Læseplan Sundhedsjura

SDU Samfundsvidenskab Master i Afdelingsbaseret Hospitalsmanagement Årgang 2012, 1. semester Maj 2012 Læseplan Sundhedsjura Underviser: Lektor Kent Kristensen Formål og sigte: Formålet er at skabe et teoretisk og praktisk kendskab til de retlige normer, der er gældende for og sundhedsvæsenet. Det er målsætningen, at de studerende bliver i stand til at identificere relevante retlige problemstillinger i konkrete ledelsesmæssige sammenhænge. Modulet tager udgangspunkt i forvaltningsloven og sundhedsloven. Problemstillinger som patienters retsstilling, ret til en bestemt kvalitet i behandling og autorisationslovgivning vil blive diskuteret indgående. Der vil videre blive lagt vægt på reglerne for ansvar ved delegation af arbejdsopgaver, reglerne videregivelse og indhentning af oplysninger mellem sundhedspersoner og myndigheder, ligesom patienternes ret til aktindsigt i helbredsoplysninger blive behandlet. For de berørte områder vil lovgrundlag- og rationelle samt etiske implikationer bliver diskuteret ligesom betydningen af lovene vil blive sat i et ledelsesmæssigt perspektiv. Kompetencemål: Faget giver den studerende følgende kompetencer: De studerende har viden om og forståelse for: grundlæggende offentlige retlige begreber, herunder legalitetsprincippet, krav til saglighed og parters rettigheder forskellige former for retskilder reglerne om tjenesteydelsernes frie bevægelig og deres konsekvenser for sundhedsvæsenets funktion reglerne om svage patienters retsstilling jf. servicelovens regler om magtanvendelse og psykiatrilovens tvangsbestemmelser. De studerende har færdigheder til: analysere reglerne om frit sygehusvalg på konkrete situationer analysere reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse, aktindsigt, sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer analysere reglerne om sundhedspersoners professionsansvar på konkrete situationer De studerende har kompetencer til: anvende reglerne om frit sygehusvalg på konkrete situationer 1

anvende reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse, aktindsigt, sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar på konkrete situationer og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Litteratur der skal anskaffes: Kent Kristensen: Sundhedsjura. Gad. 2011 Fredag den 7. september 2012 kl. 09.15-12.00 i lokale 156 Lektion 1. Introduktion. Juridiske metode, sundhedsvæsenets organisation og retskilder. Kompetencefordeling, undersøgelsesprincippet, og forvaltningslovens regler om inhabilitet. Introduktionen vil indeholde en gennemgang af faget og nogle af de centrale problemstillinger, som vi i forløbet kommer til at beskæftige os med. Faget vil med udgangspunkt i et ledelsesperspektiv gennemgå nogle af de retlige normer, som er gældende for det danske sundhedsværen. Som leder i det offentlige sundhedsvæsen har man det umiddelbare ansvar for kvaliteten af det arbejde der præsteres på den enkelte afdeling. Derudover er man omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler som Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og en række uskrevne forvaltningsretlige regler samt af en række specielle forvaltningsretlige regler som retter sig specielt mod sundhedsvæsenet. Det er disse regelsæt, som danner rammen om faget. Ud over introduktionen til faget vil der være en kort gennemgang af den juridske metode, introduktion til læsning af domme og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Patientklagenævnets afgørelser samt en gennemgang af eksamensformen. Det gælder for offentlige myndigheder et krav om at aktiviteterne skal hvile på et retsgrundlag - en demokratisk legitimering. Populært sagt betyder det, at der altid skal kunne henvises til en lov som grundlag for det offentliges indgreb i borgernes retlige frihed. I praksis er det et krav om at kunne henvise til gældende ret. Gældende ret omfatter imidlertid ud over lovene også bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. og forskellige uskrevne retsgrundsætninger. Den juridiske metode, er den metode der ligger til grund for udvælgelsen og fortolkningen af de anvendte retskilder til beskrivelsen af gældende ret. Reglerne om kompetence vedrører spørgsmålet om, hvem der er rette myndighed til at behandle en sag, og om hvorvidt kompetencen kan overlades til andre personer eller myndigheder. Jon Andersen, Forvaltningsret, kap 1. Lørdag den 8. september 2012 kl. 08.15-12.00 i lokale 156 Lektion 2. Kompetencefordeling, undersøgelsesprincippet, og forvaltningslovens regler om inhabilitet. Forvaltningsloven indeholder en række regler som sikrer den, der er part i en forvaltningssag - f.eks. en ansættelse eller en afskedigelse - en række rettigheder under behandlingen af sagen. 2

