Stillings- og personprofil Kommunaldirektør Norddjurs Kommune Maj 2017
Opdragsgiver Norddjurs Kommune Adresse Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Stilling Kommunaldirektør Refererer til Borgmesteren Ansættelsesforhold Ansættelse sker på kontraktvilkår med pensionsgivende kontrakttillæg. Hertil kommer pension. Tiltrædelse: 1. august 2017. Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til: Borgmester Jan Petersen Tlf. 89 59 10 01/27 85 24 51 eller MUUSMANN Adm. direktør Lars Muusmann Tlf. 40 76 72 27 Ansøgningsfrist Mandag den 5. juni 2017 Der henvises til Norddjurs Kommunes hjemmeside, www.norddjurs.dk, hvor relevant materiale kan ses, blandt andet: Fakta og historie Vision og politikker Personalepolitik og ledelsesgrundlag Budgetforlig 2017-2020. Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger Ansættelsesprocessens forløb 1. samtaler: Mandag den 12. juni 2017 Test: Onsdag den 14. juni 2017 Møde med borgmesteren: Mandag den 19. juni 2017 2. samtaler: Mandag den 26. juni 2017 2
Om Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune er en ambitiøs kommune, hvor der bygges og investeres, og hvor mange virksomheder, iværksættere, selvstændige og ildsjæle bidrager til at skabe vækst, udvikling og beskæftigelse. Der er liv og mange aktiviteter. Kommunen har 38.000 indbyggere. Norddjurs Kommune bugter sig langs Jyllands næsetip og har med sin 114 kilometer lange kyststrækning en af landets længste kystlinjer med adgang til hav og vand. Kommunen byder på en fantastisk varieret og overraskende natur, hvor skov, hede, marker og strande tegner Norddjurs' mangeartede natur. Djursland oplever en voldsom vækst i turisme og besøgende og havde 1,7 mio. overnatninger i 2016 det højeste antal nogensinde. Norddjurs Kommune er dannet ved en sammenlægning af kommunerne Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og den østlige del af Sønderhald Kommune og har et areal på godt 720 kvadratkilometer. Kommunen arbejder fortsat med udbygningen af infrastrukturen tæt på E45 og med velfungerende busforbindelser til blandt andet Aarhus, Randers, Ebeltoft og Aarhus Lufthavn. Grenaa og Trustrup er fra 2018 stationer på Aarhus Letbane. Fra havnen i Grenaa udgår færger til Sverige (Varberg) og Anholt. Grenaa by har et varieret og stemningsfuldt handelsliv og er sammen med at væld af mindre aktive bysamfund og mange frivillige i hele kommunen er med til et skabe rammerne for det gode familieliv. Det lokale forenings- og fritidsliv er en aktiv del af Europæisk Kulturby 2017. Norddjurs Kommune er en integreret del af det østjyske vækstcenter med Aarhus som centrum, og kommunen er medaktør i det tværkommunale erhvervssamarbejde mellem de 12 østjyske kommuner, der udgør vækstområdet Business Region Aarhus. Norddjurs Kommune er i udvikling og har en velfungerende erhvervsstruktur og en moderne industri med veluddannede medarbejdere, og kommunen oplever vækst i antal af arbejdspladser. Den erhvervsmæssige styrke ligger inden for energi- og miljøudvikling, produktion, fødevarer, it og turisme. Kommunen ser også positivt på, at en række borgere arbejder i den jyske hovedstad. Kommunaldirektøren skal deltage aktivt i arbejdet med de mange vigtige udviklingsprojekter, som er i gang, f.eks. byfornyelse, udvikling af landdistrikter og infrastruktur-projekter. Væksten understøttes f.eks. gennem byggeri af moderne ældreboliger, gode rammer for ungdomsuddannelser og tiltrækning af tilflyttere mv., men også gennem kommunens tætte dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter om, hvordan der kan skabes nye job og vækst. Norddjurs Kommune har i regi af Djurslands Udviklingsråd desuden et veludbygget samarbejde med Syddjurs Kommune omkring et fælles udviklingsprogram og udviklingsstrategi for vækst på Djursland. Målsætningen er, at Norddjurs Kommune er en værdibaseret organisation og en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere. Kommunen har en åben, tillidsbaseret og dynamisk organisationskultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor den løbende kvalitetsudvikling af service til borgerne sker gennem et åbent og dialogbaseret samarbejde med borgere, civilsamfund, erhvervsliv og andre aktører i kommunen. 3
