Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia. kr. mindre sammenlignet med perioden op til 2007. Kommunerne har derfor nu en gylden mulighed for at fokusere på en mere effektiv drift og levering af velfærdsydelserne. Enhver effektiviseringsgevinst kan gå ubeskåret til højere kvalitet eller lavere skat. Der bliver færre børn og unge under 15 år de næste otte år og dermed også færre kommunale udgifter til dagpasning og folkeskolen som følge af befolkningsudviklingen. Faldet i børnetallet er så kraftigt, at det opvejer de stigende udgifter til plejehjem og hjemmehjælp, der følger af, at der samtidig bliver flere ældre. 8 år med minimalt ekstra demografisk træk på kommunale serviceudgifter Milliarder kroner 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 < Gennemsnitligt årligt løft i de samlede kommunale serviceudgifter Tallene er opgjort i 2007 pris og lønniveau Kilde Danmarks Statistik, DREAM og DI beregninger. 0,2 0,0 1990 00 2000 07 2007 15 2015 20 2020 25

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne DI indsigt december 08 SIDE 2 Ændringen i befolkningens sammensætning i årene frem mod 2015 indebærer, at kommunernes samlede serviceudgifter blot øges med 200 mio. kr. årligt. Og på de tre primære velfærdsområder dagpasning, folkeskole og ældrepleje er der samlet set ingen ekstra udgifter. Tallet skal ses i forhold til, at befolkningsudviklingen ellers i gennemsnit har betydet ekstra kommunale udgifter på lidt over 900 mio. kr. om året siden 1990. En udvikling der, hvis den fortsatte i årene frem mod 2015, ville have beslaglagt fem en halv mia. kr. af de kommunale serviceudgifter. Det betyder, at kommunerne i de næste otte år har en historisk mulighed for at fokusere på effektiviseringer og øget produktivitet. I en situation stort set uden øgede udgifter fra befolkningsudviklingen vil hver en krone kommunerne kan spare på eksempelvis billigere indkøb, øget konkurrenceudsættelse, bedre udnyttelse af IT, mere effektive arbejdsgange skabe rum for enten bedre kommunal service eller lavere kommunal skat. Historisk mulighed for at effektivisere og yde bedre service Behov for omprioriteringer De kommunale serviceudgifter udgør knap halvdelen af de samlede offentlige serviceudgifter. Kommunerne og regeringen har i aftalen om den kommunale økonomi for 2009 besluttet, at der skal frigøres fem mia. kr. til bedre service frem til 2013 ved hjælp af omprioriteringer og bedre udnyttelse af ressourcerne. Kvaliteten i den kommunale service kan således hæves de kommende år, uden at den samlede økonomiske ramme løftes i de årlige kommuneaftaler. Beregningerne viser samtidig, at kommunerne i de kommende år skal være i stand til at flytte økonomiske ressourcer fra børnepasning og folkeskolen til ældrepleje, hvis det skal lykkes at holde udgiftspresset fra aldringen af befolkningen i ave. Kvaliteten kan hæves med 5 mia. kr. Udviklingen kræver omprioriteringer i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne DI indsigt december 08 SIDE 3 Stor forskel på aldersbetingede udgifter En gennemgang af kommunernes udgifter til eksempelvis dagpasning, folkeskole, plejehjem, hjemmehjælp med videre viser, hvor stor forskel der er på, hvordan de forskellige aldersgrupper i befolkningen trækker på disse ydelser¹. Udgifterne til dagpasning og folkeskole er især koncentreret om børn og unge mellem nul og 15 år, mens det især er folk over 60 år, der trækker på ældrepleje plejehjem og hjemmehjælp. De forholdsvis store udgifter til ældre borgere skal naturligvis ses i lyset af, at ældre i gennemsnit har et mindre godt helbred end resten af befolkningen. Derfor har de ældre et særligt behov for pleje, hvilket for en stor del finansieres af kommunerne. Især udgifter til børn og ældre Serviceudgifterne afhænger af alder Kr. 180.000 160.000 < Udgifter pr. person på forskellige serviceområder, fordelt på alder. Tal fra 2007 140.000 120.000 Dagpasning 100.000 80.000 60.000 Folkeskole Ældre 40.000 20.000 0 0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 Øvrige Kilde Danmarks Statistik, DREAM og DI beregninger I de kommende år ventes færre børn, flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldre. Antallet af borgere over 64 år skønnes at stige med lidt over 40 pct. frem mod 2025, mens antallet af børn og unge mellem nul og 15 år falder med cirka seks pct. Færre børn og flere ældre 1. De øvrige kommunale udgifter udgør i 2007 ca. 45 pct. af de samlede kommunale serviceudgifter og dækker bl.a. over udgifter til plejefamilier, dag- og døgnophold, transport, infrastruktur, byudvikling mv. Disse udgifter er ikke fordelt ud på aldersgrupper, hvorfor udgifterne antages ens for alle.

