UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

Transkript

1 UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata. Definer: Kort, entydig angivelse af den givne struktur eller sammenhæng Angiv: Anvendes, når nøjagtige facts - om muligt med enheder - skal angives. Beskriv: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Redegør for: Anvendes, hvor man ønsker en udtømmende beskrivelse af årsags/virknings sammenhæng. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. Skitsér: Anvendes når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer.

2 LÆRINGSMÅL I EKSTREMITETERNES NORMALE ANATOMI: SYSTEMATISKE FORHOLD SKULDEREN OG ARMHULENS ANATOMI OG FUNKTION a. Definere begreberne skulderen, skulderbæltet og armhulen (axillen) b. Angive skulderens knogler c. Angive afgrænsningen af axillen d. Beskrive skulderen og skulderbæltets ledforhold e. Beskrive de muskler der indgår i skulderen og axillen (incl. ryg- og brystmuskler) med hensyn til: Udspring, insertionsforhold, deres muskelvirkning på skulderens bevægelsesmulighed og innervationsforhold f. Angive skulderens ligament- og bursaeforhold g. Definere og beskrive begreberne rotatorcuff og skuldermanchet h. Beskrive skulderens- og skulderbæltets bevægelsesomfang. i. Identificere clavikelfraktur og skulderluxation på røntgenbillede j. Beskrive den palpatoriske undersøgelse af skulderen k. Angive axillens grænser og redegøre for dens regionære anatomi l. Beskrive skulderens indgående blod- og lymfekar m. Beskrive axillens lymfeknuder og lymfedrænage n. Beskrive patogenesen ved lymfødem på overarm relateret til operation for c.mammae o. Beskrive opbygning, anatomisk forløb og innervationsforhold for plexus brachialis OVERARMEN, ALBUEN OG UNDERARMENS ANATOMI OG FUNKTION a. Definere armen b. Angive armens knogler c. Beskrive overarmens opbygning med flexor- og extensorside d. Angive indgående muskler med hensyn til udspring, insertionsforhold, deres muskelvirkning på skulderens og albuens bevægelsesmuligheder, og innervationsforhold e. Definere albuen f. Angive albuens ligamenter g. Beskrive albuleddet, incl. bevægeforhold h. Beskrive underarmens opbygning med flexor- og extensorside i. Angive indgående muskler med hensyn til udspring, insertionsforhold, deres muskelvirkning på albuens, hånden og fingrenes bevægelsesmuligheder, og innervationsforhold j. Identificere hyppige frakturer på arm og underarm k. Beskrive armens blod- og lymfekar

3 HÅNDENS ANATOMI OG FUNKTION a. Angive knoglerne i håndrod, mellemhånd og fingre b. Definere sesamsknoglen c. Hånden: Definere og beskrive thenar, hypothenar, canalis carpi, aponeurosis palmaris d. Angive håndens muskelgrupper i: Tommelens muskler, lillefingerens muskler, den centrale muskel gruppe, interossøse muskler e. Definere og angive eksempler på bursae og seneskeder i hånden f. Beskrive fingrenes seneforhold med hensyn til insertionsforhold på fingerknoglerne for fleksor- og ekstensorsenerne. g. Angive og beskrive håndleddets underinddeling i tre funktionelle underenheder h. Angive bevægelsesomfanget i håndleddet i. Angive muskelvirkningen på håndleddet j. Beskrive håndens blod- og lymfekar k. Angive og beskrive finger- og tommelleddene l. Angive muskelvirkningerne på finger- og tommelleddenene m. Angive håndens benævnte arterier, vener og nerver n. Beskrive dannelsen af arcus palmaris superficialis og profundus ud fra armens store arterier o. Beskrive og lokalisere håndens arterielle blodforsyning via arcus palmaris superficialis og profundus p. Angive håndens innervation q. Angive de sensoriske og motorisk udfald der kan optræde ved forskellige læsioner af håndens benævnte innervation, herunder lidelser i plexus brachialis når disse optræder på hals, i axil, øvrig over- og underarm, og canalis carpi hvad enten lidelser skyldes akutte eller kroniske patologiske tilstande. BÆKKENETS OG HOFTENS ANATOMI OG FUNKTION a. Angive knoglerne der definerer bækkenet og hoften b. Beskrive de dele af bækkenknoglerne og femur der danner henholdsvis ledskål og ledhoved i hofteleddet, articulatio coxae c. For hofteleddet: Definition, Karakteristisk ved den makroskopiske opbygning: Ledhovedet, ledskål, ledlæbe, ledbrusk, intraartikulære forstærkninger, fedtlegeme, ledkapsel, synovialismembran, ledvæske d. Angive hoftens muskelgrupper som: Lændemusklen (m. iliacus og m. psoas major), sædemusklerne (mm. glutei, m. tensor fascia latae), hofteleddets små udadrotatorer. e. Angive muskelvirkningerne på hofteleddet f. Angive bevægelsesomfanget i hofteleddet g. Sandsynliggøre bækkenfraktur og fraktur i lårbenshals ved klinisk undersøgelse og røntgen-undersøgelse h. Beskriv opbygning, anatomisk forløb og innervationsforhold for plexus lumbosacralis

