Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten

Relaterede dokumenter
Mænds sundhed i hverdag og politik

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Mænds sundhed i hverdag og politik

Mænd og nære relationer

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Mænds sundhed og Fællesskaber

Flere mænd på banen!

Er du klar over det, mand?

Mænds sundhed og sygdomme

Hvad er ulighed i sundhed

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænds Sundhed, Fællesskaber og Naturen

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Mænds sundhed og fællesskaber

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Mænds sundhed og Fællesskaber

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen. Formål: andre. deres eget. ved at. partnernes. Baggrund: bedst

Hvad er mental sundhed?

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Mænd som syge, mænd som patienter

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

13 års forskel i Ålborg

Indledning Læsevejledning

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Manden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Dagens program. Svend Aage Madsen

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Social ulighed i sundhed

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

Visioner for Sundhedsaftalen

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Handleplan for sundhedspolitikken

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

Indledning Læsevejledning

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Resume af forløbsprogram for depression

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Mænds Sundhed, Fællesskaber og Naturen

Til Sundhedskoordinationsudvalget

SUNDHEDSPOLITIK

KristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

FLERE MÆND PÅ BANEN!

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Er du klar på mænds sundhedsuge, MAND? TEMA: Manden som far og mænds sundhed

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Sundhedspolitisk Dialogforum

Generelle tværgående sundhedsindsatser

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Sundhedscenter Haderslev

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Transkript:

Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten

SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes op om de mange aktiviteter, der er for mænds sundhed rundt om i landet. Den opbakning skal ske ved, at der i både kommuner, regioner og staten udarbejdes politikker, der indeholder følgende: Kommunerne skal have systematiske og strategiske planer for forebyggelse og rehabilitering for mænd og for bedre kommunikation med især de kortuddannede mænd. Regionerne skal have systematiske og strategiske planer for nedbringelse af mænds overdødelighed af især kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, for bedre opsporing og behandling af mænds psykiske lidelser og for bedre kommunikation med den mandlige patient. Staten - regering og folketing skal i alle sundhedspolitiske tiltag indarbejde et kønsperspektiv, der tager højde for mænds større forekomst af næsten alle sygdomme og endnu større dødelighed af de samme sygdomme. Det skal bl.a. være indeholdt i alle pakker for kræft, hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, diabetes m.fl. Desuden skal staten på alle grunduddannelser på sundhedsområdet indføre undervisning om mænds sundhed og sygdomme og om kommunikationen med den mandlige patient. 2 SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - I KOMMUNER, REGIONER OG STATEN

Sådan ligger landet Mænds kortere levetid end kvinder skyldes en større forekomst af de fleste sygdomme. Men i endnu højere grad en større aldersstandardiseret dødelighed af alle sygdomme fx 98 pct. større dødelighed af diabetes og 30 pct. større af kræft. Så én ting er mænds dårlige livsstil og følgende livsstilsygdomme. Men at det går mænd så meget dårligere, når de har fået sygdommene, det handler i høj grad om forholdet mellem mændene og sundhedsvæsnet. Køn og sociale forhold spiller ind på sundhed og sygdomme. Således er der kun meget lille forskel i levetid mellem veluddannede og højtlønnede kvinder og mænd - ca. 2 år - mens der er kæmpe store forskelle når det gælder mænd og kvinder med korte eller ingen uddannelser og lav indkomst - op til 8 år. Og forskellen mellem de bedst stille kvinder og de lavestlønnede mænd er op til 18 år. Mænd går 25 pct. mindre til den praktiserende læge og dialogen er ikke altid effektiv hos lægen. Det betyder, at mænds sygdomme opdages for sent og behandles for sent. Desværre er mænd og især kortuddannede mænd ikke så gode til selv at passe pleje og behandling af deres sygdomme. De deltager langt mindre i rehabiliteringstilbud og støtte til mennesker med kroniske lidelser. Sundhedsvæsnets tilbud til mænd må derfor forbedres. Der er grøde nede fra Der er sket og sker rigtig meget og rigtig meget godt for mænds sundhed på græsrodsplan de seneste år. I kommuner, i frivillige organisationer, i medierne, i litteratur, i efteruddannelser og til dels i forskningen. I flæng kan nævnes Mænds Mødesteder, Naturkræfter, Fars Køkkenskole, Sammen Står Vi Stærkt, Fars Legestue, Vildmænd, www.tjekdigselvmand.dk, Flere Mænd i Sadlen, KomVidereMand, Sundhed i Gear, Far for Livet, Alene om Mental Sundhed, Men s Health Week, Mænd i Kræftrehabilitering, Rådgivning til rådgivning om flere mænd på linjen, Lægen flytter ind, Rigtige Mænd, Rigshospitalets Fædreforskningsprogram og der kunne nævnes mange, mange flere ting. Der gennemføres rigtig mange kurser for sygeplejersker, læger, psykologer, apoteksansatte, tillidsmænd, kommunale sundhedsarbejdere m.fl. Der holdes oplæg om mænds sundhed over alt i private og offentlige sammenhænge. Der laves undersøgelser om mænds sundhed rigtig mange steder og i mange sammenhænge fx Manden og lægen, Sundmandkommuner.dk, Mænd og fællesskaber, Mænds sundhed og sygdomme, Mænd og helbredstjek, Mænd og psykiske problemer. Mænd, fællesskaber og trivsel, Fædres sundhed, Fædre og sundhedsvæsnet, Mænd og fødselsdepressioner, Fædrene og sundhedsplejersken og sundhedsplejersken og fædrene mv. FORUM FOR MÆNDS SUNDHED 3

