Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016

Relaterede dokumenter
Indkøbspolitik for dyrevelfærd

National dyrevelfærdsindkøbspolitik

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

HVAD MED FORBRUGERNE?

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

CSR & Cirkulær Økonomi i Coop

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Hvor er Økologien på vej hen?

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

Fonden for økologisk landbrugs strategi

IDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Velkommen til pressemøde

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Fonden for økologisk landbrugs strategi

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

HESTENS STATUS I DEN DYREETISKE DISKUSSION. Peter Sandøe IPH, FØI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen

Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden?

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer /MAOLA

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 385 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Afsætning af bæredygtige produkter

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

REDEGØRELSE. For samfundsansvar 2017 ALDI Danmark ApS jf Årsregnskabslovens 99 a

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Product Sustainability - undgå greenwashing

Markedssituationen for okse- og kalvekød. nationalt og globalt. Louise Juul Toft Markedsanalyse, forbrugerøkonomi og statistik

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Skal økologi absolut være så dyrt?

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

STRATEGI Sektor for Økologi

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.1 FEBRUAR 2017 SIDE 1

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te

Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.0 OKTOBER 2016 SIDE 1

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie

Høring vedr. vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, j.nr /GUSL

Salling Group & Verdensmålene

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

HANEGALS SLAGTECONTAINER

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Kan vi opnå merværdi af dansk oksekød?

Program Tak for i aften

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af animalske produkter

- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0

tlf

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Markedsanalyse. 6. juni 2018

- I pct. af ugen før ,7 99,9 100,1 99,8 100,5 100,8 - I pct. af samme uge sidste år 105,9 104,5 103,8 104,6 108,4 112,7

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Forbud mod produktion af buræg i Danmark

Transkript:

Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1

Baggrund for Baggrund Husdyrproduktionen er essentiel i forhold til fødevareproduktion, men husdyrproduktionen er ofte under kritik på grund af de forhold, som nogle landbrugsdyr lever under. Dyrenes naturlige behov tilsidesættes ofte til fordel for en effektiv og intensiv produktionsform. Dansk landbrug er i dag en del af et globalt marked, hvor der er stor efterspørgsel på billige fødevarer. Uden international regulering af dyrevelfærd og med en fortsat lav international efterspørgsel på bedre dyrevelfærd, er incitamentet og vejen til at skabe en produktion med højere dyrevelfærd ikke tydelig. De danske forbrugere er imidlertid i stigende grad opmærksomme på dyrevelfærden hos landbrugsdyrene. Kun 10 pct. af forbrugerne går slet ikke op i dyrevelfærd, viser tal fra Landbrug & Fødevarer, der har set på forbrugernes interesse på tværs af de animalske fødevaregrupper. Coops analyser viser ligeledes, at der blandt forbrugerne er en forventning om, at der vil komme mere fokus på dyrevelfærd i den kommende tid. Manglende konsensus om og definitioner af, hvad god dyrevelfærd er, bidrager dog til et uigennemsigtigt marked for forbrugeren, hvor det er svært at gennemskue graden af dyrevelfærd på produkterne og dermed vælge øget dyrevelfærd til. Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar, men som Danmarks største dagligvarehandel og forbrugerejet virksomhed er det Coops opgave at formidle forbrugernes ønsker videre til landbruget og iværksætte tiltag, der kan skubbe på en udvikling i retning af mere dyrevelfærd. Coop har i 2012 offentliggjort et Madmanifest og indsatsen for øget dyrevelfærd er en del af Manifestets femte punkt med overskriften: Vi vil vide, hvad vi spiser vi vil give danskerne endnu flere varer, som er skabt under ordentlige forhold og baseret på omtanke for mennesker, dyr og miljø. Vi har således forpligtet os selv til en indsats og aktiv stillingtagen til dyrevelfærd. Indeværende politik gælder vores samlede sortiment af animalske produkter til menneskelig konsumption, samt non-food animalske produkter. Politiken er desuden afsæt for dialog med både primærproducenter, leverandører, NGO er, myndigheder og forbrugere om, hvordan produktion og efterspørgsel kan udvikles med større hensyn til dyrevelfærd. Coops Politik for Dyrevelfærd I Coop mener vi at dyr, vi spiser, og i det hele taget dyr, der bruges til produktion af fødevarer og non-foodvarer, skal behandles med respekt. Vi støtter op om de krav, der er formuleret i dyreværns-lovgivningen. Loven siger blandt andet, at dyr ikke må blive mishandlet eller leve under uhygiejniske forhold. Ligeledes bakker vi op om de udtalelser, der er