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne DI indsigt december 08 SIDE 4 Flere ældre færre unge Indekstal 160 140 120 100 80 60 40 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 År. < 2007 er sat til indeks 100 0 5 år 6 15 år 16 64 år Over 64 år Over 84 år Man kan få et mål for, hvor meget den ændrede befolkningssammensætning i sig selv påvirker kommunernes udgifter ved at sammenveje befolkningsudviklingen med de aldersfordelte udgifter på de enkelte serviceområder. Kilde Dream 2007 I beregningerne af udgifterne til plejehjem og hjemmehjælp er der taget højde for, at den generelle sundhedstilstand ventes at blive forbedret, når levetiden stiger2. Eksempelvis antages det, at plejeudgifterne til 80-årige i gennemsnit falder i takt med, at de 80-årige i fremtiden lever længere. Beregningerne viser, at der især er et stigende udgiftspres inden for ældrepleje i de kommende år. Omvendt skønnes et lavere træk på dagpasning og folkeskole som følge af de mindre børneårgange. Pres fra ældrepleje modgås af dagpasning og folkeskole Samlet viser beregningerne, at befolkningsudviklingen medfører et løft i de Demografisk kommunale udgifter betinget på cirka 200 træk mio. kr. på om året de frem kommunale mod 2015. udgifter Gennemsnitlig årligt løft i mia. kr. Pris- og lønniveau for 2007 1990 00 2000 07 2007 15 2015 20 2020 25 Dagpleje 0,5-0,1-0,2 0,0 0,2 Folkeskole 0,0 0,5-0,2-0,2-0,1 Ældrepleje 0,2 0,1 0,4 0,7 1,1 Øvrige kommunale udgifter 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 Samlede kommunale udgifter 1,1 0,8 0,2 0,7 1,3 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger.

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne DI indsigt december 08 SIDE 5 Det dækker blandt andet over et opadgående demografisk pres på ældrepleje på omkring 400 mio. kr. og et nedadgående pres fra dagpleje og folkeskole på samlet 400 mio. kr. Det samlede udgiftspres på 200 mio. kr. skyldes derfor et løft i de øvrige kommunale udgifter såsom udgifter til plejefamilier, dag- og døgnophold, transport, infrastruktur, byudvikling mv. 2. Korrektionen for bedre sundhedstilstand indregnes ved at benytte forskellige udgiftsprofiler for folk i terminalfasen (de sidste tre år af ens liv) og folk uden for terminalfasen. Længere levetid medfører, at færre 80-årige befinder sig i terminalfasen om 10 år, hvorfor den gennemsnitlige udgift for en 80-årig reduceres.

4 ud af 10 kommuner har faldende demografisk udgiftspres DI indsigt december 08 SIDE 6 4 ud af 10 kommuner har faldende demografisk udgiftspres AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Flere ældre lægger pres på serviceudgifterne i næsten alle kommuner i årene frem mod 2015. Men færre børn og unge betyder samtidig lavere udgifter til dagpasning og folkeskole, og i fire ud af 10 kommuner betyder befolkningsudviklingen lavere udgifter de næste otte år. Kommunerne har samlet set ikke behov for flere penge som følge af den demografiske udvikling. Udfordringen består derfor i at fordele de kommunale midler, så de tager højde for de store udgiftsforskelle. I 42 ud af landets 98 kommuner giver befolkningsudviklingen økonomisk medvind i budgetterne de næste otte år. I disse kommuner vurderes det, at ændringerne i befolkningens sammensætning samlet mindsker trækket på de kommunale serviceudgifter. Det er især i yderområderne Vestjylland, Nordjylland, Lolland-Falster samt i Hovedstadsområdet og kommunerne nord for Hovedstaden, at befolkningsudviklingen letter presset på kommunernes budgetter. I yderområderne er forklaringen på udviklingen først og fremmest, at der bliver færre børn og et generelt lavere folketal. Det mere end opvejer stigende udgifter til hjemmehjælp og plejehjem som følge af den aldrende befolkning. Enkelte kommuner i og omkring Hovedstaden herunder København, Frederiksberg og Gentofte har endda også faldende træk på udgifterne til ældrepleje.

