BØRNE- OG UNGE- RÅDGIVNINGEN

BØRNE- OG UNGE- RÅDGIVNINGEN FORANSTALTNINGSGRUNDLAG Maj 2017

Indhold 1. Indledning...2 2. Formål...2 3. Værdigrundlag og målsætning...2 4. Forud for en foranstaltning...3 5. Socialfaglig metode...3 6. Barnets perspektiv...4 7. Lovgivningsmæssig ramme for foranstaltninger...4 8. Netværksmøde, opstartsmøde og handleplansmøde...5 9. Fælles plan...6 10. Komplekse og omfattende problematikker...7 11. Indsatstrappen...7 12. Varighed og foranstaltningens ophør...8 13. Sagsforløb...9 14. Bilagsfortegnelse...10 Bilag 1 - FN s Børnekonvention...10 Bilag 2 - Serviceloven...10 Bilag 3 Servicelovens 1...10 Bilag 4 Servicelovens 11...10 Bilag 5 Servicelovens 46...11 Bilag 6 Servicelovens 50...11 Bilag 7 Evt. brug af kendt fagperson som foranstaltningsperson...12 Bilag 8 Eksempel på Fællesplan...13 Side 1 af 14

1. Indledning Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har en ambition om, at børn skal hjælpes til at blive den bedste udgave af sig selv. Det sker ved at understøtte børns udvikling gennem indsatser, der fokuserer på sprog, dannelse og tidlig indsats. Når børn får begyndende vanskeligheder, er der fokus på at anvende almenområdets ressourcer, således at så mange børn som muligt får en individorienteret og tidlig hjælp, der hvor de færdes. Alle børn vil møde modgang, og det er godt at erfare, at der er hjælp at få i nærmiljøet og almenområdet. Nogle gange er der imidlertid brug for andet og mere end almenområdet kan bidrage med, og samfundet har en forpligtelse til at sikre hjælp i form af foranstaltninger til børn og unge, der har et særligt behov for hjælp og støtte. Denne særlige hjælp er et supplement til almenområdets differentierede indsatser og eventuelle andre specialiserede indsatser i for eksempel skoleregi. I det efterfølgende bliver der givet en beskrivelse af de lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige rammer for forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Beskrivelsen af Børne- og Ungerådgivningens omsætning af rammerne til praksis kalder vi for Foranstaltningsgrundlaget. Foranstaltningsgrundlaget er et internt arbejdsredskab, der synliggør Børn- og Ungeforvaltningens politik og samarbejde med børn, forælde og samarbejdspartnere, når der etableres sociale hjælpeforanstaltninger for børn og familier i udsatte positioner. Målgruppen for foranstaltningsgrundlaget er derfor primært børn- og ungesocialrådgiverne og deres ledere og sekundært politikere og fagfolk i Børn- og Ungeforvaltningens øvrige afdelinger, som samarbejder om at give børn og unge en god tilværelse med passende udfordringer og tiltro til egen formåen. 2. Formål Foranstaltningsgrundlaget synliggør Børne- og Ungerådgivningens tilgang og samarbejdet med og omkring børn og familier i udsatte positioner. Det vil sige, den måde vi møder hinanden på i et forpligtende samarbejde. Målet med samarbejdet er ikke en bestemt foranstaltning, men at barnet får relevant og virksom hjælp. Nogle gange kræver det en foranstaltning, som supplement til forældrenes og almenområdets indsatser. Foranstaltningsgrundlagets overordnet formål tager udgangspunkt i servicelovens paragraf 1, hvor formålet med serviceloven er beskrevet samt servicelovens 46, der beskriver formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for støtte. 3. Værdigrundlag og målsætning Vi lægger vægt på en tidlig indsats, inddragelse af barn, familie og fagpersoner, samt andet netværk, idet det øger motivationen for forandring, kvalificerer beslutningsgrundlaget og fremmer kreative ideer og forslag. Dermed skabes et fælles grundlag, der kan omsættes i konkrete aftaler om handlinger, indsatser og foranstaltninger, som de involverede parter samarbejder om. En sådan tilgang øger sandsynligheden for, at barnet og familien får relevant hjælp på et tidligt tidspunkt, så senere og mere omfattende behov for hjælp forebygges, og ressourcerne dermed udnyttes bedre. Foranstaltningsgrundlaget understøtter følgende mål: Barn og familie inddrages mest muligt Fagpersoner og almenområdets handlemuligheder inddrages Indsatser iværksættes tidligere i problemudviklingen Side 2 af 14