Tilsidesættelse af disse regler kan indebære, at afgørelsen kendes ugyldig med den virkning at den ophæves eller at forvaltningen skal betale erstatning. Habilitetsreglene omfatter de grundlæggende krav der kan stilles som betingelse for offentlig ansættelse, de krav der knyttes til den enkelte stilling samt reglerne om, hvornår en person har en sådan interesse i en sag, at der er en risiko for at vedkommende ikke er upartisk (inhabilitet). Reglerne om inhabilitet findes i Forvaltningsloven, men de er udslag af en grundlæggende retsgrundsætning om inhabilitet. Undersøgelsesprincippet fastslår, at det som udgangspunkt er forvaltningsmyndigheden, der har ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst til at der kan træffes en afgørelse. For at kunne opfylde dette krav indeholder forvaltningsloven en række regler om udvekslingen af oplysninger mellem forskellige forvaltningsmyndigheder og inden for den samme myndighed. Reglerne er udslag af en afvejning mellem på den ene side hensynet til myndighedernes adgang til at udnytte hinandens oplysninger og på en anden side hensynet til borgerens interesse i, at oplysninger ikke anvendes i andre sammenhænge end der, hvor de er afgivet. Jon Andersen, Forvaltningsret, kap. 2. pp. 31-67, 109-138. U 1999.689Ø (Gårdejerens kone) U 1993.727/2Ø (Hyrevogne) U 1983.1096V (Sæby-dommen) Fredag den 21. september 2012 kl. 12.30-16.15 i lokale 156 Lektion 3. Formelle krav Forvaltningsloven og reglerne om parters rettigheder under sagsforberedelsen. Retten til repræsentation, partshøring og partsaktindsigt. Forvaltningsloven også kan udledes af et almindeligt princip om fuldmagtsforhold. Netop fordi der er tale om en så grundlæggende rettighed skal der meget til for at en part kan nægtes retten til at lade sig repræsentere ved en anden. Der kan dog i praksis forekomme situationer, hvor det kan være lovligt at nægte repræsentation. Partshøring indebærer at offentlige myndigheder under visse omstændigheder har pligt til selv at rette henvendelse til en part i en forvaltningssag og orientere om oplysninger, som er til ugunst for den pågældende part. Domstolene har i flere situationer fastslået, at tilsidesættelse af reglerne om partshøring i f.eks. afskedigelsessager medfører, at afskedigelsen enten ophæves eller at myndigheden pålægges at betale erstatning for uberettiget afskedigelse. Tilsvarende gælder i forhold til reglerne om parters adgang til aktindsigt. Her er udgangspunktet, at parten har ret til at se alle dokumenter i sagen med henblik på at afgive en udtalelse i sagen. Reglerne har til formål at sikre partens mulighed for at beskytte sine interesser i sagen afvejet i forhold til hensynet til at beskytte andre offentlige eller private interesser. Jon Andersen, Forvaltningsret, kap. 2, pp. 67-107. U 1996.1462 H (manglende partshøring) FOU 99.125 (aktindsigt - offentlighedsloven) 3

Lørdag den 22. september 2012 kl. 12.30-16.15 i lokale 156 Lektion 4. Sygehusansvaret Retten til behandling og retten til en bestemt kvalitet i behandlingen. Regionerne har efter sundhedsloven pligt til at etablere et sundhedsvæsen der yder vederlagsfri behandling. Spørgsmål som retten til at få stillet en diagnose, til at blive behandlet inden for bestemte tidsfrister, til at blive behandlet på et andet sygehus tager ofte udgangspunkt i en accept af, at sundhedsydelser er knappe ydelser som efterspørges i langt større omfang end ressourcerne rækker til. Ud fra denne synsvinkel bliver det retlige spørgsmål alene et spørgsmål om kriterierne for fordeling af ydelserne. Derimod diskuteres det sjældent, om borgerne har en nærmere retsstilling hen hensyn til modtagelse af sundhedsydelser, dvs. om borgerne under visse betingelser har et retskrav på visse ydelser. Retten til at blive behandlet handler først og fremmest om at fastslå rækkevidden af regionernes sygehusforpligtelse og i hvilke situationer sundhedspersonalet har en egentlig behandlingspligt. Jon Andersen, Forvaltningsret, kap. 3, 109-138. Kent Kristensen: Prioritering i sygehusvæsenet, Iustus Förlag, 2010, pp. 343-367.* Niels Pontoppidan: Lægeansvar - offentlige myndigheders erstatningsansvar, UfR, 1985, pp. 248-250.* Lars Adam Rehoff: Domstolsprøvelse af det offentliges serviceniveau vedrørende lægebehandling, UfR, 1986, pp. 139-144.* U 1985.368 H (Oddersygehus-dommen) U 2008.2813 (Nethindedommen) U 2000.1196 H (IVF) ØLD 310399 (IVF) PKN 0018812 (Ventetid) PKN 0127410 (Sprogvanskeligheder) Fredag den 16. november 2012 kl. 09.15-12.00 i lokale 156 Lektion 5. Retten til selvbestemmelse Patienters selvbestemmelsesret og det informerede samtykke. Reglerne for mindreårige, varigt- og midlertidigt fornuftsinhabile. Reglerne om patienters ret til selvbestemmelse regulerer ikke patientens materielle rettigheder som retten til at få stillet en diagnose, til at blive behandlet inden for bestemte tidsfrister eller til at få en second opinion. Selvbestemmelsesretten indebærer alene en ret til at frabede sig behandling også selvom det er til væsentlig skade for patienten eller patienten kan pådrage sig væsentlige mén eller evt. dø af manglende behandling. Sundhedsloven regulerer nogle af disse situationer, men forudsætter samtidig at den pågældende forstår rækkevidden af sine handlinger. Der er på konkrete områder særlige regler for retten til selvbestemmelse, der hvor specielle 4

