Fremtidig organisering af UKC opsamling på dialogproces oktober 2017. Udvalget for Skole, Familie og Børn besluttede på et ekstraordinært møde den 11. oktober 2017 at bede forvaltningen gå i dialog med medarbejderne i Unge- og Kulturcenteret for at få belyst sagen omkring en fremtidig organisering af Unge- og Kulturcenteret. I forbindelse med musikskolelederens opsigelse har bestyrelse og medarbejdere i musikskolen ønsket en drøftelse af, hvorvidt den fælles organisation er den bedst egnede til at indfri den politiske vision, som blev formuleret i 2014 om et fælles Unge- og Kulturcenter. I perioden fra den 23.oktober til den 2.november har musikskolens medarbejdere, musikskolens bestyrelse, ungdomsskolens bestyrelse og det fælles MED-udvalg, bidraget til sagens oplysning gennem interviews. Formålet har været at afdække fordele og ulemper ved henholdsvis et fælles Unge- og Kulturcenter og en selvstændiggjort musikskole, samt undersøge om der kunne være andre muligheder for organisering end disse to. Musikskolens lærerkollegie, bestyrelse og repræsentanter i MED-udvalget ser ingen ulemper ved en selvstændiggørelse af musikskolen. Fordelene fremhæves som: Tydeligere branding af musikskolen ; her går man til musik Skarpere musikskoleidentitet; Målgruppen er 0-25 år. Tryghed for forældre og børn; de skal ikke forholde sig til andet end musikundervisning på skolen. Tæt samarbejde med folkeskolelærerne er etableret kan udvikles En-en undervisning er musikskolens særkende Lærernes tid kan prioriteres på musikskoleaktiviteterne. De øvrige repræsentanter fra Unge- og Kulturcenteret (bestyrelse og MED-udvalg) beklager, hvis den politiske vision om en samling af fritidstilbud til de unge, ikke kan indfries. De fremhæver følgende fordele ved et fælles Unge- og Kulturcenter. Et samlet fællesskab om de unge i Halsnæs Kommune En mangfoldig personalegruppe med flere fagligheder giver synergi for de unge Mange forskellige aktiviteter i UKC, både undervisning og kultur. UKC er mere end et hus det er også en vision og en paraply for aktiviteter for unge i Halsnæs. Brandstationen kan blive et levende og aktivt hus. Repræsentanter fra Unge- og Kulturcenteret, er bekymrede for, at en selvstændiggørelse af musikskolen kunne have følgende ulemper:
Musikundervisning og musikalske aktiviteter (åben musikskole, musikalske workshops og lignende) vil mangle i Brandstationens hverdagsaktiviteter. Den fælles indsats for de unge bliver utydelig; konkurrence om målgruppen kan opstå. Hvorimod musikskolens repræsentanter er oplever, at et fælles Unge- og Kulturcenter har følgende negative konsekvenser for musikskolen: Brandstationen kan ikke rumme musikskoleundervisning, da lokalerne ikke er godkendt til undervisning. Brandstationen kan ikke rumme hele musikskolens målgruppe Musikskolen brandes ikke som selvstændig virksomhed Dialogprocessen har afdækket, at der er fire temaer, som er særligt konfliktfyldte i samarbejdet: Etableringen af Brandstationen, som en fælles fysisk ramme om UKC Repræsentanter for musikskolen oplever, at de blev lovet nogle helt andre fysiske rammer om et samlet Unge- og Kulturcenter. Fysiske rammer, hvor musikskolen kunne bo og have al sin undervisning i velegnede lokaler. Og hvor der kunne opnås synergi mellem et ungdommens værested og musikundervisning og samspil. Medarbejderne i musikskolen har fået den forståelse, at de lokaler, der indrettes i Brandstationen ikke kan godkendes til musikskoleundervisning af nogen art. Medarbejderne i musikskolen oplever, at selve byggeprocessen har taget tid fra relevante arbejdsopgaver i musikskolen for både dem og deres leder. Samarbejdet om UKC i relation til den fælles fysiske ramme er således en belastning. Medarbejderne i musikskolen giver i øvrigt udtryk for, at uanset hvor gode lokalefacailiteterne er, så har de kendskab til flere mislykkede fusionsprocesser mellem musikskoler og kulturskoler, så de har mistet troen på, at det kan lade sig gøre. Repræsentaner for det øvrige UKC beklager, at der ikke er en vilje til at "give huset en chance". Der er fortsat en drøm om huset som et levende og aktivt hus, hvor musik, samspil og optræden skal spille en stor rolle i det daglige arbejde med de unge i Halsnæs. Det pointeres at Unge- og Kulturcenteret er meget mere end et hus. Det er en organisatorisk ramme om en fælles vision om at alle unge i Halsnæs skal have adgang til et godt ungdomsliv. Forvaltningen har undersøgt de faktuelle forhold omkring byggeriet. Det er korrekt, at huset ikke kan godkendes til undervisning efter de samme standarder som en nybygget folkeskole. Ejendomscenteret oplyser, at Brandstationen er søgt og godkendt som dagcenter/institution og er godkendt som sådan. Definitionen på undervisning og klub/dagcenter mv. kan være hårfin, men der er f.eks. højere krav til et ventilationsanlæg jf gældende bestemmelser i BR15, når det er tale om skolerettet undervisningsformål (fx klasseundervisning med 25 elever i klassen).