4 FEMUR, KNÆET OG UNDERBENETS ANATOMI OG FUNKTION a. Definere benet b. Angive benets knogler c. Beskrive femurs opbygning med flexor- og adduktor, og extensorside d. Angive indgående muskler med hensyn til udspring, insertionsforhold, deres muskelvirkning på låret og knæets bevægelsesmuligheder, og innervationsforhold e. Definere knæet f. Angive knæets ligamenter g. Redegøre for knæleddets opbygning, incl. bevægeforhold h. Beskrive underbenets opbygning med flexor- laterale og extensorside i. Angive indgående muskler med hensyn til udspring, insertionsforhold, deres muskelvirkning på knæet, foden og tæernes bevægelsesmuligheder, og innervationsforhold j. Identificere hyppige frakturer på lår og underben ved røntgenundersøgelse k. Beskrive knæets forskellige mekaniske læsioner l. Beskrive benets indgående blod- og lymfekar m. Beskrive den kliniske undersøgelse af knæet og dets ledforbindelser FODENS ANATOMI OG FUNKTION a. Angive knoglerne i fod, mellemfod og tæer b. Definere anklen c. Angive fodens lag med muskelgrupper d. Definere og angive eksempler på bursae og seneskeder i foden e. Beskrive tæernes seneforhold med hensyn til insertionsforhold på tæerne for fleksor- og ekstensorsenerne. f. Beskrive fodens led, incl. funktionelle underenheder g. Angive bevægelsesomfanget i fodleddet h. Angive muskelvirkningen på fodleddet i. Beskrive fodens indgående blod- og lymfekar j. Angive muskelvirkningerne på tåleddene k. Angive fodens benævnte arterier, vener og nerver l. Beskrive symptomer ved arteriel og venøs insufficiens m. Angive sensoriske og motorisk udfald der kan optræde ved forskellige læsioner af fodens benævnte innervation.

5 LÆRINGSMÅL I REGIONÆR ANATOMI De nedenfor nævnte regioners makroskopiske opbygning skal kunnes med hensyn til: Angivelse af indhold, evt. ledforhold, muskelvirkning, kar- og nerveforsyning, og lymfedrænage. Videre skal der kunne gives eksempler på klinisk relevante udfald og læsioner. På et ikke-detaljeret niveau må der også gerne kunne angives eksempler på kirurgisk behandling ved klinisk relevante situationer. Ved beskrivelsen af regioner, ikke mindst på halsen, er det vigtigt at have en fornemmelse af de bindevævsrum der danner mellem forskellige fascier. Dette er vigtigt fordi patologiske processer kan spredes i disse bindevævsrum. På halsen udgøres de vigtigste fascier af de tre blade udgående fra fascia cervicalis. Hoved-hals Regio facialis Regio parotideomasseterica Regio infratemporalis Regio sublingualis Regio cervicalis anterior, incl. underregioner Regio sternocleidomastoidea Regio cervicalis lateralis Overekstremiteten Regio deltoidea Regio axillaris og fossa axillaris Region brachialis anterior og posterior Fossa cubitalis Regio carpalis anterior Palma manus Dorsum manus Underekstremiteten Regio glutealis og regio coxalis Regio femoralis anterior og trigonum femorale Regio genus anterior og posterior Fossa poplitea Region cruralis posterior Regiones talocruralis Planta pedis Dorsum pedis