Derfor sundhedspolitikker for mænd Det er en rigtig mangfoldig og blomstrende aktivitet, vi ser nedefra. MEN alt for mange af dem er midlertidige og sporadiske, fordi der ikke er nogen særlig opbakning på politisk plan hverken fra regering og folketing eller fra kommuner eller regioner. Det gør de mange aktiviteter skrøbelige, og effekten er begrænset, hvis de ikke er led i en systematisk plan for at nedbringe mænds overdødelighed og større forekomst af de fleste sygdomme. Derfor må der skabes politisk opbakning til de mange initiativer til støtte for mænds sundhed, ved at der udtrykkes støtte, ved at de virkningsfulde tiltag gøres permanente og ikke mindst ved at kommuner, regioner og stat laver sammenhængende og systematiske strategier for bedre sundhed for mænd, som inkluderer og giver retning til de mange initiativer. Dvs laver sundhedspolitikker for mænd. Forum for Mænds Sundhed viser vejen Med denne lille folder vil Forum for Mænds Sundhed gerne vise, hvordan man i en kommune, i en region og på statsligt niveau kan lave sundhedspolitikker for mænd. De, der ønsker at tage hånd om problematikkerne, bør stille sig selv følgende spørgsmål: Hvordan er mænds situation her? En beskrivelse af mænds sundhedstilstand i kommunen, regionen, landet. Her kan de netop udarbejdede sundhedsprofiler til dels bruges. Opstilling af mål: hvad vil man overordnet gøre for at ændre det til det bedre? Fx en mindskelse af gabet mellem mænds og kvindes levetid eller en specifik hævelse af de kortuddannede mænds levetid. Mænds livsstil og andre risikofaktorer - hvad vil man gøre for at ændre dem til det bedre? Mænds overdødelighed af kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, lungesygdomme etc - hvad vil man gøre for at ændre den til det bedre? Psykisk helbred, mænds selvmord hvad vil man gøre for at sørge for bedre opsporing og støtte til mænd med psykiske problemer og nedbringe de alt for mange selvmord? Ulykker hvad vil man gøre for at nedbringe mænds overdødelighed heraf? Mænd og sundhedsvæsnet og sundhedsvæsnet og manden hvad vil man gøre for at ændre det forhold til det bedre? Monitorering hvordan vil man holde øje med, om der sker fremgang, og om det, man gør, virker? Hvordan kan man integrere og inkludere de mange initiativer på græsrodsplan i sundhedspolitikken? 4 SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - I KOMMUNER, REGIONER OG STATEN