Det er således ikke korrekt, at der ikke må finde undervisning sted. Det skal bare være for mindre hold end en typisk folkeskoleklasse. Ungdomsskolen skal have holdaktiviteter dernede for grupper mellem 12 og 14. Der er investeret ca 0,4 mio kr. i at klargøre lokalerne til musikalske aktiviteter af forskellig art. Dette er sket under tæt rådgivning fra musikskolelederen. På 1. sal er prioriteret et fælles rum på 90 m2 med mulighed for opdeling. Der er lagt et særligt gulv og væggene er behandlet på en måde, så rummet er akustik-venligt. Lokalet er "reserveret" til musikalske aktiviteter, og aftalen er, at der ikke skal være unge i dette lokale uden, at der er en voksen med ansvar for udstyret til stede. Det er korrekt, at lokalet ikke er lydisoleret på en måde, så andre i huset ikke kan høre, hvad der foregår. Der er indkøbt professionelt lyd- og lys til brug i multirummet. Rummets specifikationer er vedhæftet som bilag. Forvaltningen har været i kontakt med DAMUSA og musikskolekonsulenten i Kunst og Kulturstyrelsen. Begge parter bekræfter, at der ikke findes specifik lovregulering af lokaler til undervisning. Begge parter understreger, at arbejdsmiljøet selvfølgelig skal være i orden. I forbindelse med musikundervisning er akustik forhold yderst vigtigt, og der er arbejdsmiljøregler for, hvilket lydtryk lærere og elever må opleve i undervisningen. DAMUSA medgiver at have kendskab til flere fusionsprojekter, der er lykkedes mindre godt, og hvor musikskoler i nogle af tilfældene har mistet pusten. Men der er også kommuner, som er lykkedes med at lave organisatoriske sammenlægninger af ungdomsskole, musikskole, 10. klasse og andre tilbud til målgruppen. Der, hvor det lykkes bedst, er der, hvor målet har været synligt, og hvor faggrupperne og fagene befrugter hinanden i et gensidigt respektfuldt og forpligtende samarbejde. Referenceforholdet i ledergruppen. Musikskolens medarbejdere oplever, at den nuværende ledelseskonstruktion er uklar. De rejser spørgsmålet om, hvem der er den egentlige leder af musikskolen. Musikskolens medarbejdere og musikskolens bestyrelse giver udtryk for, at musikskolelederen har brugt meget tid på opgaver i Unge- og Kulturcenteret, som har gjort, at han ikke har været tilgængelig, når musikskolens lærere havde brug for at få kontakt til ham. Musikskolens medarbejdere og bestyrelse er bekymrede for, om de relevante musikfaglige kompetencer fylder nok i den samlede ledelse af Unge- og Kulturcenteret. De øvrige repræsentanter for UKC giver udtryk for, at der trods en fælles ledelse på området, aldrig har været mindre samarbejde end nu, hvilket ofte begrundes i forskelle i ansættelsesvilkår og arbejdstidsaftaler fre musikskoleledelsen.
Samarbejdet mellem musikskolens lærere og øvrige medarbejdere i UKC Musikskolens bestyrelse fremhæver, at musikskolens lærere er konservatorieuddannede lærere med fokus på musikundervisning, og at der kan være en oplevelse af, at de i et fælles Unge- og Kulturcenter forventes at løse opgaver af mere socialpædagogisk karakter. Bestyrelsesrepræsentanter fra ungdomsskolens bestyrelse fremhæver, at medarbejderne i klubområdet for 4 år siden blev nødsaget til at søge deres egen stilling efter omlægning af klubstrukturen. Medarbejderrepræsentanterne oplever, at det har givet en dedikation til samarbejdet i Unge- og Kulturcenteret, som man ikke har oplevet fra musikskolens medarbejdere. Musikskolens medarbejdere har stor opmærksomhed på, at deres elever (forældrene) betaler for deres undervisning. Derfor skal undervisningen, rammerne og serviceringen af elever og forældre have en høj kvalitet. Musikundervsiningen skal derfor ikke nedprioriteres til fordel for fælles aktiviteter, eller foregå i faciliteter, hvor elever og forældre ikke er trygge. Forvaltningen ønsker at henlede opmærksomheden på den netop offentliggjorte rapport fra Tænketanken. Musikskoleleder Henrik Simonsen har inden sin fratræden udarbejdet en oversigt over hovedkonklusionerne. Tænketanken anbefaler, at musikskolerne overvejer, hvordan de i højere grad kommer i kontakt med de børn og unge, som ikke af sig selv finder vej til musikskolens traditionelle tilbud. Tænketanken anbefaler også at musikskolerne udvikler en mere sammenspilsorienteret kultur, med