Det er i denne ramme, at kommunaldirektøren skal sikre klarhed og gennemførelse af den strategiske udvikling med afsæt i kommunens vision, ledelsesgrundlag, politikker, strategier og økonomi. Kommunaldirektøren skal fungere som rådgiver for den samlede kommunalbestyrelse og være en aktiv samarbejdspartner med borgmesteren i det daglige ledelsesarbejde. Kommunaldirektøren skal fungere som rådgiver for den samlede kommunalbestyrelse og være en aktiv samarbejdspartner i det daglige ledelsesarbejde. Vision, værdier og ledelsesgrundlag Vision Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision for kommunen, som rummer essensen af, hvad der gør Norddjurs til noget særligt, og udpeger den retning, som kommunen ønsker at bevæge sig i. Visionen fungerer som en fælles referenceramme, som alle politikker og planer skal tage udgangspunkt i. Visionen fokuserer på et liv med muligheder gode muligheder for en aktiv fritid, adgang til natur, en bred vifte af kulturtilbud og fritidsoplevelser og en stærk kultur omkring foreningslivet og frivillighed. Fokus er på, at alle er med herunder at alle får mulighed for at blive del af et fællesskab, og at initiativer i lokalområderne påskønnes og understøttes. Fokus er også på vækst i job herunder videreudvikling af kommunens naturlige styrkepositioner, mangfoldighed og samarbejde i det østjyske vækstområde. Fokus er endelig på gode forbindelser herunder at mobilitet, digitalisering og helhedstænkning skaber forudsætninger for vækst og udvikling. Visionen kan ses på kommunens hjemmeside. Værdier Norddjurs Kommune bygger på følgende overordnede værdier: Åbenhed Ligeværdighed Dialog Sund fornuft Prøvehandlinger. Ledere i Norddjurs Kommune er en del af et ledelsesfællesskab, der har fokus på at levere resultater både sammen og individuelt. Ledelsesgrundlag Principperne for god ledelse i Norddjurs Kommune hviler på kommunens ledelsesgrundlag (se hjemmeside). De fire pejlemærker for god ledelse i Norddjurs Kommune er: Ledelse af medarbejdere fælles forventninger og fælles retning Demokrati, omverden og partnerskab når vi åbner os for omverden, åbner der sig nye muligheder Forandring, innovation og nye måder kurs mod fremtiden Økonomi i balance forudsætningen for udvikling. 4
Den politiske organisation Kommunalbestyrelsen består af 27 medlemmer, og der er 7 stående udvalg: Arbejdsmarked Børn og ungdom Erhverv Kultur og udvikling Miljø og teknik Voksen og pleje Og Økonomiudvalget. De stående udvalg foretager blandt andet indstilling til kommunalbestyrelsen via økonomiudvalget. Økonomiudvalget har syv medlemmer de øvrige udvalg har mellem fem og syv medlemmer. Kommunaldirektøren har ansvaret for betjening af økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen og har et overordnet ansvar for at tilrettelægge temamøder for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalgets årlige budgetseminar og kommunalbestyrelsens årlige orienteringsmøde om budgettet. Den administrative organisation Der er ca. 3.500 medarbejdere i Norddjurs Kommune. Budgettet udgør ca. 2,3 mia. kr. i 2017. Den administrative organisation ser således ud: Kommunens administration er organiseret i 3 direktørområder: Miljø- og kulturforvaltningen, Velfærdsforvaltningen og Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen. 5
Økonomichefen og chefen for Direktionssekretariatet og HR refererer til kommunaldirektøren. Denne kreds udgør chefgruppen omkring kommunaldirektøren. Gruppens primære opgave er at sikre den nødvendige koordination på tværs af organisationen. Kommunaldirektøren refererer til borgmesteren og er overordnet ansvarlig for sekretariatsopgaverne i forhold til borgmester, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. Kommunaldirektøren er øverste ansvarlig for en organisation, som administrativt er forankret i en direktion bestående af kommunaldirektøren og tre fagdirektører. Direktionen arbejder med reference til kommunalbestyrelse og borgmester og er ansvarlig for kommunens samlede administrative ledelse, udvikling og