Sundhedspolitik for mænd i KOMMUNEN Forum for Mænds Sundhed foreslår, at hver kommune i Danmark udarbejder en sundhedspolitik for mænd. Kommunerne har særlige opgaver på områderne forebyggelse, rehabilitering/genoptræning, hjemmesygepleje/ældrepleje, forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, misbrugsbehandling mv. samt sundhedsinformation. En kommunal sundhedspolitik bør indeholde: En beskrivelse af mænds sundhedstilstand og levetid i kommunen herunder i hvilke lokalområder, der er særlige sundhedsproblemer for mænd, samt særligt de kortuddannede mænds tilstand i hele kommunen. Herudfra opstilles der mål for udviklingen i mænds levetid i de næste 5, 10, 15 og 20 år. Og specifikke mål for udviklingen i de kortuddannede mænds levetid og sundhedstilstand. På den baggrund opstilles konkrete planer med hensyn til: Hvad man konkret vil gøre for at mindske gabet mellem mænds og kvindes levetid i kommunen Hvad man konkret vil gøre specifikt for at hæve kortuddannede mænds levetid Hvad man konkret vil gøre i forhold til særlige lokalområder, hvor mænds levetid er ekstra lav Disse planer konkretiseres med hensyn til: Bedring i mænds livsstil og reduktion af risikofaktorer. Herunder særlige forebyggelsestiltag for mænd og grupper af mænd, fx i samarbejde med virksomheder Nedbringelse af mænds overdødelighed af kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, lungesygdomme etc. Herunder tiltag med tidlig opsporing af sygdomme hos mænd, helbredstjek for særligt udsatte mænd og særlige rehabiliteringstilbud til mænd Mænds psykiske helbred og mænds selvmord inddrages på lige fod og politikken må indeholde planer for: Særlige mentale forebyggelsestilbud for mænd - med særligt fokus på ensomme ældre mænd. Herunder særlige tilbud til mænd som fx Mænds Mødesteder. Tidlig opsporing og støtte til mænd med psykiske problemer bl.a. screening og behandling af mænd med fødselsdepressioner Planer for nedbringelse af ulykker og især unge mænds overdødelighed heraf Mænd og sundhedstilbuddene og sundhedstilbuddene og manden hvad vil man gøre for at ændre det forhold til det bedre? Herunder måder at kommunikere på og uddannelse af sundhedspersonale Monitorering konkrete planer for hvordan vil man holde øje med, om der sker fremgang, og om det, man gør, virker Hvordan man vil integrere og inkludere de mange initiativer på græsrodsplan i sundhedspolitikken. Herunder hvordan man kan søge inspiration i tilbud fra kommuner der har samme problematikker ifht f.eks. ensomme mænd, ældre mænd, rehabiliteringstilbud til mænd FORUM FOR MÆNDS SUNDHED 5

Sundhedspolitik for mænd i REGIONEN Forum for Mænds Sundhed foreslår, at hver region i Danmark udarbejder en sundhedspolitik for mænd. Under regionerne er praktiserende læger og somatiske og psykiatriske hospitaler centrale. En regional sundhedspolitik bør indeholde: Konkrete planer med hensyn til nedbringelse af mænds overdødelighed af kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, lungesygdomme etc. Herunder tiltag med: Planer for tidlig opsporing af sygdomme hos mænd bl.a. via helbredstjek for særligt udsatte mænd, fx ved lægers indkaldelse til helbredstjek af mænd, der sjældent kommer til læge Planer for tidlig diagnosticering af mænds sygdomme bl.a. ved uddannelses af sundhedspersonale til bedre kommunikation med manden Planer for bedre omsorg for den mandlige patient ved at tage udgangspunkt i hans særlige behov Planer for systematisk at støtte op om mandens rigtige brug af medicin efter udskrivelse fra hospital Planer for systematisk viderehenvisning af mænd til rehabilitering og tilbud for mennesker med kroniske sygdomme Mænds psykiske helbred og mænds selvmord inddrages på lige fod og politikken må indeholde planer for: Tidlig opsporing og støtte til mænd med psykiske problemer bl.a. via screening Sikring af at flere mænd med psykiske problemer får psykologhjælp Planer for at forbedre forholdet mellem manden og sundhedsvæsnet og sundhedsvæsnet og manden indbefattende: Sproglig og visuel kommunikation, der passer bedre til mænd Uddannelse af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til bedre kommunikation med, og forståelse af, den mandlige patient Monitorering: Konkrete planer for hvordan vil man holde øje med, om der sker fremgang, og om det, man gør, virker 6 SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - I KOMMUNER, REGIONER OG STATEN

