Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen er der plads til forbedringer eller er vi i hus? SKÆRM eller SKUB Debatoplæg til skolebestyrelsesseminar 29. oktober 2016, JH
Vores fælles mission (forældre og ansatte) At understøtte vores børn/elevers udvikling så de opnår at realiserer mest muligt af deres (forskellige) individuelle potentialer Det forudsætter 1. Engagement (tro og energi), 2. Kompetencer (pædagogik, læring og indsigt) 3. En prioritering af forældrenes, medarbejdernes OG elevernes ressourcer 1
Det vi sigter efter i Gentofte (læring uden grænser) Gentofte Kommune vil: have den bedste skole for børn og unge. En skole, der under- støtter at ethvert barn og enhver ung udnytter og udvikler sine ressourcer og sit potentiale maksimalt. Det gøres ved: Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer optimalt Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børn og unges læring. En vision vi vist alle gerne bidrager til at realisere 2
Det vi generelt vil opnå i Gentofte Børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere er sammen med politikerne ansvarlige for at løfte opgaven, så: Ethvert barn og enhver ung yder sit bedste, gør sig umage og udvikler sig mest muligt. Alle børn og unge er bevidste om, at skolen er et af de første led i et livslangt læringsforløb. Enhver ung gennemfører en ungdomsuddannelse og er parat til videreuddannelse eller job. Medarbejdere og ledere anvender og udvikler deres kompetencer maksimalt. Forældre bidrager med deres ressourcer til alle børn og unges udvikling. Den fælles barre er sat højt for os! 3
Motivationen for at prioritere faglighed på Søgårdsskolen Et stærkt øget fokus på faglighed i folkeskolen generelt (motiveret af PISA undersøgelser, nye adgangskrav til uddannelser/arbejde mv.) hvad betyde det for fokus i en specialskole? Sidste forældretilfredshedsundersøgelse gav signal om, at elevernes faglige udvikling måske ikke understøttes godt nok? Skoletiden på Søgårdsskolen kan blive helt afgørende for hvilket livsspor vores børn vil/kan følge Bør og kan noget gøres mere eller bedre? 4
Hvad er situationen er der et sandsynligt potentiale? På andre specialskoler Undersøgelser har vist, at en alt for lille andel af elever fra specialskoler afslutter deres grundskoleforløb med en afgangseksamen. Hele 74 pct. af børn på specialskole tager ikke folkeskolens afgangsprøve. Dette niveau er helt uacceptabelt, og gør det tydeligt, at den faglige kvalitet i specialskolerne er for ringe* På Søgårdsskolen Måler vi på og har vi statistik der siger noget om det faglige niveau fra Søgårdsskolen fx afgangsprøver eller andre indikatorer? Ved vi noget om dem der forlader Søgårdsskolen inden 9 klasse (succes, fiasko eller andet?) Kan resultater sammenlignes med andre specialskoler (generelt eller udvalgte)? Har vi noget at styre efter? *Danske Handicaporganisationer, Specialskoler øget kvalitet i faglighed 5
Hvis Søgårdsskolen var en fabrik Råvarerne varierer kraftigt i form og indhold (et vilkår eller er mangfoldighed et mål i sig selv?) Råvarerne bearbejdes i batch men må ofte efterbehandles individuelt (klasser + differentieret undervisning) Bearbejdningstiden fastholdes stort set ens (frem til 9-10 klasse) Bearbejdningen kræver mange forskellige specialiserede ressourcer (pædagogisk, lærerfaglig og diagnoserelateret specialistviden) Værditilvæksten opgøres ikke men slutprodukterne afregnes til samme pris (nu fast gennemsnitstakst) - ville løbende kvalitetssikring og differentierede processer være afgørende for at udvikle kvaliteten? - ville målinger være afgørende for at udvikle processer og produktiviteten? 6
Kunne man forestille sig. 1. at man på en specialskole kunne arbejde med differentierede timetal og derved fokuserer på de fag som den enkelte elev kan få størst udbytte af at arbejde med (eller er kravene i folkeskoleloven bedst for alle eller uomgængelige)? 2. at elevernes undervisning kunne organiseres i forskellige grupperinger - så de fagligt meget store niveauforskelle mellem elever i en klasse kunne reduceres (eller er gruppeskift noget alle har bedst af at blive skærmet imod)? 3. at faglige mål for nogle elever kunne sammenstilles mere med almindelige klassetrinsmål og at detailmål/fokusområder mere var et lærerfagligt anliggende? 4. at faglig indlæring i højere grad blev understøttet af flere korte fysiske break (eller er længere samlede idrætsseancer at foretrække)? 5. at man løbende arbejdede med en prognose for hvor man tror eleven kan nå fagligt ved udgangen af folkeskoletiden (eller er det bedst at man ikke vurderer forkert og at forældrene skærmes så længe som muligt)? 7
Kunne man forestille sig. 6. at flere konkurrenceelementer kunne motivere nogle elever til at arbejdere mere med deres faglige udvikling (eller er konkurrenceelementer skadelige)? 7. at fravalgte fag (som fx tysk) kunne erstattes 1:1 med andet prioriteret fag (eller er det bedst ikke at sætte etikette på timer)? 8. at detailkrav til dok. af læringsindsats blev erstattet af hyppige systematiske test hvor testansvarlig coacher læreransvarlig (eller er det bedre at synliggøre planer/indsats frem for fremdrift)? 9. at Søgårdsskolens output blev fulgt tættere og at der blev benyttet flere faglige succeskriterier (eller er det bedst ikke at vide hvordan det går)? 10. at en øget specialisering/indsnævring af målgruppen på Søgårdsskolen kunne understøtte en øget (fag)lig udvikling (eller overskygges dette af fordele ved mangfoldighed og gensidig forståelse blandt målgruppen internt)? 11. at nogle Søgårdselever kunne tilknyttes andre folkeskoler i udvalgte situationer/fag/ (eller er det bedst helt at skærme eleverne)? 12. at 8
Når Søgårdsskolen en dag ikke kan skærme eleverne da gælder det om at de er blevet så flyvefærdige som muligt..socialt, personligt og fagligt 9
Sådan vil vi i Gentofte et fantastisk udgangspunkt også for Søgårdsskolen FAGLIGHED I Gentofte prioriterer vi børn og unges faglige og personlige udvikling højt med fokus på kreativitet, problemløsning og innovation. Vi udvikler konstant de fysiske og mentale rammer, så de understøtter de kvalifikationer og kompetencer, der giver den enkelte de bedste udviklingsmuligheder. FÆLLESSKAB I Gentofte er forskellighed en styrke. Derfor har vi læringsmiljøer, der er præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer. Forældrene har en særlig forpligtigelse til at bidrage til og være en del af dette fællesskab, hvor man lærer af og sammen med andre. FREMSYN I Gentofte udvikler vi ny viden og erkendelser, inddrager forskning og samarbejder med lokale virksomheder og indgår i nationale og internationale partnerskaber. Alle har mulighed for og pligt til at tage nye initiativer. Politikere og ledere prioriterer udfordringerne, så medarbejdere, forældre, børn og unge oplever tydelig ledelse og retning. 10
Kan og vil vi som skolebestyrelse gøre en forskel ud over at være - et alibi for politikerne, - en dødvægt for ledelsen, - en ligegyldighed for medarbejderne, - en outsourcet samvittighed for forældrene og noget uforståeligt for eleverne? 29. Oktober 2016, JH