4 ud af 10 kommuner har faldende demografisk udgiftspres DI indsigt december 08 SIDE 7 Stor forskel på, hvordan befolkningsudviklingen påvirker kommunernes udgifter < Gennemsnitlig årlig vækst i demografisk udgiftstræk fra 2007 til 2015, pct. 0,7 pct. til 1,1 pct. 0,3 pct. til 0,7 pct. 0 pct. til 0,3 pct. -0,5 pct. til 0 pct. -2 pct. til -0,5 pct. Kilde Danmarks Statistik, DREAM og DI beregninger Selvom der også er kommuner, hvor befolkningsudviklingen øger presset på budgetterne, er der samlet set ikke behov for at tilføre yderligere ressourcer til kommunernes serviceområder i årene frem til 2015 for at fastholde serviceniveauet. I de otte år fra 2007 til 2015 skønnes befolkningsudviklingen at betyde en gennemsnitlig årlig real udgiftsvækst på 0,1 pct. svarende til ca. 200 mio. kr. Set i et historisk lys er det en meget lille udgiftsvækst som følge af befolkningsudviklingen. Øget konkurrenceudsættelse i kommunerne, mere effektive arbejdsgange og andre tiltag vil derfor kunne frigøre ressourcer til at løfte de primære velfærdsområder eller til at sænke skatten. Men som fordelingen af de demografisk betingede udgifter viser, udestår der en stor udfordring i at fordele den samlede økonomiske ramme, så der tages højde for forskelle i befolkningsudviklingen.

4 ud af 10 kommuner har faldende demografisk udgiftspres DI indsigt december 08 SIDE 8 Beregning af demografisk træk opdelt på kommuner Der er stor forskel på, hvordan de enkelte aldersgrupper påvirker de kommunale serviceudgifter. F.eks. har børn og unge naturligt nok et større træk på dagpasning og folkeskole, mens ældre lige så naturligt trækker mere på hjemmehjælp og plejehjem. Der er ligeledes store forskelle i, hvorledes befolkningens sammensætning skønnes at ændre sig i de enkelte kommuner ifølge Danmarks Statistiks seneste prognose1. I langt de fleste kommuner indebærer befolkningsprognosen, at der bliver færre børn og unge mellem nul og 15 år, en udvikling der især gør sig gældende i yderområderne. Færre børn og unge i næsten alle kommuner Det demografiske træk for hver af de 98 kommuner beregnes ved at sammenveje befolkningsudviklingen i hver kommune med de aldersfordelte udgifter på de enkelte serviceområder2. Givet de store kommunale forskelle i befolkningsudviklingen er det oplagt, at det demografisk betingede udgiftstræk afviger meget kommunerne imellem. 1. Befolkningen fra Danmarks Statistiks prognose er skaleret til at ramme DREAM s 2007 prognose. Det skal sikre sammenlignelighed med beregningerne af det samlede udgiftstræk i Indsigtsartiklen Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne.