formuleret af Det Dyreetiske Råd. Vi støtter ligeledes op om de krav og regler, der er opstillet i den internationale aftale om regulering af handel med truede dyrearter (CITES). Vi mener, at det skal være nemmere for forbrugerne at vælge dyrevelfærd til i indkøbssituationen, og vi vil derfor løbende øge tilgængeligheden af dyrevelfærdsprodukter i vores sortiment. Vi ønsker, at udvikle markedet for dyrevelfærds-produkter og vil arbejde aktivt for at der tages større hensyn til dyrevelfærd i både det konventionelle landbrug det vil sige løfte bunden, og i det øvrige landbrug såsom økologisk og frilandsproduktion det vil sige løfte toppen. Vi vil derudover aktivt arbejde for at skabe et mere transparent marked for dyrevelfærdsprodukter, og anprise produkter, hvor der er sket et reelt dyrevelfærdsløft, så forbrugeren kan træffe valg på et oplyst grundlag i indkøbssituationen. Vi ønsker dermed ikke at fremme ordninger eller produkter, der anpriser et for lavt niveau af dyrevelfærd. Af samme årsag har vi selv taget initiativ til at udvikle en transparent dyrevelfærdsmærkningsordning: Dyrevelfærdshjertet, som omfatter animalske dyr til fødevareproduktion. Mærkningsordningen løfter både dyrevelfærden i det konventionelle landbrug, men også i toppen. Mærkningsordningen skal skabe dynamik i landbruget ved at sætte øget fokus på dyrevelfærd for de mange dyr, og den skal gøre det muligt for flere forbrugere at vælge dyrevelfærd til på et oplyst grundlag. Vi arbejder for at øge antallet af dyrevelfærdsmærkede varer til minimum 1000 inden udgangen af 2020, såfremt pris, udbud og markedsudvikling gør det muligt. Derfor vil Coop: Tilbyde alle øvrige aktører i detailhandlen, foodservice og catering at anvende Dyrevelfærdshjertet på flest mulige produkter under forudsætning af at de lever op til de opstillede kriterier Øge andelen af velfærdsmærkede varer i vores sortiment og tilsikre at kunne tilbyde kunderne et dyrevelfærdsalternativ indenfor de mest almindelige animalske varer. Udvikle og markedsføre Dyrevelfærdshjertet overfor producenter og leverandører og til stadighed tilsikre at flere og flere produkter bærer mærket. Øge kendskabsgraden til Dyrevelfærdshjertet hos forbrugerne og stimulere forbrugernes efterspørgsel på dyrevelfærd via informationskampagner og marketing. Vi vil også arbejde aktivt for at øge kendskabsgraden til eksisterende mærkningsordninger der har fokus på dyrevelfærd herunder Økologi, Friland og Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Udvikle og tilpasse vores sortiment kontinuerligt, så det svarer til kundernes efterspørgsel og vores etiske standarder. Vi forbeholder os retten til at fravælge varer med en kendt dyrevelfærdsproblematik, såsom buræg (se bilag 1) eller fravælge mærkningsordninger som vurderes at være vildledende overfor forbrugerne. Konkret vil Coop: Årligt vedtage og kommunikere målsætninger for: o vores sortiment og salg o vores salgsfremmende og forbrugeroplysende aktiviteter o vores resultater og konstante bevægelse mod det overordnede mål