Løsninger iværksættes tæt på barnets hverdag Hastighed og kontinuitet i indsatsen sikres Der skabes en helhedsorienteret indsats på tværs af det specialiserede og det almene område Der sikres et match mellem barnets behov og indsatsen Der ses en bevægelse ned af indsatstrappen, fordi barnets trivsel øges og en forværring af problemerne forebygges Barnelivet understøttes med henblik på selvstændiggørelse, uddannelse og et godt voksenliv 4. Forud for en foranstaltning Første skridt på vejen hen til en foranstaltning sker ved, at enten barnet/den unge, forældre, netværk eller fagpersoner henvender sig til Børne- og Ungerådgivningen med en bekymring for barnets trivsel og udvikling. Såfremt bekymringen ikke kan løses via inddragelse af familiens private og professionelle netværk samt frivillige organisationer mv., oprettes der en Børn- og Ungesag. Denne starter med en undersøgelse af barnets og familiens forhold en børnefaglig undersøgelse i henhold til servicelovens 50. I forbindelse med den børnefaglige undersøgelse indhenter socialrådgiveren oplysninger om barnet hos de fagpersoner, der kender barnet. Oplysningerne kan fremkomme i forbindelse med en fremsendt underretning, i et opmærksomhedsskema, ved telefonisk kontakt eller ved et møde. Socialrådgiveren er, i kraft af sin myndighedsfunktion, den der har ansvar for at koordinere samarbejdet og opfølgningerne i foranstaltningsforløbet. Før der iværksættes en konkret foranstaltning, vil der således altid være en inddragende proces, hvor barnet/den unge, familien, det private netværk og fagpersoner medvirker i den børnefaglige undersøgelse. 5. Socialfaglig metode Den faglige tænkning, i forbindelse med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse og efterfølgende handleplan og opfølgning af foranstaltningen, udspringer af metoden ICS (Integrated Childrens System). ICS er en sagsbehandlings- og udredningsmetode. Odense er en af de 90 ud af alle 98 kommuner i Danmark, der har besluttet, at anvende ICS i sagsbehandlingen vedrørende børn og unge i udsatte positioner. Kort fortalt betyder det, at sagsbehandlingen tager udgangspunkt i en beskrivelse og analyse af de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er i barnets liv. Risiko- og beskyttelsesfaktorer vurderes både i forhold til barnet som individ og i forhold til den kontekst, barnet befinder sig i. Denne helhedsbetragtning koncentrerer sig om tre fokusområder og samspillet mellem disse. De tre områder er: barnets udviklingsmæssige behov forældrekompetencer familieforhold familie og omgivelser Side 3 af 14

ICS-illustration: Inddragelse, forebyggelse, helhedstænkning og en ressourceorienteret tilgang er centrale elementer, i måden hvorpå sagsbehandlingen udføres. Tænkningen omkring barnet tager udgangspunkt i, at selv før barnet er født, indgår det i relationer og påvirkes af det miljø, det fødes ind i. Gennem opvæksten påvirkes barnet af forældrene og forældrene påvirkes af barnet. I takt med at barnet bliver ældre, udvides dette mønster til at omfatte andre personer, og der bliver langt flere relations sammenhænge, der påvirker barnet og påvirkes af barnet. 6. Barnets perspektiv Tænkningen omkring barnet tager udgangspunkt i følgende børnesyn: Børn er aktører i eget liv. Børn påvirker og bliver påvirket af de systemer og mennesker, de er en del af. Vi møder børn med tillid og anerkendelse. Det betyder, at socialrådgiveren holder en børnesamtale inden de fælles møder, så barnets perspektiv indgår i drøftelserne samt tilegnes vægt og tid ved mødet, uanset om barnet deltager i mødet. Udgangspunktet er dog, at barnet deltager i møder, og barnet er via børnesamtalen forberedt til dette. Indledende netværksmøder og fælles handleplanmøder giver mulighed for, at barnets perspektiv kommer tydeligt til udtryk. De involverede aktører kan fra forskellige positioner og med afsæt i forskellige relationer til barnet iagttage, hvorvidt handleplanens mål opnås, og om der er progression i barnets udvikling. 7. Lovgivningsmæssig ramme for foranstaltninger Foranstaltningsgrundlaget omhandler foranstaltninger i henhold til Servicelovens 52. Det er denne lovgivningsmæssige ramme, der beskriver hvornår der kan iværksættes en foranstaltning og hvilken foranstaltning, det kan være. Det er en grundbetingelse, at foranstaltningen må anses Side 4 af 14

for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte. Behovet kan defineres som den støtte, der ikke kan ydes af barnets daglige sociale og pædagogiske omgivelser, såsom forældrene, familie, pædagoger, lærere og øvrige netværk eller via konsulentbistand jf. Servicelovens 11, jf. bilag nr. 4. Forvaltningen kan iværksætte følgende hjælpetyper som foranstaltning: Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution eller i et botilbud. Aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Det kan nogle gange være hensigtsmæssigt at bevilge f.eks. en kontaktperson i form af en fagperson, som barnet i forvejen kender og har en god og tryg relation til. Hvis det f.eks. er barnets pædagog i børnehuset eller barnets lærer, er der en række forhold, som kræver særlig opmærksomhed inden der træffes beslutning jf. bilag 7. Forinden der iværksættes hjælp efter 52, udarbejdes der en handleplan, der beskriver formålet med hjælpen og hvilket indsats, der er nødvendig for at opnå formålet jf. Servicelovens 140. Handleplanen indeholder konkrete mål i forhold til barnets trivsel og udvikling ud fra de problemer, der er afdækket i den børnefaglig undersøgelse. Handleplanen følges løbende op af forvaltningen i forhold til at vurdere, om indsatsen skal ændres. 8. Netværksmøde, opstartsmøde og handleplansmøde. Når der er foretaget en børnefaglig undersøgelse, er der en høringsproces med forældrene. Her har forældrene og barnet afhængigt af alder og modenhed - en mulighed for at kommentere undersøgelsen og blive bekendt med forvaltningens vurdering af foranstaltningsbehovet. Inden den konkrete foranstaltning iværksættes, afholdes et netværksmøde, hvis forældrene giver samtykke hertil. Formålet er, at benytte den viden dagtilbud/skole/øvrigt netværk har om barnets situation, med henblik på at skabe sammenhæng og fælles mål for den samlede indsats omkring barnet. Ved netværksmødet drøftes mål for foranstaltningen, og hvordan de forskellige aktører hver især kan bidrage til, at målene opnås. Endvidere præciseres, hvad det er for udækkede behov, som fordrer en social hjælpeforanstaltning. Når der er truffet beslutning om den konkrete foranstaltning, afholdes et opstartsmøde mellem foranstaltningspersonerne, barnet, familien og socialrådgiveren, således at forventninger og mål med foranstaltningen afstemmes og tydeliggøres for alle parter. Side 5 af 14

Under foranstaltningen afholdes der fælles handleplansmøder, hvor forældrene og barnet/den unge er centrale samarbejdspartnere. Forudsætningen for at der afholdes fælles møder er, at forældrene giver samtykke til, at de forskellige aktører, herunder forældrenes eventuelle socialrådgivere i andre forvaltninger, kan udveksle oplysninger om barnet og barnets situation. Forældrene deltager så vidt muligt på alle møder. Det skal tages i betragtning, hvordan forældrene og den unge oplever møderne, når deltagerkredsen udvides. 9. Fælles plan Den fælles plan består af den fællesmængde af mål, tiltag, ansvar, tegn og evaluering/ opfølgning, som de involverede aktører omkring barnet og familien har behov for at dele med hinanden for at opnå de fælles mål. I den fælles plan beskrives de forpligtende aftaler, som aktørerne laver med hinanden på de fælles handleplans- og opfølgningsmøder. Hver aktør har udover den fælles plan en egen handleplan eller et tillægsstykke til den fælles handleplan. Det hedder ikke nødvendigvis en handleplan, men fx en elevplan eller en SMTTE 1 i dagtilbud. Det har to formål, at hver aktør har sin egen plan: Heri indgår muligvis andre områder af barnets udvikling, som ikke er relevant ift. de fælles mål. Det vil fx ofte gøre sig gældende for lærer og socialrådgiver. I egen handleplan udspecificerer og konkretiserer hver aktør sine egne tiltag, tegn og evalueringer, som de er forpligtet på. 1 SMTTE er en refleksionsmodel, hvor bogstaverne står for: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag, Evaluering. Side 6 af 14