4 ud af 10 kommuner har faldende demografisk udgiftspres DI indsigt december 08 SIDE 9 Færre børn og unge i næsten alle kommuner frem mod 2015 < Gennemsnitlig årlig ændring i antal 0-15-årige fra 2007 til 2015, pct. -5,7 pct. til -1,75 pct. -1,75 pct. til -1,0 pct. -1,0 pct. til -0,5 pct. -0,5 pct. til 0 pct. 0 pct. til 1,1 pct. Kilde Danmarks Statistik, DREAM og DI beregninger De 10 kommuner med mest medvind fra befolkningsudviklingen har i gennemsnit et årligt (realt) demografisk udgiftstræk på omkring minus en pct. Det svarer til, at disse kommuner i gennemsnit sparer cirka otte mio. kr. om året frem mod 2015. I alle disse kommuner ventes udgifterne til børn at falde. Og i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Samsø og Ærø er der endda også et negativt udgiftstræk på ældrepleje. Besparelse på otte mia. kr. for de 10 kommuner med mindst udgiftstræk De 10 kommuner med størst demografisk træk har i gennemsnit et årligt udgiftstræk på knap 0,9 pct., hvilket svarer til ekstra udgifter på cirka 18 mio. kr. om året frem mod 2015. Ud af de 10 kommuner med størst demografisk udgiftstræk har de ni, i modsætning til de fleste andre kommuner, ekstra udgifter på alle serviceområder, herunder også dagpasning og folkeskole. Samtidig har disse kommuner et udgiftstræk på ældrepleje, der er langt over gennemsnittet for hele landet.

4 ud af 10 kommuner har faldende demografisk udgiftspres DI indsigt december 08 SIDE 10 Udgiftstræk som følge af befolkningsudviklingen i udvalgte kommuner Genemsnitlig årlig realvækst i udgifterne som følge af den demografiske udvikilng i 2007 15 I alt I alt Dagpasning Folkeskole Ældrepleje Andet mio. kr. Pct Hele landet 230 0,12-0,57-0,55 0,98 0,22 Kommuner med størst demografisk træk på udgifterne Hedensted 16 1,02 0,78 0,72 1,72 0,92 Horsens 29 1,01 0,89 0,67 1,33 1,07 Skanderborg 19 1,01 0,30 0,87 2,26 0,89 Egedal 13 0,87-0,31 0,27 4,82 0,50 Favrskov 13 0,85 0,40 0,63 1,59 0,82 Ringsted 9 0,80 0,49 0,52 1,22 0,85 Næstved 23 0,79 0,57 0,53 1,38 0,69 Høje-Tåstrup 15 0,75 0,71 0,04 2,72 0,55 Holbæk 18 0,74 0,04 0,27 1,90 0,66 Silkeborg 22 0,74 0,23 0,25 1,49 0,80 Kommuner med mindst demografisk træk på udgifterne Læsø -2-1,85-3,97-5,27 0,20-1,75 Ærø -4-1,41-3,68-3,26-0,76-0,89 Lemvig -9-1,22-3,15-2,79 0,74-1,07 Langeland -5-0,94-2,45-2,40 0,00-0,75 Samsø -1-0,83-1,39-1,60-0,90-0,40 Morsø -6-0,83-2,63-2,47 0,61-0,67 Thisted -12-0,73-1,74-2,18 0,57-0,54 Lyngby-Tårbæk -14-0,68-0,91 0,04-1,72-0,28 Gentofte -17-0,67-0,98-0,34-1,57-0,14 Tønder -9-0,62-1,68-2,03 0,86-0,52 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger. I årene efter 2015 skønnes de stadigt stigende udgifter til ældrepleje at dominere billedet. Det demografiske udgiftstræk løftes mærkbart og skønnes i gennemsnit at øge de kommunale serviceudgifter med godt 1,3 mia. kr. hvert år fra 2020 til 2025. Og kun én ud af de 98 kommuner (Læsø) skønnes at have negativt demografisk udgiftstræk i denne periode. Befolkningsudviklingen slår hårdt igennem efter 2015 2. I beregningerne af det demografiske træk opdelt på de enkelte kommuner antages de aldersfordelte udgiftsprofiler ens for alle kommuner. Udgifterne på hvert af de kommunale serviceområder er skaleret til udgifterne i hver enkelt kommune ifølge de kommunale regnskaber for 2007.

4 ud af 10 kommuner har faldende demografisk udgiftspres DI indsigt december 08 SIDE 11 Udviklingen i kommunernes udgifter som følge af befolkningsudviklingen Genemsnitlig årlig realvækst som følge af den demografiske udvikling 2007 15 2015 20 2020 25 Hele landet, pct. 0,12 0,36 0,65 Hele landet, mio. kr. 230 720 1.340 Antal kommuner med stigende udgifter som følge af demografien 56 73 97 Antal kommuner med faldende udgifter som følge af demografien 42 25 1 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH

> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk