RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Relaterede dokumenter
RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

Studiespørgsmål til nervesystemet

UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

Studiespørgsmål til nervesystemet

Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

Neurofysiologi - når diagnosen skal stilles

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Cerebral parese (spastisk lammelse).

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER

Til lægen (udfyldes af selskabet): Spørgsmål 12a og 12b i attesten bedes besvaret for en periode på [10] år forud for skadestidspunktet, som er:

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Til patienter indlagt med Apopleksi

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Velkommen til undervisning.

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Undersøgelse for åreforkalkning

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Store og lille kredsløb

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte:

Velkommen til Lægedage

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

KLINISKE UNDERSØGELSER

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Velkommen til Lægedage

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

ASK 020 Generel funktionsattest

Skader som følge af alkoholindtag

MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL april 2010 kl Side 1 af 5

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Tentamen i Neuroanatomi kl. 9-11

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Den ortopædiske patient gang. Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen.

Dupuytrens kontraktur

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

Funktionsattest ASK 220 Øje

4 Neurologiske lidelser

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

12. Mandag Nervesystemet del 3

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Vejledning om helbredskrav til kørekort

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside:

Galdestensoperation Komplikationer

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Transkript:

AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1,6,7: 5 % pr opgave Opgave 2,3,4,5: 10 % per opgave Opgave 9: 20 % Opgave 8: 25 % Opgavesættet består af XX sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt! 1

Opgave 1 Underekstremiteten Angiv disse komponenters navne: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: 2

Opgave 2 Overarmen Beskriv overarmens opbygning på flexor- og extensorsiderne 3

Opgave 3 Regio Sternocleidomastoidea Angiv regionens udbredelse: Angiv regionens indhold med hensyn til blodkar, nerver og evt benævnte lymfatiske strukturer: Regio Sternocleidomastoidea Angiv regionens udbredelse: Angiv regionens indhold med hensyn til blodkar, nerver og evt benævnte lymfatiske strukturer: 4

Opgave 4 Osteoarthrose Angiv eksempler på led der ofte påvirkes ved osteoarthrose. Gør kort rede for hvorfor disse led ofte inddrages. Beskriv en strategi for farmakologisk smertedækning ved OA: 5

Opgave 5 Ganglion submandibulare Angiv indholdet af de tre nervetråde i ganglion submandibulare: Angiv hvilke tråde der har synaptisk afbrydelse i gangliet, og angiv fra hvilken hjernenerve disse tråde udgår: Angiv hvilke kirtler de postsynaptiske tråde innerverer: 6

Opgave 6 Intrakranielle blødninger Inddel intrakranielle blødninger efter lokalisation, kartype og indsætning af symptomer i forhold til skadens indtræden 7

Opgave 7 Epilepsi A: Beskriv årsagsforhold der kan føre til den kliniske tilstand epilepsi B: Beskriv principperne for farmakologisk forebyggelse og behandling af epilepsi : 8

Opgave 8 Demens A. Angiv eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til demens B. Beskriv det kliniske forløb ved demensudvikling C. Giv eksempler på den tilgængelige medicinske behandling ved demens 9

Opgave 9 Casus En læge på neurologisk afdeling foretager en neurologisk undersøgelse af en 72-årig kvinde, som er indlagt til udredning for sygdommen demens. Patienten har længe haft hukommelsesproblemer men nu er hun pludselig også begyndt at have nedsat førlighed. Således har hun sovende fornemmelse i højre arm og ind imellem fornemmelse af lammelse i højre side af ansigtet. Ved den objektive neurologiske undersøgelse nedsat berørings- og smertesans af højresidige ekstremiteter (arm og ben) og lettere lammelse af armen, ligesom den højre mundvig hænger lidt. Der er hyperrefleksi af strækreflekserne svarende til højre arm og ben. Hendes blodtryk er tårnhøjt (220/130) På baggrund af ovennævnte objektive fund bedes du: a. Redegøre kort for hvert af de ovenfor nævnte symptomer, herunder den/de strukturer (nervebaner, nervekerner, nerver), der er beskadiget/påvirket hos patienten. b. Afgrænse og begrunde, hvor i centralnervesystemet læsionen formodentligt er lokaliseret. c. Beskriv endvidere hvordan forhøjet blodtryk kan tænkes at være en udløsende faktor ved patientens demensudvikling. 10

Opgave 10 Rigtig ( R ) eller Forkert ( F ) (Hvert rigtigt svar honoreres med 1 point) R F Demens præges af neurodegeneration i hjernestammen Apoplexia cerebri kan skyldes blodprop i a. basilaris Arteria cerebri anterior kan ved tillukning bevirke kognitive problemer Tillukning af a. basilaris er forbundet med akut livsfare Subarachnoidal-blødning kan være smerteforvoldene Behandling af epilepsi med lamotrigen kræver blodprøvekontrol Analgetika kan opdeles i centralt og perifert virkende Apoplexia cerebri bør altid behandles med thrombolytisk medicin _ Parkinsonisme skyldes degeneration af neuroner i substantia nigra Reumatoid arthritis rammer især store led som albueled og knæled Reumatoid arthritis behandles ofte med antiinflammatorisk medicin Osteoporose giver primært symptomer fra vægtbærende knogler Osteoporose behandles ofte med antiinflammatorisk medicin Grene fra N. facialis gennemløber gl. lacrimalis uden at innervere den Arteria carotis externa s endegren kan biopteres på skalpen Epilepsi kan ikke skyldes usynchroniserede nervepulser Iskæmi i cerebrale arterier kan give symptomer som apoplexi Forhøjet intrakranielt tryk skal aldrig behandles med diuretika Kort- og langtidshukommelse lagres begge i hippocampus 11