De fælles aftaler dokumenteres i en fælles plan, som laves på mødet og printes ud til deltagerne, så de har den med, når mødet forlades. Det er socialrådgiveren der, som den koordinerende i samarbejdet, har ansvaret for at dokumentet bliver udformet og udskrevet. Dette sker under mødet, således at den fælles plan er skrevet, når mødet afsluttes. Fællesaftalen skal være kort, præcis og handlingsorienteret, og det er hensigtsmæssigt at have overvejet en plan B, som kan tages i anvendelse hvis der opstår forhindringer vedrørende indgåede aftaler. Et eksempel på en fælles plan ses i bilag 8. 10. Komplekse og omfattende problematikker I komplekse sager, der peger i retning af anbringelse eller anden omfattende foranstaltning, er der etableret et særligt mødeforum, hvor sagerne drøftes i et tværfagligt panel af fagpersoner og ledere forinden stillingtagen til foranstaltningens art og omfang. Formålet hermed er at sikre barnet den mindst indgribende, men hensigtsmæssige foranstaltning. Formålet understøtter dels det overordnede formål med Serviceloven, samt Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik og Strategi for børn og unge i udsatte positioner. Det særlige samarbejdsmøde mellem socialrådgiveren og interne samt eksterne samarbejdspartnere anvendes blandt andet i sager, hvor den nuværende foranstaltning ikke har den ønskede effekt i forhold til at sikre barnets og familiens trivsel og i nye sager, hvor den børnefaglige undersøgelse peger i retning af anbringelse eller særligt indgribende forebyggende foranstaltninger. Socialrådgiveren tilstræber forud for mødet at få forælderens mundtlige samtykke til, at forvaltningen må udveksle oplysninger. Mødet kan dog holdes uden forældrenes samtykke, såfremt der er alvorlig bekymring for barnet jf. værdispringsreglen i forvaltningslovens 28. Formål med mødet er, at deltagerne sammen kvalificerer beslutningsgrundlaget og laver en plan for videre handling. Møderne struktureres ved hjælp af SOS-metoden (Signs of Safety), som sikrer konkrete aftaler/løsninger ved mødets afslutning. Mødet er bygget op omkring: Hvad bekymrer? Hvad fungerer? Hvad skal ske? Løsninger/aftaler. I forlængelse af samarbejdsmødet kan socialrådgiveren beslutte, at holde et opfølgende møde med familien, netværket og samarbejdspartner, hvor strukturen omkring SOS-metoden gentages, men den væsentlige ændring, at familien/barnet/den unge er med til mødet og dermed med til yderligere at kvalificere indsatsen. Fokus for dette møde er, at udforme en handleplan for den fremadrettede indsats i familien. Forud for mødet formidle socialrådgiveren rammen for mødet (foranstaltning og evt. andre faste aftaler) til deltagerne. 11. Indsatstrappen Der arbejdes ud fra en indsatstrappe, med det formål, at iværksætte den mindst indgribende, men hensigtsmæssige foranstaltning. Hensigten er, at barnet eller den unge bevæger sig til lavest muligt trin på indsatstrappen med henblik på at kunne klare sig uden behov for støtte fra forvaltningen. Dette i tråd med lovgivningens intentioner om, at børn og unge i udsatte positioner Side 7 af 14

opnår de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Forvaltningen skal altid vælge den eller de foranstaltninger, som bedst løser barnets/den unges problemer og behov. Det betyder, at bevægelsen på Indsatstrappen kan gå både op og ned, men formålet vil altid være, at barnet og familien bliver i stand til leve et godt liv uden foranstaltninger. Illustration af Indsatstrappen: Plejefamilie Kommunal plejefamilie Døgninstitutio n i Odense Opholdssted Special inst. (Lukket inst. el. særlig behandlingsins t.) Netværkspleje Egen bolig Almensystems indsatser 11 forløb - Sundhed og Forebyggelse - SOF Forebyggende foranstaltning er jf. 52 Alternativ til anbringelse jf. 52.3.9 Kost- og efterskole Forebyggelse Anbringelse 12. Varighed og foranstaltningens ophør I henhold til servicelovens 68 skal foranstaltninger ophøre, når formålet er nået eller når foranstaltningen ikke længere opfylder dens formål, eller når den unge fylder 18 år, med mindre den unge er omfattet af efterværn. Unge i alderen 18-22, der er eller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18 år, kan tilbydes flere former for hjælp jf. servicelovens 76 og 76a. Øvrige unge har mulighed for at få en kontaktpersonordning forlænget, såfremt de frem til det 18 år havde en kontaktperson tilknyttet. Forud for en foranstaltnings ophør kan der afholdes et netværksmøde for at kvalificere socialrådgiverens overvejelser om et eventuelt ophør og aktivere ressourcer i skole/dagtilbud, familiens netværk og evt. SoF forud for ophør af foranstaltningen. Det bør altid overvejes, om dele af etablerede netværk kan videreføres på trods af foranstaltningens ophør, ligesom det overvejes, om der skal ske inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer. Side 8 af 14

13. Sagsforløb Nedenstående beskriver et forløb for en Børn- og ungesag. Først forsøges barnets behov tilgodeset via indsatser fra netværket, daginstitution, skole, frivillige og evt. et 11 forløb. Dersom dette ikke er tilstrækkeligt til at dække barnets behov kontaktes Børne- og Ungerådgivningen. I visiteringen søges barnets behov løst inden for netværket mv. Dersom dette ikke er tilstrækkeligt, bliver der foretaget en børnefaglig undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse peger på diverse støttemuligheder og foranstaltninger. Der udarbejdes en handleplan med beskrevne mål for den iværksatte støtte. Der følges jævnligt op på handleplanen, minimum hver ½ år, men oftere ved behov herfor. Ved opfølgning kan det ske, at barnets behov er ændret i en grad, så man må lave en ny undersøgelse og ud fra denne igen vurdere behov og støttemuligheder. Ved ophør af foranstaltning sikres der en tilbagemelding til almensystemet, såfremt forældrene samtykker hertil. Et godt sagsforløb er, når: Der sker inddragelse af barn, forældre, netværk og relevante samarbejdspartner Der tages udgangspunkt i barnets perspektiv Der er tydelighed omkring indsatser, deres baggrund, udvikling og afslutning Barnet er kommet i bedre trivsel og udvikling Side 9 af 14

14. Bilagsfortegnelse Bilag 1 - FN s Børnekonvention 2 Det fremgår af FN s Børnekonvention, at alle børn har ret til et godt liv, særlig omsorg og bistand. Alle verdens lande har tiltrådt konventionen undtagen USA og Somalia. Det fremgår ligeledes af konventionen, at samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger. Staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet og er nødvendige for barnets trivsel. Konventionen slår også fast, at barnet har ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre det ikke er i barnets tarv. Barnet har ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis barnet lever adskilt fra den ene eller dem begge. Staten skal genskabe kontakten, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten. Bilag 2 - Serviceloven 3 Serviceloven er den overordnede lovgivning, når det gælder foranstaltnings- og anbringelsesområdet for udsatte børn og unge. Servicelovens kap. 11 omhandler specifikt reglerne om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Reglerne omhandler både iværksættelse af foranstaltninger på frivilligt grundlag og tvangsmæssige foranstaltninger. Bilag 3 Servicelovens 1 1: Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Bilag 4 Servicelovens 11 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks- eller samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 2 : Link til børnekonventionen 3 : Link til serviceloven Side 10 af 14

4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1. 2) Udgifter i forbindelse med prævention. Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Stk. 9. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen. Bilag 5 Servicelovens 46 46: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Bilag 6 Servicelovens 50 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Side 11 af 14

Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold. Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. 52, 76 og 76 a. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgørelsen. Bilag 7 Evt. brug af kendt fagperson som foranstaltningsperson. Der bør være en generel opmærksomhed på barnets alder. Større børn og unge skal have indflydelse på, om en kendt fagperson også skal have en foranstaltningsrolle. Om en fagperson skal foranstaltes bør afhænge af en konkret vurdering af fordele og ulemper i den enkelte sag. Fordele Der er en positiv relation mellem barnet, familien/netværket og fagpersonen. Side 12 af 14

Fagpersonen har et alsidigt kendskab til barnet. Indsatsen/foranstaltningen kan iværksættes hurtigere, da der allerede er en kontakt/relation. Fagpersonen vil være en naturlig del af et igangværende forløb, idet fagpersonen allerede spiller en rolle i barnets liv. Fagpersonen kan som foranstaltningsperson blive gennemgående i barnets livet - dvs. efter dagtilbud, skole osv. Problemet/foranstaltningen er ikke årsagen til den første kontakt mellem fagpersonen og barnet. Dvs. at relationen er etableret i en almen kontekst. Ulemper Det kan potentielt være svært at adskille rollerne. Hvornår er personen hvad? Lærer/pædagog eller foranstaltningsperson. Andre børn/forældre kan betvivle relationen ift. om barnet får særstatus eller særbehandling. Fravær af friske øjne udefra. Det kan skabe unødige problemer for barnet i dagtilbud eller skole, hvis fagpersonen afbryder sin foranstaltningsrolle. Personen bliver fremtrædende i både skole, hjem og fritid, hvilket kan betyde tab af frirum for barnet. Personen skal forvalte forskellige professionelle kasketter i lærer- eller pædagogteamet. Bilag 8 Eksempel på Fællesplan Side 13 af 14