6 LÆRINGSMÅL I BEVÆGEAPPARATETS PATOLOGISKE FORHOLD ALMEN SYMPTOMATOLOGI a. Beskrive de symptomer der optræder ved lidelser i bevægeapparatets forskellige dele (som f.eks. akutte og kroniske smerter, gradvis eller pludselig nedsættelse af bevægelsesomfang i led, frakturer, kraftnedsættelse, følelsesløshed) b. Angive relevante kliniske og parakliniske (f.eks. relevant blodprøve, billeddannelse) undersøgelser til udredning af forklaring på symptomer i bevægeapparatet. HYPPIGE MEDICINSKE LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET GIGT a. Beskrive årsagsforhold, patogenese, diagnostik og principper for behandling ved leddegigt (reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) og urinsyre gigt (podagra) b. Angive parakliniske undersøgelser af relevans for arthritis diagnostic: Billeddannelse (ledspalteforhold), blodprøver (CRP, sænkningsreaktion, reuma-faktor c. Beskrive de terapeutiske overvejelser ved den medicinske behandling af gigt: Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler, de såkaldte disease modifying anti-rheumatic drugs, cortikosteroider. d. Angive væsentlige bivirkninger ved behandling med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (mavesårstendens), steroider (mavesårstendens, osteoporose, for børn: vækstreduktion). OSTEOPOROSE a. Beskrive de patofysiologiske forhold der kan føre til osteoporose b. Beskrive principperne for medicinsk og non-medicinsk behandling i forbindelse med diagnostik og behandling af frakturer. LIDELSER I SKELETMUSKULATUR OG SENER a. Definere en fiber- og en muskelsprængning. b. Beskrive symptomforløb ved en fibersprængning og behandlingsprincipper c. Beskrive symptomforløb ved en overrivning af akillessenen og behandlingsprincipper d. Definere begreberne muskelgigt og polymyalgi reumatika. KIRURGISKE LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET a. Angive sandsynlige forhold der tyder på kirurgiske lidelser i bevægeapparatet vurderet ud fra den kliniske undersøgelse og foretagne billeddannende undersøgelser. b. Beskrive de histologiske forandringer knogler og led undergår efter traumatisk påvirkning med fraktur eller ledskade.

7 c. Beskrive det kliniske forløb efter en fraktur i hofte eller lårben. BEVÆGEAPPARATETS FARMAKOLOGI a. Angive eksempler på medicinsk og non-medicinsk lokalbehandling ved disse lidelser i bevægeapparatet: Osteoarthritis, reumatoid arthritis, arthritis urica, polymyalgia reumatica. b. Redegøre for cortikosteroidernes farmakologi og bivirkninger i bevægeapparatet (især forhold omkring osteoporose og vækstreduktion hos børn). SMERTEBEHANDLING RELATERET TIL LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET a. Beskrive principperne for medicinsk og non-medicinsk behandling af smerteforvoldene lidelser i bevægeapparatet. b. Angive eksempler på sygelige tilstande i bevægeapparatet hvor smertestillende medicin med euforiserende virkning kan være indiceret. SUND OG SYG ALDRING I BEVÆGEAPPARATET a. Beskrive forandringer som de optræder i bevægeapparatet (knogler, led og muskulatur) i forbindelse med normal aldring b. Angive eksempler på de forandringer der kan samme (knogler, led og muskulatur) ved fremskreden aldring, mangel på motion og hormonale ændringer FALD OG FALDTENDENS a. Angive fald og faldtendens til nogle af de hyppigste årsager til indlæggelser hos ældre, og dermed også samfundsøkonomisk blandt de dyreste med stor belastning af hospitalssystemet. b. sandsynlige årsager til forøget faldtendens hos ældre. c. Redegøre for de patofysiologiske forhold, som kan ramme forskellige steder i legemet (især CNS, sanseorganer, hjerte- og kredsløb, muskelforhold, proprioception) og føre til faldtendens. d. Angive eksempler på interventioner, som kan reducere faldtendensen hos ældre. e. Angive eksempler på de forandringer der kan ramme (knogler, led og muskulatur) ved fremskreden aldring, mangel på motion og hormonale ændringer