Årligt opdaterer vores liste over varer med kendte dyrevelfærdsproblematikker (Bilag 1). Gratis tilbyde mærkningsordningen, Dyrevelfærdshjertet, til alle relevante aktører i Danmark Reference Dokumentet relateres til: Politikken for Dyrevelfærd er relateret til Coops Princip for forbrugerstemmen. Under denne politik udformes der følgende guidelines, strategier etc.: o Krav vedr. Coops dyrevelfærdsmærkning. Se www.coop/dyrevelfærdshjertet.dk o Varer med særlige dyrevelfærdsproblematikker, som ikke kan indkøbes (bilag 1) o Holdning til halalslagtning (bilag 2) o 1.14. Coop requirements for nonfood products in regards materials which are derived from animals (fur, skins, feathers, down)

Bilag 1 Varer med særlige dyrevelfærdsproblematikker, som ikke kan indkøbes Sødmælkskalve: Coop indkøber udelukkende kalvekød fra 8-12 måneders alderen. Således er det vores politik hverken at indkøbe eller sælge kød fra sødmælkskalve. Friske Buræg Irma har ikke solgt buræg siden 1994. Kvickly ligeledes siden august 2013. Det er ikke tilladt at markedsføre buræg i Coops øvrige butikker. Buræg må ikke indkøbes eller sælges efter udgangen af 2020 i Coops butikker. Skjulte buræg: Irma har udfaset skjulte buræg fra Irmas egne varer. Det er Coops politik at udfase skjulte buræg fra Coops egne varemærker inden 2025 Foie gras: Det er ikke tilladt at, at indkøbe, markedsføre eller sælge foie gras i Coops butikker. Pels og fjer (uddrag) Alle produkter fra dyr skal være lovlige at importerer og sælge i Danmark Det er ikke tilladt at sælge produkter med pels og fjer, hvor pels og fjer kommer fra dyr, der er aflivet med det ene formål at anvende pelsen og fjerene. Pels og fjer må anvendes, hvis det er et biprodukt fra dyr der normalt spises i de Nordiske lande Det er ikke tilladt at sælge pels fra dyr på CITIS liste over truede dyrearter. Se endvidere 1.14. Coop requirements for nonfood products in regards materials which are derived from animals (fur, skins, feathers, down)

Bilag 2 Forhold vedr. halalslagtning For Coop er det vigtigt, at et dyr ikke lider unødigt under slagtning, og at denne slagtning foregår med hensyn til dyret og under kontrollerede former. Ved slagtninger på autoriserede slagterier er det veterinærkontrollen, der fører tilsyn med såvel hygiejne som dyrevelfærd, og disse slagtninger foregår under hensyntagen til de af EU/Danmark fastlagte procedurer. I Danmark er det Justitsministeriet, der lovgiver om dyreværnsforhold, og ud fra vejledning fra Dyreetisk Råd er der fastlagt regler for, hvorledes slagtning af dyr skal foretages. Disse regler betyder blandt andet, at alle slagtedyr skal bedøves, før de aflives også de dyr, der halalslagtes. Dyreetisk er der således intet, der adskiller en dansk halalslagtning fra enhver anden dansk slagtning. Vi i Coop køber ikke aktivt halalslagtet kvæg, men da de danske slagterier, som vi handler med, af og til halalslagter kvæg, kan vi ikke udelukke, at en vis andel af det kød, vi får, stammer fra halalslagtet kvæg. Mærkning af halal slagtetkød: Coop køber ikke aktivt halalslagtet kød, og vi har ingen aktuelle planer om at halalmærke vort kød. For Coop er det vigtigt, at et dyr ikke lider unødigt under slagtning, og at denne slagtning foregår med hensyn til dyret og under kontrollerede former. Vi stiller blandt andet krav om, at dyret er bedøvet inden slagtning.