drift. Direktionen arbejder med fokus på en tværgående og helhedsorienteret opgavevaretagelse, samtidig med at de enkelte direktører er ansvarlige for de tre faglige hovedområder. Direktionen arbejder ud fra følgende spilleregler: Vi er strategiske og innovative Vi er helhedsorienterede og arbejder på tværs Vi er ambitiøse Vi baner vejen for beslutninger Vi viser respekt for hinanden Vi udfordrer hinanden Vi står for den anerkendende dialog. Kommunaldirektørens funktioner og opgaver i Norddjurs Kommune Kommunaldirektøren er leder af direktionen og har det overordnede ansvar for ledelse, drift og strategisk udvikling af kommunens samlede aktiviteter og organisation inden for rammerne af visioner, politikker, strategier og de økonomiske rammer, der fremgår af budget 2017-2020. Den nye kommunaldirektør skal være en rådgiver, der har erfaringer og en sikker hånd i forhold til det politiske system, og som kan sikre et balanceret samspil med den samlede politiske organisation, herunder være i stand til skabe personlige relationer og professionelle dialoger med alle medlemmer af kommunalbestyrelsen. Kommunaldirektøren skal således kunne navigere konstruktivt i forhold til kommunalbestyrelsen og effektuere et tæt samarbejde med alle udvalg som forudsætning for at skabe bæredygtige og samordnede resultater. Kommunaldirektøren skal kunne kommunikere og videreformidle de politisk fastlagte mål til organisationen og gennem ledelseslaget sikre, at mål og beslutninger realiseres. Kommunaldirektøren skal udfordre direktionen og opnå opbakning til de strategiske og tværgående tiltag. Kommunaldirektøren skal samle direktionen og intensivere arbejdet med at bringe de faglige områder sammen og skabe sammenhængskraft på tværs af fagområderne, så der findes helhedsorienterede løsninger og opnås eventuelle økonomiske effekter. Dette arbejde har høj prioritet. Det er således en vigtig opgave for den nye topchef sammen med direktørerne at udbygge kommunens opgaveløsning på tværs af direktørområderne, og således at direktionen arbejder 6
som et kollektiv med et tværorganisatorisk og helhedsorienteret fokus. Kommunaldirektøren skal skabe en motiveret og velfungerende direktion, der er en forudsætning for udvikling af nye og nyttige løsninger og samarbejder på alle velfærdsområder. Kommunaldirektøren har et overordnet ansvar for at udmønte de tværgående styringsorienterede opgaver, og herunder sikre en kompetent og strategisk orienteret økonomistyring i Norddjurs Kommune. Den nye topchef skal være garant for en sund og strukturel balance i kommunens økonomi, herunder at kommunalbestyrelsen har handlemuligheder, der kan sikre overholdelse af lovgivning, regelsæt og vedtagne budgetter. Den nye kommunaldirektør skal bidrage til en strategi for kommunens løbende økonomitilpasning og til sikring af en effektiv drift, herunder muligheden for at udvikle og udbrede effektiviseringsprocesser, herunder forenklinger, i den administrative organisation. Kommunaldirektøren skal også formulere en fælles dagsorden for fremtidens digitale løsninger, herunder hvorledes digitalisering kan bidrage til at sikre en effektiv og serviceorienteret administration, men også skabe nye muligheder, som vi ikke kender i dag, men som skal fungere i morgen. På den korte bane venter der den nye kommunaldirektør en vigtig opgave med at færdiggøre budget 2018-2021 og forberede kommunalvalg samt introduktion af ny kommunalbestyrelse. Kommunaldirektøren skal skabe et positivt og målrettet ledelsessamarbejde med alle direktørområder og bringe disse erfaringer og kompetencer i spil i hele organisationen. Herudover skal kommunaldirektøren kunne yde relevant sparring til direktørkolleger i håndtering af vanskelige politiske sager, udviklingsspørgsmål og i komplekse juridiske/økonomiske sager. Kommunaldirektøren er formand for Norddjurs Kommunes Hovedudvalg (MED). Forventningen er, at kommunaldirektøren er inddragende og lægger vægt på et godt og åbent samarbejde i hovedudvalget, ligesom det skal sikres, at samarbejdet i hele MED-systemet fortsat udvikles. Der har igennem en række år været arbejdet med at skabe