8 LÆRINGSMÅL I NERVESYSTEMET PÅ HOVEDET OG HALSEN HJERNENERVERNE OG HJERNENERVEKERNERNE a. Hjernenervernes perifere forløb: Beskrive det perifere forløb af hjernenerverne fra passage af kraniet til innervationsområde for hjernenerverne 5,7,9,10,11,12 (øvrige er gennemgået på 3. semester). b. Angive lokalisation og beskrive funktion af autonome og sensoriske ganglier med relation til hjernenerverne. For de parasympatiske ganglier: Angive gangliets navn, angive hjernenerve med synapse, angive at de parasympatiske alle har relation til n.trigeminus og sympatiske tråde, og at disse ikke har synaptisk afbrydelse. DE PERIFERE NERVERS FORLØB PÅ HALSEN a. Plexus cervicalis definerer næste alle sensoriske og motoriske nerver på halsen. Plexet skal kunne beskrives og den vigtige nerve, n.phrenicus skal kunne beskrives for sit forløb på halsen og i thorax til innervationen af diaphragma (regionale forhold i thorax er dog ikke pensum her på 5. semester). b. For de kutane grene på halsen er det vigtigste at kunne definere og skitsere innervationsområdet for af grene der udspringer fra punktum nervosum. c. Truncus sympaticus er på halsen fragmenteret og udgøres af tre selvstændige ganglier. Truncus sympaticus er pensum på 3. semester men skal kunne inddrages i den regionære beskrivelse her på 5. semester, og det er vigtigt at erindre sig den patologi der kan optræde ved læsion af sympaticus på halsen.

9 NERVESYSTEMETS PATOLOGISKE FORHOLD En række patologiske tilstande og sygdomme i nervesystemet afslører sig ofte ved særlige symptomer. Nedenfor angives en inddeling af sygdommene i nervesystemet, som disse klinisk kan præsentere sig. Inddelingen kan benyttes til hjælp til at rubricere de tilstande, der beskrives her på 5. semester. Monosymptomatiske tilstande med mekaniske og inflammatoriske lidelser i perifere nerver a. Føleforstyrrelser b. Lammelser Mere komplicerede tilstande med påvirkning af CNS Neurologiske tilstande med påvirkning af motorik a. Bevægelsesforstyrrelser: Øvre motor, Nedre motor b. Ekstrapyramidale: Tremor, rigiditet, dyskinesier c. Ændringer i muskeltonus: Hypotoni, hypertoni, Myotoni d. Kramper (incl. epilepsi) Neurologiske tilstande med påvirkning af sensoriske forhold a. Ændringer i følsomhed for oplevelse af smerter b. Projiceret smerte c. Tab/reduktion af specielle sanser (syn, hørelse, lugt, smag) Neurologiske tilstande med påvirkning af bevidsthedstilstand og sensoriske forhold a. Bevidsthedspåvirkning b. Besvimelsestendens c. Søvnforstyrrelser d. Coma e. Hjernedød Kognitive forstyrrelser a. Ændring i opmærksomhed, indlæring, hukommelse b. Demens (incl. Alzheimers sygdom) Sjælelige (psykiske) forandringer a. Maniske tilstande b. Depression, Angsttilstande c. Personlighedsforstyrrelse (incl. skizofreni)