fokus på større hold og fælles undervisning. Endelig peger rapporten også på at musikskolernes rolle i samarbejdet med folkeskoler og dagtilbud kan styrkes og nye samarbejdsmuligheder opdyrkes. Samarbejdet mellem bestyrelserne. Ny lovgivning pr. 1. januar 2014 gør det muligt at nedlægge musikskolens bestyrelse. Musikskolens vedtægter skal ikke længere godkendes af Kunst- og Kulturstyrelsen, men blot indsendes til orientering. Byrådet kan i musikskolens vedtægter fastsætte, hvorvidt der skal være en bestyrelse, og hvorvidt der i bestyrelsen skal være politisk repræsentation. Der er fortsat en lovgivningsmæssige forpligtelse til at have en bestyrelse i Ungdomsskolen. Det er op til Byrådet at fastsætte sammensætningen heraf, og spørgsmålet om politisk repræsentation er en mulighed, ikke obligatorisk. Der er også i spørgsmålet om en fremtidig bestyrelsessammensætning uenighed. Musikskolens medarbejdere, bestyrelse og repræsentanter i MED udvalget fremhæver det som meget væsentligt, at musikskolen har sin egen bestyrelse og at der er politisk tilforordnede heri. Det fremhæves at musikskolens bestyrelse tager sig af meget musikfaglige spørgsmål, som det er oplevelsen, at de øvrige bestyrelsesrepræsentanter fra Ungdomsskolen, ikke vil finde interessante eller relevante (fx hvorvidt man skal bruge penge på at stemme flyglerne). På samme måde giver de udtryk for, at de i en fælles bestyrelse ofte ville skulle forholde sig til temaer, meget langt fra deres oplevede opgave. Fx om investeringer i IT eller en skaterbane.
Musikskolens bestyrelsesrepræsentanter mener ikke, at en konstruktion med to bestyrelser under samme leder vil fungere (under forudsætning af, at der fastholdes en fælles organisation): Der vil være ting man ikke kan drøfte med lederen af Unge- og Kulturcenteret, fordi der er interessekonflikter. Medlemmerne af Ungdomsskolens bestyrelse og repræsentanter for UKC i MED-udvalget bekræfter, at bestyrelsen også i Ungdomsskolen ofte tager sig af sager, der kommer langt omkring i kommunen, som måske kan opleves for langtrukkent for musikskolens medarbejdere. Men der giver også tydeligt udtryk for, at konstruktionen med to bestyrelser gør det vanskeligt at navigere som en fælles organisation. En bestyrelse vil således være mere forpligtende for samarbejdet. Uanset valg af model. Der er stort fokus på at den politiske repræsentation er vigtig. Det giver kort vej til det politiske niveau, og det ses som et klap på skulderen, når politikerne interesserer sig for opgaverne. De to bestyrelser i Unge- og Kulturcenteret har hidtil haft et fælles møde om året, og en enkelt politiker har været tilforordnet i begge bestyrelser. Der har ikke været fælles ledelsesrepræsentation. Der skal uanset valg af fremtidig model tages stilling til spørgsmålet om etablering af bestyrelse og bestyrelsens medlemmer. Dialogprocessen har afdækket følgende organisatoriske muligheder, hvoraf de sidste 2 ikke er undersøgt yderligere i procesen: 1. Fortsat fælles organisering i Unge- og Kulturcenter o Uændret 2. Selvstændiggørelse af musikskolen og fastholdelse af det øvrige Unge- og Kulturcenter o Der skal tages stilling til: o Musikskolelederprofil, referenceforhold, placering. o Nedlæggelse af fælles MED og AMR organisation. o Re-etablering af administration o Budgetmæssige forhold o Tidsplan og ikrafttrædelse. 3. 60 selskab o Har været beskrevet i fritidskommissoriet fra 2014: http://www.halsnaes.dk/~/media/esdh/committees/cb4d061d-3785-450c-83da- 87a0a8fc9cf5/Ukendt/2464902-2530864-1.ashx o En sådan konstellation kræver, at der findes relevante samarbejdspartnere på kommuneniveau. 4. Opløsning af musikskolen, således, at der er en musikskole i hvert skoledistrikt. o Denne mulighed eksisterer ikke længere indenfor gældende lovgivning. Musikskolens repræsentanter peger på, at et forpligtende partnerskab mellem musikskolen og det øvrige UKC vil være et foretrække.
Repræsentanter fra UKC beklager, at den fælles organisation ikke i sig selv har fungeret som et forpligtende partnerskab. Der er ikke enighed om, hvorvidt partnerskabet kan indbefatte fælles administration, kontorhold og mødefaciliteter. Denne drøftelse har kun fundet sted i MED-udvalget, hvor de administrative medarbejdere ikke var tilstede.