god trivsel og et godt arbejdsmiljø i organisationen kommunaldirektøren skal understøtte at fastholde fokus herpå. Den nye topchef for Norddjurs Kommune skal fastholde og udbygge et strategisk samarbejde med de andre kommuner i Region Midtjylland og være en aktiv deltager i netværk for kommunaldirektører i Region Midtjylland, KKR og andre relevante sammenhænge, for eksempel i erhvervsrettede aktiviteter, Business Region Aarhus, Vækstforum, KL mv. samt Destination Djursland og Djursland udviklingsråd. I relevant omfang skal kommunaldirektøren være aktiv og udadvendt i relation til for eksempel andre nationale og internationale (f.eks. EU) aktiviteter og organisationer. Kommunaldirektøren skal aktivt deltage i kommunens væsentlige udviklingsprojekter, der udgør strategisk vigtige fyrtårne, og som skal løses i tæt samarbejde med kommunalbestyrelse, politiske udvalg, direktører fra erhvervslivet og borgere. Ledelsesmæssige kvalifikationer og personlige egenskaber Kommunaldirektøren skal have en solid indsigt i og forståelse for, hvordan professionel politisk rådgivning, samspil og betjening varetages, og skal kunne agere som en kompetent ledelsesmæssig sparringspartner og rådgiver for både politikere og ledere. 7
Kommunaldirektøren skal bidrage til at formulere og følge op på udmøntning af en ambitiøs udviklingsdagsorden for Norddjurs Kommune. Det indebærer, at kommunaldirektøren kan udvise en balanceret risikovillighed i beslutningssammenhænge. Det indebærer også, at kommunaldirektøren udviser en innovativ og udviklingsorienteret ledelsesstil, der positivt kan præge en forsøgskultur i Norddjurs Kommune, hvor værdien prøvehandlinger prioriteres. Det indebærer også, at kommunaldirektøren har stærke kommunikative og relationelle kompetencer for at lykkes med at skabe de ønskede resultater i forhold til det politiske system, den samlede organisation og det omgivende samfund. Kommunens nye topchef skal være en efterspurgt og respekteret samarbejdspartner af kommunens interessenter. Kommunaldirektøren skal kunne opbygge velfungerende og bæredygtige netværk inden for forskellige faglige og geografiske miljøer og fungere som en sikker kontaktskaber og samarbejdspartner, der kan skabe begejstring og opnå resultater. Kommunaldirektøren skal fungere med en åben og anerkendende dialog med medarbejderne og MED-udvalg og skal udøve en inddragende og delegerende ledelse baseret på ærlighed, troværdighed og et højt kommunikationsniveau. Den personlige og kommunikerende stil skal være tillidsbaseret og korrespondere med værdierne i Norddjurs Kommunes politikker. Kommunaldirektøren skal være nærværende i personalearbejdet, være delegerende og tage ansvar for feedback, sparring og opfølgning og understøtte, at kommunens mange positive resultater italesættes og bruges som afsæt for læring. Kommunaldirektøren skal formå at skabe anerkendelse og legitimitet i organisationen ved at fremstå som en tydelig, balanceret, stærk, motivationsskabende og tillidsbaseret leder, som kan møde politikere, medarbejdere og borgere i øjenhøjde, være lyttende, uhøjtidelig og samtidig være robust og stå fast på vigtige prioriteringer og beslutninger. Den kommende topchef forudsættes at have relevant ledelseserfaring på højt niveau inden for et eller flere af de kommunale fagområder. Der kan også være tale om supplerende erfaring fra en politisk styret eller relevant privat organisation. Det er således vigtigt, at kommunaldirektøren kan navigere kompetent og smidigt fra start i det kommunalpolitiske system. Det forudsættes, at den nye kommunaldirektør har et solidt indblik i lovgivning og regler for kommunestyret og for den kommunale forvaltning og har væsentlig indsigt i kommunal og offentlig økonomi, budgetlægning og økonomistyring. Med afsæt i nærværende stillings- og personprofil forventes den nye kommunaldirektør at kunne dokumentere markante og fornyende resultater i nuværende og tidligere stillinger. Det tæller på plussiden, hvis kommunaldirektøren har en relevant lederuddannelse. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemføre en omfattende ledelsestest hos MUUSMANN. 8