10 Generelle læringsmål indenfor nervesystemets patologiske forhold Til forståelsen af symptomerne i ovennævnte oversigt skal den studerende kunne angive årsagsforhold og beskrive forløb i sygdomsudvikling, der kan føre til sådanne symptomer. Årsagsforhold kan udgøre tilstande og sygdomme som: Perifere nervesystem: Vitaminmangel, diabetes mellitus, alkoholisme, infektioner i perifere nerver (mono- og polyradikulitis), myastenia gravis, amyotrofisk lateral sclerose (ALS). Centralnervesystemet: Ændringer i den cerebrale hæmodynamik Blødninger og blodpropper. Tilstande med forhøjet intrakranielt tryk Følger af cerebralt ødem (herunder forstyrrelse i elektrolytbalancen), incarceration, hydrocephalus, cancer cerebri, hæmorrhagia cerebri, meningitis, encephalitis, traumatisk påvirkning af hjerne- og kranium Neurologiske tilstande med påvirkning af motorik Parkinson, Huntington, dyskinesier, tilstande der også medfører ændringer i hæmodynamikken. Ændringer i humør og sindstilstande (disse kan være berørt på 3. semester og kan derfor opfattes som delvis repetition), kognitive forstyrrelser Mani, depression, angst, skizofreni, demensgivende tilstande feks Alzheimer s demens Forstyrrelser i sensoriske funktioner Ændringer i følsomhed for oplevelse af smerter, som ofte relaterer til lidelser i bevægeapparatet. Hovedpine. Aldersmæssige forandringer i øjne, det auditive system Det er videre vigtigt at erindre sig at tilstanden epilepsi kan give alle ovennævnte symptomer (dog sjældent direkte psykiske forstyrrelser) men at symptomerne helt afhænger af det epileptiske fokus og dets lokale omfang varierende fra småsitren i en ekstremitet til et generaliseret krampeanfald.

11 Læringsmål: Tilstande med særlig påvirkning af nervesystemet For nedennævnte tilstande (sygdomme/syndromer) skal den studerende kunne: 1. Definere tilstanden ( hvad er Alzheimer ) 2. Karakteristiske neurologiske symptomer (jvf. listen ovenfor) 3. Beskrive dens patoanatomi, ledsaget af eksempler på karakteristiske forandringer i hjernevævet ( 4. Kort beskrive evt medindragen af inflammatoriske forhold i sygdommen 5. Beskrive tilstandens tidsmæssige forløb, og herunder beskrive ændringer/tilføjelse af symptomer ( Alzheimer s begynder som let demens, og ender med at medindrage motoriske færdigheder) 6. Redegøre for sammenhænge mellem til grunde liggende forhold og sygdomsudvikling, og relaterede symptomer ( Åreforkalkning i a. basilaris kan give en blodprop, som vil udvikle manifeste symptomer på nedsat funktion af hjernenerverne ) 7. Angive relevant medicinsk, og evt. kirurgisk, behandling, og redegøre for behandlingsprincipperne bag farmakas virkningsforhold. 8. Angive relevante kliniske og parakliniske (f.eks. relevant blodprøve, billeddannelse) undersøgelser til udredning af forklaring på symptomer i bevægeapparatet I. Sygdomme der især manifesterer sig i det perifere nervesystem Tilstande: Vitaminmangel, Diabetes mellitus, Alkoholisme, Infektioner i perifere nerver (monoog polyradikulitis), Myastenia gravis, Amyotrofisk lateral sclerose. II. Sygdomme der især manifesterer sig i centralnervesystemet Ændringer i den cerebrale hæmodynamik Præcisering af særlige læringsmål: Apoplexia cerebri (eng: stroke) a. Definer apopleksia cerebri og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) b. Redegør for patofysiologien ved apopleksi (inddrag både erhvervede og medfødte årsager til blødning, iskæmi, thrombose). c. Angive den relative incidens af årsager til apopleksia cerebri. d. Beskrive almindeligt forekommende symptomer ved apopleksia cerebri, og relater påvirkning af CNS anatomi til de kliniske symptomer e. Kort beskrive principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning ved apopleksia cerebri f. Kort beskrive principperne for medicinsk (anti-aggregation) og ikke-medicinsk behandling (hypertension, rygning, atrie-flimmer screening, DM) forebyggelse af TCI og