STATSLIG sundhedspolitik for mænd Folketing og sundhedsministerium må vedtage en overordnet sundhedspolitik for mænd, der lægger linjerne for, hvordan mænds overdødelighed kan mindskes. Her i må der være konkrete mål for, hvornår overdødeligheden nedbringes især for de 25 procent mænd med kort uddannelse og lav indkomst, som halter ti år efter de bedst stillede mænds Denne politik må igen udmøntes i grundlagene for de forskellige forebyggelses- og sygdomspakker, herunder ikke mindst kræft-, hjerte-, diabetes-, psykiatripakker mv. Samtidig må Folketing og Regering halvårligt have en redegørelse for, hvad der sker og om målene opnås. I den statslige sundhedspolitik står Sundhedsstyrelsen centralt. Derfor må Sundhedsstyrelsen: Etablere en enhed, der analyserer alle (relevante) indsatsområder med henblik på at tilrette relevante sundhedsplaner, -pakker, -anbefalinger, -retningslinjer mv., så de også passer til mænd. Sørge for at fremtidige sundhedsplaner, -pakker, -anbefalinger, -retningslinjer mv tager højde for mænds særlige sundhedsbehov og -problemer - først og fremmest mænds overdødelighed af de fleste sygdomme og indskriver tiltag, der kan mindske overdødeligheden. Tager initiativ til, at der gennemføres forskning og udvikling af sundhedsindsatser rettet til mænd - især de kortuddannede mænd med henblik på at finde ud af, hvad der virker i forhold til at øge mænds viden om symptomer, reaktioner på symptomer, brug af sundhedsvæsnet, kommunikation med sundhedspersonale, medvirken i rehabilitering mv. På statsligt plan må uddannelsen af læger og sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle indeholde viden om og oplæring i, at der findes kønsforskelle sundhed og sygdomme og at der kan være forskelle i behov hos og kommunikation med kønnene, og at mændenes behov hidtil er blevet overset. Disse emner skal indgå obligatorisk i grunduddannelser og i efter- og videreuddannelser. FORUM FOR MÆNDS SUNDHED 7

Forum for Mænds Sundhed Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab, hvor alle med interesse for at gøre en forskel for mænds sundhed kan deltage. I dag består Forum af 50 partnere. Hvad vi ved: Uligheden i sundhed er enorm, når økonomi/uddannelse, geografi og samliv krydses med køn: Mænd i Danmark lever 4-5 år kortere end kvinder, har stor overdødelighed og rammes oftest af de fleste sygdomme. De 25 pct. dårligst stillede mænd lever 10 år kortere end de 25 pct. bedst stillede mænd og forskellen øges. De lever 13 år kortere end de bedst stillede kvinder. 45 pct. af de ufaglærte mænd er enlige, og enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd parforhold. Mange ufaglærte og enlige mænd bor i områder, hvor der er kommuner med over 20 pct. flere mænd end kvinder. Mænds sygdomme - fysiske såvel som psykiske - og for tidlige død rammer deres familier hårdt. Men det er også et samfundsmæssigt problem: Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt før de fylder 65 år næsten dobbelt så mange som kvinder. De mangler også på arbejdsmarkedet. Mænds psykiske lidelser er under-diagnosticerede og under-behandlede Hvad vi vil gøre: Men det behøver ikke være sådan. Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab, der vil: Sætte bedre sundhed og et længere liv for mænd på dagsordenen. Arbejde for sundhedstilbud, der passer bedre til mænd. I tæt samarbejde med virksomheder, fag- og interesseorganisationer udvikle sundhedstilbud på arbejdspladsen, især til ufaglærte mænd. Skabe tilbud til mænd, der er uden for arbejdsmarkedet. Skabe uddannelse og kompetencer i sundhedspersonalet til at møde mænd Etablere og bruge handlekraftige netværk, der kan gøre en forskel for mænds sundhed. Skabe målrettede tilbud til mænd i forhold til ændring af livsstil, risikoadfærd og brug af sundhedsvæsnet specielt til ufaglærte, lavtlønnede, arbejdsløse og enlige mænd. Give specifikke tilbud til mandlige patienter, hvis særlige behov ofte ikke er tilgodesete. Samarbejde med politikere om at finde politiske tiltag, der kan gavne mænds sundhed. 8 SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - I KOMMUNER, REGIONER OG STATEN