjylland Sønderborg Slot og - Bov Museum samt Studieafdelingen, Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig. Af Billedfortegnelsen fremgår hvilke illustrationer I har bidraget med. Illustrationerne er bragt i et lille format i det trykte materiale, men foreligger også på cd-rom til digital fremvisning på computer eller tavle. Da der er ophavsret på illustrationerne, er det ikke tilladt at reproducere dem. Karen Margrethe Pedersen, maj 2008 Forord side 4

Indledning Emner Fag Undervisningsmaterialet skal bidrage til, at elever i primært 5. - 6. klasse får mulighed for at opnå en indsigt i, hvorfor der er et dansk mindretal, og hvad der karakteriserer mindretallet i historisk, kulturel og sproglig henseende. Dertil hører et indblik i, hvad danskhed kan være. Desuden skal det give eleverne mulighed for at erkende, hvad identiteter kan være, fx mindretalsidentitet, og for at tilegne sig en interkulturel forståelse. Materialet kan bidrage til at styrke elevernes historiebevidsthed, deres bevidsthed om kultur og sprog, deres identitet og demokratiske dannelse. Og på baggrund af den viden og erkendelse, som er opnået ved at arbejde med Vi bor i Sydslesvig, kan der senere arbejdes videre med den betydning nationale og etniske mindretal har i Tyskland, Danmark og det internationale samfund. Herunder hører forholdet mellem mindretal og flertal, lige så vel som relationer mellem mindretal og relationer mellem mindretal og tilhørsland. Dertil findes der andet undervisningsmateriale. Undervisningsmaterialet er inddelt i emner, som omfatter tekster, kort, foto og elevopgaver. Disse emner skal indgå i undervisningsforløb, hvor de er relevante. Det vil sige, hvor de passer ind i det øvrige indhold i undervisningen, og hvor de passer til elevernes forudsætninger. Vi bor i Sydslesvig udgør således ikke et undervisningsforløb, hvor emnerne skal tages op lige efter hinanden. I forbindelse med emnet På sporet af det danske i elevernes lokalsamfund indgår konkrete undervisningsforløb udarbejdet af lærere. De er fra et pædagogisk udviklingsarbejde i 2003-4 og kan give inspiration til egen undervisning. Emnerne er udarbejdet til fagene dansk og historie, men de vil også kunne indgå i andre fag. Og de er velegnede til tværfagligt samarbejde, hvor der fx kunne sættes fokus på de sociale relationer og det nære samfundsliv, som eleverne indgår i gennem barndommen. Dette kunne føre til tanker og diskussioner om det fællesskab, eleverne er en del af og andre eksisterende fællesskaber. Et sådant fokus kunne skabe mulighed for, at børnene vokser op med en social bevidsthed og en sociologisk fantasi, der kan udvikle visioner om flere eller andre former for fællesskaber. I de første skoleår er de nære fællesskaber inden for familien, naboskabet, skolen, fritidsklubben, forældrenes arbejdsplads og religioner ofte emner i undervisningen. Her inddrages fælles værdier og normer. Den undervisning kan betragtes som de første skridt til forståelse af det samfund, vi lever i. Senere i skoleforløbet bliver eleverne introduceret til mere overordnede strukturer i det samfund, hvor de er borgere. Disse strukturer giver mulighed for et liv i fællesskab, men de sætter også rammer for udfoldelse. I det demokratiske samfund fastlægger og organiserer de folkevalgte politikere rammerne. De bliver administreret og ført ud i livet på flere niveauer. I Sydslesvig er det Bund, Land, Kreis og Gemeinde. For elever i en mindretalsskole kan viden om disse strukturer bidrage til en indsigt i, at mindretallet er integreret i samfundet med dets institutioner og også er et fællesskab med sine egne institutioner. Dertil kommer mindretallets forbindelse og fællesskab med tilhørslandet Danmark. Det er muligt at gå fra konkrete og synlige tegn på fællesskaber på samfundsniveau og mindretalsniveau og til abstrakte begreber og forestillinger om strukturer. Indledning side 5