12 Stroke g. Angive de prognostiske forhold efter apopleksia cerebri h. Redegøre for principperne for primær og sekundær forebyggelse af stroke Tilstande med forhøjet intrakranielt tryk Tilstande: Følger af cerebralt ødem (herunder forstyrrelse i elektrolytbalancen), incarceration, hydrocephalus, cancer cerebri, hæmorrhagia cerebri, meningitis, encephalitis, traumatisk påvirkning af hjerne- og kranium Præcisering af særlige læringsmål: Hjerneskade og forhøjet intrakranielt tryk a. Angive forskellige akutte og kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal henregnes blødninger i hjerne og mellem hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning) b. Redegør for patofysiologien for sådanne årsager når de fører til forhøjet intrakranielt tryk. c. Redegøre for symptomerne som de optræder ved gradvis indsættelse af forhøjet intrakranielt tryk d. Angive den tidsmæssige betydning af symptomerne i relation tilstandes progression e. Beskrive værdien af øjenundersøgelsen for vurderingen af det forhøjede intrakranielle tryk f. Angive og forklar virkningerne for principperne ved behandling af forhøjet intrakranielt tryk (hyperventilation, steroidbehandling, diuretika, blodtrykforhold). Neurologiske tilstande med påvirkning af motorik Tilstande: Parkinson, Huntington, Alzheimers, dyskinesier, epilepsi, akutte tilstande der også medfører ændringer i hæmodynamikken (nærmest = tilstande med forhøjet intrakranielt tryk). Præcisering af særlige læringsmål: Motoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af de motoriske funktioner. Påvirkning af det simple motoriske baneforløb: a. Beskrive symptomerne ved såkaldte øvre motoriske lidelser: Hypertoni, hyperrefleksi, spasticitet b. Beskrive symptomerne ved såkaldte nedre motoriske lidelser: Hypotoni, hyporefleksi c. Angive at lidelser i motoriske baneforløb ofte giver markant nedsat muskelkraft d. Angive årsager til øvre (apoplexia cerebri, fødselsskader, traumer, tumorer) og nedre motoriske udfaldssymptomer (diskusprolaps, ALS, polio) e. Angive af dissemineret sclerose kan give punktformede læsioner overalt i CNS, som kan bevirke udfald fra små til udtalte symptomer

13 Påvirkning af impulstrafikken i basalganglier og cerebellum: a. Beskrive symptomerne ved forstyrrelse i impulstrafikken gennem basalgangliernes førende til nedsat output (Parkinson) eller øget output (Huntington) (rigiditet, dyskinesier, tremor) b. Beskrive symptomerne ved forstyrrelser i impulstrafikken i cerebellum (balance, koordination, gangfunktion). Basalgangliesygdomme, Parkinsons sygdom: a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til parkinsonisme b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved parkinsonisme c. Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved parkinsonisme Huntingtons sygdom: a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til Huntingtons sygdom b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved Huntingtons sygdom c. Beskrive forebyggelse og medicinsk behandling ved Huntingtons sygdom Ændringer i den neuromuskulære transmission: a. Angive årsagsforhold ved nedsat neuromuskulær transmission (Myasteni, farmakapåvirkning) Neurologiske tilstande med påvirkning af bevidsthedstilstand og sensoriske forhold Tilstande: Bevidsthedspåvirkning, Besvimelsestendens, Søvnforstyrrelser, koma, Hjernedød Præcisering af særlige læringsmål: Kort beskrive behandlingsprincipperne ved besvimelse (lejring af patienten, genindånding af udåndingsluft (plastikpose), opsporing af årsager) Kognitive forstyrrelser Tilstande: Ændring i opmærksomhed, indlæring, hukommelse, Demens (incl. Alzheimers sygdom og vaskulær demens) Præcisering af særlige læringsmål: a. Beskrive forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, og langtidshukommelse. b. Definere begrebet arbejdshukommelse c. Beskrive tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: indkodning, lagring og genkaldelse d. Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlærte Ændringer i humør og sindstilstande (disse kan være berørt på 3. semester og kan derfor opfattes som delvis repetition) Tilstande: Mani, depression, angst, skizofreni, demensgivende tilstande (feks Alzheimer s demens og vaskulær demens) Forstyrrelser i sensoriske funktioner