hensyn gør sig gældende. Det gælder for mindreårige og patienter der er enten midlertidigt eller varigt fornuftsinhabile. Derudover er der særlige regler i forbindelse med kunstig befrugtning, svangerskabsafbrydelse, transplantation og obduktion. Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 1 og 2 (ekstensivt) Elin Kallestrup m.fl.: Dokumentation af information og samtykke, UFL, nr. 14, 2005, pp. 343-367. PKN 0126210 (Hårtab) PKN 0128404 (Grå stær) PKN 9914402 (information om fund) PKN0867611 (mdtl. information) PKN0235519 (Mangelfuld information) PKN0231404 (Strålebehandling) Lørdag den 17. november 2012 kl. 08.15-12.00 i lokale 156 Lektion 6. Særlige tilfælde af selvbestemmelsesretten Sultestrejke, afvisning af behandling med blodprodukter og reglerne for oprettelse af livstestamenter. Særligt om svage patienters retsstilling, herunder reglerne om magtanvendelse og tvang. De juridisk set særligt svage, er personer der med et juridisk udtryk savner evnen til at handle fornuftsmæssigt. Det er de svært udviklingshæmmede, personer med demens, stærkt alderdomssvækkede eller stærkt psykotiske. Det er med andre ord de personligt inhabile personer. Der findes i lovgivningen særlige regler som giver mulighed for at anvende magt overfor personer der er behandlings- eller plejekrævende og som enten midlertidigt eller varigt er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. Det er et fælles træk i de love der regulerer adgangen til magt- og tvangsanvendelse, at de præciserer i hvilket omfang sundhedspersonalet kan gribe ind i de pågældende personers handlefrihed, at de indeholder bestemte processuelle regler til beskyttelse mod overgreb - regler om inddragelse af en hjælpeperson som enten advokat, værge, kontaktperson eller lignende - og endelig at de indeholder regler om kontrol, i form af klageadgang eller godkendelse af tvangsbeslutninger som kvalificeret domstolsprøvelse. De vigtigste eksempler herpå er lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, reglerne om tvangsforanstaltninger overfor børn samt servicelovens regler om omsorgstvang over for personer med varig og betydeligt nedsat psykisk funktionsevne. Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 1, 3-4. Jørn Vestergaard: Dødshjælp - dansk ret, Juristen, nr. 5, 2000, pp. 165 182* Nicola Hvidt Ballin: Ordinationen ingen genoplivning ved hjertestop, UFL, n5. 13, 2007, pp. 1201-1204.* PKN0872323 (kosmetisk) PKN0868505 (genoplivning) PKN0551315 (livstestamente) PKN0127310 (selvbestemmelse) 5

PKN0123808 (forsøg) Nykøbing Ret (hjælpepligt) Fredag den 30. november 2012 kl. 15.15-19.00 i lokale 156 Lektion 7. Sundhedspersoners ansvar Sundhedspersoners ansvar er reguleret i autorisationsloven. Autorisationsloven omfatter hele sundhedspersonens sundhedsfaglige virke og indeholder regler om sundhedspersoners pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuld herunder ved delegation af opgaver på tværs af faggrupper. Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 8-9. U 1986.624Ø (medhjælp) Helsinge Byret 27.01.2006 TfK 2007.371 U1973.529H U 1991.459Ø PKN0016003 PKN0125508 PKN0655207 PKN0125508 Lørdag den 1. december 2012 kl. 13.00-16.45 i lokale 156 Lektion 8. Aktindsigt videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger, afslutning og orientering om eksamen. En patient har krav på sundhedspersonalet tavshed og fortrolighed. Sundhedspersonalets tavshedspligt indebærer, at der som altovervejende hovedregel ikke kan videregives helbredsoplysninger til andre, uden patientens samtykke. Reglerne for udveksling af helbredsoplysninger er reguleret i sundhedsloven. Sundhedsloven omfatter to videregivelsessituationer - videregivelse til brug for behandling og videregivelse til brug for andre formål end behandling. Sundhedslovens videregivelsesregler gælder alene helbredsoplysninger ført at autoriserede sundhedspersoner eller disses medhjælpere. Situationer der ikke er omfattet af sundhedsloven kan imidlertid være berettiget efter anden lovgivning. Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 7. Caroline Adolphsen m.fl: Aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, Juristen, 2010, pp. 129-135.* U2001.1452H (videregivelse) U1997.243Ø (videregivelse) U1999.1843H (videregivelse) PKN 0869629 (videregivelse) PKN 0760501 (videregivelse) 6

PKN 0656709 (videregivelse) PKN 0553207 (videregivelse) PKN 0551515 (videregivelse) PKN 0016901 (videregivelse) PKN 0974011 (videregivelse) PKN 0020202 (egenacces) PKN0765025 (aktindsigt) PKN0552708 (aktindsigt) PKN0122715 (aktindsigt) PKN0867217 (aktindsigt) PKN0234104 (aktindsigt) 7