14 Tilstande: Ændringer i følsomhed for oplevelse af smerter, som ofte relaterer til lidelser i bevægeapparatet. Hovedpine. Trigeminusneuralgi. Aldersmæssige forandringer i øjne, det auditive system Præcisering af særlige læringsmål: Sensoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af sensoriske funktioner. a. Angive årsager til akut og kronisk smertepåvirkning b. Angive eksempler på udfald og årsagsforhold ved sygdomme i sanseapparatet c. Beskrive årsagsforhold der kan føre til migræne d. Beskrive symptomudvikling og klinisk forløb ved et migræneanfald e. Eksempler på projiceret smerte (referred pain) Epilepsi Det er videre vigtigt at erindre sig at tilstanden epilepsi kan give alle ovennævnte symptomer (dog sjældent direkte psykiske forstyrrelser) men at symptomerne helt afhænger af det epileptiske fokus og dets lokale omfang varierende fra småsitren i en ekstremitet til et generaliseret krampeanfald. Præcisering af særlige læringsmål: a. Beskrive årsager til epilepsi b. Beskrive de patofysiologien forhold der kan føre til udvikling af epilepsi c. Angive forhold vedrørende medicolegale forhold omkring epilepsi (især køreforbud) d. Beskrive principperne for farmakologisk forebyggelse og behandling af epilepsi e. Angive at epilepsi er meget hyppigt symptom efter skade på hjernevæv Læringsmål: Nervesystemets farmakologi Den studerende skal kunne angive relevant medicinsk behandling for tilstande nævnt på siden. Generelle læringsmål indenfor nervesystemets patologiske forhold, og redegøre for behandlingsprincipperne bag farmakas virkningsforhold. Præcisering af særlige læringsmål: Anæstesi: Anæstesi udgør en særlig form for farmaka: Inddel anæstetika Redegør for principperne for lokal og universel behandling med anæstetika Dyskinesier: Definer dyskinesier og beskrive hvorfor de kan forekomme som bivirkning Hæmostase: Angive lægemidler med indvirkning på det hæmostatiske system, og redegøre for deres virkning ved behandling af stroke og hæmorrhagia cerebri

15

16 KLINISKE UNDERSØGELSER Læringsmål: DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS BEVÆGEAPPPARAT Følgende forhold er gennemgået ved de kliniske undersøgelser og forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: Gangundersøgelse Ledhævelse og/eller leddeformitet Nedsat bevægelighed i et større led Fokalt nedsat muskelkraft Undersøgelse for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter Undersøgelse af håndleddet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøgelse af tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition Undersøgelse af hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser Undersøgelse af fodens ligamenter ved palpatorisk undersøgelse - Der henvises i øvrigt til Klinisk Undersøgelse af bevægeapparatet som gennemgået på 3.semester, der stadig er pensumrelevant. DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS NERVESYSTEM Følgende forhold gennemgås ved de kliniske undersøgelser og forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: Undersøge for funktionaliteten af de 12.hjernenerver Central og perifer facialisparese Hyperaktive reflekser Muskeltonus Koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse Sensoriske forstyrrelser Smerte/temperatur og tryk/berøring/vibrationssans/proprioception i overekstremiteten og underekstremiteten Undersøgelse og fremkaldelse af biceps-refleks, triceps-refleks, supinations-refleks, patellarrefleks, achilles-refleks. Undersøgelse for plantar respons. Beskrivelse af responset ved Babinski s tåfænomen Undersøge n. isciadicus og n. femoralis med funktionelle stræktests - Der henvises i øvrigt til Klinisk Undersøgelse af nervesystemet som gennemgået på 3.semester, der stadig er pensumrelevant.